Fredag den 2. juni afholder Atlantsammenslutningen en konference om NATO’s ballistiske missilforsvar, som især Søværnet og dele af våbenindustrien håber, at Danmark går med i en dag. Arrangementet er det andet i sammenslutningens række af missil-debatter.

Ved det første arrangement var fokus især på teknikken bag missilforsvaret og de forskellige typer af missilforsvar og måder at få radarer og missiler til at spille sammen. Launch-on-remote osv.

Denne gang er fokus på de strategiske fordele, som Danmark muligvis ville få ud af at deltage i missilforsvaret. Det foregår i det store auditorium (Bygning 118) på Forsvarsakademiet på Svanemøllen Kaserne (ikke det samme lokale som sidst, red.) og programmet er:

9.00: Welcome by chairman John Dyrby Paulsen
9.05: NATO’s expectations to Denmark

1. scenario: Ballistic Missile Defence (BMD) and NATO
9.35: Threats to NATO and Denmark – Pat McNelis
10.05: BMD capabilities – Peter Sønderkjøge-Hansen
10.20: What strategic effect will Denmark gain? – Lars Bangert Struwe

2. scenario: Area Air Defence (AAD) and Denmark
10.40: Danish Operations in the Baltic Sea – Ole Kværnø
11.10: AAD capabilities
11.25: What strategic effect will Denmark gain?
11.35: Q & A and panel discussion

Man kan tilmelde sig på tilmelding@atlant.dk

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

41 Comments for this entry

  • GD siger:

    Der kommer måske en konference om økonomien? Hvis det er sådan at vi kun opgraderer én fregat til at kunne indgå i BMD, så må det blive noget af en stykpris…

  • Simon Petersen siger:

    @GD

    Prisen for én fregat er i hvert fald ikke lig med en tredjedel af prisen på tre fregatter 😉

  • GD siger:

    Det er det jeg mener. Er det alle tre der er i spil? Og vil opgaven kunne løses økonomisk billigere af allierede, hvor vi så bruger BMD pengene på en anden solidarisk militær kapacitet, som vi kunne få mere økonomisk effektivitet ved?

  • GD siger:

    Og i fald jeg har misforstået: mener du prisen for opgradering af én fregat ligger under 3 mia dkk?

  • Simon Petersen siger:

    @GD

    Ja, den ligger klart under 3 mia for én fregat…. Det kan du få en sensorkapacitet på alle tre fregatter for.

  • Halken siger:

    Det SP mener er at en fregat ikke koster 1/3 at udstyre med BMD, da en del af udgiften afholdes til udvikling, og den er fast uanset om man har et skib eller tre der skal have BMD.

    PT er intet fastsat, hverken om antal eller type af BMD eller om vi skal have det i det hele taget, eller hvad prisen bliver.

    Det handler ikke om hvor at opgaven kan løses økonomisk fordelagtigt, men om at US gerne vil have europæerne med, så det er en fælles kapacitet.
    For dem der går med er der betragtelig politisk kapital at hente i Washington. Da Danmark ikke er i en storrisikogruppen for at få et Iransk missil i hovedet, så er den primære årsag til at anskaffe BMD altså politisk goodwill. At bruge 4 mia kr på BMD vil give meget mere goodwill end 4 mia kr brugt på tanks.

  • Jack siger:

    AK, BMD ikke ikke højt på Søværnets ønskeliste. Som i overhovedet ikke. Tværtimod ses det som en forhindring for at få færdiggjort områdeluftforsvaret. BMD er en politisk and, hvor målet er at trække fokus fra de 2% af BNP, som regeringen committede sig til i Wales.

  • Christian Beier siger:

    Nu er det jo ikke missiler fra Iran det skal bruges imod.
    Iran har et missil der kan nå 3000 km, og man mener faktisk ikke de kan række længere end 2-2500 km.

    Det er klart at det Russiske Iskander missil er meget mere vigtigt, da det kan holde østersø området i et potentielt angrebs område, med et 5.generations missil.

    Det betyder også at skal Danmark have noget ud af skal man både have radar og SM6 missiler. Da SM2 ikke kan ramme et Iskander missil, og er der nogen fabrikant, politiker eller andet der siger det er de enten betalt for det eller lyver direkte eller er uden viden.

    Men mener helt klart at DK skal have både et defensivt luftforsvar og et offensivt våben til modangreb kan f.eks. være Tomahawk til angreb på Skt.Petersborg ! Sådan en 16 nedslag pr. fregat hvis man gemmer resten til SM6 vil jo nok holde dem vågen om natten !

  • KimE siger:

    Den ryska synen på NATOs missilförsvar. Från Gen. leut. Viktor Poznikir MCIS 2017.

    https://russiamil.wordpress.com/2017/05/08/mcis-2017-missile-defense-slides/

  • leif siger:

    Tidligere brugte man “dummies # for at narre fjenden.det var meget billigere.

  • Christian Beier siger:

    PS. SM6 kan også bruges til mål på land og mod andre skibe.
    Det er et slags “multirole” missil !
    Der muligvis kan række op til 480 km med de nyeste opdateringer !

  • Halken siger:

    @CB

    Du er direkte forkert. Iskander er ikke et ballistisk missil, men et krydsermissil, og det man ønsker at kunne er ikke at skyde Iskander ned, men at have en radar som kan detektere ballistiske missiler og sende den info videre til NATOs BMD system, og så skyder dem ned med SM3, der er placeret i Polen eller Rumænien, eller hvor at det er.

    Jeg menere ikke at fregatterne kan bruge SM6 uden at skulle opgraderes.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ Halken

    Iskander er skam et ballistisk missil. Det flyver blot i en mere flad bane end de store ballistiske missiler. Dertil har det begrænsede muligheder for retningsskift.

    Man vil gerne skyde Iskander misiler ned. Det er blot svært som i rigtigt svært. Derfor taler man om Tomahawk missiler til fregatterne, så man i det mindste har muligheden for at ødelægge affyringsramperne (hvis man kan finde dem og har tiden til det).

    SM-3 kan ikke skyde Iskander ned, da Iskander flyver for lavt. Mod Iskander og krydsermissiler skal man bruge SM-6.

  • Halken siger:

    @SEH

    Du skal nok læse min post igen. Jeg skriver det samme som du, men kalder ikke Iskander et ballistisk missil pga manøvredygtigheden og den lave bane, men vil dog gå med til at vi kan kalde det semi ballistisk.

    Ang hvad man vil skyde ned, så at samme årsager som at Iskander kun er semiballsitisk, så er det ikke mål for fregatternes og NATOs eventuelle BMD, som sigter på missiler der har en højere bane og som kan skydes ned med SM3. Snakken om Iskander er derfor separat fra BMD snakken, da de er meget tættere på og derfor en helt anden type trussel. Som du selv skriver kan SM6 bruges, hvis fregatterne opgraderes. De er ikke forberedt til at SM6 efter hvad SP skrev et andet sted. NATO/fregatternes BMD og Iskander er altså to forskellige ting.

  • Simon Petersen siger:

    http://breakingdefense.com/2017/05/missile-defense-test-realistic-syring-insists/

    Lidt mere om den netop overståede test af GMD… Det koster rigtige penge at teste mod et ICBM 😉

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ Halken

    Vi er helt enige om, at Natos BMD ikke har meget med Iskander missilerne at gøre.
    Men Iskander er nu engang et ballistisk missil og ikke et krydsermissil. :)
    Et Iskander missil er basalt set en moderne V-2 raket.
    Det er faktisk forsvarsministeren, som har trukket Iskander missilerne ind i debatten om missilskjoldet.
    Man kan jo også spørge, hvad den største trussel mod Danmark er: Missiler fra Iran eller Nordkorea eller Iskander missiler fra Kaliningrad?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    M.h.t. midler mod Iskander,skal man huske på misilets hastighed. Mach 6,2 mod SM 6 -3,5, alternativt ESSM 4+ dog maks 50 km. Med mach 6,2 er der under 5 minutters reaktionstid fra Iskander affyring i Kaliningrad området og til nedslag i Kbh.
    https://en.wikipedia.org/wiki/9K720_Iskander

  • Cphmoose siger:

    Det er godt der er så meget andet man kan bekymre sig om.

    Hvis der ikke var – så ville de ødelægge min nattesøvn at vi har en forsvarsminister der begrunder en BMD sensor parkeret et sted syd og øst for Gibraltar med truslen fra et mach 6 missil i relativ flad bane parkeret et sted omkring Kaliningrad.

    Og en forsvarschef der synes at løsningen er TacTom, som kun er pengene værd hvis vi kan, må, og vil slå først.

    Undskyld sarkasmen. Men det er faktisk essensen af det de siger i de andre medier.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Svend-Erik Hansen og Lars-Henrik Arvedsen

    PAC-3 MSE kunne godt vise sig, at være den rigtige løsning overfor Iskander-M. Men det kræver i virkeligheden en ret grundig analyse og et par hundredetusinde monte carlo simuleringer for at kunne udtale sig kvalificeret om det.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Simon Petersen

    Mit indlæg var nærmest for at tydeliggøre at det mest rationelle forsvar mod Iskander m.m. er at gøre det meget klart, at trykker man på knappen så “falder der brænde ned”

    Vi har tidligere været borte i den diskussion. Passende afskrækning er svaret.

  • Simon Petersen siger:

    @LHA

    Dét er jeg så fuldstændig enig med dig i.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ Lars-Henrik Arvedsen

    Helt enig.

    Men, hvad er passende afskrækning, hvis Rusland bruger Iskander missiler placeret i Kaliningrad som pressionsmiddel?

    Ikke mindst politisk.

    Er Danmarks bedste bud ikke at sætte en fregat i Østersøen med SM-6, evt. Tomahawk og opgraderede sensorer?

    Dyrt, ja, og så alligevel ikke.

    Jeg går ud fra, tiden med at læse det hele over på USA er forbi.

  • Thomas Larsen siger:

    @Svend-Erik Hansen
    Hvis man skal være helt præcis teknisk, er Iskander-M ballistisk, Iskander-K et “cruise missile” ifølge:

    https://en.wikipedia.org/wiki/9K720_Iskander

    Linket siger yderligere at aktuelt består et systemer af fem (“5”) ballistiske og et (“1”) cruise-missil.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ Thomas Larsen

    Ja, i virkeligheden er Iskander nok nærmere navnet på affyringssystemet, som kan tage forskellige typer missiler.

  • Halken siger:

    Forsvarsministeren snakker i øst og vest. Det kan godt gøre en lidt bekymret: det virker ikke som om at der er en klar plan sammen med forsvarchefen, eller rettere en klar ide om hvad regeringen vil til de kommende forhandlinger.

    Men der er forandringer på vej. Hvor store er endnu usikkert, men en ting er sikkert. Når Merkel begynder at bevæge Europa sammen med Macron, så vil det dreje EU. Vi må håbe at nød lærer europæerne at købe bedre ind.

    Vores selvbillede i EU har været som en teenager og de færreste har set hvordan at det virkeligt forholder sig. Fx er Rusland er ikke en reel trussel mod Europa.

    Man kan håbe på at Merkel og Macron, og USAs fravær, får EU til at træde i karakter og løfte sin egen del af kagen.

    Det er interessante tider at vi lever i. 😊

    http://foreignpolicy.com/2017/04/13/europe-is-still-a-superpower/

    http://foreignpolicy.com/2016/11/14/the-dawn-of-pax-germanica-angela-merkel-donald-trump/

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Baltikum og Ukraine er nu en del af Europa, så jeg er ikke helt enig i, at Rusland ikke er en trussel.
    Europa skal tage sig sammen forsvarsmæssigt, men lad det ske i Nato-regi og for guds skyld ikke via EU (det giver mig kuldegysninger bare at tænke tanken).

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Svend-Erik Hansen

    “Men, hvad er passende afskrækning, hvis Rusland bruger Iskander missiler placeret i Kaliningrad som pressionsmiddel?”

    Det er at vi viser og fastholder at artikel 5 er gældende, OG at der står tilstrækkelige midler bag.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Hvad er tilskrækkelige midler fra dansk side, hvis Putin bruger Iskander missiler placeret i Kaliningrad som et pressionsmiddel til at lægge et politisk pres på Danmark?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Svend-Erik Hansen

    Jvf NATO’s artikel 5 – så er ethvert militært angreb eller trussel rettet mod en stat også rettet mod alle medlemsstater – (I praksis vil det nok ikke blive honoreret af andre en de nordvest europæiske lande og de nordamerikanske) – Men militære trusler eller handlinger mod DK vil, som du ser netop nu i Baltikum, give anledning til reaktion fra alliancen.

    Jeg har jo hørt det mange gange – vi skal ikke stå på vores ret mod Rusland for der har vi ikke en chance – det er jo det du skriver. MEN det er jo en fejlslutning jvf min indledning i dette svar. DK skal ikke have et SELVSTÆNDIGT svar på en russisk trussel, det er alliancen der har det.

    MEN vi MÅ bidrage med vores del – arbejde hen imod 2% af BNP (som det siges for tiden) – Det skrev jeg også her på sitet før der var en US præsident kandidat som hed Trump.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    “DK skal ikke have et SELVSTÆNDIGT svar på en russisk trussel, det er alliancen der har det.”

    Nato består af selvstændige bidrag samlet i et partnerskab.

    Man skal ikke nødvendigvis have et selvstændigt svar på alt, men et eller andet sted i partnerskabet skal der jo være nogen, som kan svare.

    Jeg kan ikke se det kontroversielle i, at Danmark bidrager til Natos svar i Østersøen. Her virker det nærliggende at opgradere vores fregatter til at kunne indgå i Natos svar.
    Især, fordi de som nogen af de få eksisterende Nato skibe i den størrelse har mulighed for at få SM-6 og Tomahawk ombord.

    Det er altså mit bud på et dansk bidrag til den passende afskrækning fra Nato i Østersøen, som jeg kan forstå, der efterspørges. Hvad er dit/jeres?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Svend-Erik Hansen

    Det ville da være fint hvis DK besad en teknik, der var effektiv mod russiske misiler, heriblandt Iskander. Men det har vi ikke – tror heller ikke der er andre der har. Men det kan jeg egentlig ikke vide.

    Men det der har forhindret krig og ufred mellem USSR og senere Rusland og NATO lande hidtil, har nu virket i tilpas mange år ( 68 ) til at jeg vil give det en chance i fremtiden. Afskrækkelse ved omkostningerne af at skabe ufred. Jo mere solidt vi står, jo bedre er det. Jo mere forenet vi står, jo bedre.

    Trump gør virkelig russerne en tjeneste lige for tiden, men det vil nok ikke vare mere end et par år eller fire.

  • Halken siger:

    @SEH Det jeg mener er at Rusland ikke er en reel trussel mod Eoropa som i at starte 3. verdenskrig med en front ned gennem Tyskland. Det kommer ikke til at ske, Rusland er for svagt og har ikke den industrielle eller økonomiske kapacitet til en fuldskala krig med Europa. Men Putin kan godt bide os lidt i haserne. Jeg tvivler dog på at han vil provokere en krig i Baltikum – jeg tror ikke at han tør risikere det, heller ikke en af de her hybridkrige som i Ukraine og Georgien. Bemærk at hverken Ukraine, Moldavien eller Georgien var medlem af EU eller NATO.


    Om tomahawk er smarte? Hm. Det er en måde at bruge nogle penge på uden at de generer en masse løbende omkostninger 😄
    Det er klart at det vil gøre de danske fregatter til nogle små slagkraftige enheder og have en vis afskrækkende effekt.

    Jeg tror dog at pengene i første omgang er bedre brugt på at hælde SM2 og SM6 i launcherne, samt på et landbaseret område luft, som også kan nappe Iskander.

  • Halken siger:

    SimonP har i øvrigt været med til at lave det her udemærkede men lidt overordnede brief om BMD.

    https://s3.amazonaws.com/beacon.cnd/203b7e2efd9e5847.pdf?t=1496309961

  • E. Petersen siger:

    Trump eller ikke-Trump

    Verden udvikler sig og krystalkuglen viser at USA overhovedet på nogen måde kan udbygge deres styrke i Europa på den lange bane.

    Den militære oprustning mod Kina vil sluge alt i og med Kina økonomisk set overholder USA i 2025.

    https://www.bloomberg.com/graphics/2016-us-vs-china-economy/

    Og militært set med et kort forsinkelse (teknologisk lidt mere)

    https://www.google.dk/search?q=china+gdp+vs+usa+2016&sa=X&tbs=qdr:y&tbm=isch&tbo=u&source=univ&ved=0ahUKEwiz17rf2J7UAhVsG5oKHZbYB-4QsAQISQ&biw=1920&bih=960&dpr=1#imgrc=kepkC8ACNSMBwM:&spf=1496390468908

    Så fortsæt samarbejdet omkring BMD med USA så musketereden trods alt kan gælde for missilforsvaret herunder ”Atomparaplyen” for der kan Europa ikke stå alene.

    USA kan fremadrettet nok kun kan fastholde et vist engagement i de baltiske lande, Norge og Polen. De andre europæiske lande bør nok styrke det nære militære forsvarssamarbejde.

  • E. Petersen siger:

    skulle stå overhaler :-)

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    Angående denne kommentar:
    http://nytkampfly.dk/archives/9987/comment-page-1#comment-450059

    Det er rigtigt, at jeg har været med til læse korrektur på den, så de tekniske detaljer er korrekte. Men jeg har i øvrigt ikke haft indflydelse på indholdet og jeg er som sådan ikke enig i alle dele af det.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ E.Petersen

    Halken har et link her oven for:

    http://foreignpolicy.com/2017/04/13/europe-is-still-a-superpower/

    Der indeholder hvad der ligner et krafigt dementi af dit skriv om at Kina snart overhaler US:

    “At current growth rates, China’s annual military spending (or perhaps that of other rising powers) will not surpass that of Europe for at least a few decades, and the United States for one or two generations — even on the optimistic assumption that Chinese growth continues.”

  • E. Petersen siger:

    @LHA

    ?????

    Hvordan kan en artikel om at Europa´styrke overfor Rusland primært økonomisk bevise, at mine links er løgn, er mig en gåde.

    Fakta er at Kina overhaler USA mht. til BNP i 2025 – det er ikke noget jeg finder på – det er noget de fleste økonomer er enige om. (jeg kan finde tusindvis af artikler om dette som vedhæftet link)

    Det er også alm rentesregning der beviser, Kina har øget sit militærbudget med 2030% siden 1990 (2. link)

    Og bare inden for de sidste 10 år har det øget det med en faktor 5. Så fortsætter tingene som nu overhaler Kina USA´s militærbudget omkring 2035.

    At personen i dit link ikke magter at følge enkelte rentes regning regler omformet til BNP kan jeg kun trække på skuldrene af.

    For beviset på han ikke kan regne er følgende:

    “All scenarios whereby China (or another rising power) advances more quickly require increases in military spending of at least 15 percent per year.”

    Nå OK – men fakta er, at Kina hævede sit forsvarsbudget med 12,2% bare fra 2013 til 2014 effektivt

    “While the commission says the exact amount of Chinese military spending is difficult to identify, China’s projected defense spending for 2014 is cited at $131 billion, approximately 12.2 percent greater than 2013”.

    Budgettet er siden steget til 215 milliarder(2016)

    Og at USA er presset ekstremt i defensiven vidner RAND rapporterne om

    https://www.rand.org/paf/projects/us-china-scorecard.html

    Så dit argument holder desværre slet ikke på noget plan.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ E.Petersen

    Det er ikke mit argument, det er en eller anden EU skribent – Jeg fremlagde blot et skriv, som modsagde dit.

    Det er også min erindring at Kina har fat i den lange ende. Det understreger bare at vi i vores del af verden -for at citere Merkel – må tager os sammen. USA’s sving mod Stillehavet er nok tilsyneladende sat lidt i bero, men 4,8 milliarder dollars kan nok ikke gøre det.

    Vi har været her før (Før der var en præsident kandidat der hed Trump) men USA vil svinge til Stillehavet, og så må vi selv klare ærterne i vores egen del af verden, med en uforudsigelig nabo mod øst. Og hvem der end måtte afløse ham. Vi må selv betale til forsikringspræmien. Selv om USA har brug for et allieret Europa.
    http://www.defense-aerospace.com/articles-view/feature/5/183933/america%E2%80%99s-nato-problem%3A-it%E2%80%99s-forgotten-why-it%E2%80%99s-a-member.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *