Skal vi bruge løs af markedsføringskronerne og rulle vores kampagneapparat ud i Danmark i håb om at vinde kontrakten på at levere nye radarer til missilforsvar til den danske flåde? Det spørgsmål stiller flere internationale våbenproducenter sig selv i øjeblikket. Og meget tyder på, at svaret i flere lejre indtil videre er nej.

Således har kun hollandske Thales og den danske outsider Weibel aktivt meldt sig på banen og er begyndt at markedsføre sig selv og deres løsning overfor danske politikere, medier og andre stakeholdere. Oplagte leverandører som Lockheed Martin og BAE Systems har ikke rørt på sig.

At radarproducenterne ikke har kastet sig frådende ind i at føre kampagne i Danmark skyldes sandsynligvis, at man er i tvivl om hvorvidt Danmark nu også reelt vil det her. Vi har lovet NATO at udstyre mindst én fregat med missildetekteringskapacitet. Men det er mere end to år siden nu. Og den endelige beslutning skal træffes som en del af det forsvarsforlig, som skal indgås i løbet af 2017. I forsvarsforliget skal der også være plads til mange andre ting. Og blandt andre Dansk Folkeparti har igen og igen stillet sig kritisk overfor missilradaren, mens det nye regeringsparti, de konservative, har sagt, at det er vigtigt – men ikke det vigtigste – i et nyt forsvarsforlig.

Producenterne er derfor sandsynligvis i tvivl om hvorvidt Danmark nu også mener det alvorligt og er parat med pengene til det.

Desuden skal man huske på, at der meget vel kan blive tale om kun at udstyre en af de tre fregatter med missilradar. Det vil sige, at der vil være tale om en samlet dansk investering på omkring en halv milliard kroner. Ikke nogen stor kontrakt i international sammenhæng.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) forventes at udsende en “request for information” (RFI) i starten af 2017 for at indsamle informationer om hvad der er tilgængeligt på markedet og ikke mindst hvad det koster. Det skal bruges til at vise forsvarsforligskredsen hvad der kan lade sig gøre og hvad det vil koste. I forbindelse med RFI’en bliver det spændende at se hvor mange der byder sig til. Det tager tid at svare på en RFI. Så hvem vurderer, at det er tiden værd. Og hvem vurderer, at Danmark enten ender med ikke at gøre det eller ender med at bruge ganske få penge på det. I de overvejelser vil helt sikkert også indgå risiciene forbundet med de skrappe kontraktvilkår fra FMI, som har fået deltagere til at trække sig fra både lastbil- og artillerikonkurrencen.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

50 Comments for this entry

  • Halken siger:

    Måske er det her gået under radaren hos den gamle redakteur 😉

    https://ing.dk/artikel/nato-vil-ikke-have-danmarks-bidrag-missilskjold-188464

    Det er NATO der ikke har brug for Danmarks bidrag. Det stiller jo unægteligt situationen lidt anderledes.

    Den kloge radarproducent skruer ned for charmen indtil at der er kommer retning på hvad det er vi vil. Grunden til at det ikke er nødvendigt er at vi skulle være dækket ind af USA. Med den seneste udvikling i USA kan man godt spørge sig selv om det nu også er klogt af forlade sig på USA alene, når Trump er ved roret eller Europa skal til at tage en større del af ansvaret.

    Selv tror jeg at det kan give en fordel til både Danmark og Norden at vi har et par både der kan BMD tjenesten. Selvom at første skridt er BMD, så tror jeg at det med tiden vil blive udvidet til at omfatte mere avanceret anti-missil kapaciteter, efterhånden som teknologien udvikler sig og det bliver i stand til at intercepte mere og mere avancerede trusler.
    500-600 mkr pr båd for radaren. SM3 missiler koster 9-20 mUSD efter wikien, så det er ikke sikkert at man gerne vil være en shooter, men de to ting behøver heller ikke at hænge sammen.

    Alt i alt bør den nye regering nedsætte en forsvarskommission som kan komme med indput til hvad forsvaret skal kunne i fremtiden. Da BMD ikke længere er need-to-have i følge NATO, så er det bedre at de indgår i en samlet evaluering af muligheder og omkostninger, samt fremtidigt forsvarsbudget.

  • leif siger:

    Ja og husk endelig at få rigeligt med regnedrenge og kvinder der ikke har været soldat med i disse “vigtige” kommissioner!!!Koncentrer på Rigsfællesskabet,og lad ørkenen og junglen passe sig selv,med mindre u-landsbudgettet vil betale.!!!!

  • Thomas Larsen siger:

    Måske er Danmark ved år få et dårligt ry blandt producenter. Hver ønsker f.eks. at få deres produkter sablet ned, efter de har tilmeldt dem til en konkurrence-alla Boeing og Euroofighter? Man kan også nævne lastbilkonkurrencens (urealistiske) krav om garantier.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Mange af de ønsker NATO har til hvad Danmark skal yde til fællesskabet er afhandlet mellem Danmark og NATO forinden. Så man har muligvis skubbet lidt på, som de kræmmere man er. Det er i hvert fald en mulighed.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    “FMIforventes at udsende en “request for information” (RFI) i starten af 2017”

    Stemmer med at Admiral Frank Trojahn har udtalt at BMD beslutningen ligger i 2018.

    http://www.janes.com/article/65700/royal-danish-navy-sets-sm-2-buy-as-priority-mulls-frigate-bmd-upgrade

  • Halken siger:

    Det her virker bare underligt, når man har brugt flere år på at finde ud af hvordan det kan laves, har politisk tilsagn og at de amerikanske fartøjer har været her hele tiden – alt sammen i NATO regi. Ejendommeligt.

  • Cphmoose siger:

    @Halken

    Man har vel et standpunkt til man tager et nyt. En tidligere regering har også internationalt lovet at øge forsvarsbudgettet til 2% af BNP.

    Simon har tidligere skrevet at jeg tager fejl. Men mit bud er stadig at man i forsvaret / materiel styrelsen oprindelih har troet at BMD bare var en udvidet software opdatering af SMART-L, nogle Terma licenser og nogle flere link systemer. Løftet var derfor økonomisk billigt -og derfor politisk tiltalende. Da BMD tager os fra børnebordet til udkanten af de voksnes bord.

    Ellers kunne man have bygget en billigere fregat baseret på mindre radar og færre og kortere MK-41.

    Så er NL / Tyskland og vi så begyndt at se på hvad SMART-L radaren faktisk kan og ikke kan. Og pludselig indser man at der skal noget helt andet til for at det er militær relevant. Alternativt kan du anlægge en konspirationsteoretisk eller industripolitisk vinkel og gætte på at NL ønsker at holde liv i Thales radar kompetencer i Holland og derfor ønsker sig en ny lokalt udviklet radar og ikke en amerikansk radar.

    Så egentlig synes jeg ikke at det er så mærkeligt.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Cphmoose,

    Jeg står stadig ved alt hvad jeg har skrevet, og jeg tror stadig 100% på, at der kommer BMD ombord på de danske fregatter 🙂

    Ligesom jeg også har sagt gentagne gange, at der nok skal komme SM-2 🙂

  • Cphmoose siger:

    @Simon Petersen
    Jeg håber du får ret i det sidste. Og at du tager fejl på det første.
    Fakta er bare så ødelæggende for enhver god debat. 🙂 men jeg er blevet meget klogere af din deltagelse i debatten.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Cphmoose

    Jeg får ret i begge dele – bare vent 😉

    Det glæder mig, at du synes at du bliver klogere. Som jeg skrev på et tidspunkt, så deltager jeg ikke i de her debatter for at forsøge at påvirke noget som helst, eller spinne alle mulige historier.
    Jeg deltager udelukkende fordi jeg synes det er et super spændende emne, med rigtig mange fascinerende elementer og hvis andre får en god oplevelse ud af at læse det jeg skriver, så er det bare perfekt.

    Jeg har intet problem med at nogen mener, at vi ikke skal have BMD i Danmark, så længe de ikke baserer det på forkerte fakta.
    Men hvis du i øvrigt mener, at der er andre ting, der er vigtigere at bruge pengene på, så er det helt fint med mig og det har jeg intet behov for at forsøge at påvirke. Jeg mener heller ikke selv, at Danmark skal have BMD for enhver pris – på trods af mit arbejde.

  • Halken siger:

    @CPH, selv hvis vi køber ny radar og krudt og kugler (SM2) til alle tre både, så ender vi på 3-4 mia kr i indkøb og ikke meget mere vedligehold eller ekstra mandskab. Det syntes jeg er meget megt billigt for at få en børneplads ved de stores bord. Det var billigt inden den nye regering og det er billigt efter at den nye regering og gør også en forskel med den næste præsident i USA. Så i min optik har tingene ikke rigtigt forandret sig.

    Fregatterne er i øvrigt bygget til regionalt antiluft til dels pga NATOs ønsker, man glemte bare at købe missiler med den nødvendige rækkevidde. Det er til dels derfor at de har kraftige radar. Jeg tvivler på at folk der havde kendskab til BMD missionen har kunne tro at radarerne kunne opgraderes til BMD, men jeg tror at dem udenfor, måske politikerne, har kunne tro det.

    Man kunne godt tro at grunden til at man ikke bare har kastet den radar i havet til BMD er at nogen har en national interesse i at man kigger på om en ny version af den kan løse opgaven og kigger meget grundigt. Både LM og Raytheon mfl har alternativer på hylden som virker.

    Er hele ideen om den europæiske andel i BMD med fregatterne et hollandsk ønske om at holde live i Thales radarforretning? Hm, det kan godt være at de har forsøgt, men tvivler på at tyskerne og os var hoppet med på den.

    Jeg syntes ikke at vi er nærmere en forklaring på at NATO på den måde her skifter mening, med mindre at nogle Danmark er blevet overrasket over prisen og det tvivler jeg på. Som sagt har de amerikanske aegis DD51 skibe med BMD været her hele tiden. Er der nogen der har set om det kun er det danske bidrag der er uønsket eller gælder det også Holland og Tyskland?

  • Cphmoose siger:

    @Halken

    Løbet i NL er jo ligesom kørt. Kontrakten er underskrevet og hardwaren er i produktion / udvikling eller det i det mindste sådan jeg forstår det.

    Overordnet så synes jeg at BMD og hvad det koster er et interessant politisk og bureaukratisk styringsproblem. De fleste af læserne her på siden – der interesserer sig for ting der kan sejle – ved / viste på forhånd at sensorpakken og MK-41 skulle kombineres med et efterfølgende SM2 køb.

    Hvis de tal der florer om ESSM og Harpoon beholdningen er nogenlunde præcise så ved vi også godt at den tredje fregat besætning er ligegylding for der er simpelthen ikke ammounition eller helikoptere nok. Så her er der også brug for shop-amok. Strike length MK41 kan enten henvise til TacTom, forudseenhed eller at BMD var tænkt ind fra starten.

    Så der er en masse afledte omkostninger som ikke står i aktstykket fra forsvarsministeriet – men som skal afholdes senere for at våbensystemet – i dette tilfælde fregatterne kan fungere optimalt. Så jeg savner et mere informeret grundlag når politikerne og forsvaret shopper våben. Jeg vil antage at problemet gælder for en række systemer. Og jo dyrer og mere omfattende BMD radaren bliver jo mere påtrængende bliver problemet. Og jeg vil godt sætte en flaske portvin på at overblikket over den slags afledte omkostninger er meget større blandt Andreas faste læsere end det er i forsvarsudvalget. Så det er den langsigtede økonomiske planlægning eller mangel på samme, som jeg har et problem med.

    @Simon / Halken
    I har jo ret – 3-5 mia for at flytte fra børnbordet til voksenbordet er et røvkøber sammenlignet med JSF prisen for sammen øvelse.
    Hvis vi er så heldige at eventuelle ekstra midler ikke går direkte til JSF og våben til JSF har vi så ikke mere behov for?

    Fx luftværn til hæren? Eller det afgrundsdybe hul der kan defineres som hærens evne til at kæmpe en gammeldags mekaniseret krig med en ligeværdig modstander et eller andet tilfældigt sted i baltikum eller Ukraine? Eller evnen til suverænitetshåndhævelse i Østersøen? Sverige render rundt og hiver deres landbaserede sømålsmissiler ud gemmerne.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    “Er der nogen der har set om det kun er det danske bidrag der er uønsket eller gælder det også Holland og Tyskland?”
    Det er nemlig et rigtig godt spørgsmål…

    @Cphmoose

    Ja, SMART-L ELR er i produktion i Holland og den første enhed er så vidt jeg husker stort set færdig – der mangler kun den endelige software, som der arbejdes på endnu. Som jeg har sagt før, så bliver det en fantastisk radar, hvis den kommer til at kunne det som Thales NL forventer/lover.

    SM-2 anskaffelsen var en del af det oprindelige aktstykke for fregatanskaffelsen, men på et tidspunkt valgte man at inddrage pengene til selve missilerne til andre områder. Selve integrationen på fregatterne var stort set afsluttet på det tidspunkt. Så det passer ikke helt, når du skriver at man ikke vidste, hvad det var for en pris man skubbede foran sig.

    BMD har altid været tænkt ind i designet af fregatterne, blandt andet i Mk 41 VLS, men også de andre sub-systemer.

    Du skal ikke undervurdere forsvarsudvalgets forståelse for omkostninger, også de afledte. De bliver rigtig godt serviceret af FMI og FMN, så de har et godt billede, når de træffer beslutninger!

    Om ikke pengene skal bruges på Hæren til luftværn? Der rammer du en dyb nerve hos en gammel luftværnsofficer 😉 Jeg synes naturligvis, at de skal have begge dele 🙂

    Men nej, jeg synes ikke, at Hæren skal have luftværn på bekostning af BMD til SVN – blandt andet fordi jeg har svært ved at se, at Rusland virkelig er en seriøs trussel på et niveau, der virkelig retfærdiggør den slags investering.
    Derfor er jeg også tilhænger af BMD, fordi det (i modsætning til hvad mange konspirationsteoretikere tror) slet ikke er rettet mod Rusland, men mod nogle trusler som jeg personligt er mere bekymret for end andre.

  • Halken siger:

    @Begge

    Som jeg forstår det er der tale om en udviklingskontrakt, og det er også derfor at Simon siger hvis den kan xyz BMD opgaven, fordi det ikke vides endnu da den ikke er færdigudviklet?

    SM2 er ikke et theater antiluft missil, da rækkevidden er opgivet til 160 km, så at have plads til et større aa (og BMD og noget krydser som toma) missil på et senere tidspunkt har måske været en driver i valget, eller også har man bare valgt den mest versatile launcher man havde råd til og kunne få plads til…. Men det er nu gætværk. Jeg tror dog at man har forsøgt at designe skibene sådan at de med deres faste udstyr, dvs radarer og launchere og andet udstyr, vil kunne opfylde rollen som en alvorlig regional antiluft enhed – og det er der man brugte pengene. Så kunne man altid få krudt og kugler bagefter, hvis/når behovet opstod, for at spare på launcheren for at få krudt ville begrænse deres anvendelighed, særligt i forhold til BMD opgaven.

    Køer vi 100 SM2, så skal vi ligge 280 mio kr. Mens at et SM3 koster 100 mio kr…..

    Jeg vil ikke vædde om portvinen, men vi kan altid mødes en dag og drøfte forsvarpolitik over den 😉

    De tre-fire mia er nok givet godt ud, særligt når det er en engangsinvestering, men jeg tror at det skal ses i en større sammenhæng for at se om det er der at vi får mest for pengene og sammenlignes med alternativerne, samt hvad de vil give til forsvaret fremadrettet. Er det 25 mia eller 30 mia om året de ser som målet?

    Det afhænger også af den risiko man ser. Simon ser BMD opgaven og truslen mere tydeligt end jeg. Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke har tænkt så meget over trusselsiden, da jeg mest har set det som en mulighed for at yde i NATO og få en stjerne i Washington, samt tage hul på den opgave. Jeg tror de systemer udvikler sig til at kunne nedskyde en masse ting og sager der kan flyve, og det kan ikke være en dårlig ting at kunne. Jeg har svært ved at se Danmark som et target for en slyngelstat som Iran eller NK, så skal det være et vildfarent et af slagsen, som er rettet mod tyskerne eller Frankrig eller UK/US. Jeg ser også mere Putin som en trussel, og her kan BMD systemet hjælpe lidt i en konflikt over fx baltikum, men kun begrænset. Det er der at jeg satser på at med tiden vil der ikke kun være ballistiske missiler der kan nedskydes, men andre flyvende objekter. Radaren og udstyret vil være det samme, men softwaren og missilerne vil skulle opgraderes.

  • Cphmoose siger:

    @Simon
    Alderen trykker og mit egentlig job kommer hele tiden i vejen-
    Men jeg har kun set 3 aktstykker på fregatterne.

    186 fra 2004 der sætter projekteringen i gang
    175 fra 2005 http://www.ft.dk/samling/20051/almdel/FOU/Bilag/175/288860.PDF der er det egentlige aktstykke hvor våben / ammunition er eksplicit undtaget og så
    Og så 64 fra 2011 der der rydder op i fordyrelserne på software http://www.ft.dk/samling/20111/aktstykke/aktstk.64/pgf/12/spm/1/svar/872219/1101370/index.htm

    Det er muligt at der er et ammunitions aktstykke et sted- men det er smuttet under min radarhorisont.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Halken
    Ja, der er tale om en radar under udvikling.

    Som sagt har man haft både Tomahawk strike missioner og BMD missioner i hovedet, da man designede fregatterne og valgte komponenterne.

    Det er helt umuligt at designe og bygge et BMD system uden at tænke på truslen – måske @Andreas kunne skrive en artikel om, hvordan man bygger et BMD system 😉

    Jeg er enig med dig i, at der nok ikke er den store trussel mod Danmark, men det har aldrig været hensigten som sådan med det danske bidrag. Det danske bidrag har netop skulle hjælpe med at beskytte hele NATO, altså mod missiler rettet mod London, Paris etc. I NATO hjælper man jo med det man kan og får hjælp af andre til det man ikke kan. Danmark kan noget indenfor BMD og derfor giver det mening at hjælpe andre med det, så vi kan få hjælp til det vi ikke selv kan.

    Vi har diskuteret det før, men jeg ser det som en opad bakke oplevelse at gøre noget ved de russiske missiler. De er voldsomt komplekse og avancerede – og så er der rigtig mange af dem. Så det tvivler jeg på, at vi nogensinde vil kaste os rigtigt ud i.

    @Cphmoose
    Jeg kan heller ikke selv finde det konkrete aktstykke, men jeg kan til gengæld finde en rækkespørgsmål omking AAW kapaciteten på fregatterne, som bliver stillet til forsvarsministeren fra forsvarsudvalget. Det drejer sig om spørgsmålene 139 – 149 stillet den 22 maj 2015 – du kan google dem 🙂
    Se blandt andet dette: http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fou/spm/142/1532999.pdf Her læser jeg, at baggrunden for spørgsmålet er, at der er blevet fjernet nogle penge, der tidligere har været allokeret – er du ikke enig?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Man må vel kunne blive enige om at DF ikke ønsker BMD, så længe at Marie Krarup skal have noget at skulle have sagt. Dernæst er der meget lunkne holdninger i S og R. Derfor må det logisk set være klart at man i næste forlig sætter gang i anskaffelsen af SM2. Også for at opfylde det som blev sagt ved afskaffelsen af Hawk kapaciteten; nu kan fregatterne jo levere luftforsvar for hele landet fra en position ved Grenå. Mit gæt er at det bliver vanskelligt i forligskredsen at skaffe flertal/enighed om BMD som landskabet ser ud nu. Enig med Cphmoose om nødvendigheden af at der anskaffes mere ESSM og ammunition i det hele taget. Og flere besætninger. Specielt nu hvor det ser ud til at endnu en fregat skal gøres operativ for at sejle som erstatning ved Færøerne for en Thetis og deltage i overvågning af Nordatlanten. Det vil fordre at der en fregat med besætning under uddannelse, en fregat klar til deployering og en i Atlanten.

    Så på dette område vil det kommende forlig indeholde SM2 og initiativer for at øge tilstrømningen af fagligt kompetente folk – Og tilbagerulning af forringelser af ansættelsesforholdene. Uden mænnerne kan det hele være lige meget.

  • Christian siger:

    @Lars-Henrik Arvedsen

    Jeg tror det er farligt at regne med fregatterne som områdeluftforsvar af Danmark. Selv hvis vi regnede med tre bemandede fregatter kunne de to være væk fra Danmark, og den sidste næppe operativ pga. vedligeholdelse, uddannelse mv.

  • Cphmoose siger:

    @Simon
    Ja sådan kan man læse spørgsmålet. Til gengæld er status på hele bygen af missil spørgsmål ubesvaret og jeg kan ikke hitte svarene andet steds. Min paranoia ville sige at spørgsmålene skyldes avisomtaler eller en public affairs indsats fra producenten.

    @LHA
    Nu er det jo kun ganske få uger om året den tredje besætning skal arbejde omkring Færøerne indtil levetidsforlængelsen af Thethis klassen er gennemført – og realistisk set så skal du vel bruge mindst 3 besætninger for at holde bare 2 fregatter operationelle / deployerede? Historisk krævede det vel altid 3 korveter at holde 2 i søen?

    Koblingen mellem udfasningen af DeHawk og Fregatterne forstod jeg aldrig. Jeg kan godt se at en fregat et sted i Kattegat kan se hele det danske luftrum. Og det er jo meget praktisk når den ene landbaserede radar er indsat i internatioanle operationer.

    Men du har 24 ESSM som basalt dækker rundt om fregatten og evt. 32 SM2 til områdeforsvar -men det dækker ligesom ikke en flyvestation i Jylland, en havn på vestkysten eller en hærenhed i en forsvarsstilling ved Elben eller et sted i Baltikum. Så Fregatterne kan vel bedre beskrives som en Nike erstatning eller et alternativ til den Patriot dækning vi ikke bidrog til.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    “indtil levetidsforlængelsen af Thethis klassen er gennemført”

    Den tredje Thetis-klasse går meget snart i dok for at få sin nye hangar og få sin MLU. Så projektet er nok helt gennemført en gang inden medio 2018.

    Men her var der tale om at få flere kræfter i farvandet omkring Grønland, og til det skulle man bruge en Thetis-klasse. Det ville efterlade Færøerne uden inspektionsskib. Dette koblet med NATO’s øgede opmærksomhed på Nordatlanten var bag ønsket om en fregat til farvandet fra Færøerne til og med den isfri del af Grønland. (I.h.t. Folketingets Arktis Høring).

    M.h.t. at fregatter kunne dække hele Danmark i stedet for Hawk. Det er jo velkendt i dansk forsvarspolitik at man ofte er optimistisk. Man gik ud fra at SM2 kom ret hurtigt. Og at der generelt var fred og ingen fare i en overskuelig fremtid – Så påstanden blev fremført dengang midt i nullerne, det var mere psykologi/ønsketænkning end hårde facts, men ikke desto mindre baggrund for handling.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @Cphmoose

    Derfor er der nok mere brug for 4-5 besætninger til fregatterne, og missiler til alle 3. Og ekstra penge på kontoen til uddannelse og vedligehold.

  • Halken siger:

    @CPH

    Det undgik ikke min opmærksomhed at Sverige havde trukket RBS15 ud af mølposen. De skulle stationeres på Gotland, så i en defensiv position overfor russerne. Måske som svar på at han har sendt de to krydsermissilbevæbnede korvetter til Østersøen og placerer iskander i Kaliningrad. Norge har deres Naval Strike, som også bruges af Polen. Jeg ved ikke hvad Finland bruger, men de har nok et eller andet.

    US Army har fundet ud af at de ikke kan regne med at dominere luften under næste krig, så dem og marines er ved at udvikle ATACMS til at kunne bruges mod skibe.

    I en anden historie har Vietnam plastret deres nye indiske/russiske BrahMos på nogle øer i det Sydkinesiske hav, og det er kineserne ret kede af.
    http://thediplomat.com/2016/10/vietnams-military-modernization/

    Kan man få det koblet sammen med NIC-CF, så man kan mixe sensorer og shootere, bliver det rigtigt interessant.
    https://news.usni.org/2016/06/22/nifcca-expands-sm6-f35

    Når man er et lille land med en stor nabo, som man ikke kan gøre sig håb om at vinde over militært, så bør man overveje pindsvinestrategien, nemlig at gøre et angreb så kostbart og besværligt, at en større modstander tænker sig om to gange.

    Her I DK bør vi overveje om vi skal følge en lignende strategi.

    Det er noget der kan være oplagt at forfølge i skandinavisk regi, da det er et ret veldefineret og begrænset område, så hvis man kan blive enige, så burde der være nogle besparelser på drift og indkøb, og samtidig kan man sikre sig at alle deltagende lande får en del af kagen i form af arbejdspladser.

  • Halken siger:

    @SP

    Enig.

    @CHP

    Mangler der også ESSM og Harpoon? Torpedoer?
    Hvad mangler de ellers for at blive skarpe? Ud over en ekstra helo og antiubåd til de heloer der bruges til fregatterne.
    Der skal mindst fire besætninger til og nok 4,5 hvis en skal sendes ud, en anden afspadserer, nogle skal deltage i øvelser og andre skal uddannes.
    Jeg er dog lidt i tvivl om SM2 er nok til områdeforsvar, da 160 km ikke rækker så langt? Mister vi de tre fregatter, så er vi dog ude den leg, så det er måske lidt risikabelt, nu trusselsniveauet er steget.

    Fregatterne burde vel kunne yde områdeluft. Jeg ved ikke hvad et landbaseret AAW system koster eller hvad der skal til. Tyskerne er ved at købe MEADS som er et NATO udviklet system. Det kunne være interessant med noget mere info om det og hvad sådan noget vil koste.

    Balterne og Polen overvejer samarbejde.
    https://www.ft.com/content/7329eeb6-3091-11e6-bda0-04585c31b153

    Polen regner med at bruge 15 miaUSD på kort- og medium AAW systemer.
    http://www.defensenews.com/story/defense/2016/07/20/poland-plans-spending-21-billion-helos-air-defense-systems-submarines-uavs/87341052/

  • Cphmoose siger:

    @Halken

    Det hurtige svar er spørge Simon om områdeluftforsvar. Det lidt længere svar er at hvis du har en fregat med SM2 et eller andet sted i dansk farvand -så tvinger du en evt modstanders fly / missiler ned mod jorden og ned i en højde hvor DeHawk eller Stinger havde en chance (Altså dengang vi havde den slags) og du kan dermed beskytte flyvestationer, havne og andre prioriterede mål.

    Det er vel ca. den opgave som Polen tæller på knapper til enten i form af Patriot eller MEADS. Samtidig skal de og balterne have noget kortrækkende. Fx NASAMS.

    Men da DK ikke er frontlinje stat – så er områdeluftforsvar fra en fregat i Kattegat måske ikke det mest presserende behov. Men derfor kan fregatten i forhold til sine øvrige opgaver sagtens behøve et områdevåben.

    Så gennem mine briller handler det mere om hæren skal kunne forsvare sig selv i fx Polen eller Baltikum. Og det synes den afgående forsvarschef at den skal kunne.

    Det kommer an på hvordan du definerer mangler og hvad for et scenarie du køber ammunition til. Men hvis du nu fx gerne vil fylde 2 fregatter og et støtteskib helt op. 2*24 ESSM + 36 ESSM og evt 3*16 Harpoon (Wiki siger vi har ca. 50 block II) – så kan det efter sigende godt blive kompliceret og så har du stadig en tom fregat og et tomt støtteskib.

    Hvis truslen er en hjemmelavet drone eller en kamikaze Cesna mens du jager pirater eller passer på EU’s grænser i Middelhavet så er det sikkert alt rigeligt. Men hvis truslen er fly / missiler fra en sammenlignelig modstander (fx hvis du sejle rundt i nærheden af Riga) så vil det nok være ønskeligt at have enten SM2 til rådighed eller begynde at tænke på at fylde ESSM i MK41 – launcheren.

    Cphmoose

  • Såfremt man skal lave områdeluftforsvar fra en fregat kræver det at radaren kan se de mål man skal engagere. Såfremt radaren er placeret i ca 25 m højde vil den kunne se et mål i 100m højde ud til en afstand af ca 62 km (over havoverfladen. Skal en fregat lave luftforsvar skal den placeres imod trusselsretningen – en placering ved fx Grenå er derfor glimrende hvis vi forventer at svenskerne vil angribe Aarhus. Man kan ikke lave områdeluftforsvar over Danmark med én fregat i Kattegat. Læs lidt om radarhorisont og detektionsmuligheder på: http://www.radartutorial.eu/18.explanations/ex04.en.html

  • KimE siger:

    Halken
    “Jeg ved ikke hvad Finland bruger, men de har nok et eller andet.”

    Finland har rbs15 det har Polen och Tyskland också.Tyskland har certifierat rbs15 för landmål i höst.

  • E. Petersen siger:

    Nu kunne man jo også tage tyrene ved hornene omkring Arktis og så gennemføre Grønlands eget ønske en gang for alle.

    http://www.dr.dk/ligetil/udland/groenlaendere-vil-vaere-uafhaengige-af-danmark

    De 4 milliarder vi så yder i direkte tilskud årligt kunne så allerede fra 2017 og frem bogføres som rentefrit lån der skal afdrages på et senere tidpunkt.

    Læg hertil et indirekte tilskud i måske samme størrelse.

    Lånet kan så afdrages når Grønland på et tidspunkt via støtte fra investorer fra en rentabel råstofudvinding(ja der går nok lang tid).

    Og de sparede midler vi anvender forsvarsmæssigt i Arktis kunne overføres 100% til nærforsvar.

  • Halken siger:

    Jeg mener ikke at hærens behov for AAW ved kamp uden for riget er en stor prioritet, mens at det klart bør på ønskelisten. Jeg vil dog hellere prioritere et par maritime overvågningsfly og et par overflade/luft ditto, da det vigtigste må være at vide hvad der forgår, dvs overvågning.

    Om man skal fylde magasinerne op på skibene, bør bero på en anelyse af hvad der reelt er behov for, og hvor hurtigt man kan fylde dem op hvis de kommer i krig. Det er trods alt døde penge som står i de siloer. Mikset skal jo nok være en blanding, som igen er en analyse af hvad der er brug for, da ESSM er nærforsvar og SM2 område.

    Det lyder som om at fregatterne så skal støttes af noget luftbåren early warning, da 100m vel er rigeligt til at skjule en en russisk SU-35?
    Gerne noget early warning med NIC-CF så de kan bruge en fregat eller måske endda et støtteskib som “dum” shooter eller hvad? Jeg mener at have set at Saab Globaleye kan se ud til 350 km for mål med lav RCS og kan det videresende data til shooteren, og den har 160 km rækkevidde. Så begynder det at ligne noget.

    Jeg må erkende at jeg har en forkærlighed for flyvende overvågning, når riget er så stort og vi har så få enheder.

    Det kunne godt være at de skulle overveje nogle mobile landbaserede RBS-15.

  • Cphmoose siger:

    @Hans Peter Michaelsen

    Undskyld der var for meget eller for lidt antaget information i det jeg skrev.
    Placeringen i Kattegat / Århusbugten er mest en reference til de forsøg forskellige medier og forsvaret har lavet på at illustrere SMART-L radarens fortræffeligheder.

    Svenskernes sømåls specialiserede Viggen fly er for længst hugget op og kommer ikke længere farende over Kattegat i 100 fods højde.

    Selvfølgelig skal du placere fregatten et sted på trusselsaksen, på et sted og på en vanddybde der afblancerer eventuelle ubåde og på anden måde bidrager til fregattens eget luftforsvar. Og du kan så indskrænke de 62 km radaren ca kan se med reaktions og transit tid for ESSM / SM2 eller hvad du nu vil skyde med.

    Pointen er / var at du ikke dækker luftrummet i alle højder i DK med et system – Hvis det er et egentlig luftforsvar vi øsnker så kræver det et samspil med en række andre luftforsvarssystemer som enten er udfaset eller som vi aldrig har haft. Før omtalte Viggen formation skal ikke flyve den store omvej for at kunne angribe Aarhus Havn i fred og ro, bare de husker at holde sig under 100 meter.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    Tyskerne kommer til at betale et sted mellem 4 og 5 milliarder USD for MEADS, alt efter hvordan forhandlingerne går. På et tidspunkt var der tale om priser helt op mod 6 mia USD.

    MEADS er udviklet af USA, Tyskland og Italien i samarbejde, hvor USA har finansieret 50% af udviklingen og de to øvrige har finansieret 25% hver, så vidt jeg husker.

    Systemet er baseret på PAC-3 MSE missilet, som basalt set er PAC-3 missilet der kendes som IAMD missilet (udviklet af Lockheed Martin) fra Patriot systemet men med en opdateret og kraftigere motor, den såkaldte “missile segment enhancement”.

    MEADS har en række fordele i forhold til e.g. Patriot, som umiddelbart er det system, det minder mest om. Den største forskel/fordel, er at MEADS har sand 360 graders dækning, hvor Patriot skal bruge 3 batterier for at opnå ægte 360 graders dækning, omend de netop har lanceret en opdateret radar, men nogen 360 graders dækning, dog reduceret udenfor de 90 grader, der betegnes som hovedtrusselsretningen.

    Det store salgstema for MEADS er deres “plug and fight” capability, hvor nye “enheder” kan komme og plugge sig på battle manageren (C2 systemet) og være direkte klar til kamp/brug. Det er svært at få de tekniske detaljer omkring, hvad det egentlig indbefatter, men ud fra hvad jeg har kunne få at vide, så lyder det egentlig som det Hærens Luftværnssystem kunne, efter det blev opgradet i 2005. Så jeg er ikke umiddelbart 100% imponeret 🙂

    Når du taler om NIF-CA, så taler du primært om evnen til at skyde på link data, altså data fra en anden enhed. Det kan man også gøre på Link 16 og andre datalinks. Det kommer an på, om de modtagne data lever op til en bestemt kvalitet (bestemt af det skydende system), men det er ikke en funktion, der er unik for NIF-CA. NIF-CA har tilgengæld en mængde andre rigtig smarte features, der ikke er offentlig beskrevet.
    Men for at kunne engagere på fremmede data er det altså ikke nødvendigt at have et NIF-CA lignende link. Der er Link 16 nok.

  • Mr Anderson siger:

    Har du brug for et lån til at købe en bil eller betale nogle regninger og starte en
    nye Business? Hvis ja kontakte os på cashierslenders02@gmail.com med
    info nedenfor ..

    Dit navn:
    Lånebeløb:
    Lån Varighed:
    Land:
    Alder:
    Køn:
    Månedlig Indkomst:
    Telefonnummer:

    Alle Svar til E-mail: cashierslenders02@gmail.com

  • Halken siger:

    @CPH vil det sige at SMART-L kun kan opdage mål af af 4. fly uden radaroptimering ud til 62 km eller hvordan skal det forstås.

    @SP Tak for opklaringen. Jeg troede faktisk ikke at man kunne skyde på link16 data.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    De 62 km skal forstås sådan, at jorden krummer, så et fly der flyver i cirka 100 meter højde kan ikke ses meget længere væk end 62 km – det vil simpelthen være under horisonten. Hvis flyet kommer højere op, så vil det naturligvis kunne ses længere væk.

    Indenfor BMD gennemfører man både Launch on Remote og Engage on Remote på Link 16 data, så det kan man godt.

  • Christian siger:

    Er det ikke usædvanligt når man bruger UHF båndet til MEADS’ overvågningsradar?

  • Henrik siger:

    @Halken
    En SMART-L radar kan se store fly på 400 km afstand, så vidt jeg kan huske helt op til 460 km under test. (under de helt rigtige forhold)
    Pga af jordens krumning kan den ikke se et objekt på havet længere væk end ca. 60 km, men det skal ikke rage meget op før det ses meget længere væk. Man så begynde at regne på hvor langt væk et fly i 100 meters højde kan ses.

  • Halken siger:

    Mon ikke at russerne også kan deres geometri og træner i at flyve lavt? 😉 Dermed kan man stadigvæk argumentere for noget flyvende early waning, da Eireye radaren kan detektere ud på 350 km til dels på grund af dens højde. Der i alle fald et gab der. MEADS eller andet landbaseret vil lide af samme problem som fregatterne.

  • Simon Petersen siger:

    Men de kan jo ikke blive ved med at flyve lavt. På et tidspunkt er de nødt til st stige højere op, hvor de kan ses længere væk.

  • Halken siger:

    Ind under 100m med en eskadrille 4gen fly som su35 og 100-300 km ude slipper de et par antiskibmissiler som Brahmos eller ti og det er farvel til den fregat.
    Eller hvad?

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    Måske – som jeg ser det, kræver den manøvre at flyet har indsigt på skibet for at kunne skyde på det. Et fly kan ikke detektere et skib med radar på en afstand af 100-300km fra en højde af 100 meter. Den samme regel om jordens krumning gælder.

    En god tommelfingerregel er, at hvis du kan se fjenden, så kan fjenden også se dig 😉

  • Cphmoose siger:

    http://www.marine.de/portal/poc/marine?uri=ci:bw.mar.ueberuns.einheiten.fregatten.sachsen&de.conet.contentintegrator.portlet.current.id=01DB070000000001|AGUFSB294DIBR

    Nu skal man jo ikke læse pressemateriale på tysk som fanden læser biblen.
    Men vores venner syd for grænsen antager vist at vi følger med Nederlandene og anskaffer en BMD sensor kapacitet.

    Jeg ved godt tyskernes SMART-L er ældre en vores men teknisk forældelse i 2020 gær ondt på mig som skatteborger.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Cphmoose

    Det er ikke kun tyskerne:
    https://www.state.gov/t/avc/rls/263946.htm
    “The Netherlands, Germany, the UK, Spain, Norway, and Denmark are also developing sea-based radar capabilities.”

    NATO regner også med at Danmark stiller op, hvis man ser denne illustration på deres hjemmeside:
    http://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pictures/2016_07_160711a-infographics-bmd/20160711_160707-infographic-bmd04.jpg

    Så omverdenen har i hvert fald en forventning til at vi stiller op.

  • Halken siger:

    @Simon, kan russerne have overvågningsfly/satellit der kunne se skibet? Men de har nok ikke distribueret shooter som USN. Jeg tænker dog at hvis man har en håndfuld fly mod en fregat som lige kan se hinanden over horisonten, så er det lidt et numbers game om flyene får et par missiler ind inden de bliver pillet ned, hvis vi forudsætter at fregattens AA missiler flyver lige så hurtigt som flyenes AS missiler, samt effekten af jamming og CIWS. Og hvad hvis man bruge et fly som lokkemad og de andre er på lur.
    Det er lidt en interessant tanke at forestille sig så enkelt et scenarie.

  • Halken siger:

    Der er ikke rigtig nyt i den sag om hvad de andre forventer, men mon ikke med Trump i det hvide hus, så vælger man at gøre det bare fordi. Det kan man da håbe.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    Naturligvis kan du ikke bare se det som ét skib mod ét fly. Begge sider vil have et “system af systemer”, bestående af alle mulige sensorer, effektorer og kommando-kontrol enheder, der tilsammen fører kampen.

    Jeg er ret overbevist om, at russerne også har evnen til at lave distribuerede engagementer. Det er i bund og grund ikke afsindigt svært at lave. Men som sagt kan e.g. NIF-CA nogle andre ting, som er ret fascinerende 😉

  • kredit siger:

    Har du brug for et hurtigt lån?
    Du blev afvist af dine banker?
    Har du brug for en hurtig forretning, for erhvervslivet?
    Har du brug for et lån til at betale medicinske regninger?
    Har du brug for et realkreditlån til at købe et hus?
    Har du brug for landbrugslån til din gård?
    Har du brug for et auto lån til at købe en bil?
    Du har brug for stort erhvervslån til din virksomhed?
    Email: ( kreditunion1@gmail.com )

    22b. Send os følgende oplysninger.
    (1) Dine fulde navne:
    (2) Dit land:
    (3) Din by:
    (4) Din telefon:
    (5) Din alder:
    (6.) Mand eller kvinde:
    (7) Dit erhverv:
    (8.) Din månedlige indkomst:
    (9) Behov som lån:
    (10) Formål med lån:
    (11) lån Term / Varighed:

    Så snart vi modtager disse oplysninger, begynder vi at behandle dit lån.
    Email: kreditunion1@gmail.com

  • Louis Daughtry siger:

    Hej allesammen,

    Har du brug for et lån? Anvend nu, hvis du er interesseret med 3% rente.

    Vi tilbyder det bedste lån, vi tilbyder gældskonsolideringslån op til 5 millioner * Business setup Lån op til 10 millioner * Personligt lån op til 4.000.000 * Boliglån Op til 5.000.000 * Bilselskabsfinansielån Op til 7.000.000 * Erhvervslån op til 5.000.000 * Investeringer Udlån op til 7.000.000 og over * ETC

    Kontakt os via: E-mail: louisdaughtryinvestment07@gmail.com

      Lån ansøgning formular!

      Dit fulde navn:
      Beløb der kræves som lån:
      Varighed af år:
      Land:
      Mobilnummer:
      ID-bevis:
      Månedlig indkomst:
      Formålet med lånet:
      Fax nummer:
      KØN:
    Har du ansøgt om et lån før?

    Venlig Kontakt os via: E-mail: louisdaughtryinvestment07@gmail.com

    Tak
    Louis Daughtry.

  • WAYNE DAVIS siger:

    100% finansiering af vores virksomhed med lav rente på 4%. Vi tilbyder lån til enkeltpersoner, organisationer, virksomheder mv. Vores proces med godkendelse af lån hurtigt og enkelt kan hjælpe dig med at låne penge. Du kan kontakte os via e-mail,
    Spring-cash2016@outlook.com

  • Andy James siger:

    Har du brug for et lån eller kortsigtede penge med en relativt lav rente så lav som 2%? Vi tilbyder forretningslån, personlige lån, boliglån, auto lån, gældskonsolidering lån e.t.c. uanset din kredit score. Vi er garanteret i at udlevere finansielle tjenesteydelser til vores mange kunder over hele verden. Med vores fleksible udlånspakker kan lån behandles og overføres til låntageren inden for 8 timer. kontakt os via: andyjameslending@outlook.com

  • BRANDOMIC CASH SERVICES siger:

    Hej,
    BRANDOMIC CASH SERVICES henvender sig til alle, der har brug for hjælp, der låner fra € 5000 til € 8000.000 til alle, der kan betale med en rente på 3% om året og en periode på mellem 3 og 50 år afhængigt af det ønskede beløb. Jeg gør det på følgende områder:
    * Finansielt lån
    * Fast ejendom lån
    * Investeringslån
    * Auto Lån
    * Gældskonsolidering
    * Kreditgenkøb
    * Personlige lån
    * Du er logget ind Hvis du virkelig har brug for det, skriv venligst mig for mere information Kontakt mig venligst via email: brandomic.cash@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *