IMG_6191Lastbilproducenten Rheinmetall MAN har i slutspurten af lastbilkonkurrencen valgt at kopiere dele af den meget omtalte annoncekampagne, som Boeing sidste år rullede ud over det ganske land forud for typevalget af kampfly. En kampagne, der, med reklamer i busskure og lokalradioer over hele landet, var så massiv, at den tildels gav bagslag for Boeing. Folk blev ganske enkelt mistænkelige. Hvad er det de præver at prakke os på ærmet? Og hvorfor bruger de så mange penge på at nå os almindelige mennesker, som intet har at gøre med typevalget af kampfly?

Rheinmetall MAN har tilsyneladende valgt at køre en kampagne i væsentlig mindre skala. I den skala, som Boeing måske skulle have valgt. Således er der store annoncer i både Berlingske og Politiken i dag med overskriften “Kære Danmark. Når erfaring er livsvigtig… Vælg med omtanke”. Til gengæld er der ikke reklamer i busskure og på de kommercielle radiostationer.

Uanset omfanget, så melder spørgsmålet sig hvad pokker Rheinmetall MAN ønsker at opnå. Lastbilindkøbet til mellem 1,5 og 2,0 mia. kroner kommer muligvis på dagsordenen på forsvarsforligskredsens møde på tirsdag og måske får vi en afgørelse allerede der. Nogle rygter går dog på, at det kun er artilleriet, der bliver valgt der. Lastbilerne trækker ud lidt endnu.

Dermed er der en teoretisk mulighed for at Rheinmetall MAN kan mobilisere et folkekrav om at vælge deres lastbil – hvis det ellers var noget nogen i den brede befolkning kunne tænkes at tage stilling til. For valget mellem svenske Scania og tyske Rheinmetall MAN’s lastbiler er som bekendt ikke noget, der er blevet sendt til folkeafstemning. Det afgøres i forligskredsen på baggrund af en indstilling fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Rheinmetall MAN skyder med spredehagl, men man kan ikke udelukke at de rammer nogen, som kunne være relevante at ramme og som de ikke allerede har drukket kaffe med.

I øvrigt værd at bemærke, at Rheinmetall MAN benytter de samme danske pr- og public affairs-rådgivere, som Boeing gjorde og stadig gør.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

2 Comments for this entry

  • Halken siger:

    “I øvrigt værd at bemærke, at Rheinmetall MAN benytter de samme danske pr- og public affairs-rådgivere, som Boeing gjorde og stadig gør.”

    Virkelig. Der kan man bare se. Det er nok et tilfælde. Mon ikke at det er der du skal finde årsagen! 😉😄

    Og få nu bare købt de MAN så vi kan nøjes med at have en leverandør af lastbiler inde.

  • Dan siger:

    Presser du politikerne ved at udvide folks bevidsthed om hvilket udstyr Forsvaret skal/bør købe, ved politikerne jo godt at de skal stå på mål, ikke kun over for forligskredsen, men også medierne og vælgerne hvert 4. år.

    Man kan aftale løs i forligskredsen, men hvis valget i sidste ende kan risikere at ende med et søgsmål (som Boeings), skal politikerne forklare sig, og det er ikke altid lige nemt. Boeing er jo nok ligeglade, for de kan altid lave forretninger her igen om 40 år, når det er tid til nye fly.

    Jeg synes set fra RMANs vinkel derfor at der er tale om en meget fornuftig buisness, for reklamerne “ses” også af andre køberlande. Måske får Boeing endda også inddirekte held med deres, selvom chancerne altså også er meget små?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *