Sejltur og konference var ikke det eneste, der stod på programmet, da nytkampfly.dk fornylig holdt missilforsvarsuge. For mellem sejlturen på Niels Juel og konferencen samme sted, så nåede vi torsdag lige at drikke sodavand med to af de radarproducenter, som gerne vil levere os den radar, som der skal til, hvis en eller flere af vores fregatter en dag skal kunne detektere indkommende ballistiske missiler afsendt fra en slyngelstat mod Europa. Det er nemlig hvad daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2014 lovede de andre NATO-lande, at vi ville gøre en dag.

Siden hen har Thorning-Schmidt forladt Danmark og dansk politik. Blandt de politikere der stadig er her, er der ikke udelt begejstring for projektet. SF er lodret imod – men de er ikke længere en del af forligskredsen og har ikke ambitioner om at blive en del af næste forlig, der skal forhandles om et års tid. Det har derimod de konservative, der som bekendt forlod forligskredsen i forbindelse med valget af kampfly. De mente simpelthen ikke at finansieringen hang sammen. De vil derfor kun med, hvis der kommer flere penge til forsvaret. Og hvis der gør det, så har missilradar høj prioritet – men ikke højeste prioritet.

Hos Dansk Folkeparti – der er og fortsat ønsker at være en del af forsvarsforligskredsen – er man ganske skeptisk overfor projektet, som de mener vil provokere Rusland unødigt, selvom det ikke kan nedskyde russiske missiler. Hos S og V er man til gengæld “hooked” på projektet. Hvor de radikale står er mere usikkert.

Den uafklarede politiske situation afholder dog ikke Søværnet og forsvarsindustrien fra at snakke om missilforsvar og nye radarer. Noget af den snak lagde nytkampfly.dk ører til, da vi mødtes med den hollandske radarproducent Thales og den danske radarproducent Weibel.

Den nuværende Smart-L radar på taget af helikopterhangaren på Niels Juel. Foto: Andreas Krog.

Den nuværende Smart-L radar på taget af helikopterhangaren på Niels Juel. Foto: Andreas Krog.

Thales forsøger at fremstille sig selv som favoritten, da de har leveret den nuværende Smart-L radar. Den skal godt nok skiftes ud, men den nye Smart-L EWC-radar vil være magen til dem, som hollænderne har på deres fire skibe. Desuden er vi i bedste F-35-stil allerede med i en studiekreds, der undersøger hvad Smart-L EWC-radaren kan bruges til. Her sidder også hollænderne, tyskere og folk fra det amerikanske forsvars missilagentur.

Kritikerne peger dog på, at når Thales-radaren skal tracke ballistiske missiler, så bliver den låst fast til at kigge i den retning hvorfra missilet kommer. Så kan den ikke bruges som radar til områdeluftforsvar. Ganske enkelt fordi den så ikke kører 360 grader rundt.

Desuden kan man have sin tvivl om hvorvidt Smart-L EWC-radaren er i stand til at skelne debris og sprænghoved fra hinanden. Især hvis vi taler nogle af de mere “drilske” typer af ballistiske missiler, hvor de måske deler sig op i flere sprænghoveder eller udsender decoys og/eller flares. Fra flere sidder peger man på, at studiet af Smart-L EWC-radaren sandsynligvis vil dokumentere det. Hollænderne vil være tvunget til at beholde deres Thales-radarer, mens tyskerne sandsynligvis vil gå solo med en anden løsning fra en anden producent.

Ved at vælge en selvstændig radarenhed, som den danske Weibel tilbyder, så får man dels en radar, der kan “låses” uden det går ud over evnen til at levere radardækning til områdeluftforsvar. Det vil den eksisterende Smart-L radar stadig tage sig af. Dels får man en radar, der er bedre til at skelne tingene fra hinanden. Det er nemlig hvad Weibels radar er skabt til den. Den bruges blandt andet af US Navy i forbindelse med testaffyring af ballistisk atommissiler fra ubåde.

Modsat, så kan det måske være svært at finde plads til Weibel-radaren på skibet. Weibel siger dog, at de har en løsning på det problem. Og at de har fortalt Søværnet om det. Hvis der kunne findes plads til en mobil radar fra eksempelvis Weibel, så ville det have den fordel, at vi kunne nøjes med at købe én radar, som vi så flyttede rundt mellem de tre fregatter. Lige nu ligger det i kortene, at der kun bliver bevilget penge til én radar. Så kunne det måske være praktisk, hvis den kunne flyttes rundt mellem skibene.

Det forlyder dog, at Søværnet ikke er videre vild med at få en ekstra radar ombord på skibet og skulle finde plads til den. Weibel mener dog, at man også er i stand til at levere en radar, der kan erstatte den nuværende Smart-L radar og både bruges til områdeluftforsvar og detektering af ballistiske missiler. Altså præcis det samme som Thales’ Smart-L EWC-radar. Den skal så sidde der hvor Smart-L radaren sidder i dag. Skeptikere peger dog på, at Weibel ikke har erfaring med radar til områdeluftforsvar.

Der kan også være et issue omkring de frekvensbånd, som de forskellige radarer bruger. Thales’ Smart-L radar bruger L-båndet, mens Weibels radar bruger X-båndet. Det samme bånd som meget af skibets andet udstyr, så der kan være en risiko for interferens. Det er også noget af det, der eftersigende er med til at gøre Søværnet skeptisk overfor Weibels løsning.

Thales og Weibel fik mulighed for at præsentere sig selv og sin løsning ved konferencen på Niels Juel, men der er også andre radarproducenter, som potentielt kunne tænkes at finde det interessant at levere en eller flere radarer til de danske fregatter. Det er selskaber som Lockheed Martin, britiske BAE Systems, amerikanske Raytheon samt israelske Elta og måske en række andre.

Lockheed Martins AN/SPY-1 radar er en del af AEGIS-systemet på de amerikanske krydsere af Ticonderoga-klassen og destroyere af Arleigh Burke-klassen. AEGIS er den samlede pakke af radar, kontrolsystemer og missiler nødvendigt til at detektere og nedskyde ballistiske missiler. Radaren bruger S-båndet og består af fire fastmonterede oktogon’er med en diameter på omkring 3,65 meter, der sidder på siderne af skibene. På den måde kan de kigge i alle retninger på samme tid. De norske fregatter af Fridtjof Nansen-klassen har en mindre version af AN/SPY-1 radaren, som har en diameter på cirka 2,43 meter.

Lockheed Martin-radaren anvendes også af Spanien, Australien, Sydkorea og Japan. Næstefter USA, så er Sykorea og Japan de to lande, som er længst fremme i skoene i arbejdet med at kunne detektere og nedskyde ballistiske missiler. Det skyldes naturligvis naboskabet med Nordkorea.

Hos Raytheon har man fået penge af US Navy til at udvikle en efterfølger til AN/SPY-1 kaldet AN/SPY-6. Det er også Raytheon, der laver de SM-2 og SM-3 missiler, som skal bruges til henholdsvis områdeluftforsvar og til at nedskyde de ballistiske missiler, hvis ens skib skal være fuldt udrustet til at forsvare sig selv, detektere indkommende missiler og i sidste ende nedskyde dem.

Flere fugle synger om, at Danmark sandsynligvis kører en prækvalifikationsrunde i starten af 2017 for at finde ud af hvem der kunne være interesseret i at byde ind, med hvad og til hvilken pris. På den måde har man et kvalificeret input at komme med, når/hvis partierne efterspørger det ved efterårets forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

Det var hvad vi i første omgang har fundet ud af om nogle af de løsninger, som Danmark kan tænkes at ville kigge nærmere på. Mon ikke dette indlæg afføder flere invitationer til en sodavand og en snak om andre potentielle kandidaters løsninger.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

17 Comments for this entry

  • Thomas Larsen siger:

    Af hvad jeg har læst, bliver Ruslands kommende S-500 SAM’s bygget til også at kunne håndterer ballistiske missiler – måske endda lavtgående satellitter – se f.eks.:

    http://www.military-today.com/missiles/s500.htm

    … så det er vel lidt dobbeltmoralsk, hvis de beklager sig over, at NATO er i gang med at opbygger deres eget værn(?).

  • Halken siger:

    @Andreas

    Du bør bestemt overveje at lade dig invitere på sodavand af Raytheon og LM, så vi kan høre lidt mere om hvad de kunne tænkes at ville byde ind med. Raytheon bygger SPY6, som måske kunne være interessant i forhold til BMD opgaven i en eller anden konfiguration. Den består af moduler og jo fler der er, jo bedre opløsning og rækkevidde får den.

    LM har udviklet en lignende radar, da de også fik en udviklingskontrakt på SPY6, men USN valgte Raytheons løsning. Begge er modulbaserede s-bånds radarer. LM har brugt deres koncept til at bygge Long Range Discrimination Radar (LRDR), men den kan skaleres, så en mindre udgave kunne bestemt være interessant for fregatterne.

    Det kunne være at du skulel give de to og BAE mulighed for at lave gæsteindlæg.

    http://lockheedmartin.com/us/products/lrdr.html

  • Halken siger:

    @TL Putin er imod alt. Der behøver ikke være nogen fornuft i det.

  • Halken siger:

    Og Aegis er kun battle management systemet, dvs eksl radar og missiler.

  • Andreas siger:

    @Halken: Aegis Combat System er Battle management systemet, mens Aegis Ballistic Missile Defense System er hele pakken.

    https://en.m.wikipedia.org/wiki/Aegis_Ballistic_Missile_Defense_System

  • Strukovitz siger:

    There are some misunderstandings in this article. Once the SMART-L EWC has detected a BM it is able to track it 360 degrees around, while still performing the search for other ballistic missiles. In the mean time it performs the search for air targets also 360 degrees around supporting air defence.

  • Halken siger:

    @Andreas

    Det er ikke helt korrekt, da BMD systemet ikke er låst til en bestemt type radar eller en bestemt type missiler. Det er hele ideen i det, nemlig at et skib fx i Sortehavet er sensor, mens at er et missil fra en fx jordstation i Polen der laver den aktuelle intercept. Så der er sensorer og shooters og de behøver ikke være det samme, og de er linket til BMD systemer som Aegis baseline 9 (der er den BMD kapable version af skibsudgaven), Aegis Ashore og med tiden også andre BMD kapable C&C systemer som Termas C Flex.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken og Andreas
    Aegis BMD og Aegis Combat System er sådan set det samme.

    Som udgangspunkt har alle US Navy’s destroyere og krydsere Aegis Combat System (https://en.m.wikipedia.org/wiki/Aegis_Combat_System) der består af sensorer, våben og C2 systemer. Dette gør dem i stand til at udføre et antal missioner, blandt andet AAW, ASW etc.

    Et antal af disse skibe har fået en opgradering, der gør dem i stand til også at lave BMD, hvorved deres Aegis Combat System er opgraderet til Aegis BMD (https://en.m.wikipedia.org/wiki/Aegis_Ballistic_Missile_Defense_System)
    En af opgraderingerne fra fra “standard” Aegis til Aegis BMD er blandt andet en ny signalprocessor til SPY-1 radaren, så den kan detektere, tracke og diskriminere ballistiske missiler.

    Det som Halken kalder battle management systemet, er det som hedder Aegis Command & Decision, i daglig tale Aegis C&D, men det er en del af selve Aegis systemet (Aegis Combat System og/eller Aegis BMD).

    I modsætning til C-Flex i det danske søværn er Aegis et meget mere lukket system, med en helt anden arkitektur. Derfor består et Aegis system altid af C&D, SPY-1 mfl. MK-41 VLS etc.

    @Halken
    Aegis Baseline 9 er bare én baseline der kan BMD. Jeg mener at den første BMD funktionalitet kom ifm baseline 5 eller 6, men er blevet forbedret over flere iterationer.
    Som en del af Aegis baselines findes der versioner af Aegis C&D, eksempelvis er Aegis C&D version 5.0 ifm. baseline 9.

  • Simon Petersen siger:

    @Stukuvitz,
    Yes, you are correct. However, it depends on which threat the radar is tracking. Certain threats will have to be tracked in the “stare” mode for the radar to be able to deliver sufficient track quality. In that case, the radar is not rotating and the 360 degrees coverage is performed by the APAR.

  • Simon Petersen siger:

    @Thomas Larsen

    Spot on… Prøv at google missilforsvarssystemerne A-135 og A-235. Dem går de også lidt stille med dørerne omkring 😉

  • Christian siger:

    “…Weibels radar bruger X-båndet. Det samme bånd som meget af skibets andet udstyr, så der kan være en risiko for interferens. Det er også noget af det, der eftersigende er med til at gøre Søværnet skeptisk overfor Weibels løsning.”

    Er det ikke bare et spørgsmål om at få en Weibel radar smækket på et skib, og få det testet? Hvis det virker kunne der jo ligge et betydeligt eksportpotentiale.

    Placeringsmæssigt kunne man måske erstatte den éne, eller begge, de to CEROS-200 ildledelsesanlæg med en af de større Weibel-radarer, og dermed lave et forholdsvist “lille” indgreb i skibet.

    Nogle af de mindre Weibel radarer ser ihvertfald ud til at kunne bruges til ildledelse: http://www.miltechmag.com/2015/09/dsei-2015-sensor-teaming.html

  • Simon Petersen siger:

    @Christian

    “Er det ikke bare et spørgsmål om at få en Weibel radar smækket på et skib, og få det testet?”
    Lidt forenklet sagt, så er der ikke noget, der er “bare”. Den slags tager rigtig lang tid at planlægge og gennemføre. Man kan spørge om det virkelig er noget forsvaret skal bruge tid og kræfter på mhp at skaffe Weibel eksport?

    “Placeringsmæssigt kunne man måske erstatte den éne, eller begge, de to CEROS-200 ildledelsesanlæg med en af de større Weibel-radarer, og dermed lave et forholdsvist “lille” indgreb i skibet.”
    Nu er det jo ikke en ildledelsesradar søværnet skal have. Derudover kan man ikke sammenligne en ildledelsesradar med en IAMD/BMD radar, hverken i funktionalitet eller i størrelse.

  • Christian siger:

    @ Simon Petersen

    Hvis alternativet er at man bare fejer en forholdsvis enkel løsning af bordet, altså en supplerende radar istedet for udskiftning af en allerede monteret, så kunne det være værd at kaste nogen ressourcer efter en afprøvning.

    Og selv, hvis Weibels radar ikke vurderes at kunne det BMD vi har brug for, så kunne det være værd at undersøge hvad Weibels radarer kan som ildledelsesradarer. Hvis det så ellers passer at de skulle være førende på den type radarer.

    Det er jo den måde at de fleste af de systemer, som vi importerer, er blevet til, i et samarbejde med deres eget lands flåde. Hvis den danske flåde aldrig havde turdet ofre ressourcerne på at installerer og afprøve Terma’s systemer, så havde firmaet jo nok været en dårligere stillet i forhold til deres udenlandske konkurrenter.

  • Hepe siger:

    Vi kan ikke håndtere mere brede, før vi får mere dybde i den nuværende organisation.

    Tag jer sammen…

  • Simon Petersen siger:

    @Christian

    Det er muligt, at løsningen er enkel, men det er afprøvningen ikke. I hvert fald ikke, hvis det skal være en grundig afprøvning, der undersøge alle risikoelementerne etc.

    Hvorvidt Weibel også skulle levere ildledelsesradarer (som er en helt anden radar en BMD radaren) har jeg intet forhold til. Det må være fuldstændig op til FMI og søværnet. Jeg har dog svært ved at finde argumenterne for, hvorfor man skulle erstatte de nuværende systemer, der performer som de skal og forventes.

  • Halken siger:

    @Andreas

    Kommer der noget om de andre radarer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *