EU skal vogte demokrati

Det er nu godt en måned siden at Mogens Lykketoft skiftede taburet fra finans- til udenrigsminister, og han er allerede godt i gang med blandt andet den hvidbog, der skal skabe fundamentet for Danmarks fremtidige rolle i Europa. Formålet er blandt andet at bygge bro til det flertal af danskere, der sagde nej til de fælles valuta sidste år.
- Vi kan jo ikke bare køre afsted, før vi får alle mennesker til at forstå, at det er en god idé. Jeg har selvfølgelig ikke ændret synspunkt på, hvad der er i Danmarks bedste interesse, bare fordi et flertal mente noget andet ved folkeafstemningen. Det ville jo være noget underligt noget, hvis jeg gjorde det. Men jeg skal administrere den beslutning, så den er til mindst mulig skade for danske interesser, understreger han.

EU som modstykke til globalisering
- Hvidbogen skulle også gerne være et dokument, som alle - uanset hvad de mener Danmark skal gøre - kan bruge som grundlag i diskussionen. Den skal behandle udvidelsen og de perspektiver og udfordringer, der ligger i det. Og globaliseringen, som EU kan være en ramme om og et modstykke til, som kan bidrage til at forhindre, at det alene er markedskræfterne og de store multinationale koncerner, der styrer udviklingen. Derudover vil det være en diskussion om, hvordan en klarere opgavefordeling imellem EU og de nationale parlamenter kan formuleres.

Kompetencefordeling skal gøres klar
Ordet forfatning har været fremme en del i forbindelse med den diskussion, der handler om at klargøre kompetencefordelingen. Men det huer ikke udenrigsministeren:
- Forfatning er et forkert ord. Det giver nogle associationer til, at det her er en forbundsstat af amerikansk type. Der bliver det aldrig. Men der er mange forskellige bud på, hvordan man kan forenkle traktaterne, så kompetencefordelingen står mere klart beskrevet, eller om man i højere grad skal lægge vægten på en form for politisk erklæring om kompetencefordeling, som man så giver de nationale parlamenter indflydelse på at håndhæve i forhold til både Europa-parlamentet og Kommissionen.

Forbeholdene er fact-of-life
Forgængeren på posten, Niels Helveg Petersen (R), gik af som minister, fordi han ikke længere følte sig i stand til at administrere de forbehold, Danmark fik med Edinburgh-aftalen i 1992. Men er der nogen synderlig forskel på de to?
- Jeg tror såmænd ikke, der er nogen særlig forskel, siger Mogens Lykketoft efter en kort tænkepause.
- Jeg har ligesom ham den oplevelse, at forbeholdene er snærende på nogle punkter, at det indskrænker vores muligheder for at varetage danske interesser, sådan som det europæiske samarbejde har udviklet sig. På nogle områder har det jo udviklet sig anderledes, end vi kunne have gættet os frem til, da vi skrev forbeholdene. Men jeg betragter forbeholdene som en slags fact-of-life, som jeg skal administrere loyalt. Samtidigt har jeg en forpligtelse til hele tiden at komme med en tilstrækkelig klar forklaring på, hvad det her betyder for Danmark.
- Jeg tror for eksempel, det bliver utrolig overraskende for mange mennesker, at forsvarsforbeholdet betyder at der kan komme en fælles fredsbevarende styrke under ledelse af EU, som omfatter deltagelse fra alle EU-lande, alle NATO-lande uden for EU, alle ansøgerlande, men ikke Danmark. Det var jo ikke det vi forholdt os til i 1992, fastslår Mogens Lykketoft.