Lykketoft: Venstre er Farum

Den tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) blander sig nu i Farum-sagen. Det sker efter oplysninge om Thor Pedersens (V) mulige dobbeltrolle som direktør og sponsor i Farum.
Socialdemokratidet håber på at kunne sige tak for sidst til især statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der gentagne gange har anklaget socialdemokrater for pamperi og magtfuldkommenhed. ved at inddrage finansminister Thor Pedersens (V) rolle som direktør for Jysk Rengøring, der havde store kontrakter for Farum Kommune - og samtidig optrådte som sponsor for Farum Boldklub.

»Jeg har altid ment, at det var ligeså urimeligt at identificere mig med Arbejdernes Ligkistemagasin eller en hvilken som helst anden plattenslager, som det ville være at identificere Venstre med Nordisk Fjer. Sådan set er det en mere nærliggende idé at identificere Venstre med Farum - eftersom der findes talrige rosende citater fra ledelsen om Farum-modellen. Alle må have en interesse i at få vendt alle sten i denne sag. Det må også være i finansministerens egen interesse at få vendt enhver sten,« siger Mogens Lykketoft.

Finansminister Thor Pedersen afviser, at han skulle have været med til at lave tvivlsomme rengøringsaftaler, og reagerede i går ved prompte at offentliggøre den fortrolige reklameaftale mellem rengøringsselskabet og boldklubben. Der er i aftalen ingen henvisninger til aftaler med Farum Kommune.

»Den aftale, der er indgået mellem Jysk Rengøring og Farum Boldklub, er helt efter bogen. Jeg er naturligvis klar til åbent og konstruktivt at medvirke i enhver undersøgelse, der måtte ønskes,« siger Thor Pedersen.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00