Forsvaret skal åbnes

Tina Møller
Forsvarsminister Svend Aage Jensby nedsætter efter massiv kritik af forsvarets informationspolitik et udvalg for at give befolkningen bedre besked.

Den massive kritik fra stort set hele det politiske spektrum af forsvarets lukkethed om både F16 bombeangreb og specialstyrkernes indsats i Afghanistan får nu forsvarsministeren til at ændre kurs.

Han nedsætter nu en arbejdsgruppe med repræsentanter for medier, forsvar og forsvarsministeriet, som skal komme med forslag til, hvordan forsvaret kan optræde mere åbent uden at kompromittere soldaternes sikkerhed.

»Det er også irriterende for mig, at nyheden om ulykken i Kabul sidste år kom frem i tysk TV, og at det var min gode kollega Rumsfeld, der kunne fortælle om danske specialstyrkers indsats i Afghanistan«, siger ministeren. »Befolkningen har krav på i videst mulig omfang at få at vide, hvad vi bruger 18 mia. kr. på. Vi må se på, om vi ikke kan gøre det lidt bedre«, siger han. BerlingskeTidende, 4/2-03

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00