Udlicitering skal skærpes

Venstre vil skærpe reglerne for udlicitering af statslige opgaver. Hvis vi skal have penge til velfærden, og samtidig holde skatten i ro, så skal vi gå nye veje, siger partiets finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen.
Tina Møller
Venstre erkender nu, at opfyldelsen af mærkesagen om udlicitering af offentlige opgaver er gået direkte i bakgear. Derfor kræver regeringspartiet, at reglerne for udbud bliver skærpet, så staten, amterne og kommunerne i langt højere grad bliver forpligtet til at lade private firmaer konkurrere om kvalitet og pris.

Det oplyser partiets finanspolitiske ordfører i Folketinget, Kristian Jensen, der netop er blevet udpeget som chef for en intern arbejdsgruppe i partiet, som skal kulegrave området og komme med nye forslag til, hvordan markedskræfterne kan skaffe flere eller billigere ydelser for skattekronerne.

»Vi må desværre konstatere, at udbud og udlicitering i det offentlige er gået i bakgear. Det er på høje tid, at vi giver kunstigt åndedræt. Ellers dør tanken, og betydelige samfundsressourcer bliver spildt,« siger Kristian Jensen.

»Det går tilbage. Jeg frygter, at der alt for mange steder i systemerne er folk, som bare lader stå til og gør som man plejer. Men hvis vi skal have penge til velfærden - og samtidig holde skatten i ro - så skal vi gå nye veje,« siger Kristian Jensen.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00