Debat

V-Bornholm afviser trafikministeren

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Knud Andersen
Medlem af Bornholms Regionsråd (V)
Tidligere amtsborgmester

På mødet i Venstres regionsrådsgruppe lørdag den 15. februar blev vi efter en god times drøftelse enige om at understrege, at Venstre ikke anerkender den økonomiske ramme, som Folketingets partier har lagt til grund for færgeforliget vedr. trafikbetjening af Bornholm.

På den baggrund anbefalede jeg, at gruppen ikke burde vælge mellem de forskellige muligheder, som trafikministeren har beskrevet i brev den 7. februar til Bornholms Regionskommune, hvor der orienteres om "at Folketingets følgegruppe vil give mulighed for at Regionsråd og Trafikkontaktråd i fællesskab kan omdisponere 8 mio. kr. som var tiltænkt takstnedsættelse”.

Det betyder, at Venstre ikke vil forholde sig til de forslag til pengenes anvendelse, som har været fremme i offentligheden. F.eks. natrute til København i stedet for Køge, styrkelse af Ystad-ruten eller ekstra køjepladser på natruten osv.

Venstres holdning til trafikministerens brev kan sammenfattes således: I respekt af Regionsrådets resolution den 23.1.03 og trafikministerens efterfølgende konklusion overlades det til ministeren at færdiggøre forliget, idet Venstres gruppe i Bornholms Regionsråd ikke anerkender den ”økonomiske ramme”, ministeriet har udmeldt for den trafikmæssige ligestilling af Bornholm.

Det betyder, at Venstre ikke vil forholde sig til de forslag til pengenes anvendelse, som har været fremme i offentligheden. F.eks. natrute til København i stedet for Køge, styrkelse af Ystad-ruten eller ekstra køjepladser på natruten osv.

Knud Andersen
Tidl. amtsborgmester (V)

Derfor må den sidste del af forliget færdiggøres mellem dem, der har forhandlet hidtil, fortrinsvis partierne i Folketinget.

Venstres holdning skal også ses som en tidlig markering til den næste licitationsrunde om fem år, nemlig at vi vil fastholde Folketinget på tilsagnet om at udarbejdelsen af udbudsvilkårene skal ske i samarbejde og ikke hen over hovedet på de bornholmske interesser som Færgeforlig I var et udtryk for.

Ud fra min personlige opfattelse har vi truffet en fornuftig beslutning, der respekterer, hvad Regionsrådet tidligere har vedtaget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00