Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen rydder nu tvivlen om regeringens opbakning til planerne om at deltage i NATO’s missilforsvar af bordet.

“Hvis det står til regeringen, så skal vi bidrage til missilforsvaret,” siger Claus Hjort Frederiksen til Jyllands-Posten.

Dermed er Hjort Frederiksen langt klarere i mælet end sin forgænger, partifællen Peter Christensen, der i efteråret var noget mere ulden om hvorvidt man agtede at sætte handling bag daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts løfte på NATO-topmødet i Wales i 2014.

Dengang lovede Helle Thorning-Schmidt, at Danmark ville udruste mindst en af sine tre fregatter til at kunne deltage i det såkaldte missilforsvar. En måde at vise solidaritet med de andre lande på. Og den solidaritetstanke deler den nye forsvarsminister.

“Danmark har med den danske fregatkapacitet mulighed for at bidrage til solidaritet i alliancen med en efterspurgt kapacitet og har derfor besluttet på sigt at udvikle og stille et nationalt bidrag til rådighed for NATO’s europæiske missilforsvar,” siger Claus Hjort Frederiksen til Jyllands-Posten.

Konkret vil det som minimum handle om at udstyre en af de tre danske fregatter med en ny radar, der vil være i stand til at detektere indkommende ballistiske missiler. Radar og diverse kontrolsystemer og opgraderinger giver en prislap på omkring 400-500 mio. kroner. Vi kan så vælge at gå skridtene videre ved at sætte nye radarer på mere end et skib – hvis ikke vi vælger en radar, der kan flyttes mellem skibene. Og den store pakke ville være også at købe de SM3-missiler, som der skal bruges til at nedskyde missilerne. Vi har på fregatterne den nødvendige “affyringsrampe”, kaldet en launcher. Vi har bare ikke noget at putte ned i den. Hverken missiler til nedskydning af fjendtlige missiler, missiler til områdeluftforsvar eller krydsermissiler.

Når nu ministeren rydder tvivlen om regeringens opbakning til missilforsvaret af bordet, så trækker han samtidig skellet mellem regeringen og Dansk Folkeparti endnu hårdere op forud for de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. I Dansk Folkeparti er man nemlig af den opfattelse, at deltagelse i missilforsvaret vil være en unødvendig provokation overfor Rusland – på trods af at russernes ballistiske missiler er for avancerede til at blive fanget af missilforsvaret. Det er snarere lande som Iran og Nordkorea det kan beskytte os mod. I førstnævnte land har man så sent som i denne uge lavet en ny testaffyring af et ballistisk missil. Så der bliver sandsynligvis et behov for at kunne beskytte os selv eller andre.

Den klokkeklare opbakning til missilforsvaret er den seneste af en række udmeldinger fra forsvarsministeren, som giver en god pejling på hvad regeringen går ind til forhandlingerne med. I et stort interview i Berlingske den 13. januar kaldte Hjort Frederiksen truslen fra Rusland for “skræmmende”, og han pegede på nødvendigheden af at opruste kraftigt for sammen med de øvrige NATO-lande at kunne levere et modspil til Putin’s aggressioner.

Men den udmelding var ifølge Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, hysterisk:

»Russerne er i gang med at modernisere og opbygge deres forsvar, men er stadig 10-12 gange svagere end NATO. Og man skal være meget hysterisk for at kalde det en reel trussel. Rusland er ligeværdig med Vesten i forhold til atomvåben og kun dér,« siger Marie Krarup til Berlingske.

Regeringen og DF er dog enige om at Østersøen er vigtig og at der ved næste forlig skal tilføres flere penge til forsvaret. At bruge to procent af BNP på forsvaret – som er målsætningen at alle NATO-lande bør bruge – er dog næppe realistisk at nå op på, meldte forsvarsministeren fornylig ud. Danmark ligger i dag og roder under 1,2 procent. Hos Socialdemokratiet mener man ikke der er grund til at kravle ret meget højere op. For Danmark får og leverer meget for pengene, lyder argumentet. Vi er tilstede både her, der og allevegne – selvom vi kun bruger under 1,2 procent.

Regeringen forventes i foråret eller starten af sommeren at fremlægge sit udspil til et nyt forsvarsforlig. Men allerede nu giver de politiske prøveballoner fra Hjort Frederiksen og reaktionerne fra DF og de øvrige partier et godt billede af hvad der venter. Meget tyder på det kan blive et noget mere dramatisk forløb end ved tidligere forligsforhandlinger.

Striden om missilforsvaret og om hvor stor trussel Rusland er, viser nemlig, at DF og de øvrige partier ikke er enige om det grundlæggende trusselsbillede. Frem mod Murens Fald i 1989 var Sovjetunionen og Warszawapagt-landene trussel nummer ét. Fra 1989 til 2001 handlede det om at indkassere fredsdividenden og “genopfinde” forsvarets rolle i form af værktøj for den nye aktivistiske udenrigspolitik. Fra 2001 til 2013 handlede det om at bekæmpe terroristerne. Men fra Ruslands annektering af Krim og frem til i dag har tingene været mere flydende. Terroristerne er stadig en stor trussel. Men hackerne er også begyndt at fylde mere. At de to er en stor trussel, er alle partierne enige om. Til gengæld er man mere delt over Rusland. De er ikke ufarlige, men så farlige er de heller ikke, synes argumentationen at være i DF-lejren, mens regeringen indtager nogenlunde det stik modsatte synspunkt.

Så man er ikke enige om hvad det er for opgaver og roller det nye forsvarsforlig skal gøre forsvaret i stand til at løse og udfylde. Det gør det svært at nå til enighed om eksempelvis konkrete materielanskaffelser. Så nytter det ikke noget, at man er enige om at bruge flere penge, hvis man ikke kan blive enige om hvad pengene skal bruges på.

På den anden side står S og R, der ser verden og trusselsbilledet på nogenlunde samme måde som regeringen. De ser derimod ikke det store behov for at tilføre mange flere penge til forsvaret.

Det er i det krydsfelt at forsvarsministeren står og skal få enderne til at mødes. Det bliver helt sikkert spændende at følge.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

50 Comments for this entry

  • Halken siger:

    @SP Tak for opklaringen.

    Andreas nye konkurrent har postet det her fra ministeren:
    “Han afslører dog, at han har hørt om behovet for områdeluftforsvar på de tre fregatter, som er bygget til levere netop dét. Han har også hørt om Hærens ønske om – atter – at blive i stand til at forsvare sig mod flyangreb. Og han har hørt om NATO´s varme ønske om at Danmark – atter – bliver i stand til at opstille en komplet brigade.

    Ministeren har dog for nylig i Jyllandsposten fastslået, at står det til regeringen, skal Danmark opfylde sit tidligere løfte til NATO om at opgradere en fregat til at kunne indgå i NATO´s missilforsvar.”

  • Halken siger:

    Hvis man skal have et landbaseret system som Meads eller lig, er det så en fordel med en geografi som den danske at det kan spille sammen med fregatterne i et fælles operationsbillede?

  • Simon Petersen siger:

    ja, det ville helt sikkert give mening at lade land- og søaserede enheder dele et luftbillede og koordinere ilden mod en angribende fjende.

    Nu nævner du MEADS, men det er nok alt (alt alt alt 😉 ) for dyrt til Danmark 🙂 Der bliver man nødt til at finde noget væsentlig billigere, hvis man vil ned ad det spor.

  • Cphmoose siger:

    Hvor MEADS? Det vigtigste er vel at kunne dække hæren lokalt et sted på den Polsk Ukrainske grænse? Eller i rand staterne?
    Et punkt eller område luft forsvar af dansk territorium giver vel ikke mening?

    Cphmoose

  • Halken siger:

    Det skal vel både kunne dække det danske område i tilfælde af krig plus kunne tages med hvis hæren indsættes fx i Polen, eller for den sags skyld i Mail.

    Hvilken klasse system tænker du at man snakker om, Simon?

  • MikeKiloPapa siger:

    Jeg kunne forstille mig at det man har i tankerne er taktiske SHORAD/VSHORAD systemer ala :
    https://www.kongsberg.com/en/kds/products/groundbasedairdefencesystems/nasams/

    Evt med ESSM i stedet for AMRAAM :
    http://www.prnewswire.com/news-releases/norway-fires-first-ground-based-evolved-sea-sparrow-missile-from-nasams-launcher-161756765.html

    Efterhånden som Søværnet skifter til ESSM block 2 , kunne man måske bruge de gamle missiler til landbaseret luftforsvar.

    Et andet alternativ er MBDA’s CAMM :
    http://www.mbda-systems.com/product/camm/

    Endelig er der kanonbaserede systemer som fx :
    http://www.rheinmetall-defence.com/en/rheinmetall_defence/systems_and_products/air_defence_systems/index.php
    Med den samme 35mm pjece der allerede er i brug i Søværnet er den jo lige til højrebenet.

  • Simon Petersen siger:

    Jeg tænker, at en blanding af missiler med en rækkevidde på cirka 10km og optil 20km vil være passende til hærens behov.

  • Per Sørensen siger:

    Så kan vi da bare tage Hawk missilerne ud a mølposen igen. De var yderst træfsikre op til 40-50 km 🙂

  • Simon Petersen siger:

    HAWK var bestemt et godt system, DEHAWK endnu bedre, men det led under, at det var relativt begrænset, hvor mange mål der kunne bekæmpes samtidigt.

  • Per Sørensen siger:

    @Simon,

    Ja ved det. Var nu en lille vits:-) Meningen var vel, at SVN skulle overtage luftforsvaret med de nye fregatter og derfor nedlagde man Hawk i 2004. Så nu mangler vi bare lidt “ammunition” til Mk41 launcheren

  • MikeKiloPapa siger:

    Nå jeg prøver lige igen uden links….er godt nok ved at være træt af at Andreas’ nazi-spamfilter æder mine kommentarer 😡

    “Hvilken klasse system tænker du at man snakker om, Simon?”

    Jeg kunne forstille mig at det man har i tankerne er taktiske SHORAD/VSHORAD systemer ala NASAMS, evt med ESSM i stedet for AMRAAM.

    Efterhånden som Søværnet skifter til ESSM block 2 , kunne man måske bruge de gamle missiler til landbaseret luftforsvar.

    Et andet alternativ er MBDA’s CAMM

    Endelig er der kanonbaserede systemer som fx rheinmetalls skyranger, med den samme 35mm pjece der allerede er i brug i Søværnet er den jo lige til højrebenet.

  • MikeKiloPapa siger:

    Og hvis ikke man er deprimeret i forvejen så bliver man det når man læser hvordan det går i Norge :

    https://forsvaretsforum.no/aktuelt-legger-frem-luftvernkontrakt

    og det er selvfølgelig oveni de 4 nye tyske ubåde der er bestilt, 5 P8 MPA fly, 3x 10.000 tons store kystvagtskibe, og op til 24 stk RIGTIGE selvkørende haubitser (K9 Thunder) !

    Suk!😞….det er ikke sjovt at være et fattigt uland som Danmark!

  • Simon Petersen siger:

    @Halken og MKP

    Jeg afholder mig lige fra at kommentere på, hvilke systemer jeg synes kunne være rigtige for den danske hær da jeg ikke vil bruge NytKampfly til at sidde og promovere egne løsninger 😉
    Jeg synes at det er sjovt og interessant og diskutere teknikken, der ligger bagved, i forhold til operative krav etc, men jeg vil ikke bruge NytKampfly til at reklamere etc 🙂

  • Christian B siger:

    Svenskerne bestilte tilbage i 2013 IRIS-T SLS fra tyske Diehl.
    Missilet affyres lodret og bruges i forvejen af det svenske flyvevåben.

    http://defenseupdates.blogspot.dk/2013/03/first-iris-t-sls-air-defense-system.html

  • Christian B siger:

    @MikeKiloPapa

    “Endelig er der kanonbaserede systemer som fx rheinmetalls skyranger, med den samme 35mm pjece der allerede er i brug i Søværnet er den jo lige til højrebenet.”

    Skyranger ville også give en C-RAM kapacitet i forhold til fjendtlig beskydning med MLRS, sådan som ukrainerne tit har været ude for.

    Ser sådan ud for dem der ikke har googlet den endnu: http://www.military-today.com/artillery/skyranger.jpg

  • Halken siger:

    @SP Fair nok 😄
    Jeg viste ikke at T lavede den slags systemer.

    @MKP
    “Leveransen av kampluftvernet skal starte opp neste år og har en kostnadsramme på rundt én milliard kroner. Hæren skal sammen med Kongsberg utvikle systemet å brukes både på amerikanske Humvees (med Amram-missiler) og på ombygde M113-vogner (med Iris-T-missiler), som skal skje på Bjerkvik tekniske verksted.”

    De har 800 mDKK, og vil bruge upansrede humvees som er på vej ud og M113 som er på vej ud, og bygge systemet selv. Mens at US skifter til JLTV.
    Det virker ikke omkostningseffektivt eller designet til moderne krigsførelse med IEDs, men det giver beskæftigelse til både mekanikere og personel at flytte rund med alle de reservedele de næste fyrre år. Gad vide hvorfor de ikke tager en hyldevare – eller er der noget jeg ikke forstår omkring at købe AA systemer?

  • Halken siger:

    Og ja, man får det dårligt af at se den norske indkøbsliste ☹️ Særligt når man tænker på at forsvaret efterhånden har fået dummet sig med både lastbiler og patruljekøretøjer og måske kanonerne, ved kun at have to leverandører at vælge imellem etfer RfQ, og i to af tilfældene er der reelt kun en leverandør, da de begge er ejet af det samme selskab. 🙄

    Hvis de skal have den til at blive bare lidt godt, så skal der stå MAN på lastbilerne og kanonerne (og dermed også Elbit) og JLTV på patruljekøretøjerne (vurderes til halv pris af de andre, UK har lige sat kryds ved dem).

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    Vi laver jo ikke missiler og den slags radarer, der kræves til luftværnssystemer (eller BMD 😉 ) men vi finder andre firmaer at samarbejde med, så vi har en samlet løsning at kunne tilbyde kunderne. Skulle Danmark genindføre luftværn, så er det klart, at vi ville være interesserede 🙂

  • Halken siger:

    @SP Nej, det er klart. Men hvorfor vælger fx nordmændene ikke en hyldevare som er testet og afprøvet og har bevist sit værd i kamp? Hvad kan Terma eller Kongsberg tilbyde som man ikke kan få ved at vælge en hyldevare som patriot el?

    CB, det er ikke nogen dårlig ide, men jeg tror de skal starte med et missilsystem og så kan man udbygge med det andet senere. Der sker fx en masse inden for lasere i de her år inden for det område.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    Noget billigere 😉 Et system som Patriot er sindssygt dyrt og virkelig dyrt i drift og vedligeholdelse.

  • Cphmoose siger:

    Det de køber nu er vel en slags NASAMS variant med øget mobilitet og et ekstra missil.
    Og NASAMS er vel ca. det tætteste man kan komme på en relevant hyldevare, hvis vi skulle få lyst til at genindføre en form for punktforsvar.

    Cphmoose

  • Soleso siger:

    @Simon Petersen

    luftvarslingsradar på Bornholm giver god mening –
    Ak ja, men jeg tror slet ikke “man” vil tilføre Forsvaret
    et substantielt løft.
    Det hele bliver en øvelse i hvordan man kan slippe billigst, og ellers beskylde hinanden for hvad der gik galt bagefter. Det hele er selvfølgelig nøje tilrettelagt så man kan “udstille” modparten. Æv!

    For år tilbage var jeg på besøg i bunkeren i Vedbæk, og så på radarskærmene store stålkonstruktioner, broer. Og det var/er hemmeligt hvor tæt på havets overflade radarene kunne se.
    Nu spørger jeg dumt. Er en højt placeret radar ikke altid, bedre til at se langt og lavt, end en lavere placeret radar?
    – Har vi aftalt med fjenden, at de kun må bruge interkontinentale raketter, og ikke krydsermissiler? 😉

    Er Bornholm ikke 200meter+? Og derfor bedre til opdage netop krydsermissiler langt før en Fregat?

    Er krydsermissiler ikke i virkeligheden det vi skal frygte allermest?? (Masser af hav giver indflyvning i nulhøjde)

  • Simon Petersen siger:

    @Soleso

    Jo, en højt placeret radar er bedre til at se langt og lavt end en lavere placeret radar. Jorden er jo rund 😉

    Se dette link om radarhorisonten: https://en.wikipedia.org/wiki/Radar_horizon

    Forsvaret skal have ny radar på Bornholm (se den nyeste materielanskaffelsesplan), så der kommer en ny og bedre der.

    Men som sagt, en BMD radar på Bornholm vil ligge alt for langt fra mellemøsten til at give mening, så derfor skal det kun være en luftovervågningsradar og ikke en BMD radar man sætter der.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Simon Petersen

    Det forekommer mig at der er en misforståelse her. Som jeg har læst forslaget, så skal man afmontere den eksisterende SMART L på 2 fregatter og sætte dem i Skagen og på Rytterknægten. Derpå montere 2 nye BMD radarer på fregatterne. De eksisterende er jo ikke BMD radarer. Det ville jo være genbrug.

  • GD siger:

    Med tanke på Iskander i Kaliningrad: er en SMART-L EWC så noget der vil hidse russerne op?

  • GD siger:

    …placeret på Rytterknægten, naturligvis.

  • Per Sørensen siger:

    Har nu svært ved at forstå Thales’s strategi mht SMART L. Man har en velfungerende 3D radar til luftrums overvågning på de nye fregatter. Hvis man så ombygger den til den nye SMART L-EWC for at fungere som en BMD radar og tracke et missil så standser man rotation af radar antennen og går i BMD mode. Nu har man så ingen radar til at se om der kommer et SS missil mod en ? Kan sagtens forstå at man forsøger at sælge radaren som en dual mode, men i sagens natur ville det vel være langt smartere med at beholde den nuværende SMART L og så vælge en f.eks Wiebel BMD radar(Dansk :-))på en eller 2 af fregatterne. Bare en tanke

  • Halken siger:

    @SP jeg kan se at de har fået nye galium radarer til Patriot som skulle sænke prisen og O&M.

    De lavere systemer som det norske kan vel heller ikke det samme som Meads eller Patriot? Fx mht krydsermissiler mm?

  • MikeKiloPapa siger:

    @Per Sørensen

    “Har nu svært ved at forstå Thales’s strategi mht SMART L.”

    Hvad skulle de ellers gøre? ….Det eneste alternativ til en roterende radar er et med 4 eller flere faste antenner og dermed 4 gange højere pris, strømkrav, vægt og plads.
    Prøv at se amerikanernes AMDR radar …et formidabelt system men så stor , tung, kølings og strømkrævende at de næsten ikke har haft plads til at installere dem på en 10.000 tons Arleigh Burke destroyer. Og koster derudover næsten lige så meget som en hel dansk fregat.
    SMART-L EWC giver (forhåbentlig) en tilsvarende early warning kapacitet meget billigere og med meget mindre krav til “infrastukturen” ombord.

    I følge thales selv kan EWC radaren i roterende mode udføre både AAW og BMD ud til 1000 km simultant. Staring mode er således kun nødvendig hvis man vil udnytte den maksimale rækkevidde på 2000km. Om man så tror på dem er en anden sag.

    ” Nu har man så ingen radar til at se om der kommer et SS missil mod en ?”

    og hvad så med APAR radaren? Iøvrigt skal det vel lige pointeres at man i praksis aldrig vil operere alene. På samme måde som hangar skibe og ASW fartøjer bliver beskyttet af andre enheder i task forcen , vil en BMD enhed også være det.

    “men i sagens natur ville det vel være langt smartere med at beholde den nuværende SMART L og så vælge en f.eks Wiebel BMD radar”

    Det kan meget vel være. Det er jo det man er ved at finde ud af nu. Om ikke andet så er det næsten helt sikkert en billigere løsning og falder på den måde godt i tråd med resten af fregatterne og fregatprojektet som helhed. 😉

  • Simon Petersen siger:

    @LHA

    Jeg tror ikke, at der er en misforståelse – bare to diskussioner om næsten samme emne 🙂 1) Kunne man tage en SMART-L af freatterne og sætte på Bornholm – Ja, hvis den i øvrigt lever op til de krav som FLV stiller til radaren på Bornholm. 2) Kunne en BMD radar på Bornholm give mening – næh, det synes jeg ikke. NATO BMD er rettet mod Iran og ikke Rusland, så den ville stå rigtig dumt der.

    @GD
    Russerne ville helt sikkert hidse sig op og se det som et bevis på deres narrativ om at NATO BMD er rettet mod dem. Henset til den effekt man ville få af at have den stående der ift balladen med Rusland, så synes jeg at man skulle lade være.
    En BMD radar på Bornholm giver dig bare nogle minutters varsel inden missilerne regner ned over København – hvad skal man bruge de 4-8 minutter til?

    Inden nogen foreslår, at man lægger nogle skibe med interceptorer, så vil jeg bare påpege, at Iskander er et meget meget avanceret missil der vil være en meget stor udfordring for et BMD system og kommer med et rigtig højt prisskilt, hvis man vi skyde det ned.

    @Halken
    Patriot radaren er bare ét element i den samlede pris. Overgangen til til GaN teknologi reducerer prisen på radaren, men den overordnede pris på et patriot batteri er stadig meget høj. Rigtig høj!

    Nej, det nye norske system kan slet ikke det samme som MEADS og Patriot, men hvis man ikke har den slags krav, så skal man jo ikke købe den slags systemer.
    MEADS og Patriot er virkelig kapable og avancerede systemer fra aller øverste hylde, men det er prisskiltet også…

    @Per Sørensen
    Næsten alt det MKP sagde 😉

    @MKP
    “Iøvrigt skal det vel lige pointeres at man i praksis aldrig vil operere alene. På samme måde som hangar skibe og ASW fartøjer bliver beskyttet af andre enheder i task forcen , vil en BMD enhed også være det.”

    Det gør sig ikke altid gældende. Jeg har talt med flere US Navy skibschefer på både destroyere og krydsere, der fortæller, at BMD enhederne ofte opererer alene. Man vil gerne undgå det, men ofte er de “alone and unafraid” 🙂

    @”alle”
    Omkring hvilken radar, der er optimal (der findes nok ikke en perfekt radar, så man må finde den optimale), så er det en rigtig kompleks størrelse at få defineret.

    At vælge en radar er ikke det samme som at spille bilkort, hvor man sammenligner hestekræfter, 0-100km/t på tid etc. Det er nogle helt andre forhold man er nødt til at se på, hvor man skal starte med at forholde til, hvilke opgave man ønsker at løse, hvilken trussel man vil tage sig af og masser af andre parametre.

    Man er nødt til at betragte opgaven fra en systembetragtning og ikke en radarbetragtning. En radar, der ser bedst ud på papiret, er måske ikke den bedst egnede, når man ser den sammen med CMS, kommunikation, interceptorer etc. Det ved man ikke før man har sine grundlæggende krav på plads og kan begynde at lave en evaluering af mulighederne i den rette kontekst.

    Én ting er i hvert fald helt sikkert: Man ikke den bedste radar ved at læse på Wikipediea 😉

  • Per Sørensen siger:

    @MKP og Simon,

    Er nu enige med jer. Sælger radarer 🙂 Men debatten er god. Især når man ikke kan bruge radarer aktivt når det gælder. EW er temmeligt effiktivt idag

  • Per Sørensen siger:

    Måske Andreas kunne lave en komsammen på Idex i næste uge ?

  • Simon Petersen siger:

    @Per Sørensen

    Hvilke radarer?

  • Per Sørensen siger:

    Fra Navigation commercielt, def og til surveillance. Samt fra et af de 5 men ikke til DK

  • GD siger:

    @ SP

    Jeg er bekendt med Iskander profil og manøvre 😉 Jeg mener nu 4-5 minutter er god varsling til de ikke eksisterende punktforsvarssystemer omkring vigtige installationer der ligger i DK. Især hvis den også giver varsling til polakker og svenskere. Og de kommer jo alligevel til at sidde på en fregat der kan flyttes til Bornholm.

    Russerne bruger mærkelige argumenter: en luftovervågnings radar med en rækkevidde på 400-500 km der fordrer polakker og svenskere med luftbillede har jo langt større impact på deres muligheder end en BMD radar… Men det er jo nu engang sådan deres fortælling er bygget op.

    Så hvis der er tale om en enkelt radar er den bedst brugt på luftbillede.

  • I. Tommesen siger:

    MikeKilo:

    Kystvagt skipet du viser til: 9800 tonn! De kan operere i hele 8 uger sammenhengende. Inngår disse skib i det norske søforsvaret? Er der nogen vide.

    https://www.tu.no/artikler/sjoforsvaret-insisterer-pa-a-bruke-diesel-i-kystvaktens-nye-skip/376444#cxrecs_s

    SPESIFIKASJON NYE KYSTVAKTSKIP:
    Lengde: 136,4 meter
    Bredde: 19 meter
    Dypgang: 6,2 meter
    Deplasement: 9.800 tonn
    Stålvekt: 4.500 tonn
    Fart: Min 22 knop
    Sjøegenskaper: Trygt å utføre operasjoner t.o.m. Sjø 5
    Isklasse: ICE-1A*F (Ekstreme isforhold, 1 meter is, kan til en viss grad klare seg uten isbryter)
    Vinterisering: Winterized Polar (-30)
    Framdrift: Dieselelektrisk
    Utholdenhet: 8 uker uten forsyning
    Kabinkapasitet: 100 personer
    Containerkapasitet på dekk
    Hangarplass: 2 stk NH 90
    Helidekkstyrke: Kan ta ned AW 101-størrelse
    To MOB-båter

  • GD siger:

    Et forsvar mod hhv krydsermissiler og Iskander (quasi ballistisk) er to forskellige ting. Uanset vil det kræve mere end en fregat on station for at kunne beskytte DK, så vi er ude i MEADS/Patriot/SAMP-T løsninger, med IRIS-T SL koblet til, eller flere F-35 til at hænge i luften.

    Ka-ching!

  • Cphmoose siger:

    Hvorfor skal det være så dyrt?
    Hvad med noget David’s Sling kombineret med noget Irone Dome omkring Christiansborg, Skrydstrup og andre high value targets?

    Det er formodentlig billigere og meget mere en militær hyldevare. Undskyld – jeg kunne ikke lade være.

    Mere alvorligt og så må I korekse mig bagefter. Det er sådan nogle poltiske udtalelser der får mig til at dø af grin eller udvikle politisk mistillid. Der skal findes en milliard for bare at rydde op i omkostningerne til tidligere operationer og de ulykkelige menneskelige konsekvenser det har haft.

    Og så taler vi pludselig om at powershoppe et luftforsvars system i flere lag inklusiv kortrækkende ballistiske missiler og krydsermissiler. Det er milliarder plus flere hundrede ansatte for at få bare en illusion af 24/7 dækning.

    Tankeeksperiment – Vi opgiver ideen om at drive fiskeri inspektion og søredning med en fregat i nord atlanten. Straks indkøber 2*32 SM2 og 2*36 ESSM sådan at vi har ammunition til 2 fregatter. Så placerer vi den ene et relevant sted på trussel aksen. Så har vi brugt en milliard plus det løse og bundet hele vores sømilitære kampkraft et sted i østersøen.

    Hvor mange besætninger skal vi så bruge for at bare en platform er i drift 24/7/365? Og kan vi holde 2 fregatter aktive konstant hvis vi har besætninger nok?

    Jeg ved godt at der er den forkerte løsning – men det er den der kan implementeres inden næste amerikanske præsidentvalg. En egentlig genopbygning af et dansk luftforsvar virker som et 10 år plus projekt.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Cphmoose

    David’s Sling og Iron Dome vil ikke kunne nedskyde et Iskander missil med ret høj træfsikkerhed. De er bygget til trusler med andre rækkevidder etc.

    Hvis man vil have et landbaseret system, der har en passende høj træfsikkerhed overfor et Iskander, så er det MEADS eller THAAD, der skal indkøbes. Det positive ved det, vil være, at man kommer tæt på de 2% af BNP, for de er rigtig dyre 😉

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ Simon Petersen

    Nu er det specifikt fregatterne, som er spil. Der snakkes om ny radar og missiler i stil med den tidligere foreslået missilforsvar mod ballistiske missiler fra andre lande end lige netop Rusland.

    Politikerne kunne naturligvis aldrig finde på at blande de to slags missilforsvar sammen.

    Hvor meget anderledes vil opgraderingspakken se ud til fregatterne, hvis de skal kunne beskytte Danmark mod Iskander og krydsermissiler fra Rusland?

  • GD siger:

    @ cphmoose

    Det skinner dårligt igennem i det jeg skriver, men jeg morer mig over HDKs italesætning af kommende investeringer der allerede ligger i kortene. På den måde bliver der leveret noget til NATO som reaktion på spændingerne i Østersøen, og som jeg formoder han mener er så smart anvendelse af ressourcerne at DK ikke behøver at bruge så mange penge på forsvaret.

    Så er der selve ideen om at en opgradering af fregatterne kan bruges til at beskytte det danske fastland mod missiler fra kaliningrad. Det område en (vores) fregat kan dække med et mid-course intercept* er så (relativt) lille at russerne bare flyver uden om. I så fald skal vi have noget terminalfase intercept (point/choke point defence).

    Jeg tror bestemt ikke at det er noget der vil blive fundet penge til. Og det tager tid. Ikke 10 plus år men måske 5-7 år. Hvis man sætter et fornuftigt tempo på.

    Men det er politik. Der er ingen der finder ud af det, med mindre vi faktisk står og skal bruge det.

    Så er der i øvrigt den lille detalje at BNP blev opskrevet med 41,8 mia kr i slutningen af 2016. Det betyder så at der skal tilføres 500 mio kr bare for at holde de 1,17%.

    @ Simon

    Jordbaseret? Fordi man for en billigere penge kan forsvare flere punkter. Fordi det ikke er så sårbart som en fregat hvor kommando og kontrol, sensorer, launchere er bundet sammen i et enkelt punkt og hvor min liste over hvordan det kan slås ud er længere end for det jordbaserede. Fordi man med kort varsel kan flyve en ekstra radar ind fra allierede og koble det til (og man behøver ikke nødvendigvis at sige det til nogen).

    *(THAAD er nok det eneste system der er rigtigt anvendeligt til mid-course vs Iskander og det er bare endnu dyrere end MEADS et al.).

  • E. Petersen siger:

    Nu ser jeg missiler som primært den eneste militære trussel fra Rusland (udover cyberkrig)

    Med de begrænsende økonomiske midler der er til rådighed – kunne man så ikke forestille sig, den økonomisk mest effektive her & nu løsning mod missiler fra Kalingrad var at kunne “skyde igen!”

    Fregatternes MK41 kan jo håndtere Tomahawks som i indkøb koster 9 millioner pr stk. 214 af dem (som artiklen henviser til) ville lande på 2 milliarder eller 400 millioner pr år over en femårs periode.

    Det lyder overkommeligt.

    https://news.clearancejobs.com/2016/12/28/raytheon-awarded-navy-tomahawk-missile-contract-dod-daily-contracts/

  • GD siger:

    @ EP

    Enig i at det er cyber /og infowar) samt missiler der truer DK.

    At ødelægge truslen jo det yderste lag i den amerikanske forståelse af lagdelt forsvar. Og evnen til at true mål virker. Det er derfor russerne viser deres offensive kapaciteter frem, mens de minder os om hvem der er målet (e.g. Sommermødet på Bornholm). Der er naturligvis større tryk på staterne der grænser op til Rusland, der i tide og utide får at vide at er ikke er “rigtige stater”, selv Finland har fået et enkelt stik eller to på den konto.

    Men finnerne og polakkerne har JASSM.

    Med 1600 km rækkevidde kunne en Tomahawk løsning endda gøres jordbaseret. Så er det lige det problem at det er et MEGET aggressivt signal at sende, tingene skal virkelig være grelle før vi kommer dertil. Så er der Tomahawk går ud af produktion. Og man skal bruge mange missiler (men 214 er “nok”).

  • GD siger:

    Tilføjelse til Tomahawk. Det er et effektivt værktøj hvsi der bryder krig ud, men ellers vil det mere være en klods om benet politisk, for russerne vil være ligeglade og nok snarere bruge det som dele af deres fortælling om at de er under belejring. Så ikke rigtigt en god idé.

  • Christian B siger:

    Spekulerer på om ESSM vil kunne ramme Iskander i den terminale fase, så man kunne bruge den til punktforsvar af f.eks. en flyveplads?

    Den amerikanske flåde havde lavet en succesful test i 2013, hvor man nedskød en supersonisk trussel som dykkede lodret ned mod skibet. Men det fremgår ikke rigtig hvad denne “high-diving, supersonic threat” egentlig var.

    http://www.spacewar.com/reports/ESSM_intercept_of_high_diving_threat_proves_expanded_defensive_capability_999.html

  • E. Petersen siger:

    GD .

    Ja man kan nemt få blandet tingene sammen :-).

    Nu taler jeg udelukkende om, at beskytte Danmark mod en trussel fra Kalingrad. Pt. sejler vores fregatter rundt helt tomme. Hvordan kan det være en trussel har jeg lidt svært ved at se.

    At fregatterne derudover deltager i et internationalt missilskjold(som artiklen henviser til) er noget andet.

    Pointen i mit indlæg var også, at vi selvstændigt økonomisk set ikke når ret langt med et missilskjold.

    Og at vi måske skulle bruge nogle af vores forsvarskroner på, at tænke på et selvstændigt nærforsvar og ikke altid være afhængig af andre store NATO lande.

  • Cphmoose siger:

    Hvor ville det være rart hvis de politikere der luftede ideen, have haft bare en basal viden om priser og muligheder inden de åbnede munden.

    Som tidligere skrevet – så er problemet med Tomahawk at USA ikke rigtigt vil sælge det til lande uden atom våben. Så hvis I vil slå først har vi brug for noget andet fx JASSM eller JSM hvis det kan vente til vi har fået JSF leveret.

    Og så nærmer vi os at det bedste svar på russisk oprustning og anvendelse af flere på penge på forsvaret egentlig vil være en realistisk finansiering af de 21 +6 JSF vi har besluttet at købe. Og et antal sidst i 30erne ala Nederlandene hvis der skulle findes vilje og penge. SUK!

    Cphmoose

  • MikeKiloPapa siger:

    ” Det betyder så at der skal tilføres 500 mio kr bare for at holde de 1,17%.”

    Jeg ved ikke hvor de der 1.17% kommer fra ?…det passer simpelthen ikke….Selv uden opjusteringen var BNP over 2000 milliarder i 2016 og samtidigt er det et faktum at forsvarsbudgettet samme år nåede ned på omkring 20,6 milliarder.

    Selv med min tvivlsomme 9. klasses afgangseksamen kan jeg regne ud at det aldrig kan komme til at udgøre mere end godt 1 procent af BNP

    http://www.fmn.dk/videnom/Pages/ministeromraadetsoekonomi.aspx

    http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=22230

  • E. Petersen siger:

    De 1,17 % kommer fra Nato selv

    http://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/pdf_2016_07/20160704_160704-pr2016-116.pdf

    Men bemærk at forsvarsbudgettet er opgjort til 23,66 milliarder kr.

    Forsvaret selv oplyser det til 20,6 milliarder.

    http://www.fmn.dk/videnom/Pages/ministeromraadetsoekonomi.aspx

    Og vi skal hertil lægge at DK´s BNP blev opjusteret – så vi har passeret 2000 milliarder.

    http://www.fmn.dk/videnom/Pages/ministeromraadetsoekonomi.aspx

    Men det samme gør sig gældende for Italien

    Deres forsvarsbudget blev i følge NATO opgjort til 1,11 % af BNP eller 17,64 milliarder Euro i 2015

    Men Deres BNP var 1821 Milliarder Euro i 2015. Altså skulle budgettet være sat til 0,95 %.

    Så i NATO bruger man en regnestok vi ikke normalt vil anvende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *