Hans Engell: Libyen-sagen sætter igen Forsvarets troværdighed på prøve

Det er derfor, Altinget sammen med The Guardian og Airwars ved en sammenkædning af forskellige typer af informationer plus aktindsigt dygtig har kunnet kortlægge, at de danske F-16-fly, som spillede en overmåde aktiv og offensiv rolle under konflikten i Libyen i 2011, direkte eller indirekte har forårsaget op mod 14 civile menneskers død.

Danmarks indsats med F-16 flyene, hvor vi sammen med Norge leverede en betydelig del af de gennemførte operationer, gik heller ikke stille af.

I Det Hvide Hus sagde præsident Barack Obama: 'Danmark er ikke noget stort land. Men i forhold til størrelsen, har det gjort en stor indsats.'

Derfor er det selvfølgelig også ubekvemt, når det nu, 13 år efter krigen, afdækkes, at der var civile tab sandsynligvis forårsaget af danske fly.  

Hans Engell
Politisk kommentator og tidligere forsvarsminister

Og da Løkke skulle tale til de danske enheder om besøget i 2011 i USA, sagde han i sin tale: 'Præsident Obama i Det Hvide Hus fremhævede den danske indsats i Libyen-operationen. Det samme gjorde mange af de stats- og regeringsledere, som jeg var sammen med under Nato-topmødet i Chicago.'

Så man kan roligt sige, at den danske regering og Forsvaret fik ros langt ud over normal standard.

Derfor er det selvfølgelig også ubekvemt, når det nu, 13 år efter krigen, afdækkes, at der var civile tab sandsynligvis forårsaget af danske fly.

Men det ubekvemme handler ikke så meget om selve den militære indsats, selv om både den daværende regering fremhævede, at det danske hold blev sendt afsted med det primære formål at beskytte de civile i Libyen, men om håndteringen af de informationer, der naturligvis kommer frem efter omfattende luftangreb.

I dag kan vi i hvert fald konstatere, at det kræver en grundigere undersøgelse internt i Forsvaret at finde frem til, hvem der vidste hvad og hvornår. Har nogen et ansvar, og hvor højt op i systemet blev der orienteret om sagen? 

Den daværende Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har ingen kommentarer i dag. Den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup kan ikke huske, om han blev orienteret.

Dette vil nu være til at finde ud af, for det er usandsynligt, at Forsvarskommandoen skulle have givet Forsvarsministeriet en orientering af denne karakter, som ministeriet ikke har orienteret ministeren om.

Det vil simpelthen fremgå af påtegninger på relevante dokumenter, noter, bilag eller hvad der ellers måtte ligge i sagen.

Foreløbig ender sporet hos den danske militære Nato-repræsentation, Damirep, i Bruxelles.

Det er usandsynligt, at Forsvarskommandoen skulle have givet Forsvarsministeriet en orientering af denne karakter, som ministeriet ikke har orienteret ministeren om.

Hans Engell
Politisk kommentator og tidligere forsvarsminister

Efter min og formentlig andre tidligere forsvarsministres erfaring, vil det være ret usandsynligt, at den danske yderst professionelle Nato-repræsentation, som står i daglig og tæt kontakt med ministeriet, ikke skulle have orienteret kommandoen og departementet om en så vigtig sag vedrørende Libyen-aktionen.

Derfor er der rigtig god grund til, at den nuværende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, har forlangt en redegørelse fra departementet og Forsvaret om, hvorvidt der har været civile følgevirkninger af de danske F-16-angreb i Libyen, og hvorfor man ikke allerede dengang foretog en grundigere undersøgelse og orienterede bredere.

Det naturlige ville have været en orientering til partierne bag forsvarsforliget eller til Folketingets Forsvarsudvalg. Muligvis Det Udenrigspolitiske Nævn.

Og hvad med regeringens sikkerhedsudvalg, som omfatter den kreds af ministre, der er involveret og orienteret i de mest følsomme af vores forsvars- og efterretningsmæssige informationer.

Man kunne eventuelt i denne kreds have aftalt, hvordan man skulle informere og håndtere de modtagne oplysninger i det videre forløb.

Herunder orienteringen af offentligheden, som trods alt er de vælgere, der sender deres familiemedlemmer i krig, og som skal bære alle menneskelige og økonomiske byrder ved de internationale missioner.

Formentlig er det ingen tilfældighed, at Troels Lund Poulsen forlanger genåbning af en sag, der nu har mere end ti år på bagen. Han kunne have valgt at sige, at sagen var forældet eller dokumentationen for tynd. Man er ikke i stand til med fuldstændig sikkerhed at udpege, hvad der egentlig skete.

Men det har Troels Lund ikke gjort. Tværtimod.

Ministerkravet om en undersøgelse er jo også en påmindelse til Forsvarets ledelse om, at den ansvarlige minister og med ham de ansvarlige forsvarspolitikere og folketingsudvalg vil have fuld information.

Formentlig er det ingen tilfældighed, at Troels Lund Poulsen forlanger genåbning af en sag, der nu har mere end ti år på bagen. 

Hans Engell
Politisk kommentator og tidligere forsvarsminister

De vil ikke bare kende det beslutningsgrundlag, de sender danske soldater og enheder ud på i farlige internationale missioner. De vil også kende resultaterne, og hvis noget er gået galt. Har der været utilsigtede 'collateral damages’ og andre detaljer?

Forsvaret var selv i 2012 meget tilbageholdne med informationer. Man udelukkede ikke, at der kunne være forekommet civile drab, men det kunne ikke bevises, og der var ingen indikationer om, at danske fly skulle have forårsaget sådanne følgeskader.

Forhåbentlig vil den undersøgelse, ministeren har sat i gang, afdække, om den konklusion nu også holder. Holdt den overhovedet dengang?

Libyen-sagen kommer på et skidt tidspunkt. Politikerne har netop indgået en delaftale til udmøntning af dele af den store hovedaftale med de mange milliarder de kommende år.

I regeringen overvejes det tilmed, om der ikke er brug for endnu større forøgelse til Forsvaret i lyset af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og globalt.

Libyen-sagen kommer på et skidt tidspunkt. Politikerne har netop indgået en delaftale til udmøntning af dele af den store hovedaftale med de mange milliarder de kommende år.

Hans Engell
Politisk kommentator og tidligere forsvarsminister

Politikerne har i forvejen haft det svært med tilliden til informationerne fra Forsvaret.

De store rapporter om 'huller' og 'mangler' plus nogle ekstremt kritiske rigsrevisionsrapporter og sagen med Elbit-kanonerne fra Israel har ikke ligefrem styrket tilliden til de oplysninger, politikerne modtager samt Forsvarets evne til at håndtere de svære og dyre sager.

Kommunikationssiden kører svagt. Det har kostet dyrt på de indre linjer.

Libyen-sagen var exceptionel. Det var første gang overhovedet, at samtlige partier fra det yderste højre til Enhedslisten støttede aktionen. EL sprang senere fra, men selve beslutningen var historisk. Derfor er der selvfølgelig en del gammel strøm i de politiske ledninger, når vi taler den danske mission dengang.

Afhængig af, hvad redegørelsen fra Forsvaret og ministeren kommer til at indeholde, er der lagt op til en ny omgang diskussion om Forsvarets troværdighed, når den udkommer.

Tilliden mellem vælgere, politikere, Forsvar og departement er atter sat på prøve.