Tvivlsom udlægning af bistands-måling

Danmarks Radio viderebragte mandag den 24. januar resultaterne af en undersøgelse af befolkningens holdning til ulandsbistand.

Undersøgelsen, der er betalt af en række ulands- og miljøorganisationer, viser ifølge Radioavisen at ”syv ud af ti, der er blevet spurgt, svarer, at Danmark i dag bruger passende eller for få penge på at hjælpe befolkningen i ulandene. Kun tre ud af ti er parat til at skære yderligere i bistanden.”

Det er en korrekt, men ikke en fuldt dækkende udlægning af analysen.

Analysens resultater kunne med lige så god ret være tolket som en opbakning til regeringens politik på området, for eksempel således: ”syv ud af ti der mener, at regeringen efter den gennemførte nedskæring bruger et passende beløb eller bør skære yderligere i ulandsbistanden.”

Der er 27 pct., som har svaret, at der bruges for mange penge på ulandsbistand, 44 pct. der har svaret at det, der bruges, er passende og 24 pct. at der bruges for få penge. Der er med andre ord flere, 27 pct., der synes at der bruges for meget end for lidt, 24 pct.

Tæt på det manipulerende
Analysen, der er gengivet i Ugebrevet Mandag Morgen, omfatter en række andre spørgsmål, hvor ulandsbistand sammenlignes med andre muligheder som skattelettelser, afbetaling af statsgælden, broer og motorveje og penge til ældre og syge.

Regeringen kan roligt skære yderligere i ulandsbistanden, den politik har et stort flertal af befolkningens tilslutning.

Det er tæt på det manipulerende, hvis man, som det fremgår af artiklen i Mandag Morgen, i relation til alternativet om penge til ældre og syge, ikke giver folk en mulighed for at svare, at de prioriterer ulandshjælp, men kun giver dem et alternativ, der hedder ”råd til begge dele”.

Det er også på kanten af det forsvarlige, når man spørger folk, om de er villige til at betale en højere skat, hvis det afhjælper fattigdom i ulandene eller de globale miljøproblemer.

Det er halvdelen af befolkningen parate til. Svarene på dette hypotetiske spørgsmål udlægges som en støtte til ulandsbistanden.

Det er ikke svært at forestille sig, hvordan vil folk svare, hvis man frem for at forsikre dem om, at bistanden afhjælper fattigdom, fortalte dem, at det er tvivlsomt, at hjælpen kommer de virkeligt trængende til nytte?

For pålydende
Undersøgelsen viser i øvrigt at 69 pct. af de adspurgte mener at dansk ulandsbistand skal være på niveau med flertallet af andre rige landes bistand.

Tager man det svar for pålydende, kan regeringen roligt skære otte til ti milliarder kroner i udviklings- og miljøbistanden. Selv efter en sådan nedskæring vil vi fortsat være over gennemsnittet for de rige OECD-lande.

Så samlet kan undersøgelsen ikke tages til indtægt for at ulandsbistanden skal sættes op. Hvad flere politikere ellers gjorde i Radioavisen i dagens løb.

Regner man overførslerne til Grønland og Færøerne med som udviklingsbistand, hvilket man godt kan argumentere for i internationale sammenligninger, da andre lande regner deres økonomiske hjælp til tidligere kolonier med på den konto, så er Danmark - selv efter yderligere nedskæringer - det land, der bruger mest på bistand.

Man kan på den konto skære tre til fire milliarder kroner i dette års budget og alligevel kunne tilfredsstille de 29 pct., der mener, at Danmark skal være i den absolutte førergruppe.

Regeringen kan roligt skære yderligere i ulandsbistanden, den politik har et stort flertal af befolkningens tilslutning.