I midten af maj får danske virksomheder fra en bred palette af brancher mulighed for at “sælge sig selv” til Lockheed Martin og muligvis få et ben indenfor som underleverandører og samarbejdspartnere til den store amerikanske våbenproducent – der laver meget andet end missiler, radarer, fly og helikoptere.

Lockheed Martin arrangerer nemlig i samarbejde med Erhvervsstyrelsen den 16. – 18. maj et tre dage langt arrangement, hvor topfolk fra alle Lockheed Martins fire forretningsområder kommer til Danmark for at møde danske virksomheder. Ikke bare indenfor aerospace og forsvar, men blandt andet også indenfor energi, hvor LM har en stor forretning.

På førstedagen turnerer Lockheed Martin-folkene rundt i fire delegationer til danske virksomheder indenfor hvert af LM’s fire forretningsområder. På andendagen afholdes et fælles arrangement i Herning med taler, præsentationer og speed dating-møder, hvor de danske virksomheder får mulighed for at præsentere sig selv. På tredjedagen rundes af hos Grundfos i Bjerringbro.

Arrangementet er en opfølgning på arrangementet i september sidste år, hvor en delegation af danske forsvarsvirksomheder var i USA for at vise sig selv frem for Lockheed Martin og nogle af de største underleverandører til F-35 projektet. Dengang havde man daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen samt daværende forsvarsminister Peter Christensen med, som gjorde det klart for Lockheed Martin, at man forventede, at de leverede på alle de ting, som de lovede os før typevalget.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen vil sandsynligvis deltage i arrangementet sammen med Troels Lund Poulsen, der nu er blevet beskæftigelsesminister.

Arrangementet er udløst af at Danmark i juni sidste år valgte Lockheed Martins F-35 som landets nye kampfly. Som faste læser ved, så er F-35, modsat de to andre deltagere i kampflykonkurrencen, undtaget fra modkøbskrav. Det betyder, at vi kun får ordrer hvis LM ønsker at give os noget. De er ikke forpligtiget til at levere. I september sidste år erklærede de to medrejsende ministre sig parate til at lægge massivt pres på Lockheed Martin. Og det har formentlig været medvirkende til at få stablet arrangementet i maj på benene.

På den ene side virker det logisk, at forsøge at få en fod indenfor flere steder i Lockheed Martin. Udnytte at det er en kæmpevirksomhed, der blandt andet laver meget på energiområdet – som også er en dansk kernekompetence. På den måde kommer kampflyindkøbet også andre dele af dansk erhvervsliv til gode, end lige den forholdsvis lille danske forsvarsindustri.

På den anden side kan man ikke undlade at studse over, at det er nødvendigt at forsøge at brede samarbejdet mellem Lockheed Martin og dansk erhvervsliv ud til potentielt at omfatte alt lige fra helikopterdele til energiteknologi. Altså også civil produktion, som på ingen måde ville have talt med, hvis F-35 anskaffelsen havde været omfattet af modkøb.

Man kan vælge at se det som et udtryk for, at blandt andre Erhvervsstyrelsen har erkendt, at det er nødvendigt for at få ordrer og samarbejde ud af Lockheed Martin, der bare tilnærmelsesvis svarer til det beløb, som vi har købt fly for. For Lockheed Martin er som bekendt ikke forpligtiget til at levere modkøb på F-35 projektet eller andet aerospacearbejde, som passer til den lille danske forsvarsindustri. Så vi skal have Lockheed Martin til frivilligt at placere ordrer i Danmark. Og det er uden tvivl lettere, når de kan få lov at gøre det indenfor alle de områder, som de arbejder med – og ikke kun indenfor aerospace.

Med den brede tilgang kommer den samlede liste over Lockheed Martin-ordrer til at se længere ud, når man om nogle år skal gøre op hvor meget dansk erhvervsliv har fået ud af købet. Og det gør måske heller ikke så meget. For hellere en lang liste med mange projekter i mange forskellige brancher og i mange forskellige dele af landet, end en kort liste med rene aerospaceprojekter koncentreret hos ganske få virksomheder i forsvarsindustrien – sådan som en stor del af det normale modkøb er det.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

8 Comments for this entry

  • Thomas Larsen siger:

    Så vidt jeg kan huske, var det et krav, at modkøb skulle være relevant for dansk forsvar for at tælle med under kampflykonkurrencen. Men nu ser det ud til, at vindmøller og co. skal med for, at F-35 modkøb kan få vægt af betydeligt. Tyder dette ikke på, at F-35 modkøbsaftaler ikke var de bedste af de tre fly?
    Kommenter venligst.

  • VSMUT siger:

    Jeg troede at EU havde sagt nej til at modkøb måtte omfatte andet end produkter af relevens til projektet?

  • Schmidt siger:

    vi har ikke krav på modkøb. Køb et andet fly.

  • Gråskæg siger:

    Da vi er partnerlande i forhold til F35, så har vi ingen krav på modkøb. Havde vi valgt et af de øvrige fly havde vi haft krav på modkøb. SAAB tilbød endda 180 procent modkøb.
    BOEING var også langt fremme med industrisamarbejde, også bredere end kampfly, her var der tale om droneudviklingssamarbejde, dele til civile fly mv.

  • Bättre flyg än stå i hangaren siger:

    Italien är inte nöjda med vad dom fått

    http://www.defensenews.com/articles/italys-defense-industry-chief-attacks-f-35-broken-promises

  • Arne siger:

    Good Luck little Denmark. The name of the BOSS is Trump, colabaration is NOT his signum
    And there is someone before you…
    https://www.law360.com/aerospace/articles/891031/head-of-italy-defense-group-slams-u-s-over-f-35-program

  • MikeKiloPapa siger:

    “For hellere en lang liste med mange projekter i mange forskellige brancher og i mange forskellige dele af landet, end en kort liste med rene aerospaceprojekter koncentreret hos ganske få virksomheder i forsvarsindustrien”

    Hvorfor egentlig det?….det er da en mærkelig udtalelse. Det er sgu ikke vores civile virksomheder der mangler ordrer eller ikke er konkurrencedygtige…om ikke andet så opererer de under samme markedsvilkår som deres udenlandske modparter.

    Det samme er bestemt ikke tilfældet med Forsvarsindustrien, hvor massiv statsstøtte og protektionisme er normen.
    Hvis DK , ligesom alle andre lande, implementerede en effektiv industristrategi så ville der faktisk være et kæmpe vækstpotentiale i vores forsvarsindustri. En branche der ikke bare er rig på de videnstunge arbejdspladser der er så efterspurgt, men også ekstremt værdiskabende i forhold til dens størrelse.
    Så der er store muligheder men det kræver en konsolidering af branchen…der er for mange små spillere og de store er ikke store nok. Lige præcis derfor er det bedre at udenlandske investeringer bliver koncentreret på de få virksomheder der har potentialet til mere.

  • Bjørnar Bolsøy siger:

    En typsk gjenkjøpsavtale er over 10-15 år. Den specielle idè med “best value”-konseptet til F-35, er vel at potensialet for kontrakter er stort på lang sikt, måske 30-40 år. Vel og merke om industrien har noe reelt å tilby, dvs. gode løsninger/produkter, stabilitet og en konkurransedyktig pris (men ikke nødvendigvis til den billigste penge). Det skal bli interessant å gjøre opp en status om 30 år, på hvordan det gikk med partnernasjonene i så måte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *