Amerikanske kampflysælgere er traditionelt ikke meget for at fortælle hvilke lande de har i kikkerten som de næste potentielle købere af deres fly. Men et kig i et skuffedarium i baglokalet i Lockheed Martins udstillingscenter i Crystal City lige syd for Washington D.C. giver et ret godt indtryk af hvor LM har blikket rettet hen efter at have stikket hjem i Danmark.

Skuffedariet består nemlig af små skuffer med pins til at sætte i knaphullet eller på jakkereveret. Pins med et lille amerikansk flag ved siden af et andet lands flag. Standardudrustning, når en amerikansk kampflysælger mødes med folk fra et potentielt køberland. Uanset om det er politikere, erhvervsfolk eller journalister.

Her er naturligvis pins med de otte F-35 partnerlandes flag (Danmark, Norge, Holland, Tyrkiet, Italien, Australien, Canada og UK) og de tre ”Foreign Military Sale”-kunder (Japan, Korea og Israel). Men der er også pins med belgiske, schweiziske og finske flag.

Så når den danske delegation er gået og den belgiske delegation kører op foran bygningen, så er det bare med at få pins på med det belgiske og det amerikanske flag side om side.

I Bruxelles har man efter sigende fra København modtaget stakkevis af dokumenter fra den evalueringsproces, som det danske kampflykontor lavede. På den måde kan belgierne sammenligne deres egne ”findings” med danskernes. Og måske ”bypasse” noget af evalueringsarbejdet ved at basere sig på de danske ”findings”. Når belgierne på den måde støtter sig op ad det danske materiale, så er der ingen tvivl om, at F-35 er den klare favorit i landet, som købte F-16 i 1970’erne sammen med Danmark, Holland og Norge. Alle tre lande, som har valgt F-35 som F-16 flyenes afløser.

Desuden er der det her issue med, at USA har atombomber stationeret på lagre i seks europæiske lande inklusiv Belgien. Bomber, som de enkelte landes flyvevåbner i yderste fald skal kunne bevæbnes med inden flyene sætter kursen østover. Og blandt de fly, som er til salg i den vestlige verden, så er F-35 det eneste, der kan håndtere den opgave.

Schweiz havde som bekendt besluttet sig for at købe 22 JAS-39 Gripen fra svenske SAAB og fravalgt Eurofighter og Rafale. Indkøbet blev dog sendt til folkeafsteming, og her valgte schweizerne at stemme nej. Det var første gang de var gået imod en sikkerhedspolitisk beslutning. Nej’et var ikke så meget et nej til Gripen, men mere et nej til at bruge pengene på flyet, der skulle afløse en flåde af aldrende F-5 Tiger-fly.

Nu er schweizerne så småt begyndt at varme op til en ny konkurrence, hvor det valgte fly både skal erstatte F-5’erne og landets F-18 Hornet-fly. En interessant konkurrence uden nogen klar favorit. For det neutrale Schweiz har ingen storpolitiske alliancer at tage hensyn til. Nedenunder det danske kampflyindkøb lå, at vi siden Anden Verdenskrig har stået last og brast med USA i spørgsmål om udenrigs- og forsvarspolitik. Og derfor ville vi formentlig også gøre det her, ved at købe deres fly. Det fly, som vi sammen skal gå i krig med i tiden fremover. Et Eurofighter-køb ville have været et radikalt skifte i hvem Danmark står med på den internationale scene.

De hensyn har man ikke i Schweiz, hvilket det oprindelige valg af et fly fra det neutrale Sverige også vidnede om. Gripen står stærkt, hvis Schweiz igen vælger det billigste fly – og ikke nødvendigvis det bedste fly. Sidste gang gennemførte Schweiz som bekendt rigtige testflyvninger, hvor det stod klart, at Rafale rent militærfagligt var det bedste fly. Men Schweiz, som ikke har været i krig i 250 år, valgte altså det billigste.

Boeing valgte at trække sig ud af den schweiziske konkurrence, men vil formentlig være med denne gang, hvor det også handler om at finde afløser til Boeing F-18 Hornet-flyene. Og hvad ville være mere naturligt end at udskifte dem med Super Hornet, vil Boeing uden tvivl argumentere for.

Lockheed Martin og deres F-35’er vil være en interessant joker, som måske kan få schweizerne til at trække det store checkhæfte frem og satse på det fly, der er en generation foran de andre. Men omvendt. Hvorfor skulle de? Schweiz deltager på ingen måde i internationale kampflymissioner og kommer formentlig heller aldrig til det. Så de har slet ikke brug for et avanceret stealth-fly. Deres flys hovedopgaver bliver at patruljere schweizisk luftrum, så man kan gribe ind, hvis nogen eksempelvis forsøger at crashe et passagerfly i Davos under det årlige økonomiske topmøde. Og den opgave kan stort set løses med et hvert af de fly, som forventes at byde sig til.

Det er naturligvis ”The Usual Suspects” i form af Gripen, F-35, F-18, Eurofighter og Rafale. Og hvis prisen igen bliver den udslagsgivende faktor, så vil Gripen måske kunne hive stikket hjem. Et neutralt lands indkøb hos et andet neutralt land kunne også være mere fordelagtigt end at Schweiz skulle vælge mellem USA og Europa. Men så længe intet er afgjort, så har LM pinnen med det schweiziske flag liggende i skuffedariet.

Foruden Schweiz og Sverige, så er Finland også et europæisk land, der ikke er medlem af NATO. Her er man godt i gang med evalueringsarbejdet og Gripen anses også her som et seriøst bud på en vinder. Finland og Sverige står traditionelt hinanden nær på mange områder. Især på sikkerhedsområdet, da begge lande som nævnt står udenfor NATO. Og med den russiske bjørn som nabo kunne Finland have en interesse i at anskaffe sig så mange fly som muligt. Det behøver ikke nødvendigvis være et fly, der kan snige sig uset ind i fjendeland. For Finland skal ikke være aggressoren / angriberen, der flyver ind i Rusland. De skal forsvare sig med næb og klør.

Til det formål kunne mange billige Gripen-fly eller tungt bevæbnede Eurofightere måske være interessante. Det fly har som bekendt 13 våbenstationer, mens Gripen er god til at operere autonomt fra en øde landevej langt inde i en skov. Finnerne bruger i dag deres F-18 Hornet-fly fra landeveje. Det vil de også gøre med deres næste fly, hvilket taler for Gripen og Hornets storebror Super Hornet, der ligesom lillebror er skabt til hårde landinger og korte starter på hangarskibe.

LM har det finske flag i skuffen og rejser da også flittigt til Helsinki. Men mon ikke et køb af det avancerede amerikanske stealth-fly vil være for stor en provokation overfor Rusland.

Og så er der naturligvis Canada, som formelt stadig er partnerland med egen flagpin i LM’s skuffe. Her er man stadig i tænkeboks med hensyn til om man skal fortsætte som F-35 partner og i sidste ende købe flyet, om man skal lave en konkurrence i stil med den danske eller om man bare skal pege direkte på et andet fly end F-35. Her står F-18 Super Hornet i givet fald bedst, da Canada i dag har CF-18 Hornet-fly.

Foruden de tre europæiske lande og Canada, så håber De Forenede Arabiske Emirater på en dag at kunne købe F-35, ligesom Singapore går og dagdrømmer i den retning. Endelig er der den eksisterende kunde Korea, der pusler med planer om at udvide købet af 40 F-35’ere med yderligere 20 fly samt andre eksisterende køberlande, som en dag måske får lyst til at indkøbe flere F-35’ere.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

5 Comments for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *