Det vakte gevaldig opsigt ikke mindst i medierne, da de mekanikere, som var udsendt sammen med de danske F-16 fly til Mellemøsten i august sidste år i et brev til forsvarsministeren gav udtryk for, at de ikke kunne holde til mere. De havde brug for en timeout. F-16 flyene er efterhånden så vedligeholdelseskrævende og antallet af flymekanikere er så få, at de i august fik nok og råbte vagt i gevær.

Den nytiltrådte forsvarsminister Carl Holst valgte at blive liggende i hængekøjen og læse briefingbøger for at forstå det område, som han kun nåede at være minister for i 93 dage. Det udløste en heftig kritik og var vel reelt den første sag, som sammen med andre sager førte til, at han til sidst trak sig som minister.

Ude i virkeligheden blev der nedsat en arbejdsgruppe til at se på problemet med manglen på flymekanikere i Forsvaret.

Flyvevåbnets militære flymekanikere fordelte sig i 2015 med ca. 100 ved Air Transport
Wing, ca. 230 ved Helicopter Wing og ca. 180 ved Fighter Wing. Flyverstaben vurderer, at der er behov for yderligere ca. 70 flymekanikere, såfremt samtlige pålagte opgaver skal løses. Behovet for flymekanikere varierer mellem Fighter Wing Skrydstrup, Helicopter Wing Karup og Air Transport Wing Aalborg. Air Transport Wing
Aalborg mangler således kun én flymekaniker for at opfylde deres behov på 100 flymekanikere, mens
Helicopter Wing Karup og Fighter Wing Skrydstrup har brug for henholdsvis 30 og 38 flere
flymekanikere.

Det betyder, at der er behov for at øge antallet af mekanikere ved Helicopter Wing med 13 procent og med over 21 procent hos Fighter Wing Skrydstrup, hvor knap hver sjette mekanikerstilling er ubesat. Det er altså her hos de aldrende og stadig mere vedligeholdelseskrævende F-16 fly, at mekanikermanglen er størst. Fly som efter godt syv måneders pause sammen med mekanikere og piloter er sendt på international mission igen.

I notatet “Katalog over mulige løsninger vedrørende rekruttering og fastholdelse af flymekanikere“, som nytkampfly.dk har fået aktindsigt i, kom arbejdsgruppen i december 2015 frem til at der er behov for flere mekanikere til at skrue på flyene:

“Forsvaret vurderer at have behov for flere flymekanikere ved Flyvevåbnets flyoperative wings og Forsvarets Hovedværksteder i Aalborg. Vurderingen er baseret på faktorer som øget aktivitetsniveau og vedligehold af fly samt kommende projekter som fx levetidsforlængelse af F-16 og implementeringen af nyt kampfly. Samtidig er der ved disse tjenestesteder en stigende uforudset afgang af bl.a. flymekanikere.”

I notatet/kataloget opremser arbejdsgruppen en række løsningsforslag:

– Øget tildeling og anvendelse af lønsum (decentral løndannelse) til at understøtte
en generel fastholdelse af de militære flymekanikere samt ved særligt
prioriterede konkrete projekter, fx levetidsforlængelsen af F-16.

– De tre wings* og Forsvarets Hovedværksteder etablerer under hensyntagen til
typeuddannelse, certificering mv. et systematisk samarbejde, som muliggør
udlån af flymekanikere mellem myndighederne i forbindelse med særligt
belastende arbejdsopgaver af længerevarende karakter.

– De tre wings* og Forsvarets Hovedværksteder øger anvendelsen af ufaglærte og
andre personalegrupper, herunder gennem opkvalificering med fx
flymekanikeruddannelsens A-licens. I den forbindelse kan der etableres gradvis
videreuddannelse af flymekanikere med A-licens samt af flymekanikere med Blicens
til højere certificeringer.

– De tre wings* og Forsvarets Hovedværksteder prioriterer i dialog med
flymekanikerne effektiv arbejdstilrettelæggelse, så mest mulig arbejdstid
anvendes på mekanikerarbejde og mindst mulig tid på administrative opgaver.

– De tre wings* tilbyder militære flymekanikere og lærlinge ansat på K35 kontrakter
ansættelse på langtidskontrakt, indeholdende en individuel pakkeløsning.

– Forsvarsministeriets Personalestyrelses projekt vedrørende rekruttering inden for
tekniske fagområder, herunder flymekanikere, iværksættes snarest muligt.

* Helicopter Wing på FSN Karup, Fighter Wing på FSN Skrydstrup og Transport Wing på FSN Aalborg.

Forslagene er konkretiseret og vurderet i en såkaldt aktionsliste med i alt 18 initiativer, som er vurderet på forventet effekt på mekanikermanglen. Tiltagene er inddelt i fem kategorier, som er arbejdsbelastning, rekruttering af flymekanikere, fastholdelse af flymekanikere, lønforhold og forholdene omkring Forsvarets uddannelser til flymekanikere.

Tre af de 18 tiltag vurderes at have mindre effekt på mekanikermanglen. 14 tiltag vurderes at have en mellemstor effekt på manglen og kun ét tiltag vurderes at have stor effekt. Det er ikke overraskende at få de 23 ældre flymekanikere, som står overfor pension i perioden 2016-2020 til at blive længere.

At typevalget af kampfly har trukket ud kan dog være med til at forværre problemet med mekanikermanglen. Der er nemlig grænser for lang tid man kan holde på de ældste mekanikere. Mon ikke de fleste senest gerne vil være ude vagten samtidig med de sidste F-16 fly i 2024. Det vil sige, at det primært vil være de yngre mekanikere med 10 år eller mere tilbage på arbejdsmarkedet, der skal sendes til USA for at lære at skrue på de nye danske F-35 fly. Og det er ikke noget man lærer på en uge. Det er langvarige udstationeringer hvor man ikke kan deltage i det almindelige vedligeholdelsesarbejde hjemme i Skrydstrup eller drage ud med F-16 flyene på internationale missioner.

Behovet for at blive uddannet til at tage hånd om de nye fly øger derfor behovet for flymekanikere, i det de pensionsmodne forsvinder og de yngre mekanikere er på kursus i USA. Så lur mig om ikke Forsvaret får stor mangel på flymekanikere i perioden 2020 – 2025. For selvom man nu gør noget ved problemet, så har man altså en stor gruppe kommende pensionister, og der er grænser for hvor meget man kan få dem til at arbejde længere. Desuden skriger den civile luftfartsbranche på flymekanikere, som ofte lønnes omtrent lige så godt som kaptajner i det arbejdet i den civile del ofte foregår om natten, når flyene er på jorden.

Det sandsynlige fremtidige problem med mekanikermangel var i øvrigt ikke opstået, hvis vi havde valgt fly i 2008-2009 samtidig med Norge. Så havde vi sandsynligvis fået flyene fra 2017 og frem, hvilket havde betydet, at flere af de pensionsmodne mekanikere havde kunnet give en hånd med og at F-16 var blevet pensioneret før dem.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

13 Comments for this entry

  • Henrik Gormsen siger:

    Hvad med at hyre civil mekanikker kapacitet. Der er da en del af de forhenværende mekanikere der kunne komme ind hurtigt hvis de blev hyret gennem deres nuværende firmaer ??

  • Troels christensen siger:

    Man kan desværre ikke bare hyre civile da folk stadig skal oplæres og det er meget svært at finde folk som vil gå meget ned i løn end hvad de kan tjene civilt
    Angående de forskellige tiltag så virker de på papiret men mange af dem bliver anset som fjollede og umulige at gennemføre på gulv niveau

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Forskellen på mangel af mekanikere mellem de 3 wings afspejler tydeligt at det er lettest at rekruttere folk hvis man ligger nær en stor by med alt hvad den tilbyder. Hvordan man vil overkomme det problem bliver spændende at se.

  • MadsT siger:

    Forsvaret lider selvfølgelig under den politiske styring, som ikke rækker længere end til næste forsvarsforlig. Det er svært at genetablere tabt kapacitet i samme tempo som det afskaffes. Desværre var det Draken og Karup der måtte betale prisen for murens fald, idet der ike blev købt erstatningsfly og flyvestationen var droslet ned til T-17 aktivitet i næsten 10 år. Desværre, fordi man inden for flyvevåbnet ikke kan forestille sig et Karup uden fly….! Da Værløse og Vandel skulle lukkes, burde man have konsolideret alle F-16 på Skrydstrup med det samme. Det med en eskadrille i Aalborg vidste alle kun holdt til næste forlig. Samtidig skulle alle helikoptere og transportfly være placeret i Aalborg. Aalborg og Skrydstrup var fuldt fungerende flyvestationer med kapacitet til de antal stel og operationer der køres. Så havde man haft stabilitet fra starten af reorganisationen og man skulle ikke bruge kræfter på genopbygning af Karup.

  • Halken siger:

    Flyt hele baduljen til Karup og luk alt det andet. At placere F35 i Skrydstrup af lokale hensyn er helt ude i skoven.

  • Allan Bager siger:

    Lars Henrik

    I fortsættelse af det vil jeg foreslå man lukker Karup og Skrydstrup og koncentrere det fremtidige flyvevåben på Aalborg og i Tirstrup, da de to flyvestationer ligger i nærheden af store byer hvor folk vil være …

  • Halken siger:

    Ikke noget dårligt forslag. Men mon ikke at jorden i Aalborg er mere værd end den i Karup, hvor at der i forvejen er helikoptere og nato. Samler man det hele der, kan man lukke de to andre. Med motorvejen over silkeborg, er vil der kun være en times transport til Århus, og lidt mere til Aalborg.

  • Golf Oscar siger:

    @Allan Bager

    Super dårligt forslag Allan. De sidste 2 gange man lukkede en Flyvestation (Værløse) eller en kapacitet (Da man flyttede F-16 fra Aalborg til Skrydstrup), da regnede man med at alle mekanikere blot ville følge med. Realiteten var at kun et fåtal valgte at flytte med jobbet, måske fordi konen havde et godt lønnet job, man ikke ønskede at rykke familien op med roden eller at man ikke ønskede at flytte langt væk fra fra famile og venner.

    Man bør lære at de fejl man tidligere har begået. Hvis folk siger at de skrider hvis arbejdspladsen flyttes, så må man hellere lytte til dem frem for at tænke at de nok ikke vil gøre alvor af det.

    Næste ting er at det ikke nytter noget at lukke flere flyvestationer, da flyvevåbnet også har behov for alternative flyvepladser i tilfælde af dårligt vejr på eksempelvis Skrydstrup. Så nytter det ikke at man ikke kan flyve (lande). Man kan selvfølgelig lande på de civile pladser, men de er ikke så vilde med at man lander med armerede fly (afvisningsberedskabet). Desuden mangler de faciliteter som bremsekabler og sikringsvolde, men det kan jo anskaffes.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    I de områder hvor man ligger langt fra et stort byområde, ville det være naturligt at man søgte tæt samarbejde med skolesystemet, og henvendte sig til de årgange, som skal til at vælge uddannelse – Hvis man gør det til en fast rutine hvert år, så vil man få folk som ønsker at blive i området.

  • Steen Morthorst siger:

    Sålænge der er omkring 20.000 i forskel i månedsløn på civile og militære teknikere, tror jeg ikke nogen andre forslag vil hjælpe på problemet BUM !! 🙂

  • bengt78 siger:

    Det er da bare utroligt man kan holde på folk med så stor lønforskel??

  • Troels Christensen siger:

    ja det er jo det de ikke kan og derfor har vi problemet med stor mangle på flymekanikere
    det gør det så ikke bedre at de har over halveret lønnen for nye elever under 25
    fjernet muligheden for at blive tjenestemand samt CU for nye folk

  • Jack siger:

    Fine rationelle analyser ovenfor (rekruttering, løn, fastholdelse mv.), men I glemmer, at placering af Forsvarets tjenestesteder er politiske valg, og at de indgår i politiske studehandler som betaling for indrømmelser på andre områder.

    I kan derfor afskrive muligheden for, at der tages de hensyn, der tjener Forsvaret bedst.

    Desværre er realiteterne, at Forsvaret ikke kan driftes/drives efter almindelige markedsøkonomisk fornuft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *