Er der reelt et behov for at gøre en eller flere af de tre danske fregatter i stand til at detektere ballistiske missiler sendt afsted fra slyngelstater mod Europa?

Eller er det et kunstigt skabt behov? Handler det snarere om at levere noget til NATO-samarbejdet, som kan få de øvrige NATO-lande til at stoppe med at brokke sig over, at vi bruger under to procent af vores BNP på forsvar?

Det spørgsmål sidder man som skatteyder unægteligt tilbage med, efter at omkring 100 mennesker fra den danske forsvarsindustri, søværnet, medier, politikere og andre med en eller anden form for aktie i diskussionen om ballistisk missilforsvar fredag var samlet til konference på fregatten Niels Juel i Københavns Havn.

De tre danske fregatter af Iver Huitfeldt-klassen er i dag ikke udstyret med den nødvendige radar til at detektere indkommende ballistiske missiler, ligesom de heller ikke har de såkaldte SM3-missiler til at skyde de indkommende missiler ned. Søværnet kunne frygtelig godt tænke sig at få radaren, som alt efter hvilket fabrikat man vælger, enten er en helt ny radar eller en erstatning for den eksisterende Smart-L radar. Når man så detekterer et indkommende missil, så giver man besked til andre landes enheder, som så sørger for at skyde det ned.

På NATO-topmødet i Wales i 2014 meddelte daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt faktisk de andre NATO-lande, at Danmark havde truffet en principbeslutning om at installere ballistisk radarkapacitet på mindst en af vores fregatter.

Hvad er det så for en trussel, som radaren kunne være med til at beskytte os i mod? Jo, det var ifølge en embedsmand fra Forsvarsministeriet lande som Iran og Nordkorea – og ikke så mange andre. Ballistiske missiler, der sendes ud af atmosfæren og tilbage igen er trods alt for avanceret til Islamisk Stat. Og vores systemer er omvendt ikke avancerede nok til at kunne skyde russiske missiler ned. Så den nærmeste trussel – Rusland – kan vi ikke beskytte os imod med missilradaren.

Som skeptisk skatteyder kan man ikke undlade at bemærke, at forholdet mellem Vesten og Iran er blevet kraftigt forbedret siden 2014. Så man kunne argumentere for at truslen fra Iran er aftagende. Og mon ikke Nordkorea ville skyde på Seoul og Tokyo før de sendte et missil afsted mod København.

Desuden vil hele det europæiske luftrum være dækket ind, når USA i 2018 indvier et landbaseret ballistisk missilforsvarssystem i Polen.

Når man hører argumenterne fra tilhængerne af missilforsvaret, så er det da også ofte helt andre ting de slår på. Så handler det snarere om at det missilforsvar er en forsikring mod en trussel. Om det er den største trussel mod Danmark betyder så mindre. Og at det vil give os en høj stjerne i NATO.

“Med missilforsvar træder vi tættere på kernen af NATO-samarbejdet,” understregede centerleder Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet ved konferencen.

Han blev suppleret af chefen for Forsvarsministeriets nyoprettede kontor for missilforsvar, Joachim Finkielman.

“Med missilforsvar kan vi bidrage med noget, som kun ganske få NATO-lande har,” sagde Joachim Finkielman på konferencen. Han pegede på at det ville give politisk tyngde i NATO og bidrage til den vigtige byrdefordelingsdebat, hvor Danmark med sine 1,2 af BNP i dag er en smule presset, når det emne står på dagsordenen.

Konferencen rummede også en politisk debat, hvor det stod klart, at partierne står ret splittede. Hos Venstre og Konservative er man store tilhængere af missilforsvaret. Og argumenterne for handler netop om at forsikre sig mod en ukendt trussel og bidrage med noget til NATO.

“Det er vigtigt at forberede sig mod en ukendt trussel. Og vigtigt at bidrage med noget til NATO,” sagde de konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, der fik opbakning fra Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen:

“Når vi har tegnet den forsikring der hedder NATO, så er det naturligt at vi bidrager.”

Hos SF og Dansk Folkeparti er man henholdsvis lodret imod og ganske skeptisk. I SF er man bange for, at det vil blive opfattet af Rusland som en voldsom provokation.

“Sikkerhedspolitik handler meget om andres opfattelse af en som en trussel. Derfor er det her en meget farlig kurs. Det er spild af penge og i værste fald vil det medføre oprustning,” understregede SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen.

I Dansk Folkeparti var forsvarsordfører Marie Krarup heller ikke solgt på ideen. Partiet frygter, at Rusland vil tolke det som en oprustning, som de så vil svare igen på. Derfor bør man i stedet styrke territorialforsvaret. Og radarbidraget er langt fra det eneste, som det danske forsvar står og mangler, mener Dansk Folkeparti.

“Lige nu har vi så mange andre ting, der brænder på i forsvaret,” sagde Marie Karup efter hun var færdig med at skosse Rasmus Jarlov og de konservative for have forladt forsvarsforligskredsen i forbindelse med kampflyindkøbet.

Netop de konservative gjorde da også opmærksom på, at godt nok var de tilhænger af missilforsvaret. Det har høj prioritet hos de konservative, men ikke højeste prioritet, fastslog Rasmus Jarlov, der gerne vil med i næste forsvarsforlig.

“Vi vil gerne være med, hvis der kommer flere penge til forsvaret,” fastslog Rasmus Jarlov.

Venstre og Socialdemokratiet har tidligere stået 100 procent bag ideen om at stille med det lovede radarbidrag, mens de radikale er mere skeptiske. Nu venter en periode på mere end et år frem til næste efterårs forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. I den periode bliver det spændende at se om nogen af modstanderne af radarbidraget begynder at bløde op, så der måske kan opnås et kompromis, hvor de så får andre indrømmelser til gengæld. Det er især Dansk Folkeparti, som man skal holde øje med.

Bedømt ud fra mundhuggeriet mellem Krarup og Jarlov under den politiske debat, så kunne Dansk Folkeparti måske tænkes at stille krav om, at de Konservative ikke skal have lov at komme med i næste forsvarsforlig.

Nu må vi se. Spændende bliver det i hvert fald at følge. I mellemtiden arbejder flere radarproducenter videre med at tale varmt for deres produkter – hvis vi skulle beslutte os for at købe dem. Nytkampfly.dk har talt med to af de radarproducenter, som bejler til Danmark. Hvad de havde at sige, ser vi på i den kommende uge.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

7 Comments for this entry

  • I en verden der i stigende grad er præget usikkerhed og hvor eks. Nordkorea målrettet søger at udvikle interkontinentale nukleare missilsystemer er missilforsvaret en naturlig udvikling af vores forsvar! Hvis Putin ser det som en trussel kan han jo bare lade være med at “låne” sit militær ud til frivillige som han påstod tilfældet var på Krim og i Ukraine. Mente V det alvorligt med at NATO er en forsikring er deres sikkerhedspulje på 2,2 mia i 2025 planen jo skræmmende lidt og langt fra målet på 2%. Er dog enig at BNP målemetoden er skæv men hvilken forsikringsdækning skal vi frasige os? I min verden skal 2% målet og NATO’s kapacitetsredegørelse og anbefaling tages alvorligt. Troværdighed skal bygges på mere end topmødeerklæringer og skal følges op med handling!

  • Jack siger:

    Det er sigende, at kun folk med baggrund i et statskundskabsstudie og nysgerrige tekniknørder kan mønstre argumenter for BMD radar på en dansk fregat. De sømilitære fagfolk med praktisk indsigt i det aktuelle behov for at færdiggøre fregatterne og få dem stabile er helt stille på nær formidling af indlærte lines to take fra det niveau, der skal tænke politisk.

  • Halken siger:

    Det er et politisk spørgsmål og ikke et militært, så de holder mund og lader politikerne snakke. Sagen er at der ikke er den store trussel mod DK her, men alliancemæssigt kan der være en masse goodwill i det og det kan bruges til at fjerne fokus fra de 14 mia kr vi ikke bruger hvert år på forsvaret.

  • Halken siger:

    Men spændene at se hvad radar-firmaerne kommer med – jeg håber også at Andreas har taget fat i Raytheon og LM.

  • Anker Steen Sørensen siger:

    Diskussioner og drøftelser om indkøb af de nye kampfly er vel heller ikke endeligt afgjort. Det er absolut relevant at stille spørgsmålet om beslutningen om type og antal også betyder at de kan løse/udføre de ønskede opgaver. Der er kun købt 21, Af disse kommer 5 aldrig til Danmark. Så er der 16 tilbage. En optimistisk rådighedsgrad på 70% betyder der er 11 tilbage. Ud af dem 4 til afvisningsberedskab (heraf 2 i reserve). Så er der 7 tilbage til daglige flyvninger og udsendelse i internationale opgaver. Og er F-35 overhovedet egnet til luftforsvarsoperationer?

  • Halken siger:

    Der er gære i grøden ude i verden. Polen overvejer Patriot og MEADS, mens at Sydkorea har sat THAAD ind og vil opgradere deres aegis til BMD.
    http://nationalinterest.org/blog/the-buzz/the-next-great-arms-race-here-missiles-vs-missile-defense-17627

  • Christian siger:

    Kort sagt, nej.

    Det er en penge maskine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *