Portræt: Embedsmand - og kvinde

Det ottende portræt i Altinget.dks artikelserie "Folkene på Borgen" tegnes i Lovsekretariatet. Her læser Michala Wørmer (32) alle Folketingets lovforslag igennem og undersøger dem for fejl. Michala Wørmer er embedsmand - og kvinde.

Som embedsmand er man 100% neutral i sit arbejde. Lovteknik lyder nok lidt støvet, men jeg synes, at det er spændende, så jeg er nok lidt af en nørd. Men ikke så meget, at det er lovforslag, jeg læser derhjemme!

Michala Wørmer
Fuldmægtig i Lovsekretariatet
Fakta
Michala Wørmer (32) har arbejdet som fuldmægtig i Lovsekretariatet i snart to år. Hun er uddannet jurist fra Københavns Universitet anno ’96, men læste tre års data-lingvistik før juraen samme sted.

Hun har arbejdet som fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen i lidt over to år, hvor hun var leder af Service 900-Nævnets sekretariat. Derefter var hun fuldmægtig i Sekretariatet for Retsinformation (en styrelse under Justitsministeriet). Her fik hun smag for det med lovteknik, og ville så også gerne arbejde med lovforslag.

Hun bor på Frederiksberg sammen med kæresten, som også er jurist. Der er ingen børn endnu. Hun har spillet en del squash, men bruger nu mest tid på at indrette lejligheden, efter at den er blevet ombygget og renoveret. Hun skal snart begynde til spinning. Ellers går hun på café eller læser romaner; skæbnefortællinger med vægt på humor.


Kilde: Altinget.dk
Det er politikerne, der får æren. Det er dem, der stiller lovforslag-på-lovforslag. Men holder de vand, teknisk set? Eller strider de mod grundloven eller andre love? Det er der nogle jurister i Folketinget, der holder øje med. Vi har mødt en af dem.

Hun er ikke den person, vi på Altinget.dk havde forventet at møde, når der står ”embedsmand” i telefonbogen. Hun smiler og ler genert, da vi fotograferer hende, og hun byder med elskværdig mine en stol.

Michala Wørmer virker energisk med sit blonde hår og ranke kropsholdning, og ikke mindst lægger man mærke til hendes smukke ansigt og imødekommende smil.

Vi befinder os i en afkrog af Christiansborg Slot - L-bygningen, som huser Lovsekretariatet.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00