De kalder det selv en opgradering. Men hvis man går de gode folk fra den fransk-hollandske radarproducent Thales lidt på klingen, så er der reelt tale om en komplet udskiftning af de danske fregatters nværende Smart-L radarer, hvis vi vælger Thales’ Smart-L ELR-radar til at hjælpe os med at detektere og følge ballistiske missiler på vej mod Europa.

Thales har igen og igen slået på, at der ”blot” er tale om en opgradering. Det lyder noget mindre omfattende end en udskiftning. Og det er det sikkert også. Det er bare ikke det, der er tale om her.

Her er der tale om at udskifte både radaren og systemerne under dækket. Ja, selv computeren til at styre systemerne skal udskiftes. Kun én ting kan genbruges. Det er den ”switch” til omkring 100 euro, som bruges til at ”låse” radaren fast, når teknikerne skal op for inspicere den eller reparere den. ”Switch’en” sørger for at radaren ikke begynder at køre rundt.

Plancherne her viser hvad henholdsvis Smart-L og Smart-L ELR kræver af udstyr ombord på skibene:

Smart L udstyr

Smart L ELR udstyr

Heller ikke med hensyn til logistik og reservedele er der noget overlap. Smart-L er teknologi og komponenter fra 1990’erne, mens Smart-L ELR er teknologi og komponenter fra 2010’erne.

Alt dette stod klart, da nytkampfly.dk i sidste uge var stået uhyre tidligt op for at flyve til Holland og besøge Thales’ radarfabrik i Hengelo i det østlige Holland.

Godt så. Men hvad kan Smart-L ELR-radaren så, som vores nuværende Smart-L radar ikke kan. Det kan vi se til højre på plancherne fra før. Desuden kan ELR-radaren se længere end 600 km, som den almindelige radar kan række. Helt op til 2.000 kilometer for en radar, hvor ELR netop står for “extended long range”.

På turen til det hollandske fik vi også Thales’ mening om hvordan Smart-L ELR radaren klarer sig overfor de radarer, som bruger andre bånd end L-båndet. Tidligere på måneden så vi som bekendt på de forskellige frekvensbånds styrker og svagheder. Her fremstod det umiddelbart, som om radarer, der brugte L-båndet, var gode til at afsøge et stort område. Præcis hvor missilet så befinder sig, er de knap så gode til. Det får man en lille smagsprøve på, når man kigger på radarbilledet fra den Smart-L ELR-radar, som Thales har siddende i Hengelo.

Thales trackDen tracker flytrafikken i Centraleuropa. Og som udsnittene til højre viser, så fanger radaren kun flyenes omtrente placering. Hvis den fangede den præcise position, så ville prikkerne efter flyene ligge på en lige linje. Prikkerne viser nemlig hvor flyet lige har været. Og de færreste fly flyver så slingrende, som de ser ud her.

Radarer i L-båndet er eftersigende heller ikke så gode til at detektere præcis hvad det så er de har fået øje på, hvor meget der er og hvad der er hvad. Ikke uvæsentligt når vi taler om ballistiske missiler, hvor noget kan være sprænghoved, noget kan være vragdele og andet kan være decoys.

Men sådan forholder det sig naturligvis ikke, hvis man skal tro Thales. At klassificere hvad der er hvad, er nemlig slet ikke radarens opgave. Det er “combat management systemets opgave. For de danske skibes vedkommende er Terma’s C-Flex system, der skal kunne klare den opgave – på baggrund af data fra radaren. Hvor god en radar er til at detektere og diskriminere, afhænger af hvor gode radaren og Combt management systemet til sammen er, pointerede Thales.

De to andre frekvensbånd, der er interessante i forhold til at opdage og tracke ballistiske missiler, er S- og X-båndet. Radarer, der bruger sidstnævnte bånd, er rigtig gode til at se hvad der er hvad. Problemet er blot, at de kun kan se på et meget lille område ad gangen.

Thales har en Smart-L ELR radar stående på et tårn på sin fabrik i Hengelo. Foto: Thales.

Thales har en Smart-L ELR radar stående på et tårn på sin fabrik i Hengelo. Foto: Thales.

“X-båndet er som at male et plankeværk med en tandbørste,” lød det fra Thales’ systemarkitekt Jan Struik.

S-båndet derimod betegnes fra flere sider som en mellemting, der rimelig god til search og rimelig god til track og adskillelse. Et godt kompromis. Direkte adspurgt om L versus S havde Jan Struik da også mere lyst til at tale om X-båndet og alt det radarer i det bånd ikke kunne sammenlignet med L-båndsradarer. Nytkampfly-redaktørens sprog-radar havde svært ved at skelne mellem X og S i den hollandske radarmands talestrøm, men ved at låse sig fast på at få et svar på spørgsmålet, lykkedes det redaktøren at få oplyst, at S-båndsradarer i Thales’ optik er dårlig til søgning. Og når det kommer til diskriminering, så handler det om hvor gode radaren og combat management systemet er i fællesskabet.

Hvad skal vi tro? Tjaaaa… Interessant er det i hvert fald at høre om de forskellige frekvensbånd og radarproducenternes holdninger til båndenes styrker og svagheder. I den kommende tid skal vi mødes med producenter, hvis radarer bruger S-båndet. Bliver spændende at høre hvad de har at sige.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

18 Comments for this entry

  • Jesper Poulsen siger:

    Se dette er en meget interessant og oplysende artikel for uvidende (men interesserede) fjolser som undertegnede.

    Mere om radarer please – det trækker måske op til danske investeringer på dette felt (håber vi) – så det er et meget aktuelt emne.

  • Christian B siger:

    Det lyder som om den ideelle løsning er at have både en SMART-L ELR, til at finde målet, og en Weibel radar, til at finde ud af hvad det er og tracke det.

    Alternativt anskaffe en radar i S-båndet der kan lidt af det hele, men som også ville overlappe med APAR radarens funktioner. Det kunne så være interessant at høre, hvilken rækkevidde en sådan radar kan levere? Det kunne også være interessant at høre hvad søværnet egentlig vil sige til, at skulle undvære SMART-L radaren?

  • Halken siger:

    “I den kommende tid skal vi mødes med producenter, hvis radarer bruger S-båndet. Bliver spændende at høre hvad de har at sige.”

    Mon ikke at det er Raytheon og LM. 😉

  • Halken siger:

    ChrB, kan den BMD, så kan den også bruges til luft og overflade. Det er nok mere et spørgsmål om hvor meget radartid BMD omgaven vil tage. APAR og SPY1 og SPY6 har fire sider, så de dækker 360 grader. Har vi kun en roterende og evt hvis at den skal kunne stop-and-stare for at lave BMD, så kan fregatten blive blind, hvis at den er alene.
    Ang rækkevidde, så kommer Raytheons og LMs i moduler, og de kan række langt nok hvis bare at man sætter tilstrækkelig mange af dem sammen. Det som er spørgsmålet er hvor god en BMD radar skal være for at kunne løse BMD opgaven. Der er grader af løsninger. Skal de kun kunne se et ballistisk missil, hvilket nok er forholdsvist nem. Skal den kunne skelne mellem decoys og the real deal når missilet adskilles i sprænghoveder, som SPY6 kan? Det koster en bedre radar. Mig bekendt har NATO ikke fremlagt noget om det i offentligheden. De amerikanske skibe som er med nu bruger mig bekendt SPY1, men om det definerer minimumskravene ved jeg faktisk ikke.

  • Per Sørensen siger:

    @Halken,

    Helt enig. Har fremført dette før. Når Smart L går i point mode så kan man ikke søge 360 grader.

    Alle radarer er et kompromis mellem opløsning og primære formål.

    Hvis man ønsker BMD så er det for Danmark nok en fordel med et separat system. Kommando støtteskibene har plads til dette og de 3 freagtter ville kunne beskytte dem. Ville være en god løsning. Fregatterne kan derfor forblive som en særdeles stærk luftforsvarsfregat (hvis de får lidt ammunition til MK41 launcheren)

  • Simon Petersen siger:

    @Per Sørensen

    Hvor har Absalon klassen plads til et seperat system?

  • Per Sørensen siger:

    @Simon,

    Man kan flytte Terma surveillance radarern lidt frem og derved placere en BMD radar på cirka samme placering som Smart L har på fregatterne. Det er jo samme konstruktion. Og der er masser af plads til elektronik.

  • Simon Petersen siger:

    @Per

    Mja… Det kunne måske fungere, men det er nok ikke kun SCANTER radaren, der ville skulle rykkes. Det ser også ud som om et par af de andre systemer i det område ville skulle rykkes lidt rundt.

    Spørgsmålet er, hvordan Absalon-kl ville have det med den type vægt placeret der, dels om selve hangarkonstruktionen kan holde til det, men også hvordan skibets tyngdepunkt reagerer. En anden ubekendt er, om der er strøm og køling nok ombord. Det kan vise sig at blive en ret massiv ombygning, trods alt.

    Derudover, så har fregatterne den fordel, at de kan forsvare sig selv (når de får SM-2 missilerne), mens Absalon-kl vil være nødt til at have et eskorteskib med sig.

  • Halken siger:

    @PS Det er ikke et kompromis mellem opløsning og primære formål. Det er et kompromis på pris. Mere dækning koster. En roterende radar er unødvendig i dag når det er AESA radarer, men så skal man have fire radarer i stedet for en.


    Som en mere generel bemærkning, så er det lidt svært at se ideen i Thales påstand om at det er en BM funktion og ikke en radar funktion. Så skal man have en radar mere som kan række derud og give en præcis position og retning. Jeg vil nødig skulle beregne retning ud fra de prikker på billedet. Og med et missil som bevæger sig meget hurtigere og som skiller ad i sprænghoveder og decoys. Det virker ikke helt gennemtænkt.

  • Per Sørensen siger:

    @Halken,

    Ved det…Kan tilbyde et par stykker 🙂 Men Asea radarer er vanvittig dyre da det som bekendt er 4 radarer versus en roterende Asea radar på Smart L. Weibels tilbud er måske et godt kompromis og vi vil styrke dansk teknologi og eksport. Og den er ganske præcis med X bånd så vidt jeg husker.

    @Simon. Jamen trods alt kun lidt stål. Ja tyngdepunkt og stabilitet er lidt højere på Absalon klassen versus fregatterne. Men man kan vælge et system med lavere vægt. Og som ovenfor mht Wibel. Og en ekstra generator kunne laves som en container i “garagen”/transport dækket. Og man kunne indsætte en BMD elektronik container. Så kunne systemet flyttes mellem de 2 Absalon skibe. Og i en krise situation kunne man så beskytte Absalon med en fregat. Denne ide i tråd med vores gode koncept ang modul baserede våbensystemer.

  • Per Sørensen siger:

    AESA …gik lidt stærkt 🙂

  • Christian B siger:

    Et roterende AESA panel giver så mulighed for i princippet at gøre det fire gange større (og dermed tungere) end hvis den max-tilladelige topvægt skulle fordeles på fire paneler.

    Der går selvfølgelig så noget vægt til at rotere panelet mekanisk, men omvendt kræver de faste paneler også et lille “tårn” som de monteres i.

    Mht. Absalon, så synes jeg da det lyder som en spændende mulighed, man også bør overveje. Jeg kunne dog godt forestille mig at søværnet tænker at man i forvejen har samlet anti-air ekspertisen teknisk og personelmæssigt på fregatterne, og det der for også var det naturlige sted at lægge en BMD-kapacitet.

  • Per Sørensen siger:

    Hvis man ikke skal skyde mod IBCM så kan man jo sagtens bruge Absalon. Og Terma kan lave et add on container baseret BMD modul som tillæg til C Flex CMS.

    Problemet ved at modificere eller ombygge en fregat fra Smart L til Smart L ELR er at vi kun har et skib med denne kapacitet. Når denne fregat er nøgleskib (ikke aktiv) så har vi ingen BMD kapacitet. Ved at lave det modul baseret kan det flyttes mellem de 2 Absalon skibe således vi altid har et aktivt beredskab.

  • Simon Petersen siger:

    @Per

    “Problemet ved at modificere eller ombygge en fregat fra Smart L til Smart L ELR er at vi kun har et skib med denne kapacitet.”

    Det har du ret i. Men forudsætningen om, at vi kun ombygger ét skib er måske ikke sand. Helle Thorning lovede jo “mindst” et skib og jeg er da sikker på søværnet helst vil have alle tre. Så alle tre skal bestemt ikke afskrives.

    Koncepttet med Absalon-kl er bestemt interessant, men der er mange ubekendte i det. Jeg plejer at sige: “Hvis din sætning starter med “bare”, så er din påstand forkert, når det drejer sig om BMD” 😉 Umiddelbart lyder det tiltalende, men der er mange detaljer, der ikke kan diskuteres her, der kan gøre det overordentlig vanskeligt.

    Hvis man valgte Absalon vejen, ville det helt sikkert betyde, at man afskærer sig fuldstændig fra muligheden for nogensinde at nedskyde ballistiske missiler med SM-3 eller lign. Så hvis man gerne vil bevare den mulighed, så er det kun fregatterne, der er en realistisk vej frem.

  • Anders Thomsen siger:

    Det er meningsløst at opgradere en dansk fregat til et missilforsvar rettet imod Iran.

    Halken: SPY1 radaren er en pesa ligesom SMART-L, den er bare mere primitiv.

  • Halken siger:

    @PS

    “Ved at lave det modul baseret kan det flyttes mellem de 2 Absalon skibe således vi altid har et aktivt beredskab.”

    Ahhhhhhhr. 1) det tager tid at flytte modulerne mellem to skibe og 2) det skal også vedligeholdes, så et system er ikke lig med at det altid er klart. Så et system har måske en kapacitetsfaktor på 66%-80% i praksis.

    Jeg køber ikke rigtig Absalon-ideen og er ikke overbevist om Thales konceptet og er ikke lun på Weibel. Jeg vil gerne se hvad Raytheon og LM kan med deres nyeste moduler. Da de serieproduceres burde de have en prismæssig fordel. Samtidig ved vi at de har langt større muligheder for rent faktisk at teste deres udstyr.

    @AT Tak for korrektionen 👍😊

  • Olsen siger:

    Er der nogen der ved præcist hviklen radar Weibel tilbyder ifm BMD?

  • Christian B siger:

    @Olsen
    Spørgsmålet er om den er færdig udviklet. Weibel og Lockheed Martin samarbejder om at udvikle og teste en Weibel radar til som “Gap Filling Tracking Radar”.

    Her bliver denne radar model betegnet som GFTR-2100.
    http://www.weibel.dk/weibel-hosts-ballistic-missile-defense-conference/

    I forvejen har Weibel en radar som hedder MFTR-2100/45 som er blevet solgt til det Indonesiske forsvar som en multi-mission radar. Så mon ikke at det ville være et godt bud, at den kommer til at ligne noget i stil med den:

    https://www.youtube.com/watch?v=kgPprEGktJw

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *