De startede fem. Så sprang en fra. Så sprang en mere fra. Og nu vender en tredje kandidat ryggen til den danske lastbilkonkurrence, hvor Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har sendt en rammeaftale på mellem 700 og 900 lastbiler samt flerårige serviceaftaler til en samlet værdi af 1,5 til 2 mia. kroner i udbud.

I fredags var der frist for at aflevere sit endelige bud til styrelsen i Ballerup. Og mens svenske Scania og tyske MAN afleverede flere tusind siders materiale, så erfarer nytkampfly.dk, at FMI ikke modtog noget fra italienske Iveco.

Hos lastbilproducenten er man fåmælt:

“Da udbuddet stadig er i gang, ønsker Iveco Defense ikke at kommentere sagen,” siger Iveco’s danske repræsentant Jeppe Handwerk til nytkampfly.dk.

Lastbiludbuddet startede for næsten to år siden, men blev forsinket næsten fra start af, da forsvarsforligskredsen skulle godkende hvilke fem producenter der blev prækvalificerede. Det betød, at FMI først i september sidste år kunne pege på de fem, som gik videre og inden jul skulle svare på FMI’s request for information (RFI). Det valgte amerikanske Oshkosh dog ikke at gøre. Derfor gik FMI i starten af 2016 videre med fire kandidater, hvis lastbiler blev sendt til test i bl.a. Oksbøl. I juli var det så Mercedes-Benz, der vendte den danske konkurrence ryggen og sagde ”Auf Wiedersehen”, efter at FMI havde rettet udbudsbetingelserne en smule til. Og nu har Iveco så altså valgt at sige ”addio”.

Hvorfor vender den ene producent efter den anden ryggen til muligheden for at vinde en kontrakt på op mod to milliarder kroner? Det virker da i grunden mærkeligt.

Det er det dog ikke. For hvis man kigger på udbudsbetingelserne, så stilles der så store krav med hensyn til levering og garantier, at producenterne sandsynligvis har fundet, at risikoen for at blive holdt økonomisk ansvarlig for det ene eller det andet, er for stor i forhold til kontraktsummen.

Ifølge nytkampfly.dk’s oplysninger, så indeholder udbuddet nemlig et krav om ”Unlimited liability”. Det vil sige, at uanset, hvor lille en stump producenten har leveret, så er der i teorien ingen begrænsninger for, hvor mange milliarder de kan komme til at betale i erstatninger eller kompensationer. Standard er en procentsats af den samlede kontraktsum, hvilket vil sige, at hvis noget går galt ifm. programmet eller brugen af leverancen, så kan leverandøren maksimalt blive afkrævet den procentdel af kontraktsummen i erstatning. De frafaldne producenter har sandsynligvis vurderet, at risikoen ved at tjene penge pludselig bliver alt for stor med ”unlimited liability”.

Desuden forlanger danskerne mange specielt tilrettede versioner af lastbilerne og ikke standardløsninger i modsætning til andre lande.

Tilbage står vi altså med to kandidater, der har samme ejer. Det danske forsvar har i forvejen MAN-lastbiler og derfor betegnes MAN som favorit. De har sikkert gode lastbiler begge to, som vil tjene det danske forsvar godt i mange år fremover. Men det er ikke videre hensigtsmæssigt, at de andre potentielle kandidater ikke er blevet siet fra fordi de to tilbageværende er bedre. Man kunne jo sagtens have forestillet sig en proces, hvor feltet blev snævret ind undervejs efterhånden som tests og tilbud blev evalueret.

Nu står vi i stedet tilbage med de to kandidater, som har mindst imod de danske betingelser. Eller er så ivrige efter at få solgt lastbiler til det danske forsvar, at de accepterer vilkårene. Uanset hvad, så er det hverken i soldaterne eller skatteydernes interesse, at vi ikke selv har kunne vælge frit på hylderne og vælge lige præcis den lastbil, som vi fandt havde den bedste afvejning mellem pris og performance.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

12 Comments for this entry

  • Jørgen Nielsen siger:

    Nå ja… så bliver det jo MAN…

  • Hjf siger:

    Det er jo perfekt. Disse 2 er blandt de bedste i verden.

  • Hjf siger:

    Så voldsomme summer må komme det danske arbeidsmarked til gode. Evt. danske arbejdspladser i Sverige.

  • TomR siger:

    Cirkus FMI slår til igen, det er jo snart mere reglen end undtagelsen at ca halvdelen af de leveradøre der byder ind i første omgang, sprænger fra.
    Og hvorfor er det lige at DK altid skal have custom made versioner af det som alle andre NATO lande er glade for at bruge.
    Jeg begynder snart at tro at de gør det så besværligt med vilje.
    (og ja, det bliver nok MAN, hvilket vel så også så vidt jeg ved er helt ok)

  • Halken siger:

    Så de skal både have custom versioner plus har en helt gak gak indkøbs kontrakt, så nu er det reelt kun en leverandør tilbage. Det er ikke 1) hyldevarer købt på 2) standardkontrakter. Der er ingen undskyldninger. Det danske forsvar har ikke brug for lastbiler der kan noget særligt i forhold til resten af verden og det har ikke brug for unlimited liability. Hvem får sådan en ide?

    Undskyld men amatørismen i FMI er imponerende.

  • Tumms siger:

    Mildt sagt noget besynderligt udbudsforløb – Scania og Man er nu i “finalen”, om man så må sige, og det ikke nødvendigvis fordi de er de bedste kandidater. Men fordi de er de eneste tilbageværende kandidater, efter de andre har trukket sig.
    Fair nok, ikke hverken Man eller Scania´s skyld. Men ligner mest af alt en sportsturnering, hvor man på forhånd regnede med at skulle spille fire kampe, men nu står i finalen uden overhovedet at have spillet.
    Det er muligt det rent juridisk og økonomisk er en logik i at kræve “unlimited liability”, men hertil rækker min viden/indsigt ikke. For mig at se, har det desværre kun formået en ting, nemlig at skræmme potentielle producenter væk. Producenter hvis lastbiler materielt og militær muligvis kunne have været ganske udmærkede til DK, men nu mest af alt synes “skræmt” bort af en juridisk teknikalitet. Materielt og militært set, havde jeg hellere set, at man på baggrund af eksempelvis den omfattende testperiode, havde sammenlignet dem og på den basis udvalgt den bedste. Eller sagt på anden måde; i stedet for bedst af fire, får vi nu kun bedst af to. Lidt pauvert i mine øjne/øre.
    Ovenstående bestemt INGEN kritik af hverken Scania eller Man, tværtimod. Udelukkende af udbudsprocessens krav, som måske unødvendigt har “snydt” os selv for nogle ellers gode materielle muligheder/kandidater.

  • Jørgen Nielsen siger:

    Er der nogen, der har kommentarer til, hvad princippet om “unlimited liability” har haft/kunne få i forhold til indkøbet af patruljekøretøjer?

  • KimE siger:

    Både Scania och Man tillhör Wolksvagen AG.

  • E. Petersen siger:

    700-900 lastbiler

    Scania producere ca 70000 stk. årligt. Det svarer til ca 1% af 1 års produktion. Så selv om Danmark skulle have meget få ekstrakrav til bilerne er det ikke ligefrem en ordre de enkelte lastbilproducenter vil kaste sig over.

    Nu undrer det mig også at forsvaret vil udlicitere f.eks. vedligehold på søværnets skibe.

    Det var da langt mere oplagt af udlicitere størstedelen af transportopgaverne indenfor forsvaret. F.eks. er der ikke nogen vindmølleproducenter der selv transporterer naceller/tårne/vinger m.m.

    På den måde kunne man i et hug have skabt det kapitalgrundlag der skulle til, for at købe artilleri, der er setuppet jo klart de mangler bare nyt udstyr.

  • Tumms siger:

    Personligt er jeg ikke umiddelbart den store tilhænger af udlicitering i forsvars sammenhæng. Synes ikke rigtig det harmonere med ideen om forsvar, slet ikke et der er baseret på mobilisering. Duer ikke med udbredt udlicitering, da man i en eventuel krise situation er nød til at basere sin kunnen og funktioner på masseindkaldte værnepligtige, som det inden har været nødvendige at funktionsuddanne, hvilket man ikke har mulighed for hvis man fuldstændig har udliciteret.
    I Øvrigt tror jeg ikke på, at det er vejen frem at udlicitere, for at spare et sted i forsvaret, for dermed at få råd til noget andet i forsvaret. Lidt for meget “købmands- og sparesnak”, efter min smag. Noget vi bør bevæge os væk fra, især med så lille og begrænset et forsvar vi i DK er nede på. Der må flere midler til, hvis man vil tilføre andet og mere nyt materiel. Der er i min optik ingen vej udenom.

  • E. Petersen siger:

    @Tumms

    Enig – men pointen var jo ikke at spare

    Pointen var at nogle gange er det svarært at gennemskue forsvarets økonomiske dispositioner.

    Mig bekendt at en medvirkede årsag til at artilleri beslutningen blev udskudt var manglede midler til at reparere eller genanskaffe en haveret helikopter.

    Og jeg kan hurtigt finde andre eksempler hvor en delvis udlicitering af transportopgaver indenfor forsvaret var mere på sin plads end

    Reduktion af antal værnepligtige.
    Besparelser i hjemmeværnet
    Besparelse i beredskabet.
    Ud over det allerede nævnte i mit forrige indlæg.

    I en privat virksomhed vil man da helt klart udlicitere transportdelen fremfor, at skære i kernekompetancer og/eller udlicitere servicefunktioner der kan påvirke virksomhedens overlevelse under kritiske forhold.

  • Tumms siger:

    @ E.Petersen

    Tror ikke vi er uenige, når det kommer til stykket. Mener jeg fangede din pointe, hvilket ikke var at spare. Jeg mener bestemt ikke man bør spare på eksempelvis antal værnepligtige, hjemmeværn, materiel eller andet forsvar, snarer tværtimod.
    Jeg gav blot udtryk for min holdning og bekymring i forbindelse med udlicitering. Desværre er det mit generelle indtryk, at mange politikere og grupper af embedsmænd ofte tyr til udlicitering og det fordi de tror de dermed kan spare penge. Det kan de måske også nogen gange, men langtfra altid. I min optik er udlicitering generelt ikke sammenhørig med forsvar. Bevares, i fredstid kan der muligvis ligge en “fornuftig” spareøvelse heri i hvert fald på nogen områder. Men en sådan fredstids udlicitering kan sidenhen viser sig at blive problematisk i krise/krigs- tider. Selv “relativt simple” transport og logistik opgaver vil jo også skulle varetages under sådanne perioder, og her skal der altså faguddannede trænsoldat og andet militært personel til. Personel der vil skulle uddannes af forsvaret i fredstid, så det står klar til hvis nu…Hvorfor man i store træk ikke bare kan udlicitere til det civile erhvervsliv i fredstid. Men igen, bevares der kan muligvis og undtagelsesvis være mindre specialområder, hvor det kan give mening. Men en sådan vurdering/vægting må ikke udelukkende foretages ud fra et kroner og ører synspunkt. Alene sådan kan man efter min vurdering ikke se på forsvar. Derfor mener jeg også, at man bør være varsom med, at sammenligne forsvar med eksempelvis en civil virksomhed, og dens ofte gennemgående bundlinje- tankegang.

    Husker godt den rent ud sagt dårlige undskyldning for at sylte artillerianskaffelsen. Personligt har jeg aldrig troet på denne. Helikopterreparation til nogle hundrede millioner stopper indkøb af artilleri til ca. 1,2-5 milliard, den holder ikke vand. Så snæver økonomisk ramme havde man ikke, hvis man virkelig havde villet købet. Nej, her var i stedet en undskyldning og nem udvej, for de partier der for alt i verden ikke kunne acceptere at vinderen af artilleriudbuddet formentlig ville komme fra Israel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *