Unikt foredrag om Danmarks nye kampfly

Hvad er Danmarks nye kampfly F-35 for en størrelse? Hvad adskiller det fra andre kampfly og hvad bruger man overhovedet kampfly til? Kan dronerne ikke løse opgaven?

Det og meget andet giver Danmarks førende ekspert på indkøbet af nye kampfly, redaktør Andreas Krog fra nytkampfly.dk, svar på.

Han giver desuden en grundig indføring i den 10 år lange kampflykonkurrence, det politiske spil, lobbyismen, erhvervsinteresserne, F-16 indkøbet i 1970’erne og de mange andre ting, som gik forud for beslutningen om at købe nye kampfly for 16,4 mia. kroner.

Er I et bibliotek, forening, aftenskole, virksomhed eller andet, der kunne tænke jer at blive klogere på Danmarks nye kampfly, så kommer nytkampfly.dk’s redaktør Andreas Krog gerne ud og holder foredrag. Foredraget skræddersyes til jeres behov og krydres med billeder, videoer og anekdoter fra Andreas Krogs mange besøg på flyfabrikker, flyvestationer og airshows.

Andreas Krogh - Kampfly - check in - portræt

Andreas Krog er journalist og har fulgt indkøbet siden 2008. Han optræder jævnligt som foredragsholder og ekspert i andre medier.

Kontakt os på post@andreaskrog.dk eller telefon 2264 2274 for at booke et foredrag.

”… Andreas gav os overblikket, hvad er ”op og ned” på situationen med indkøb af kampflyene. Det var spændende at få samlet op på, hvad der føles om en evighedsdiskussion.” Lene Broholm, Metalskolen Jørlunde.