Fem virksomheder sidder særdeles tungt på flæsket, når man ser på hvem det er, der får gavn af det modkøb, som udenlandske forsvarsvirksomheder er forpligtiget til at placere i Danmark efter at have solgt våben og militært isenkram til det danske forsvar. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens “Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret 2015“, som i starten af december sidste år blev fremsendt til Folketingets forsvarsudvalg.

I statusrapporten skriver styrelsen:

“Der blev i 2015 afviklet industrisamarbejde hos 136 danske virksomheder mod 147 danske virksomheder i 2014. 25 virksomheder tegnede sig i 2015 for ca. 94 pct. af afviklingen mod ca. 91 pct. i 2014. Ca. 59 pct. af afviklingen var koncentreret hos 5 virksomheder mod ca. 48 pct. i 2014.”

136 virksomheder i alt. En lille nedgang i forhold til 2014, men stadig mange om at dele den samlede afvikling, der beløb sig til 1,283 mia. kroner. Og dog for. For 111 virksomheder fik til sammen kun 77 mio. kroner. De sidste 1,206 mia. kroner gik til 25 virksomheder. Heraf delte de 20 cirka 449 mio. kroner. De sidste 757 mio. kroner – svarende til 59 procent – landede i lommerne hos kun fem danske virksomheder. En massiv koncentration på meget få hænder. Og mere massivt end året før, hvor lige under halvdelen havnede på kun fem hænder – sandsynligvis de samme fem.

Beløbsmæssigt er der også tale om en voldsom vækst i hvor meget der lander hos “The Big Five”. For med en stigning på 30 procent fra 987 mio. til 1,283 mia. kroner for den samlede modkøbsafvikling, så steg de fem stores modkøbsindtægt fra 473 mio. kroner i 2014 til 757 mio. kroner i 2015. Altså 283 mio. kroner – svarende til en vækst på 60 procent.

At en håndfuld virksomheder løber med næsten totredjedele af modkøbet er et tegn på to ting. For det første at modkøb langt fra er den vækst- og “new bizz”-skaber, som det ofte fremstilles som værende. Og at dansk forsvarsindustri er en lille branche, med få relativt store aktører og en underskov af meget små virksomheder – eller virksomheder, hvor militære produkter og -ydelser kun udgør en lille del af forretningen.

Der er bestemt ikke noget galt i, at det er sådan. Det er blot vigtigt, at man ikke går rundt i den tro, at modkøb er den store vækstdriver og “new biz”-motor. Det er det i nogen grad. Men det er også en god sikker indtægtskilde for de store i branchen. I øvrigt fremgår det ikke hvordan andelen er fordelt mellem de fem store. Nok ikke med en femtedel til hver. Nok snarere med en meget stor andel til en eller to.

Statusrapporten viser også en særdeles positiv udvikling i typerne af modkøb. Således var der en fifty/fifty-fordeling mellem simple købsordrer og de mere spændende udviklingsprojekter. Året før udgjorde udviklingsprojekterne under en tredjedel af det samlede afviklede beløb.

Styrelsen skriver:

“I 2015 blev der gennemført industrisamarbejde for ca. 637 mio. kr. som købsordrer, svarende til ca. 50 pct. af den samlede afvikling (mod ca. 673 mio. kr. svarende til ca. 68 pct. i 2014). Købsordrerne var fordelt på 133 danske virksomheder (mod 147 i 2014). I 2015 blev der gennemført udviklingsprojekter for ca. 646 mio. kr. svarende til ca. 50 pct. af den samlede afvikling (mod ca. 314 mio. kr. svarende til ca. 32 pct. i 2014).”

Det er meget fint. Styrelsen forklarer den ændrede fordeling således:

“Den markante beløbsmæssige stigning i afvikling via udviklingsprojekter i 2015 kan forklares med, at der fra 2010-2015 generelt har været en stor stigning i antal og volumen af godkendte projekter, samt at deadline for flere projekters afslutning nærmer sig.”

Meget tyder på at den tendens kommer til at holde i årene fremover:

“Ud af den samlede udestående forpligtelse til industrisamarbejde på ca. 6,6 mia. kr. har de udenlandske leverandører fået forhåndsgodkendt ud- viklingsprojekter med danske virksomheder for ca. 4,4 mia. kr., som for- ventes at blive afviklet over de kommende år.”

Styrelsen skriver dog også, at udviklingsprojekterne var koncentreret på en tiendedel af virksomhederne:

“Udviklingsprojekterne var fordelt på 14 danske virksomheder (mod 13 i 2014)”.

Tal der igen viser, at modkøbet reelt er koncentreret på meget få hænder.

At Erhvervsstyrelsen er næsten et år om at opgøre hvor meget modkøb, der er afviklet, skyldes, at de først kan gøre regnskabet op, når virksomheder har meldt ind hvor meget der er afviklet. Det skal derefter kontrolleres og verificeres.

Når Erhvervsstyrelsen gør brædtet op for 2016 bliver det spændende at se hvor meget modkøb relateret til indkøbet af MH-60R Seahawk-helikopterne fylder og om man allerede der kan se de første resultater af det andet store indkøb af PMV’er. Det kommer nok først for alvor til at slå igennem i 2017 og 2018.

Der er ingen tvivl om, at kontoen med de udenlandske virksomheders udestående modkøbsforpligtelser kommer til at stige eksplosivt i de kommende år, når indkøbene af PMV’er, lastbiler, artilleri og pansrede mandskabsvogne bogføres. Derfor er det da også positivt at se, at der i 2015 blev afviklet langt mere modkøb (1,283 mia. kroner) end der kom til (809 mio. kroner) i form af nye forpligtelser som følge af materielanskaffelser.

Arbejde på F-35 projektet indgår af gode grunde ikke i opgørelsen, da det som bekendt ikke er omfattet af de almindelige regler for modkøb.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

3 Comments for this entry

  • Emil siger:

    Ja, og al indkøb bliver mindst 10% dyrere pga dette cirkus. Der er “no free meals”.

  • Jack siger:

    Måske er det meget heldigt for Forsvaret, at F-35 ikke er omfattet af modkøb (undskyld, “industrisamarbejde/teknologioverførsel”), da det projekt nok i så fald næppe var blevet billigere.

    Der er som bekendt kun én til at betale, og det er kunden (her den danske stat = skatteyderne).

  • Dan siger:

    Gad vide om V har fået til partikassen af The Big Five? Der er måske ikke noget at sige til at V er imod åbenhed om partidonationer, men sjovt kunne det da være at læse.

    Er det egentlig strafbart ifølge dansk lovgivning, at virke politisk ud fra industrielt begrundede baggrunde?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *