Der bliver masser at lave i fremtiden på Termas kompositfabrik i Grenå. Foto: Terma.

Der bliver masser at lave i fremtiden på Termas kompositfabrik i Grenå. Foto: Terma.

Der bliver også masser at lave for de ansatte på Termas kompositfabrik i Grenå i årene fremover. Tirsdag underskrev Terma og Northrop Grumman nemlig et ”memorandum of understanding” om at Terma skal fortsætte med at producere de omkring 35 kompositpaneler, som Terma i dag leverer til Northrop Grumman. De bruger dem i en større del til F-35, som Northrop Grumman samler og sender videre til final assembly hos Lockheed Martin.

I 2012 underskrev parterne en aftale på omkring 510 mio. kroner om produktion af paneler til alle tre versioner af F-35 frem til og med ”low rate initial production”-serie nummer 11. Den sidste LRIP-serie inden flyet går i fuld produktion. Og derfor kun så langt Terma kunne være med så længe Danmark ikke havde købt F-35.

Det har vi nu og derfor kan Terma godt få lov til at producere til de formentlig flere tusind F-35’ere, som skal bygges i den kommende år.

Terma vil ikke ud med værdien af kontrakten, men der er uden tvivl om en kontrakt med et potentiale på adskillige milliarder af kroner. Og en kontrakt der gerne skulle sikre, at der er dansk-producerede komponenter med på stort set alle F-35’ere i fremtiden.

Foruden kompositpanelerne, så laver Terma også F-35 komponenter direkte til Lockheed Martin samt til BAE Systems, der ligesom Northrop Grumman bruger dem i en større del.

MOU’en med Northrop Grumman er det første store håndgribelige udbytte af at Danmark i juni sidste år endelig valgte et kampfly. Indtil da har Lockheed Martin og de store underleverandører som BAE Systems og Northrop Grumman ikke rigtig ville lege med Terma og resten af dansk forsvarsindustri.

Læs mere om Terma’s kompositfabrik i Grenå her.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

3 Comments for this entry

  • E. Petersen siger:

    Lockheed Martin vil over en årrække investere 36 milliarder kroner i Danmark, og det sikrer vækst i Vildbjerg (uddrag fra Midtjyllands avis) Så er der lang lang lang vej igen.

    Med henvisning til AK´s tal LP6-LRIP 11 skulle være 529

    Men vi ender effektivt på 370-380 stk (endelig LRIP11 tal er ikke klar endnu). Så er det kun en ca 70% og dette er så også kun effektiviseret i ordre til Terma indtil videre.

    Ifølge AK`s link har Terma ordrer for ca. 1 million per F-35 i LRIP produktioner. Det tal vil blive mindre ved full size produktion (ellers kan prisen jo ikke falde til 85 millioner USD).

    Men for nemheds skyld regner vi med dette tal – OG vi regner med USA og partnerlande+ flere tager ALLE F-35 som lovet (3100 stk)

    Så vil det give Terma en omsætning max 6,2 milliarder kr.

    Så skal GPV, Bruel&Kjær samt Flatirons have ordrer for 30 milliarder !!!!.

    I Princippet skal vores partnerbidrag på 2,9 milliarder modregnes. Så ender vi netto på 3,3 milliarder kr. eller 5,5% i modkøb indtil videre – stadig forudsat Terma for lov at levere til alle 3100 F-35.

    Så indtil videre er min skepsis for F-35, på det økonomiske plan intakt. Vi kommer endnu en gang til at sidde med sorteper rent økonomisk – mens IT/UK skummer fløden i Europa.

    Men en fugl i hånden er bedre end 10 på taget. Heldigvis kan beløbet stige.

    Vores finansiering af F-35 kan ikke blive mere optimal for indkøb af kampfly.
    Boeing kunne tilbyde 500 arbejdspladser over 20 år hvis vi købte en platform på vej ud som sidste kunde.
    Eurofighter har udviklet sig til et skandaleprojekt af dimensioner, med skyhøje stykpriser, manglende reservedele, langsommelige opdateringer og senest skandalen i Østrig der er så omfattende, de er klar til at skrotte flyene hvor f.eks. prisen på levering af 9 cm gummipakninger var 108427 kr. PER STK.

  • E. Petersen siger:

    Glemte lige Multicut som leverandør til F-35 :-)

  • Schmidt siger:

    Hvis vi skulle have haft modkøb og teknologioverførsel. Skulle vi nok have købt Gripen.
    Så stop med at pive, det er ikke en overraskelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *