Danmarks 36 nye pansrede patruljekøretøjer (PPK) kommer til at blive leveret af General Dynamics. Det står klart selv om testen af køretøjerne først lige er gået igang og selvom en politisk beslutning sandsynligvis først kommer i slutningen af året.

Der er nemlig kun to køretøjer tilbage i PPK-konkurrencen, hvor i alt fem producenterne og deres køretøjer oprindeligt blev prækvalificeret. Og begge køretøjer produceres af firmaer i General Dynamics-koncernen.

En Cobra fra tyrkiske Otoman ved en militærparade i Aserbajdsjan. Foto: Mangust77/Wikimedia Commons.

En Cobra fra tyrkiske Otoman ved en militærparade i Aserbajdsjan. Foto: Mangust77/Wikimedia Commons.


Nytkampfly.dk erfarer således, at amerikanske Oshkosh og tyrkiske Otoman har forladt konkurrencen kort før testen af køretøjerne skulle til at starte. For tyrkernes vedkommende angiveligt fordi de ikke kunne få importtilladelse til det køretøj, som skulle have deltaget i testen ved Oksbøl. Franske Nexter og deres Aravis-køretøj blev sendt hjem for et stykke tid siden.

Derfor er feltet nu skåret ned til Eagle V fra det schweiziske GD-datterselskab Mowag samt Foxhound fra Force Protection Europe, der også er et GD-selskab.

Dermed kommer General Dynamics til at tjene rigtig gode penge på Danmark i de kommende år. Vores køb af 309 pansrede mandskabsvogne for i alt 4,5 mia. kroner landede som bekendt hos Mowag i form af Piranha 5’eren. Og nu kommer så et køb for cirka 1,55 mia. kroner af pansrede patruljekøretøjer. Og meget tyder på at det bliver Mowag og deres Eagle V, der kommer til at trække det længste strå og give søsterselskabet Force Protection baghjul.

De to producenters exit følger samme mønster, som vi har set i flere af de seneste andre materieludbud. Gripen trak sig ud af kampflykonkurrencen, BAE Systems trak sig fra artillerikonkurrencen og Mercedes-Benz forlod lastbilkonkurrencen. Nogen i systemet burde måske spørge sig selv, om der overordnet set er noget galt med de krav og udbudsbetingelser, som vi opstiller. For meget tyder på, at de udenlandske våbenproducenter generelt er skeptiske overfor Danmarks måde at gøre tingene på.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

10 Comments for this entry

  • Christian siger:

    Spørgsmålet er om tingene i Danmark foregår anderledes end i de andre lande vi normalt sammenligner os med.

    I udlandet sker det jo jævnligt at udbudsrunder bliver sat på hold, kravene ændret, udbudsrunden bliver aflyst, startet igen o.s.v.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Bundeswehr skal betale cirka 820 mill Dkr for 176 Eagel V.
    April 2013. Og da den Schweizisk franc kun er steget cirka 10% siden, så bliver det svært at bruge 1,5 milliard på indkøb af 36 stk til DK.

    http://augengeradeaus.net/2013/04/eagle-v-gegen-ampv-die-deutsche-rustungsindustrie-hat-erneut-das-nachsehen/#more-11199

  • Hansen siger:

    43 mio. kr. per. køretøj lyder noget voldsomt – med mindre man køber noget påfaldende avanceret at montere på dem i form af skyts, signalmateriel, sensorer, etc.

  • Hepe siger:

    Det samlede antal kom nok til blive omkring 100 vogne i forskellige versioner. De 36 er bare indledende(i patrulje/utility udgave), indtil man ved hvor mange man har brug for af de forskellige versioner. Super at opklaringen får nye ‘open-top’ recce køretøjer som beskytter godt imod miner/IED’er.
    —————————————————————-
    De pansrede patruljekøretøjer skal kunne leveres i følgende konfigurationer:

    Patruljekøretøj

    Bruges i rollen som føringskøretøj, forbindelseskøretøj og transport af personel

    Electronic Warfare køretøjer

    Til brug med specialudstyr ved indhentningskapaciteter ved Hærens Efterretningsenheder

    Støttekøretøjer

    Transport af primært personel ved logistik- og militærpolitienheder

    Åbne og lukkede rekognosceringskøretøjer

    Til brug for spejder-, eskorte- og overvågningsenheder ved Hærens lette opklaringsenheder

    Hærens kommende pansrede patruljekøretøjer skal altså kunne leveres i 5 forskellige varianter, og skal således anvendes bredt ved Hærens forskellige operative kapaciteter. Men det indledende indkøb på op til 36 stk. forventes kun at blive i “Patruljekøretøjs” udgaven, dog med en option på at enkelte skal leveres i en af de 4 andre varianter.

    I udbudsmaterialet står også, at man generelt forventer yderligere køb af ekstra køretøjer (ud over de 36 stk).

    http://krigeren.dk/haeren-skal-koebe-nye-pansrede-patruljekoeretoejer/

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Den artikel jeg linkede til vedrørende Bundeswehr’s køb af Eagel V angiver at 80% af reservedele fra Eagel IV passer til Eagel V og at uddannelsen blot skal rettes på nogen punkter.

  • Jan Nielsen siger:

    Der må være et eller andet galt med regnestykket, EAGLE V koster ca. 4 mio kr + reservedele. EAGLE IV kostede ca. 3.1 mio kr, så er der langt op til 1,5 mia kr?
    De store PIR V koster i omegnen af 15 mio kr. stykket, der må altså være en skævhed i antal køretøjer eller den afsatte mængde kroner. Det er jo ikke et nyt køretøj som jægernes patruljekøretøj, der jo koster det hvide ud af øjnene; men hvor personellet slet ikke er sikret.

  • Mads siger:

    Stop nu den der med “36 biler for 1,5 mia kr.”. Læs udbuddet:
    http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:359312-2015:TEXT:EN:HTML

    Price-range 450mio kr. til 1,55 mia. kr.
    Udover indkøb, er det sælger der skal stå for vedligehold.

  • Jan Nielsen siger:

    @ mads
    36 køretøjer, det med vedligehold, some services, er lidt difust.
    forventet pris 450.000.000- 1.500.000.000 kr. incl reservedele og et vist vedligehold i 15 år.
    mon ikke den amerikanske trak sig, for den opfylder ikke de europæiske normer angående forurening. Det gør Mastif vel heller ikke.

  • Mads siger:

    @Jan – præcis. Det er også uklart om ekstra biler udover de 36 er inkluderet i beløbet.
    Derfor er argumentet “36 biler for 1,5 mia kr.” også blæst ud af proportioner.

  • Jan Nielsen siger:

    @ Mads nu når man er inde og læse udbud, så synes jeg, at der er noget der halter, nemlig klima zonerne, kommer vi nu ud i, at vi selv skal til at lave klimatest som på IKK, og ombygge i missionsområdet, det er absolut ikke optimalt, for under hvilke himmelstrøg er det, at vi opererer idag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *