F-35 indgår i missilnedskydning

22. september 2016

Et F-35B kampfly fra US Marine Corps var de fremskudte øjne, da US Navy i sidste uge skød en måldrone ned med et SM-6 interceptor-missil ved en live-demonstration i White Sands Missiltestområdet i New Mexico.

F-35’ernes sensorer opdagede missilet og sendte data videre til AEGIS-systemet på jorden. Her blev data brugt til at få SM-6 missilet til at ramme MQM-107 dronen, der var stand-in for et rigtigt missil. Missilet blev affyret fra ”USS Desert Ship” (LLS-1), der er en landbaseret affyringsfacilitet, som bliver brugt til at simulere et skib til søs.

Testen skulle give et indtryk af hvordan F-35’eren kan spille sammen med US Navys systemer til vands.

“This test represents the start of our exploration into the interoperability of the F-35B with other naval assets,” siger Lt. Col. Richard Rusnok fra US Marine Operational Test and Evaluation Squadron (VMX 1) og fortsætter:

“We believe the F-35B will drastically increase the situational awareness and lethality of the naval forces with which it will deploy in the very near future.”

lm-f35-aegisDet kan dog være begrænset hvor meget det kan bruges til at detektere og nedskyde ballistiske missiler. Et ballistisk missil mellem eksempelvis Iran og det nordlige Europa når en højde på i alt mellem 500 – 1200km. Det siger derfor sig selv, at i store dele af banen er missilet simpelthen for langt ude i rummet til at kunne rækkes fra F-35. Sensorerne på F-35 kan formentlig kun bruges i missilets ”boostfase”, altså på det tidspunkt, hvor missilet er under opstigning fra affyringsrampen og indtil det forlader atmosfæren/motoren slukker. Hvor langt F35 kan være fra missilet på det tidspunkt kommer naturligvis an på sensorernes rækkevidde.

At F-35 kan bruges i den fase, betyder, at det er nødt til at flyve rundt inde i ”fjendeland” for at komme tæt nok på, så der opstår hurtigt problematikker som hvorvidt den er ”on station” på det rigtige tidspunkt, bliver den skudt ned af fjendens luftværn og så videre.

Man skal desuden huske på, at i ”boostfasen” er missilet ikke overgået til en ballistisk profil, så på det tidspunkt kan man ikke begynde at beregne målet for missilet, men de data som F-35 givet kan levere, vil være særdeles brugbare med henblik på at typebestemme missilet og dermed give et hint omkring, hvilken type warhead bærer det – atomart, kemisk, biologisk eller almindelig sprængstof.

Sensorerne på F35 vil være et godt supplement til de mere dedikerede BMD sensorer, der indgår i BMD missionen – særligt, hvis F35 kan komme tæt nok på uden at blive skudt ned. Men de vil formentlig aldrig kunne erstatte de dedikerede sensorer, eksempelvis på en dansk fregat. De to systemer ”tracker” ganske enkelt på forskellige dele af banen og begge leverer værdifulde data.

I forbindelse med ballistisk missilforsvar kan man nærmest aldrig få for mange sensorer. Hvis missilet flyver i en bane fra Iran til det nordlige Europa, så vil det reelt kun være i radardækning i langt under halvdelen af flyvetiden, så der er masser af huller der skal dækkes med hensyn til sensorer. Resten af tiden regner man sig frem til den aktuelle position ud fra sidst kendte radaropdatering, hvilket er en stor fejlkilde og er med til at reducere sandsynligheden for en succesfuld nedskydning i sidste ende.

At F-35’eren muligvis kun kan spille en begrænset rolle i forbindelse med ballistisk missilforsvar er der ingen grund til at gøre et stort nummer ud af. Det interessante i forhold til den succesfulde nedskydning er i virkeligheden, at det er et af de første tegn på, at vi her har at gøre med et fly, der kan meget mere end selv at bekæmpe mål til lands, til vands i luften. Qua dens avancerede sensorplatform, så kan den også agere øjne og ører for andre og sende information videre i systemet.

Det mest banebrydende ved F-35 – og det der distancerer den fra andre vestlige kampfly – er formentlig dets avancerede sensorplatform, hvor vi indtil videre uden tvivl kun har set toppen af isbjerget i forhold til hvad den kan bruges til.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

7 Comments for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *