”Missilforsvaret er ikke rettet mod Rusland”. Omtrent sådan lyder det hver gang en militærekspert eller en missilsælger begynder at fortælle om NATO’s missilforsvar, som mange gerne så Danmark deltage i ved at udruste mindst en af vores tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen med en radar, der kan detektere indkommende ballistiske missiler. Det er så op til andre deltagere i missilforsvaret at nedskyde missilerne.

Det er i og for sig også rigtigt nok, at det ikke er rettet mod Rusland. Rent teknisk, så er NATO BMD (ballistic missile defense) ikke avanceret nok til at kunne detektere og nedskyde russiske ballistiske missiler, hvis Rusland en dag fandt på at sende sådan nogle afsted mod Europa.

Alligevel truede den russiske ambassadør til Danmark i 2015 med, at de danske fregatter ville blive mål for russiske atommissiler, hvis Danmark gik med i NATO BMD. Og så sent som for to uger siden gjorde Ruslands ambassadør til Norge det klart, at hvis Norge gik med i missilforsvaret med sine fregatter, så kunne man godt glemme alt om et fredeligt Arktis i fremtiden.

Men hvorfor farer russerne så så meget i flint over lande som Danmark og Norges mulige deltagelse i NATO BMD? Er det russerne, der ikke har fattet den basale teknologi bagved?

Det skulle man umiddelbart tro. Forklaringen kan dog også være den, at det ikke handler så meget om selve missilforsvaret og de missiler og radarer, der indgår i det. I stedet handler den russiske modstand om hvad de skibe, som radarerne og missilerne er installeret på, også kan bruges til.

Mark 41-launcheren på F361 Iver Huitfeldt. Foto:  Troels Tamstrup Nielsen, SVN .

Mark 41-launcheren på F361 Iver Huitfeldt. Foto: Troels Tamstrup Nielsen, SVN .

Både de amerikanske AEGIS-skibe og de danske fregatter er nemlig udstyret med såkaldte Mark-41 launchere. De kan bruges til at affyre de SM-3 missiler, som kan nedskyde de fjendtlige ballistiske missiler. Men launcherne kan også rumme krydsermissiler a la de amerikanske Tomahawk-missiler. Også er vi altså ovre i en helt anden boldgade med missiler, som i høj grad ville kunne bruges af danske eller amerikanske fregatter i Østersøen mod et frembrusende russisk angreb i Baltikum eksempelvis.

At det er sådan russerne tænker, kom frem i denne uge ved en fælles russisk-kinesisk pressebriefing i forbindelse med en nedrustningskonference i Genève i Schweiz.

”Skibene til missilforsvar i Sortehavet og Det Baltiske Hav udgør en trussel mod faciliteter i den europæiske del af Rusland, da det er usikkert hvad Mark-41 launcheren er udstyret med på et givent tidspunkt, forklarede vicechefen for den russiske generalstabs hovedoperations-direktorat, generalløjtnant Viktor Poznikhir, på pressebriefingen til blandt andet nyhedsbureauet TASS.

Tomahawk-missilerne har en rækkevidde på 2.500 kilometer og på hver af de 62 amerikanske destroyere af Arleigh Burke-klassen er der plads til 96 missiler i skibenes Mk-41 launchere. På hver af de 22 krydsere af Ticonderoga-klassen er der plads til 122 missiler i skibets Mk-41 launchere.

Der er altid mindst to Arleigh Burke-destroyere på vagt i Middelhavet som en del af NATO BMD.

Ifølge Poznikhir, så er det også muligt at udstyre Mark-41 launcherne på de to landbaserede NATO BMD-anlæg i Polen og Rumænien med krydsermissiler.

“Alle spekulationer om at de jordbaserede Mk-41 launchere angiveligt er ude af stand til at affyre krydsermissiler holder ikke vand. Interceptorerne på missilbaserne i Europa kan usynligt og hurtigt blive bevæbnet med Tomahawk-missiler, der kan angribe mål i hele den europæiske del af Rusland,” sagde Poznikhir på pressebriefingen.

Ja, så giver det mere mening, at russerne er så meget imod.

Det skal dog lige tilføjes, at det danske forsvar slet ikke har Tomahawk-missiler til at putte i vores launchere, der kan tage 32 missiler i alt på hvert skib. Vi har slet ingen ting. Hverken SM-2 missiler til områdeluftforsvar, SM-3 missiler til ballistisk missilforsvar eller krydsermissiler. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke kunne købe dem ind ret hurtigt. Enten hos producenten eller hos US Navy, hvis tingene begyndte at spidse til.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

30 Comments for this entry

  • Kasper Johnsen siger:

    Nu har man efter hånden læst meget om missil skjoldet i nogle rigtige fine artikler.
    Ville det være muligt med en artikel omhandlende hvad det ville kræve og beskytte mod de mange russiske missiler, som der gentagende gange nævnes ikke er muligt og beskytte mod med det system der kigges på?
    Muligvis også hvad der er af muligheder for landbaserede så vi ikke “binder” vore fregatter

  • Lasse siger:

    Modstanden mod de norske fregatter kan ikke umiddelbart lægges ind under ovenstående argumentation, da de norske fregatter kun har launcheren i tactical-length og ikke strike-length, som der kræves for at kunne affyre Tomahawk… De danske fregatter derimod, har launcheren i strike-length versionen…

  • Nikolai siger:

    jeg er en af fortalerne for flere penge til forsvaret, og mener også at den danske flåde har været nedprioriteret længe. MEN – jeg forstår ikke hvorfor der ikke er sammenhæng mellem det vi bygger/køber og det vi så vælger at bruge det til.

    Her er fregatterne et godt eksempel. Vi bygger 3 topmoderne fregatter, med mulighed for stor ildkraft og missilskjold. Problemet er bare, at vi ikke engang er sikre på, om vi vil benytte os af det. Det giver for mig ingen mening. Lige nu, “praler” vi i Danmark af at have nogle af verdens mest topmoderne skibe – men vi vil kun skyde med løst krudt.

  • JakobS siger:

    Det är ryssarna som bryter motINF-avtalet, inte Nato.

    I tillägg till detta så har ryssarna själva system på land som skulle kunna skjuta kryssningsrobotar.

  • Simon Petersen siger:

    @Kasper Johnsen

    Jeg er meget enig i, at det er endnu en rigtig god artikel i rækken af artikler om BMD!

    Mens Andreas evt. overvejer om han vil skrive en artikel om, hvad det ville kræve at beskytte sig mod russiske missiler, så kan jeg da give det et skud. Overordnet set, ville det kræve flere ting:

    1) Politisk vilje til at tage skridtet.
    Først og fremmest skal man beslutte sig for at gøre det, og beslutte sig for at gøre det rigtigt. Hvis man gør det halvt, så nytter det ikke noget. Med det mener jeg, at man skal forholde sig til at russerne har virkelig mange missiler, så man skal kunne skyde dem alle sammen ned, hvilket vil sige, at man formentlig skal have mindst tre gange så mange interceptorer, som russerne har missiler (man rammer jo ikke med dem alle sammen, så der skal være en masse ”ekstra”).

    Se evt dette link for en oversigt over de forskellige russiske missiler: https://missilethreat.csis.org/country/russia/
    Derudover skal man beslutte om man vil basere sig på eksisterende systemer (primært amerikanske) eller om man vil bygge nogle nye europæiske systemer, der kan løse opgaven. Den sidste mulighed åbner lågen til et næsten uendeligt behov for penge. Hundredvis af milliarder af Euro ville det koste.

    2) De rigtige systemer, der passer til truslen.
    Man skal forstå, at Rusland kun har Short Range Ballistic Missiles (SRBM) og Intercontinental Ballistic Missiles (ICBM).

    På grund af INF traktaten (https://en.wikipedia.org/wiki/Intermediate-Range_Nuclear_Forces_Treaty) må Rusland og USA ikke have landbaserede Medium Range Ballistic Missiles (MRBM) eller Intermediate Range Ballistic Missiles (IRBM) – se evt oversigten over de russiske missiler, at der er overensstemmelse med dette.

    Som der skrives mange steder, så er kernen i NATO BMD SM-3 missilet. SM-3 missilet er bygget mhp at nedskyde MRBM og IRBM, altså lige præcis den type, som russerne slet ikke har, så SM-3 missilet fungerer ikke til den opgave.

    Det drejer sig altså om, at finde nogle systemer, der kan forsvare mod SRBM og ICBM truslen.

    Af eksisterende systemer, der kan håndtere SRBM kan jeg nævne et par stykker, primært amerikanske:
    – PATRIOT PAC-3
    – THAAD
    – MEADS (under færdiggørelse)
    – SAMP/T fra Thales
    Der findes sikkert flere, men jeg kan ikke lige huske flere.

    Hvis man ikke vil købe amerikansk, så kan man enten købe SAMP/T eller begynde at bygge systemer, der erstatter de amerikanske.

    For at beskytte mod de russiske missiler, ville det kræve hundredvis af disse systemer, simpelthen for at matche det antal missiler russerne har. Eksempelvis koster et THAAD batteri cirka 8 mia dkk. per enhed, så der kan man bare begynde at gange prisen op….

    ICBM truslen er der i dag kun ét eksisterende system, der kan håndtere: https://en.wikipedia.org/wiki/Ground-Based_Midcourse_Defense

    Så enten køber man det, eller også investerer man en enorm bunke milliarder i at udvikle et tilsvarende system. Bemærk at interceptoren i GMD koster cirka 70 mio USD . PER STYK!!! Så hvis man skal have et par hundrede af dem, så løber det hurtigt op 🙂

    Derudover ville det kræve et stort antal radarer og satellitter til early warning, target discrimination (hvis man ikke hvad det er, så sig til, så kan jeg skrive lidt om det 🙂 ), satellitter til kommunikation samt kommando- og kontrolsystemer. Og de er heller ikke gratis…

    Når alt det er sagt, så skal det også sige, at de russiske missiler er langt mere avancerede end andre landes (bortset fra de kinesiske), blandt andet på grund af decoys etc. så man ville formentlig skulle fokuserer endnu mere på radarnetværket med henblik på diskriminering, end man allerede gør i dag. Sagt på en anden måde: Det er ikke bare et spørgsmål om at købe mere af det, der findes på markedet, men samtidig skal man tilføre yderligere ting for at gøre systemerne mere brugbare mod russiske missiler. Og det er der også en pris på 🙂

    Giver det et godt billede, ellers må du sige til 🙂

    Men kort sagt: Der skal politisk vilje og enorme mængder af penge!

  • Kasper Johnsen siger:

    Mange tak for det meget fine svar, gav et meget godt overblik, en skam det er så dyrt for det er i min optik ikke godt nok at bygge noget som gør russerne sur, men som i sidste ende ikke kan for sarte os mod dem.
    Nemt hvis man kunne nøjes med det israelske Iron dom til at beskytte mod alt.

  • Halken siger:

    BMD er i mine øjne ikke at vi skal kunne alt fra dag et (da det koster en krig, som SP fint beskriver), men at vi starter med at kunne forsvare os mod de simpleste ballistiske missiler, og så laver vi en upgrade om fx femten-tyve år.

    Jeg kan ikke helt forstå hvor Andreas tolkning på russernes standpunkt. Argumentet om launcheren ville jo virke fra den dag skibene er bygget – ikke fra den dag at de udstyres med en BMD sensor. Det giver ikke rigtigt mening. Russerne er i mod, fordi at de er imod alle opgraderinger til NATOs forsvar.

  • Nielsen siger:

    @Kasper Johnsen
    Når bare man kan få nogen andre til at betale, så bliver det hele meget nemmere. Det er USA der betaler for Iron Dome (er det overhovedet et israelsk system? ).

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    I mine øjne (og flere “politiske kommentarorer”) udspringer den russiske modstand i meget høj grad af indenrigspolitiske årsager.

    Når man kan male et billede af en ond og aggressiv fjende, så har landets befolkning en tendens til at rykke lidt tættere sammen og acceptere magthavernes gøren og laden – se bare her i landet, hvordan argumentet om Rusland hives frem igen og igen som grund til et “substantielt løft” til forsvaret.

    Jeg siger ikke, at det er den eneste grund, men det er i hvert fald en grund, der ikke bør ignoreres i diskussionen.

    Og så kunne man også tale om, hvorfor russerne synes at det er okay, at de selv opruster og opstiller BMD systemer, hvis det ikke er okay, at NATO gør det.

    @Kasper
    Iron Dome er et missil rettet mod kortrækkende raketter, som dem der skydes ind over Israel fra Libanon etc. Det er fuldstændig udelukket, at det ville kunne bruges til BMD mod Rusland 🙂

  • Christian B siger:

    @Halken
    Jeg forstår heller ikke artiklens argument, for som du siger, så sidder der jo allerede en mk-41 launcher der kan afskyde krydsermissiler i alle tre fregatter.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken og Christian B

    Det er ikke et argument Andreas har opfundet. Det er helt seriøst russerne, der siger det. Jeg har også hørt det flere gange på diverse konferencer – og er også fuldstændig enig i, at det er et uforståeligt argument.

  • Halken siger:

    Rexen vil have planer for hvordan at NATO medlemmerne har tænkt sig at nå op på 2% inden for to måneder.

    http://foreignpolicy.com/2017/03/31/tillerson-to-nato-get-it-together-in-the-next-two-months-or/

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Lasse og andre

    Vi må slå fast med syvtommersøm at russernes argumentation IKKE hæger sammen – den er kun til indvortes brug. Så selv om det ville være umuligt at bruge Tomahawk fra en Nansen, så benytter russerne “alternative facts”. Det har de altid gjort.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Hvis nogen vil se forskellen mellem tactical-length og strike-length Mk 41 launcher:

    https://www.dsiac.org/sites/default/files/uploads/VLS-Mk-41-Missile-Canisters-1211-rv1.png

  • christian beier siger:

    Vi skal have både SM6 og Tomahawk for at holde den russiske hund ude af baghaven !

  • Jesper Frickmann siger:

    Hvorfor spilde penge på et missilforsvar der ikke virker mod Rusland?? Så køb dog nogle Tomahawks i stedet for. Og noget ubådsforsvar.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    M.h.t. opdagelse af ubåde kan man jo se til det store SOSUS lyttesystem fra Grønland via Island til UK. Et tilsvarende kunne etableres fra Sverige via Bornholm til Tyskland, og flere andre steder i danske farvande. Tilsvarende har vi jo tidligere brugt i forsvaret – vist ikke nogen hemmelighed.

  • Halken siger:

    Russerne er imod fordi at Putin er imod alt der styrker NATO. Det er ikke at militærstrategiske årsager.

  • leif siger:

    Ja det er nemmere at være støvleslikker,end at have sin egen mening.Man skulle jo nødigt risikere nogetsomhelst.

  • Russernes bekymring har vist snarere noget at gøre med, at et effektivt missilforsvar reelt betyder amerikansk first strike capability. Det er temmelig latterligt at give som eksempel russisk bekymring over ikke at kunne erobre Baltikum uhindret.

  • D.Staal siger:

    Er det overhovedet muligt at smide missiler ned i de danske launchere?
    De sidste rygter man hørte var jo at Huitfeldt klassen ikke kan bruges som andet end projektører for amerikanske hangarskibe, og amerikanerne endog skulle have tilbudt at bestykke dem med missiler, men at man ikke kunne tage imod tilbuddet da udstyret ikke sidder i?

  • Rytteren siger:

    @D. Staal

    Interessant rygte.
    Iflg. Simon, mangler der vist kun den sidste live-test. Men den kan selvfølgelig først laves når vi har nogle… Missiler! 😉

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ D.Staal

    “Huitfeldt klassen ikke kan bruges som andet end projektører for amerikanske hangarskibe”

    Det er ikke helt løgn – men deres “projekør” (radar) er nok mest til nytte for de destroyere og krydsere, der har de misiler som Huitfeldt klassen mangler.

    Huitfeldt-klassen er bygget omkring Mk 41 launcheren, der skal indeholde skibenes hovedvåben. Men det har politikerne ikke snøvlet sig til at købe, gennem nu snart 6-7 år siden skibene blev så godt som færdige. Men om vi kunne have fået dem forærende fra US det er nok en stor skrøne.

    Det forventes dog at situationen vil ændre sig med det nye forsvarsforlig i slutningen af året – der er tegn i solen og månerne 🙂

  • Halken siger:

    Russerne har lige sendt den her til Middelhavet, 4000t:
    https://en.wikipedia.org/wiki/Admiral_Grigorovich-class_frigate

    Med dem her:
    http://nationalinterest.org/blog/the-buzz/why-russias-enemies-fear-the-kalibr-cruise-missile-19129

    De nye russiske fregatter og korvetter er nogle giftige små fartøjer.

  • H. Eriksen siger:

    Syria disables 34 of 59 Cruise Missiles,
    By Gordon Duff, Senior Editor of Veterans Today
    on April 9, 2017

    NOTE: This story has been withheld by VT.
    VT was once a “free zone” for publishing deniable intelligence, kind of a safety valve.
    But Trump has gone after VT and its staff, using military cyber warfare against VT for:
    1) Our disclosure of the latest White Helmets GAS scam in Syria.
    2) To warn us against release of info regarding a blackmail tape against Donald Trump.
    But as the gloves are off, VT is now going public.

    Syria, Iraq, Iran and Russia have long under-reported events that would embarrass the US or Israel.
    In May 2013, Syria sunk an Israeli submarine.
    In 2015, Iraq captured an Israeli general, and VT received evidence of his ID card.
    The last time the US went up against Russian ECM, 27 crew members of the USS Donald Cook asked to be relieved from duty in the Black sea. Mutiny is a better term.
    Then there is the RQ 170 Lockheed drone that ECM brought down over Iran.

    According to a video received by VT on Saturday:
    The Syrian DCA destroyed 34 Tomahawk missiles before they reached the Shayrat air base.
    59 US Missiles were fired to overwhelm the Russian air defence system in Syria, based on S300 and S400, and other cruise-capable systems out there.
    However, the Russian Electronic Counter Measures (ECM) crashes the US Tomahawks into the Mediterranean Sea; others were shot down by missile interceptions.
    Photo of the system used to down US cruise missiles in Syria: Russia is now upgrading the System.
    Photo: Tomahawk cruise missile that fell 40 miles from target, with their guidance system disabled.
    Five missiles fell in the surrounding villages, killing 5 civilians and injuring 20.

    The US missiles were fired over Lebanon in order to avoid Russia’s S400 to take out the US boats.
    Russia kept their best missiles in the tubes, for any possible follow up attack by the US.
    The US was lucky it didn’t have to tow its 2 destroyer’s home from Syria. As has happened before.

    Asked by Fox News, on Sunday the WH spokesman Sean Spicer said that “we had no contact with the Russian political leaders,” which means that the US wanted to “take the Russians short”.
    But the surprise seems not to have worked too well.

    Russia warships have just returned to the Mediterranean, but shows restraint to avoid a nuclear conflict.

    http://www.veteranstoday.com/2017/04/09/trump-humilated-syria-shoots-down-34-of-59-cruise-missiles-russia-to-upgrade-system-soon/
    Mvh.

  • Jens Juul siger:

    Pas nu på med at tro på én kilde, især en med så “propagandiske” formulerede fortællinger. Det lyder bestemt ikke som et forsøgt objektivt media.

  • Jens Juul siger:

    Prøv at Google “veterans today”… Det giver et noget blandet resultat;-) man skal ikke tro alt man læser…

    http://realorsatire.com/veteranstoday-com/

    “Readers Beware! To the best of our judgment, http://www.veteranstoday.com is neither Real nor are they Satire!
    They are alarmist conspiracists
    . . . who have been labeled by multiple sources as anti-Semites1, Nazi-Sympathizers2, and all-around jerks3. If this were satire, then one could praise them for having taken Poe’s Law to the Nth level. (But it’s not satire and I doubt they are that clever.)

    They also have a rather extensive list of editors, contributors, and staff that have been employed in some way in Palestinian, Chinese, Iranian, and/or Russian government or military. This is likely why there are few articles that question Palestine, China, Iran, or Russia. Clearly, the ‘veterans’ in the name does not refer to American military.”

  • H. Eriksen siger:

    I denne tid, er det absolut nødvendig at checke al information via andre kilder.

    Mht Veterans Today, så har de ofte været de første til at rapportere “ubehagelige” nyheder, som senere desværer har vist sig at holde stik.

    Apopo en anden kilde, så har et Fransk medie nu også fået øje på uskadelig-gørelse af US Tomahawk missiler afsendt mod Syrien.
    https://www.youtube.com/watch?v=dAIWD3SLxrc

    Ubehagelige nyheder har altid fjender, og derres første reaktion er at angribe budbringeren.

    Den bedste værktøj til at taksere hvad som er sandhed eller løgn, er tiden. Det bliver derfor spændende at se hvad den kommende tid briger af nye oplysninger.

    Grunde til jeg mener at emnet har relevans for dette forum, er de igangværende Danske overvejelser vedr. indkøb af Tomahawk.

    Mvh.

  • Simon Petersen siger:

    Uanset hvad russerne siger, så gælder fysikkens love stadig og meget af det, er ren matematik, som man kan regne på, selv med open source kilder.

    Dette indlæg er af meget kvalitet og illustrerer hvorfor NATO BMD og US European Phased Adaptive Approach ikke er rettet mod Rusland, eller en trussel mod dem.

    http://breakingdefense.com/2013/10/why-russia-keeps-moving-the-football-on-european-missile-defense-politics/

  • Christian Beier siger:

    VT, RT, Sputnik er alle noget som er styret af FSB !

    Jeg har altid syntes at folk der har tilknytning eller har haft tilknytning til især sputnik burde sendes ud af Danmark.
    Uden retsag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *