To forskellige ting blandes ofte sammen, når medier og politikere beskæftiger sig med eventuelt dansk missilforsvar, sådan som det er tilfældet i disse dage.

Det ene er NATO’s ballistiske missilforsvar, ballistic missile defense (BMD), der p.t. består af amerikanske fregatter med AEGIS-radarer og SM-3 missiler samt to landbaserede AEGIS-ashore anlæg i Rumænien og Polen. NATO’s BMD er tiltænkt som et forsvar af Europa mod ballistiske missiler fra Iran og lignende slyngelstater. SM-3 missilerne sendes afsted og rammer de fjendtlige missiler ude i rummet. NATO BMD kan ikke beskytte os mod russiske ballistiske missiler. Det er det ikke avanceret nok til og det er ikke meningen. Det kan heller ikke beskytte os mod de Iskander-M missiler, som russerne har opstillet i Kaliningrad eksklaven. De forlader nemlig slet ikke jordens atmosfære.

Helle Thorning-Schmidt lovede på NATO-topmødet i 2014, at Danmark ville stille med mindst én fregat udrustet med radarkapacitet til at detektere fjendtlige ballistiske missiler og indgå i NATO BMD. Et løfte som nuværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fornyligt forsikrede, at regeringen agter at holde.

Både i 2014 og nu er ræsonnementet hos de danske politikere, at Danmark med BMD-radaren bidrager til NATO-samarbejdet med en meget efterspurgt kapacitet, som kun ganske få lande har de fornødne skibsplatforme til at kunne levere. Foruden USA, så er det kun Spanien, Holland, Tyskland og Danmark, der tænker i disse baner. Tanken er at en fregat på vagt i Middelhavet sammen med landanlæggene og en fregat på vagt i de nordeuropæiske farvande vil kunne beskytte Europa. Vagterne kan så gå på tur mellem lande med BMD-udrustede skibe. De danske skibe ville kun kunne detektere indkommende missiler, da det ikke umiddelbart er planen direkte at udstyre dem med SM-3 missiler.

En dansk BMD-radar kan være et kærkomment bidrag, som kan kompensere en lille smule for at Danmark bruger under 1,2 procent af BNP på forsvaret. Og derfor kom BMD-radaren op i medierne igen i denne uge, da USA’s nye forsvarsminister Jim Mattis mødte op i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles og slog fast, at de øvrige NATO-lande altså skal levere deres lovede to procent. Danmark kunne gå noget af vejen fra 1,2 til 2,0 ved at lade en BMD-radarkapacitet indgå i forsvarsforliget sidst på året.

Den anden ting, som mikses sammen med NATO’s BMD, er såkaldt områdeluftforsvar. Det er nærforsvar af en fregat eller lignende med SM-2 missiler. En god ting at have, hvis fregatten indgår i et ballistisk missilforsvar og på den måde bliver et “high value target”. SM-2 missilerne har en rækkevidde på omkring 300 kilometer og kan sandsynligvis bruges mod Iskander-M missilerne. Men det kræver at fregatten ligger i Østersøen. Hvis den ligger i Middelhavet og har “BMD-vagten” dernede eller patruljerer ved Færøerne, så er den ikke til megen nytte. Det sidste lyder måske tosset, men er ikke urealistisk. Forsvarsforligskredsen har nemlig besluttet at bemande den tredje fregat fuldt ud, så fregatterne kan tage sig af patruljerne i de færøske farvande og give inspektionsskibene af Thetis-klassen mere sejltid i de grønlandske farvande.

Hvis vi ville opstille missiler, der i teorien kunne forsvare os mod Iskander M-missilerne, så ville et anlæg på Bornholm eller Møn nok give mere mening.

Den tomme Mk41-launcher på Niels Juel. Foto: Andreas Krog

Den tomme Mk41-launcher på Niels Juel. Foto: Andreas Krog

Man kan dog indvende, at uanset hvor mange SM-2 missiler vi måtte putte i de tomme launchere på vores tre fregatter eller på et landanlæg, så ville vi ikke kunne stille noget op mod russerne, som har rigtig mange Iskander-M missiler og atombevæbnede ballistiske missiler. Desuden kan man argumentere for, at danske missiler rettet mod Rusland ville være en alvorlig optrapning, som de øvrige NATO-lande ikke umiddelbart ville være interesserede i. Og endelig så ville de andre NATO-lande kunne se et missilforsvar mod Rusland som et egoistisk dansk projekt, der giver (en pseudo-)beskyttelse af Danmark, men som sandsynligvis provokerer Rusland unødigt og øger trusselsniveauet mod NATO som helhed.

Det er naturligvis et politisk valg om man vil forsøge at opstille et missilforsvar mod Rusland. Det kan man godt. Det har bare ikke noget at gøre med NATO’s BMD, som var det Helle Thorning i sin tid lovede, at Danmark ville bidrage til. Og det som ville give os en tiltrængt goodwill-indsprøjtning i NATO-kredsen, da det som sagt er en meget efterspurgt kapacitet, der ville kunne øge sikkerheden for os alle sammen. Ikke overfor russiske missiler, men overfor eksempelvis iranske missiler.

At deltage i NATO BMD ville være et stærkt signal om dansk solidaritet med resten af NATO. Og at kunne “pakke” en fregat med BMD-radar ind i områdeluftforsvar vil også give mening. Så at lade det indgå i et kommende forsvarsforlig vil derfor give god mening. Politikere og journalister bør dog undlade at give indtryk af, at det er rettet mod truslen fra Rusland.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

10 Comments for this entry

  • MikeKiloPapa siger:

    @Simon

    “SPY-1 kan også bekæmpe flere må samtidig.”

    Har vi ikke haft den debat før?…Du ved godt hvad jeg mener.
    Ja SPY-1 /Aegis kan kontrollere op mod 20 missiler i luften på samme tid, MEN den er stadig begrænset til 3 mål simultant i terminalfasen pga de 3 SPG-62 CWI’er.
    APARs store fordel er ICWI waveformen som gør at den er i stand til at illuminere flere end de officielle 16 mål simultant.
    .

  • Halken siger:

    @MKPA

    Men det giver vel ikke mening at sammenligne en radar med en anden, men i stedet sammenligne et sæt af to radarer, eller evt hele radar suiten?

    SPY-1 er også ved at være en gammel dame. Den nye hedder SPY-6
    https://en.wikipedia.org/wiki/AN/SPY-6
    Der er ingen kontrakt på en x-band til ildledelse, så de bruger SPQ-9B sammen med SPY-6.
    https://en.wikipedia.org/wiki/AN/SPQ-9

  • Simon Petersen siger:

    @MKP

    “Har vi ikke haft den debat før?…Du ved godt hvad jeg mener.”

    Joh, det har vi, men da jeg læste det, så jeg det som om, at du mente at SPY-1 ikke kan bekæmpe flere samtidig. Men hvis du mente, at APAR > SPY-1, så forstår jeg nu, hvad du mente 😉

  • Halken siger:

    Søchefen har interessante perspektiver på vores diskussion.
    Skal vi være en trussel mod Putin, så er den nemmeste vej at anskaffe flere missiler, ikke kun til AA: og han nævner også Tomahawk.

    DK bør helt klart kigge til andre stater som er små med en stor nabo, som Vietnam og Finland for strategier. Det er ikke sandsynligt at vi får russiske soldater på de danskes øer, men handler i mine øjne om AA/A2 i forhold til hav/kyster/luft og at få vores aktiver på vandet, i luften og på jorden til at spille sammen.
    Dvs missiler, anti-luft, anti-skib og krydsermissiler, og integrerede systemer på sigt som USNs NIFC-CA, så det samme situationsbillede deles mellem enheder fra de tre værn. F35 ser ud til at blive en stærk modstander i luften og også farlig som sensor for andre shooters.

    http://breakingdefense.com/2017/02/at-red-flag-its-tough-to-be-legacy-aircraft-in-an-lo-world/

    Det kunne være at hæren igen blev udstyret med MLRS launhcere eller de svenske antiskib-missiler eller lignende fra en anden producent. Det er ikke det der er vigtigt, men den integration som er der. Fx at et dyrt aktiv som F35 detekterer et russisk skib, men det er relativt simple og billige shootere på landjorden som bruges til at skyde på målet. Skibet når derfor aldrig at detektere hvem der opdagede det og for prisen på to-tre lastbiler/larvefødder kan man lave AA/AD for overfladefartøjer.
    Kombinationen af F35 og fregatter med SM2 i sådan et system vil desuden betyde at fregatterne og evt støtteskibene, eller nogle billigere korvetter kan fungere som magasiner. De behøver ikke kunne se de fly der skal skydes ned da F35 vil sende måldata mm.

    Hvis de virkeligt mener at de vil smide penge efter et system som MEADS/Patriot, så kan det indgå i integrationen, sådan at enheder, både sensorer og shootere simpelthen automatisk kobler sig på nettet og det fælles situationsbillede, når de er klar, og kobler sig af når de fx skal manøvrere efter at have skudt.

    Det kræver et højt niveau af udveksling af information mellem BM systemet på skibene, F35 og andre enheder.

    http://breakingdefense.com/2016/10/army-atacms-missile-will-kill-ships-secdef-carter/

    http://krigsvidenskab.dk/missiler-til-soevaernet

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    Det er ikke korrekt. SM-2 kræver at radaren på skibet belyser målet i terminalfasen af engagementet, så det er nødvendigt at skibet kan se målet.

    SM-6 er anderledes idet den har sin egen søger og ikke behøver en belysning fra skibet. Derfor kan man skyde beyond-line-of-sight med SM-6.

  • Halken siger:

    @SP

    Det var jeg ikke klar over.

  • JakobS siger:

    SM-2 har inte en räckvidd på 300km, den version som är vanligast har ingen booster och täcker ungefär 100km.

    USA har en extended range variant av SM-2 med booster som kan flyga längre, dessa är det dock endast Japan och Sydkorea som har skaffat.

    SM-2 med booster är nu helt ute ur produktion och ersatt med SM-6.

  • Thomas F siger:

    Hej

    Er der nogen som ved hvilke missil´og artilleri systemer der er kompertiebel med F35 (altså som mål udpeger)

    Videoen her er US navy test.
    https://www.youtube.com/watch?v=deENa84hX14

    Og i denne omtales test af måludpegning for artilleri. 5:39
    https://www.youtube.com/watch?v=zgLjNsB_hyM&t=264s

    Det ville jo være utroligt dumt hvis vi nu køber hardware det ikke fungerer sammen med vores nye fly.

  • Christian beier siger:

    Sm6 er som sagt valget, SM2 er som sagt en saga blot der udtræder af USA’s flåde i 2030.

    Iran er ikke en fjende, de har ikke interrese i den slags.
    Men Rusland er fjenden !
    Med styrker rettet mod os i Vesten.

    Og naturligvis skal vi have missiler, på vores skibe.

    Stod det til mig deltog vi også i det Ukrainske Grom-2 projekt, så kan vi jo skyde tilbage, evt med kemiske våben som modsvar til kernevåben !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *