Større krav til u-lande

Frihandel, politiske kontrakter, øgede krav til NGO´ere og en reduktion af den samlede bistand - det er hovedelementerne i Venstres bud på en mere effektiv u-landspolitik. Partiets udenrigspolitiske ordfører Jens Hald Madsen har netop fået godkendt udspillet af folketingsgruppen, men planerne møder allerede kritik fra flere partier. Det skyldes primært at Venstre vil have dele af den såkaldte freds- og stabilitetsramme (MIFRESTA) lagt ind under det danske bistandsbudget. MIFRESTA rammen er i dag på 4.5 mia. kroner og i Venstres forslag skal rammen finansieres direkte under udviklingsbistanden på 12.7 mia., men uden at det samlede budget øges.
-MIFRESTA-midlerne udgør i dag 4.5 mia. kroner og en del af disse midler bliver anvendt til at dække flygtningeudgifter i Danmark. Pengene vil være langt bedre givet ud, hvis de blev brugt der, hvor problemerne opstår. Mange andre lande inkluderer MIFRESTA-midlerne i udviklingsbistanden. Derfor er Danmarks reelle udviklingsbistand ikke 1 procent af BNI, men 1.4 procent eller godt 17 milliarder kroner i 2001. Det er dobbelt så meget som fx Sverige giver, siger Jens Hald Madsen.

Kritik af besparelser
Den sammenlægning af udgifterne møder stærk kritik fra flere partier. Venstres eventuelt fremtidige regeringspartner Kristeligt Folkeparti kalder udspillet "beskæmmende".
-Venstres forslag har samlet set et afgørende formål, og det er besparelser, som vil føre til en udhuling af vores bistand. Det er en helt forkert vej at gå, siger partiets leder Jann Sjursen. Formanden for Folketingets udenrigsudvalg, Inger Marie Bruun-Vierø (Rad.) mener besparelsen har en skjult bagtanke.
- Det er åbenlyst, at Venstre kun har én interesse, nemlig at skære i den danske u-landshjælp for at kunne give danskerne skattelettelser, siger hun.
Også Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen vender sig mod forslaget.

Ny befolkningsprognose
Behovet for u-landshjælp vil under ingen omstændigheder blive mindre i de kommende år. Udspillet kommer samtidig med, at FN præsenterer en dyster befolkningsprognose, som melder om eksplosiv befolkningsvækst i de fattigste lande. Men Jens Hald Madsen mener ikke, at den prognose kommer på tværs af Venstres strategi.
- Det passer utroligt godt. Det er klart, vi kan ikke tage alle 2 mia. mennesker i Danmark og vi kan heller ikke løse alle problemer med den bilaterale hjælp. Vi skal kende vores størrelse og udvælge de lande, der er parate til at møde krav om reformer. De lande hvor der ikke er politisk vilje, skal der kun være en multilateral hjælp, fordi kun mange lande sammen kan hjælpe til at presse på for reformer, siger han.

Udviklingskontrakter
Venstre vil i højere grad føre udenrigspolitik med bistanden. Et af udspillet væsentligste punkter er ideen om danske krav til demokrati og menneskerettigheder i modtagerlandene. Der bliver allerede i dag stillet en lang række krav til modtagerlandene, men Venstre mener ikke de er skrappe nok.
-Danmark skal stille forventninger og krav til de lande, der modtager udviklingsbistand. Og landene skal mærke en konsekvens, hvis de på grund af manglende vilje ikke lever op til forventningerne. Fx skal diktatorer, der ser stort på menneskerettigheder fratages udviklingsbistanden, siger Jens Hald Madsen.