Præcis hvad der skete, da to personer fredag kom til skade i et US Navy F/A-18G Growler-fly, vides endnu ikke. Og indtil det er bare nogenlunde afklaret, så har US Navy udstedt et flyveforbud til alle sine F/A-18E/F Super Hornet og E/A-18G Growler-fly. Sandsynligvis et sted mellem 400 og 700 fly. Flyene er udstyret med de samme systemer, og derfor fik de alle et flyveforbud.

Hændelsen fandt sted omkring kl. 11 lokal tid fredag formiddag på Naval Air Station Whidbey Island i staten Washington på USA’s vestkyst. Det er her en stor del af US Navy’s eskadriller med den særlige E/A-18G Growler, der er særlig rustet til elektronisk krigsførelse, holder til.

Præcis hvad der skete, vil US Navy ikke oplyse. Men en pilot og en weapon systems officer (ham der sidder på bagsædet i F/A-18F og E/A-18G, red.) fra Electronic Attack Squadron 132 blev taget til hospitalet, efter ulykken, som skete på jorden og involverede flyets “canopy”. (Glastaget, red.).

Et flyveforbud til Super Hornet og Growler hæmmer den amerikanske hangarskibsflåde gevaldigt. US Navy og US Marines har stadig eskadriller af F/A-18A-D Hornet-fly, som også kan operere fra hangarskibene. Men Super Hornet udgør hovedparten af US Navy’s jagerflyflåde.

Som det formentlig er de fleste faste læsere af nærværende site bekendt, så tilbød Boeing Danmark den to-sædede F/A-18F Super Hornet i den danske kampflykonkurrence, som blev afgjort med et typevalg den 9. juni i år.

Opdatering:
Mandag fik Super Hornet-eskadrillerne igen lov at flyve – når de har fået læst op på procedurerne for flyvask.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

6 Comments for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *