“Vil I samarbejde med en indisk forsvarsvirksomhed om at levere et stort antal billige en-motorede jagerfly til det indiske flyvevåben?” Omtrent sådan står der i breve, som den indiske regering ifølge Financial Times i de seneste dage har sendt via Indiens ambassader i Sverige og USA til SAAB og Lockheed Martin, der på de et-motorede hylder har henholdsvis Gripen og F-16 flyene. Lockheed Martin har også F-35, men den er nok for dyr til Indien – og den vil USA helt sikkert ikke lade en indisk virksomhed bygge på licens i Indien.

Industrikilder siger til avisen, at Tyskland, Frankrig og Rusland også skulle have modtaget et brev. Om det er korrekt, vides ikke med sikkerhed. Men umiddelbart virker det lidt underligt, da tysk-britisk-italiensk-spanske Eurofighter og det franske Rafale-fly samt russernes SU-35 alle er to-motorede.

Inderne sætter ikke tal på hvor mange eksemplarer af den udvalgte flytype de har i tankerne. Men der vil sandsynligvis være tale om 100 fly eller mere – hvilket vil gøre det til en af de største kampflyordrer i nyere tid. Behovet for de mange nye fly er opstået fordi Indien er endt med kun at købe 36 Rafale-fly hos franske Dassault, som vandt den forrige konkurrence i Indien for ganske få år siden. Her lød behovet egentlig på hele 126 fly. Men inderne og franskmændene kunne ikke blive enige om hvor mange fly, der skulle bygges i Frankrig, og hvor mange fly, der skulle bygges i Indien. Så efter flere års forhandlinger endte man for en måned siden med at indgå en aftale om levering af kun 36 fly.

En motor og produktion af langt de fleste fly i Indien ser ud til at være ufravigelige krav fra indernes side. Og det stiller umiddelbart det lille svenske Gripen-kampfly stærkt. Det er bredt accepteret, at flyet har de laveste drifts- og anskaffelsespriser blandt de vestlige landes nye en-motorede kampfly. Og så har svenskerne tidligere vist, at de er mere end villige til at lade deres fly bygge langt væk fra SAAB-hovedkontoret i Linköping. I 2013 vandt SAAB ordren på 36 fly til det brasilianske flyvevåben foran Dassaults Rafale og Boeings F/A-18E/F Super Hornet fly. En stor del af sejren kan uden tvivl tilskrives, at SAAB var villig til at gå længst med hensyn til teknologioverførsel. Således skal den brasilianske flyproducent Embraer – der har stor succes på det kommercielle regionaljet-marked – samle hovedparten af de brasilianske Gripen-fly.

Og da SAAB kun har de 36 fly til Brasilien og et antal opgraderinger af Sveriges eksisterende Gripen-fly i deres ordrebog for den nye Gripen E-version, så er de med garanti parate til at gå rigtig langt for at vinde den indiske kontrakt. For 100+ fly vil mere end fordoble det samlede antal eksemplarer, som Gripen E lige nu ser ud til at blive bygget i. Samtidig kan en produktionslinjen i et land som Indien, hvor arbejdskraften er billigere end hjemme i Folkehemmet, formentlig presse produktionsomkostningerne yderligere ned og stille Gripen stærkt i mange af de mindre og mellemstore asiatiske lande, som i stigende grad mærker det ekspansionsivrige Kina ånde dem ubehageligt i nakken.

Lockheed Martin vil dog ikke bare give sig uden kamp. For selvom F-16 er bygget i mere end 4.600 eksemplarer siden midten af 1970’erne, så er LM interesseret i fortsat at holde liv i produktionslinjen for det billige en-motorede fly. Det er nemlig en god vare at have på hylderne overfor de lande i eksempelvis Mellemøsten, Afrika og Asien, som USA gerne ser ikke køber fransk, russisk eller svensk. Og som de dog alligevel ikke vil sælge F-35 til. For få år siden lancerede LM således den nye F-16 Viper med blandt andet konforme brændstoftanke og andre opgraderinger.

Som det er de fleste faste læsere bekendt, så valgte SAAB og den svenske regering selv at trække Gripen ud af den danske kampflykonkurrence i juli 2014, da der skulle indsendes svar på den “request for binding information”, som kampflykontoret havde udsendt i april samme år. At Indien nu fatter interesse for Gripen er ikke det samme som at flyet kunne have fungeret for Danmark. Inderne går efter kvantitet. De skal have mange billige fly og er ligeglad med flyenes stealth-egenskaber og med hvem der ellers bruger flyet. For de er så store, at de kører solo. Og så skal flyene primært bruges til selvforsvar og ikke til internationale missioner i samarbejde med andre lande.

Men det er stadig en gåde hvorfor en ny version af F-16 ikke i det mindste blev evalueret i den danske konkurrence…

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

30 Comments for this entry

  • CP siger:

    “Det er bredt accepteret, at flyet har de laveste drifts- og anskaffelsespriser blandt de vestlige landes nye en-motorede kampfly.”
    https://www.youtube.com/watch?v=8IPzpaD4UOE

    Så vil jeg læne mig tilbage og læse alle de kommentarer som nu vil fortælle dig at det helt sikkert ikke passer… Du er jokket ind i hvepsereden der Andreas.

    Men jeg kan godt ærge mig over at vi ikke også kunne komme med på den vogn. Det er rigtig mange enheder som skal bygges, og det er et godt fly.

  • Nisse siger:

    Jag tror att inte minst Gripens korta “turn-around time” och lämplighet när det gäller “dispersed base” taktiken är intressant för flera länder när man allt oftare riskera möta motståndare med avancerade precisions vapen med lång räckvidd. Det blir svårt att skydda sig om man är beroende av ett fåtal flygbaser.
    En annan prioriterad satsning när det gäller mobilitet är artilleri systemet “Archer”, man räknar iskallt med att moteld med hög precision kommer inom ca 1 minut, så det gäller att snabbt förflytta sig efter eldgivning.

  • Halken siger:

    Rafaele skal sandsynligvis bruges på deres hangarskibe, da rygtet vil vide at de kæmper en del med deres Mig-29K.

    Om Saab/LM vil få en stor fordel ud af at producere i Indien er et åbent spørgsmål. Lønnigerne er en fjerdedel, så man kan få noget ekstra for de samme penge.
    Problemet er ikke så gode til at kvalitetsstyre og der er måske også et krav om hvor mange stumper der skal købes i Indien, og det bliver udfordringen. Måske kan de sende stumperne derned eller få deres underleverandører til at etablere sig med produktion i Indien. Saab har dog allerede fordelen af at have samlet fly i Brasilien, men heller ikke der kender vi andelen at local content. I Inden er de desuden korrupte og masser af bureaukrati, men ikke som den systemiske industrispionage der foregår i Kina. Så det kommer til at handle om andelen af local content og hvor gode Saab er til at styre det og kvaliteten.
    Lad os håbe at de løber med den.

  • E. Petersen siger:

    Det er da noget af en vending !!

    Indien fravalgte tidligere Gripen. En af begrundelserne var for mange amerikanske dele i flyet.

    Nu spørger man så på flyet igen og på 100% amerikanske fly. Om det er kun er et motorers fly er tvivlsomt. Boeing fører i hvert fald forhandling med delproduktion af F-18 i Indien.

    http://www.indiastrategic.in/topstories4225_Boeing_Offers_to_Build_F-18_Super_Hornet_in_India.htm

    Konklusionen er nok, at selv med verdens 6. største militærbudget et det svært at få råd til mange kampfly.

    Og prisen på 1,4 milliard kr. pr. Rafale, fik nok Indien til at være realister – læg hertil at T-50 PAk eventyret med Rusland også er eksploderet i pris så den nu hedder 1,2 milliard pr. stk.

    Så faktum er, moderne kampfly koster min. 1 milliard kr. per stk. op opefter. Så det er kun lande i top 10 mht. militærbudgetter der har råd til 100+ kampfly og der har selv Tyskland(9. pladsen) svært ved at holde det antal operative.

  • Schmidt siger:

    Bare det var DK, så var der også kommet nogle arbjedespladser ud af det, og lidt flere fly.

  • VSMUT siger:

    @Halken: Det er Indiens flyvevåben der har købt 36 Rafale, ikke flåden (de to er adskilt). De har også kun købt Rafale B/C, som er landbaserede.

    Den Indiske flåde har kig på nye fly til deres tredje hangarskib, en stor sag som skal rumme 55+ fly. Her ser Rafale M ud til at være favorit. Da Indien bruger skihop og ikke katapult, så står valget i praksis kun mellem Rafale M og MiG-29K, da Super Hornet ikke kan sig uden katapult. Der har så været tale om at lægge en follow-up ordre på Rafale til det Indiske flyvevåben i forbindelse med Flådens eventuelle kommende bestilling, så flyvevåbnet ender med en flåde på 60+ Rafale.

  • Thomas Larsen siger:

    @smut
    Hvad deres egen “Tajas”:
    https://en.m.wikipedia.org/wiki/HAL_Tejas
    … ved flåden har bestilt nogle, men ved hvilke skibe/lufthavne de skal operere fra(?)

  • Thomas Larsen siger:

    *ved ikke hvilke*

  • Halken siger:

    @VSMUT

    Okay

  • Thomas Larsen siger:

    M.h. F-16 variant, er der vist teknisk set tale om F-16IN (block 70/72), der ikke helt(/næsten) er identisk med F-16V.

  • KimE siger:

    I priset på Rafale är en del vapen inräknade då de mest bär franska missiler, Indien har dessutom långtgående krav på tillgänglighet (då de inte är nöjda med tillgängligheten på sina su30). Pakistan har F16 så Indien vill helst ha något bättre och de skulle få hålla dem med reservdelar.
    Tejas är i sin nuvarande modell långt efter de andra moderna stridsflygplanen då bl.a. sanktioner och ekonomi hindrade utvecklingen, 350km räckvidd, dålig radar, långsamma vändningar, tål inte finkalibrig(7,62) eld, delar måst tillpassas och kan inte bytas ut mellan planen. Indiska flygvapnet har gått med på att köpa 120 Tejas om de uppgraderas varav ca 20 i nuvarande modell. Saab har erbjudit sig att hjälpa till att utveckla Tejas.

  • VSMUT siger:

    @Thomas Larsen

    Den Indiske flåde forventer en flåde på 40 hangarskibs-baserede Tejas’, og de skal opereres fra de to første hangarskibe sammen med MiG-29K’erne (Gorshkov/Vikramaditya og Vikrant).

    Mht. problemerne med Tejas, så er det primært flyvevåbnets variant der giver problemer. Flåden har grebet udviklingen af deres egen variant meget mere kompentent an.

  • Dan siger:

    Var Saab ikke igang med at udvikle en skibsbaseret Gripen? Måske der er muligheder for videreudvikling på den model?

  • KimE siger:

    Ja saab har ritat en hangarfartygs Gripen NG men den måste beställas först innan den byggs, kanske Brasilien utvecklar och bygger den som del i tekniköverföringsprogrammet. De ska även bygga en tvåsits Gripen för deras behov.
    Indien kan också välja att utveckla och bygga den.

  • Kenneth siger:

    @ Dan

    Såvitt jag vet så är Sea Gripen så långt kommen i utvecklingen att det enda som fattas är en beställande kund för den sista utvecklingsfasen.

    Brasilien vill tydligen ha samma typ av plan på sitt hangarfartyg som de landbaserade planen. Och det bådar ju gott för Saab och Gripen.

    “Beyond the air force, the Marinha do Brazil eventually intends to buy 24 fighters of its own, to operate from the carrier that replaces NAe Sao Paulo beginning in 2025. They watched the competition closely, and would prefer to buy the same aircraft.”

    http://www.defenseindustrydaily.com/brazil-embarking-upon-f-x2-fighter-program-04179/

    Och om Brasilianska flottan väljer Sea Gripen till deras hangarfartyg så har de en fantastisk möjlighet att i samarbete med Saab själva utveckla planet till exakt sina egna behov och önskemål!!!

    Thailändska flottan kanske också väljer samma koncept som Brasilien till sitt hangarfartyg eftersom de också har Gripen redan?!

    Om allt går according to plan, nu snackar vi ett tidsspann på rätt många år, så lär Brasilien behöva cirka 108 Gripen E/F samt runt 24 Sea Gripen. Skulle alla de pusselbitarna falla på plats så är det inte fy skam. But, only time will show.

  • Kenneth siger:

    BRAZIL-SWEDEN PARTNERSHIP MAY GO BEYOND GRIPEN

    Upon approval of the first work plan detailing technology transfer in the Gripen project, representatives from Brazil and Sweden announced that the partnership between the two countries may extend to civil aviation, reports a Brazilian News portal​.

    “The idea is that we develop not only military aircraft, but also civilian aircraft in the future,” said Fernando Furlan, the executive secretary of the Ministry of Industry, Foreign Trade and Services.

    Furlan added that Sweden is satisfied with the project so far and it is already certain that the two countries will co-develop the two seater version of Gripen NG fighter. “In the future, we will be able to produce a fifth-generation fighter,” he concluded.

    http://istoe.com.br/parceria-brasil-suecia-deve-ir-alem-de-cacas-gripen-e-pode-envolver-aviacao-civil/

  • Diego siger:

    Could be up to 300 a/c:s for India, 108+ to Brazil, Sweden, Switzerland, Finland, Poland, Belgium, Portugal, Canada, Malaysia, Philipines, …
    Good luck with F35 Denmark
    https://www.rt.com/usa/365145-f35-pentagon-money-shortage/

  • Markus siger:

    som vanligt är du super negativ till Gripen och levererar en mängd påståenden som är kraftigt missvisande och ibland helt felaktiga. Läs på! kvaliteten på denna bloggen är nog den lägsta av alla säkerhets & militär bloggar jag följer. Inte varit här på ett tag och denna artikel påminner min om varför..

  • GD siger:

    Blogindlægget har rubrikken “Gripen står stærkt i ny indisk gigant-konkurrence”, og har ingen faktuelle fejl.

    Nu blev jeg alligevel nysgerrig efter at høre mere om den mængde påstande der er misvisende og fejlagtige.

    Hvor ser du dem?

  • E. Petersen siger:

    Undrer mig også over at indlægget skulle være negativt. Synes tvært i mod det viser, at Gripen NG, trods en lille eksportordrebog på 36 stk., stadig har gode muligheder.

    Og det er også så som så med det negative i dette indlæg for kampfly markedet er nu engang ikke større end det er, og så kan vi kort liste eksportordrer op.

    Gripen NG 36 stk.
    F-18SH 24 stk. +(28+ Kuwait mangler vist kun kongressens godkendelse)
    Eurofighter 127 stk.
    Rafale 84 stk.

    Så når selv de “tunge drenge” ikke kan fremvise højere eksporttal er det simpelthen fordi, moderne kampfly er blevet for dyre for de fleste forsvarsbudgetter.

    F-35 ligger så pt. på ca 700 stk.(eksport). og får maksimalt 300 stk. mere. Og når de reelle driftsomkostninger kommer frem i lyset, vil det medføre en voldsomt reduktion i, hvor meget de ca. 1000 fly benyttes.

    Og min pointe er så, at alle de forkromede modkøbsaftaler aldrig kommer til at holde.

  • E. Petersen siger:

    Og her er så seneste skræmme eksempel på, hvordan USA, med deres astronomiske forsvarsbudget slet ikke har styr på omkostninger.

    http://www.popularmechanics.com/military/navy-ships/a23738/uss-zumwalt-ammo-too-expensive/

    https://news.usni.org/2016/11/07/navy-planning-not-buying-lrlap-rounds

    Pga. af nedskæringer (30 skibe til 3 stk.) og en stigning i udviklingsomkostninger kommer hver granat til skibenes kanoner, til at koste 800.000 – 1.000.000 dollars per stk. mod et oprindelig estimat på 50.000 dollar stk.

    For det første beløb kan man købe 1 stk. krydsermissil med langt større sprængkraft og en rækkevidde der er optil 10 gange længere.

    Zumwalt projektet kan, indtil videre, vist kaldes 1 skridt frem og 10 tilbage.

  • Halken siger:

    CP, interessant. Særligt set i det her lys.

    http://thediplomat.com/2017/01/is-india-buying-200-f-16-fighter-jets/

    http://saab.com/th/region/india/about-saab/stories/saab-india-stories/2013/saab-sea-gripen–the-future-of-carrier-borne-air-power/

    F16 bliver ikke til en hangarskiv version, men F18 er allerede, selvom at de ikke vil have dem til ordren på de 200. Så Gripen og Sea Gripen kunne være et oplagt valg hvis de kun vil have en type fly.

  • KimE siger:

    Inget av de tillgängliga hangarfartygs certifierade planen (fa18,mig29k,su33,Rafale)kan använda både stobar och catobar så alla måste byggas om för det då blir Gripen intressant speciellt som Brasilien har behov av ett hangarfartygs baserat plan.

  • E. Petersen siger:

    SAAB strøg som bekendt ind foran Rafale og F-18SH i den brasilianske konkurrence og vandt.

    Sverige vandt som bekendt på pris, industriel samarbejde og så var der vist lige noget med lidt spionage/overvågning fra amerikansk side der sendte F-18 ud.

    Et af samarbejdspunkterne var en carrier baseret Gripen.

    http://aviationweek.com/blog/saab-gets-toe-water

    Det projekt ser dog indtil videre ud til, at være skubbet nogle år (hvis ikke årtier) ud i fremtiden.

    http://www.defenseworld.net/news/18488/Brazil_To_Decommission_Sole_Aircraft_Carrier#.WMFbHOQiyhc

    Det kommer ikke bag på mig og hvis Brasilien nu bare ser realiteterne i øjnene så tvivler jeg stærk på de har/får råd til 2 nye hangarskibe som artiklen læggger op til.

    De har før set på assultship(mistrael) som en mulighed, men det bliver så uden fly, med mindre hele “bøtten” vender rundt for dem og USA så de tager F-35B – men det er nok lige så usandsynligt.

  • Thomas Larsen siger:

    LM og Tajas underskriver aftale om samarbejde ved evt. indisk valgt af F-16:

    http://www.bbc.com/news/world-asia-india-40344566?ref=yfp

    … artiklen nævner, at F-16 vil blive eksklusivt produceret i Indien ved et indisk valg af flyet (frem for Gripen), og diskuterer endvidere, om flyet stadig er teknologisk relevant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *