Thomas Larsen: Troels Lund arbejder i døgndrift som minister. Hvornår får han tid til at redde Venstre?

For hvis der er et ressortområde, der kræver en nærmest overmenneskelig arbejdsindsats, og som forlanger såvel strategisk overblik som sans for djævlen i detaljen af sin øverste politiske chef, ja, så er det Forsvarsministeriet.

Et hastigt blik på de seneste dage vidner om, hvor meget ministeren skal følge med i:

På den internationale scene har han holdt et vågent øje med det 'ja', som Sverige omsider har fået fra Tyrkiet til at træde ind i Nato. Den komplekse situation i Ukraine overvåges konstant, og der tænkes hele tiden over, hvordan våben og ammunition kan komme frem til de pressede ukrainerne.

Han følger, om den vestlige alliance bag Ukraine holder, og han orienterer sig mod USA, hvor Donald Trump er ved at køre sig i stilling som en præsidentkandidat, der på sigt kan ryste sikkerhedspolitikken.

På den hjemlige bane er der udbrudt debat om, hvordan en værnepligt for kvinder skal skrues sammen. Efter afsløringer af blandt Altinget skal det desuden vurderes, om danske F-16 fly under angreb i Libyen i 2011 har været med til at udløse såkaldte "følgevirkninger" – i form af døde og sårede – i sådan et omfang, at det burde have været undersøgt.

Troels Lund Poulsen holdt sammen på ministeriet på et kritisk tidspunkt, hvor der skulle findes hjælp til Ukraine, og hvor den historiske oprustning af forsvaret skulle sættes på skinner.

Thomas Larsen

Derudover arbejder ministeren konstant på den bundne opgave, der handler om at styrke et nedslidt forsvar og investere enorme milliardbeløb i våben, der skal genoprette forsvarets kampkraft. Hvilket kræver et tæt samspil med partiernes forsvarsordførere og ledelse af komplekse forhandlinger.

Nå ja, og så er der driften af en kæmpestor organisation, der blandt andet deltager i internationale operationer, overvåger og hævder suverænitet samt løfter en lang række civile opgaver som overvågning af skibstrafik og havmiljø, redningstjeneste og forureningsbekæmpelse til søs, hjælp til politiet og bistand til det statslige og kommunale redningsberedskab.

Opgaver, der løses af mere end 20.000 ansatte, og som selvfølgelig en gang imellem går galt.

At Forsvarsministeriet er et hårdt sted for politikere, står efterhånden også ganske klart. Socialdemokraten Trine Bramsen gik fra krise til krise, og Jakob Ellemann-Jensen (V) nåede knapt nok at dukke op, før han måtte sygemelde sig. Da han kom tilbage, rykkede han til Økonomiministeriet efter få uger.

Troels Lund Poulsen holdt sammen på ministeriet på et kritisk tidspunkt, hvor der skulle findes hjælp til Ukraine, og hvor den historiske oprustning af forsvaret skulle sættes på skinner. Den test har han i den grad bestået. Men opgavernes tyngde og omfang viser samtidig, at han kan få svært ved at holde nok fokus på Venstre.

Det betyder ikke, at Venstre ikke ledes. Alle underretninger går tværtimod på, at partiet ledes langt mere stabilt og professionelt af Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose end af Jakob Ellemann-Jensen. Og taster man sig ind på Venstres hjemmeside, mangler der heller ikke initiativer fra Venstre:

"Vores ældre er gamle nok til at bestemme selv", lyder en overskrift, der handler om, at Venstre har lavet et ældreudspil forud for regeringens kommende reform af ældreplejen.

Økonomiminister Stephanie Lose og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, beretter om det første møde i Grøn Trepart, hvor målet er at kombinere grøn omstilling med bevarelsen af "et konkurrencedygtigt fødevareerhverv med gode danske arbejdspladser" – som de to ministre formulerer det.

Sundhedsminister Sophie Løhde og sundhedsordfører Christoffer Melson fremhæver en ny aftale, der skal gøre det lettere for sundhedsvæsen og ældrepleje at rekruttere udenlandsk sundhedspersonale.

Og endelig roser Troels Lund Poulsen og forsvarsordfører Mads Fuglede en ny aftale på forsvarsområdet med ordene: "16 milliarder kroner til øget kampkraft og bedre forhold for vores soldater."

I modsætning til sin forgænger kan han ikke tillade sig den luksus at forsøge at udskifte sit nuværende ministerium med et nyt.

Thomas Larsen

Det er ikke så ringe endda, som man siger på jysk. Men udfordringen er fortsat, at Venstre kun støttes af cirka ti procent af danskerne i målingerne, og at partiet stadig lider under konkurrencen fra Liberal Alliance, Moderaterne og Danmarksdemokraterne.

Snart venter desuden en vanskelig valgkamp til Europa-Parlamentet, hvor et nederlag ikke ligefrem vil styrke partiets profil.

Selvom det vil kræve tid – hvilket Troels Lund Poulsen klogt har understreget – at bringe Venstre i kampform og føre partiet frem, er der små alarmlamper, der blinker:

Stephanie Lose har været med til at bringe roen tilbage i organisationen og folketingsgruppen, men udadtil fylder hun ikke nok. Og sammenholdt med Troels Lund Poulsens arbejdspres i Forsvarsministeriet kan det blive en udfordring, hvis de to ikke formår at tegne et mere tydeligt billede af Venstre i offentligheden.

Selv om baglandet hilser den nye ro velkommen, skal Venstre væk fra det nuværende skuffende niveau. Og derfor er Troels Lund Poulsen tvunget til at finde tid og rum til at kunne markere sig som en slagkraftig formand og ikke alene som en hårdtarbejdende forsvarsminister.

I modsætning til sin forgænger kan han ikke tillade sig den luksus at forsøge at udskifte sit nuværende ministerium med et nyt. Gør han det, vil det øjeblikkeligt blive udlagt som et klokkeklart nederlag. Han kan derfor kun håbe, at hans legendariske arbejdskapacitet ender med at bære ham igennem.