DF: Derfor ja nu til eksklusivaftaler

Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl begrundede i sin ordførertale, hvorfor partiet ikke kan stemme for regeringens lovforslag om at afskaffe eksklusivaftaler. Uden DFs stemmer kan forslaget ikke vedtages. Talen blev holdt 31/1-03 ved førstebehandlingen af lovforslag nr. L 120: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed). Et regeringsforslag, der ikke er flertal for, fordi Dansk Folkeparti ikke lægger stemmer til.

Vi frygter, at med en østeuropæisk arbejdskraft, der strømmer til Danmark efter 1. maj 2004, stiller vi den enkelte danske lønmodtager i en fuldstændig håbløs position, og så kan det jo godt være, at det ikke lige er tidspunktet, selv om vi fundamentalt synes, at eksklusivaftaler er et onde, at tage et redskab væk fra fagbevægelsen til at sikre dog lidt mere anstændige og redelige arbejdsvilkår.

Kristian Thulesen Dahl
Gruppeformand (DF)
Det har altid været en torn i øjet på Dansk Folkeparti, at nogle er blevet tvunget imod deres ønske til medlemskab af en bestemt forening, og derfor har vi også hele tiden haft det synspunkt, og det gjorde vi også rede for her i Folketingssalen for knap 1 års tid siden, at vi syntes, det var fornuftigt at se på eksklusivaftalerne.

Når vi har haft det udgangspunkt, har det selvfølgelig også specielt været bundet op på, at der har været foreninger, som man er tvunget ind i, der efterfølgende giver økonomisk støtte til nogle, man selv er modstander af, altså det her system, som vi jo har set, hvor folk blev tvunget ind som medlem af en fagforening, der herefter gav økonomisk støtte til Socialdemokratiet, og det kunne være folk, der støttede Dansk Folkeparti ved valgene, men som så via sådan et tvunget medlemskab, en eksklusivaftale, var tvunget til at give økonomiske bidrag til et modstanderparti, nemlig Socialdemokratiet. Det er klart, at det er uacceptabelt.

Fagbevægelsen åbner sig
Derfor vil jeg også med det samme sige, at med det som udgangspunkt er det utrolig interessant, at vi kan iagttage, at fagbevægelsen er inde i en proces og en diskussion med sig selv om, hvordan den nu skal stå i forhold til det nye politiske landskab, der kom efter november 2001-valget.

At drosle den økonomiske støtte til Socialdemokratiet ned vil være et utrolig godt signal fra fagbevægelsen, hvis den gør det og åbner for, at fagbevægelsen i højere grad skal være interesseorganisationer til gavn for medlemmerne og ikke et redskab for bestemte politiske partier. Den udvikling ville vi gerne presse på og sikre i højere grad sker.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00