DF om kold krig - alt skal frem i lyset

Jeg har efterhånden set en del forskellige opfattelser af folketingsdebatten om den kolde krig, hvorunder MF Jesper Langballe brugte udtrykket "landsforræderiske tendenser" om fodnoteperioden i firserne. Under debatten sad jeg i formandsstolen, og jeg fandt ikke anledning til at påtale brugen af det pågældende udtryk.

Senest ser jeg 18/2 socialdemokraten Ole Espersen udtale, at han nu har opgivet en injuriesag mod Jesper Langballe, fordi "et enigt præsidium finder, at debatten var uacceptabel…".

Men det fandt et enigt præsidium ikke - jeg var nemlig uenig. Lad mig forklare hvorfor:

Naturligvis skal debatten i Folketinget helt overordnet være både sober og korrekt. Ingen tvivl om det. Og når jeg som næstformand leder debatten, er jeg altid meget opmærksom på, at medlemmerne overholder såvel forretningsordenen som almindelig god tone.

I denne sag må hensynet til ytringsfriheden opveje hensynet til de impliceredes ømskindethed.

Poul Nødgaard
MF (DF)

Men den pågældende dag var debatten langt fra almindelig. For det første drejede den sig om en periode af danmarkshistorien, der altid har fremkaldt stærke følelser hos alle involverede - og som har haft en meget stor betydning ikke alene for Danmark, men for hele Europa. Og lige siden den kolde krig sluttede, har det været diskuteret, om visse danske politikere gik for langt i deres bestræbelser for at tækkes fremmede - fjendtligtsindede - magter.

Af samme grund har en del danskere desværre haft en interesse i at mørklægge perioden. At begrave og forsegle alle oplysninger om deres egen rolle for altid. Men det må være slut nu - tiden er kommet til at få alle kendsgerninger frem i lyset. Også selvom det indebærer ordvalg, der medfører ubehag hos de pågældende og deres sympatisører.

I denne sag må hensynet til ytringsfriheden opveje hensynet til de impliceredes ømskindethed.

Holger Ks "bøddel"
Desuden var hele debatten den dag generelt præget af udtryk, som normalt ikke finder vej til folketingssalen - f.eks. brugte SF´s formand Holger K. Nielsen flere gange udtrykket "bøddel", hvilket jeg heller ikke greb ind overfor.

At en afbalanceret udførelse af formandshvervet ikke er let og altid vil basere sig på en individuel vurdering, viser følgende: Jesper Langballe omtalte nemlig også, at SFs stifter, Aksel Larsen, under den kolde krig var dobbeltagent. Det var en mindst lige så skarp udtalelse, og bl.a. en anden af Folketingets næstformænd, socialdemokraten Svend Auken, var meget hurtig til at bebrejde mig, at jeg lod den passere. Men det viste sig jo i de følgende dage, at Aksel Larsen virkelig var dobbeltagent - så hvis jeg havde grebet ind overfor brugen af det udtryk, havde man med rette kunnet kritisere mig.

Landsforræderi er dækkende
Og lad mig så for god ordens skyld tilføje, at jeg personligt ikke finder det spor usandsynligt, at også udtrykket "landsforræderiske tendenser" var både rammende og dækkende.

I hvert fald er der ingen tvivl om, at Socialdemokratiets drastiske udenrigspolitiske kursændring i midten af firserne - det som vi i dag kalder "fodnoteperioden" - kunne have fået de mest dramatiske konsekvenser for Danmarks sikkerhed. Så er det slået fast.