Seahawk-helikopter på dækket af Vædderen. Foto fra Chefen for Flyverstabens Facebook-side.

Seahawk-helikopter på dækket af Vædderen. Foto fra Chefen for Flyverstabens Facebook-side.


Selvom vi her på nytkampfly.dk har været igang i snart 10 år, så er ikke et eneste af de indkøb vi har fulgt blevet erklæret operativt hos det danske forsvar – indtil nu. For i sidste uge blev Flyvevåbnets nye MH-60R Seahawk-helikoptere faktisk erklæret operative. Det skete ombord på inspektionsskibet Vædderen, der har fungeret som platform for indkøring af de skibsbaserede helikoptere, som netop skal gøre tjeneste på bagsmækken af de danske inspektionsskibe, støtteskibe og fregatter.

HKH Kronprinsen fik et kig ind i helikopteren.

HKH Kronprinsen fik et kig ind i helikopteren.

Det første af de 200 indlæg, som vi har skrevet om helikopterindkøbet, blev skrevet i oktober 2008. Og i november 2012 traf forsvarsforligskredsen et typevalg og pegede på den store Seahawk-helikopter. Den var dyrere end konkurrenten Wildcat, men kan flyve langt længere og medbringe større last. I maj sidste år, mens alle vi andre havde blikket rettet mod kampfly-slutspurten, ankom de tre første helikoptere til Danmark og i juni tog HKH Kronprins Frederik, nytkampfly.dk’s redaktør m.fl. officielt mod helikopteren.

US Navy’s Seahawk-helikoptere bruger et såkaldt RAST-system til at “hægte” sig fast på skibsdækkene, mens vores aldrende Lynx’er bruger en harpun, som skydes ned i en rist i dækket. De danske Seahawk-helikoptere skulle derfor udstyres med et lignende harpun-system (også kaldet deck lock) og det er tilsyneladende lykkedes tilfredsstillende.

I første omgang har vi fået ni Seahawk-helikoptere til i alt fire mia. kroner. Men der er en lille sandsynlighed for at vi måske får bevilget penge til nogle flere, når der skal indgås forsvarsforlig sidst på året. US Navy bruger nemlig Seahawk til ubådsjagt og derfor er Seahawk-helikopterne født med et hul i bunden af skroget til dyppesonar. Det hul bliver svejset til på de af US Navys 300 Seahawk-helikoptere som pilles ud fra samlebåndet i Stratford, Connecticut og sendes til Danmark. Men hvis nu politikerne fik lyst til at give Forsvaret mulighed for at jage (russiske) ubåde i Østersøen med helikoptere og fregatter, så ligger det lige til højreskøjten at købe nogle flere Seahawk-helikoptere og denne gang lade være med at svejse hullet til. Det kunne også tænkes at US Navy måske havde en håndfuld til overs.

Anti Submarine Warfare (ASW) ville være en unik kapacitet, som ville kunne bidrage markant til beskyttelsen af NATO’s østlige flanke. Nogle vil nok mene, at ASW-kapacitet vil give mere mening for Danmark (og NATO) end at deltage i NATO’s ballistiske missilforsvar – uanset hvad en forhenværende statsminister lovede for tre år siden.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

4 Comments for this entry

  • Jonas siger:

    “Det hul bliver svejset til på de af US Navys 300 Seahawk-helikoptere som pilles ud fra samlebåndet i Stratford, Connecticut og sendes til Danmark.”

    300 Det var mange…

  • Andreas siger:

    Ja, så kan man godt undvære 9.

  • Jacob siger:

    Hullet er nu ikke svejset til – det er lige til at montere sonar og “bøje-launcher” i de nuværende stel.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    “mens vores aldrende Lynx’er bruger en harpun, som skydes ned i en rist i dækket”

    Vi bruger det samme system som vores NATO allierede naboer bruger – ikke at forglemme. Det har IKKE noget at gøre med Lynx’ens alder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *