Arleigh Burke-klasse destroyeren USS Milius med solid state-radaren monteret som plader på styrhuset under vinduerne. Foto: Senior Chief Mass Communication Specialist Joe Kane, US Navy.

Arleigh Burke-klasse destroyeren USS Milius med radaren monteret som plader på styrhuset under vinduerne. Foto: Senior Chief Mass Communication Specialist Joe Kane, US Navy.

Er en fastmonteret ikke-roterende radar, der bruger S-frekvensbåndet, i virkeligheden det lidt dyrere, men mest funktionelle og fremtidssikrede bud på en ny radar til de danske fregatter, hvis vi vælger at deltage i NATO’s missilforsvar og derfor gerne vil være i stand til at detektere indkommende ballistiske missiler og guide andre missiler til at nedskyde dem?

Ja, det kunne noget faktisk tyde på.

Efter at have talt med danske Weibel om deres X-bånds radar og med hollandske Thales om deres L-bånds radar, så havde jeg fornylig en snak med amerikanske Lockheed Martin om deres S-bånds radar. Alle tre firmaer ligger ikke skjul på, at de vil byde sig til, hvis politikerne som en del af et nyt forsvarsforlig beslutter, at Danmark skal deltage i det, der blandt venner bliver kaldt NATO BMD (ballistic missile defense).

Lockheed Martin og konkurrenten Raytheon laver begge to BMD-radarer, der ikke roterer rundt. I stedet er der tale om store otte-kantede “plader” monteret på fire sider af fregatternes styrehuse eller radartårne. I stor model på de amerikanske krydsere af Ticonderoga-klassen og destroyere af Arleigh Burke-klassen samt de japanske destroyere af Kongō-klassen og i mindre model på de norske fregatter af Fridtjof Nansen-klassen.

Fordelen ved de ikke-roterende radarer er, at man dermed sagtens kan låse sig fast på ét mål uden at blive “blind” for andre ting. Forstået på den måde, at man med den slags radar sagtens kan tracke et ballistisk missil og holde øje med ens nærområde på samme tid. Radaren er en AESA-radar, der populært sagt er en masse små radar i én radar. Det betyder, at radaren sagtens både kan lave point defense, area defense og BMD på samme tid.

En roterende radar kan derimod kun kigge i én retning af gangen. Så når man kigger rundt efter fjender i nærheden, så kan man ikke holde øje med det ballistiske missil. Og når man gør det, så bliver man praktisk taget noget nær blind for hvad der sker omkring een. En ikke-roterende-radar derimod kan det hele på samme tid, da den ikke drejer rundt. Pladerne sidder fast på skibet.

Desuden er S-frekvensbåndet en form for multirole-bånd. Det er ikke lige så godt til “search” som L-båndet og det er ikke lige så godt til diskriminering som X-båndet. Til gengæld er det jævnt godt til begge ting, mens L-båndet er elendigt til diskriminering og X-båndet ikke er særlig godt til search.

Ifølge Lockheed Martins folk, så forlanger både Canada, Spanien og Australien solid state AESA-radarer med S-bånd til deres kommende radaropgraderinger, ligesom det som bekendt er hvad amerikanerne og nordmændene også anvender.

Endelig så skal vi alligevel bruge en S-radar, hvis vi en dag beslutter, at fregatterne også skal udrustes med SM-3 missiler, så de ikke kun kan detektere de ballistiske missiler, men også selv kan skyde dem ned. De gode folk fra Lockheed Martin peger på, at vi bør “pick a baseline”, som gør, at vi kan følge med udviklingen. Altså vælge den mest fremtidssikrede løsning og den løsning, som de andre lande også bruger. Hov, hvor er det nu vi har hørt det før? Kampflyindkøbet? Ja, det tror jeg vist :-)

S-bånds radarerne fra Lockheed Martin og Raytheon er dyrere end L- og X-båndsradarerne, men noget kunne tyde på at de ekstra penge er givet godt ud.

Ja, eller også er den gamle redaktør blot blevet besnakket af nogle dygtige amerikanske radarsælgere :-)

Uanset hvad, så fortsætter vi vores research ud i radarernes forunderlige verden i skatteydernes tjeneste. Stay tuned!

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

7 Comments for this entry

  • Halken siger:

    @GD

    Det er ikke en evaluering, da hverken S400 eller Pantsir havde til formål at nedskyde tomaerne. Men hvis man har vidst hvad der skulle skydes på, og det har man mindst to timer i forvejen, så har russerne nok også kunne regne ud hvordan at de ville flyve ind, og dermed kan de placere radarer (i flertal så de kan dække flere ruter ind) fra både S400 og Pantsir så de får mulighed for et kig på hvor meget tomaerne detekteres og studere hvordan de generelt opfører sig og detekteres. Det kan russerne bruge til både at udvikle doktriner til at imødegå sådan et angreb med eksisterende udstyr, samt som input til næste generation af systemer, der jo kun bliver mere integreret, hvor at sensorer og shootere af forskellig slags deler nettet og situationsbillede, så samme net engagerer alt flyvende inden for et område.
    Så russerne har haft mulighed for at få en læring ud af det, og det er det som det handler om. Russerne er lidt ligeglade med det angreb, men den læring der kan ligge i det, kan blive værdifuld senere hen.

    Er de ved at udvikle en afløser til tomaen?

  • Simon Petersen siger:

    I forlængelse af Halkens link om LRDR, kan man se denne video omkring Midcourse Discrimination for at forstå den opgave som LRDR bliver bygget til at løse: https://www.youtube.com/watch?v=I9XuQ7_p1DU

    LRDR er specifikt tiltænkt en rolle i det amerikanske Ground Based Midcourse Defense (GMD) system, der hidtil har for dårlige muligheder for at gennemføre diskriminering, hvilket har været med til at bidrage til en for dårlige performance ifm diverse tests. Det skulle gerne ændre sig, når man får LRDR med ind i kæden.

  • Halken siger:

    @SP

    In den for rammerne af hvad det er af videni det offentlige domæne: Russerne kan lave avancerede BM og det er vel dem der omtales i videoen, BM med decoys. Stiller NATO også krav om det i det vi skal kunne, eller det er et mere rudimentært BMD system, der kan skyde missiler ned, men ikke fx diskriminere mellem sprænghoved og decoys? Forventes Iran etc at have det slags avanceret BMD teknologi?

  • Halken siger:

    Og vider, lidt logisk tænkning siger at vi ikke kan have en LRDR på skibene her i Europa, så skibene skal vel kun detektere en launch og så cue en radar som LRDR, som så laver diskrimination og launch af intercept.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    “In den for rammerne af hvad det er af videni det offentlige domæne: Russerne kan lave avancerede BM og det er vel dem der omtales i videoen, BM med decoys. Stiller NATO også krav om det i det vi skal kunne, eller det er et mere rudimentært BMD system, der kan skyde missiler ned, men ikke fx diskriminere mellem sprænghoved og decoys? Forventes Iran etc at have det slags avanceret BMD teknologi?”

    Det er helt umuligt at svare på det spørgsmål, hvad NATO kræver, uden at begynde at tale om klassificerede ting…

    Dog kan man sige, at alle missiler, der består af flere trin og dermed “bryder” op, vil forårsage debris skyer, som vil kræve at man skal kunne diskriminere, hvis man vil engagere.

    Så selvom et missil ikke har decoys, så er diskriminering stadig nødvendigt, hvis missiler danner debris. Decoys gør det bare endnu vanskeligere.

    Derudover så viser videoen ikke specifikt et russisk missil. Det kunne lige så godt være et nord koreansk missil eller iransk.

    “Og vider, lidt logisk tænkning siger at vi ikke kan have en LRDR på skibene her i Europa, så skibene skal vel kun detektere en launch og så cue en radar som LRDR, som så laver diskrimination og launch af intercept.”

    Det er korrekt, at vi ikke kan have en LRDR på skibene, da den er alt for stor. Men som sagt, skal skibene stadig kunne diskriminere selvstændigt.

    LRDR er kun aktuel ifm. det amerikanske GMD system, og vil intet have med forsvaret af Europa og NATO styrker at gøre.

  • Simon Petersen siger:

    En anden lille spændende video:
    https://www.youtube.com/watch?v=_pr9WY2Xyj0

    Den er godt nok gammel (2010), men der en ret god gennemgang af engagementssekvensen på et Aegis skib, samt hvordan et SM-3 Block IA missil “virker”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *