Den længe ventede analyse af Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis er særdeles spændende læsning og man fornemmer tydeligt, at her har været arbejdet grundigt med tingene. Hver en sten er blevet vendt og analysen er suppleret af en række interessante bilag med blandt andet analyser af mulighederne for at anvende satellitter og UAV’er samt en særdeles spændende rapport om den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.

Analysen, der blev offentliggjort mandag, er meget konkret i sine kortsigtede anbefalinger, og opremser en lang række initiativer, som kan iværksættes omkostningsfrit eller inden for den ramme på 120 mio. kroner om året, som er sat af til at gennemføre forslag fra analysen.

Analysen peger desuden på en række materieloprustninger, som det vil være hensigtsmæssigt at foretage. Den første er isbryder-kapacitet:

”Den gennemførte analyse peger på, at det i relation til en række opgaver vil være hensigtsmæssigt med rådighed over en isbrydende skibskapacitet. Det gælder fx forskningsstøtte nord for Grønland om sommeren, eftersøgnings- og redningsopgaver samt suverænitetshævdelse. Af oversigten på den følgende side fremgår, at Danmark er den eneste arktiske kyststat, der ikke råder over en isbryder til eksempelvis forskningsstøtte nord for Grønland om sommeren, eftersøgnings- og redningsopgaver samt suverænitetshævdelse. En sådan anskaffelse indgår for nærværende ikke i Forsvarets langsigtede materielplan.”

En anden kapacitet, som kunne tænkes at være rar at have i fremtiden, er ifølge rapporten lufttankningskapacitet.

”Lufttankning vil i sagens natur give længere rækkevidde og dermed både øget operativ fleksibilitet og øget sikkerhed for de pågældende fly og helikoptere. Lufttankning er dog ikke en generel forudsætning for at anvende fly eller helikoptere i alle egne af Grønland – men uden lufttankning må operationerne planlægges og gennemføres under hensyntagen hertil. I denne forbindelse kan det være umuligt at nå områder i Grønland langt fra etablerede lufthavne. På denne baggrund vil det være meningsfyldt at se nærmere på mulighederne for adgang til lufttankning som kapacitet,” fremgår det af rapporten.

Og vi kunne starte med at gøre vores eksisterende C-130’ere i stand til at agere flyvende tankstation.

”Det vil være muligt at montere lufttankningsudstyr på Flyvevåbnets eksisterende C-130-fly og anvende disse til lufttankning af bl.a. helikoptere. I forbindelse med den tidligere nævnte nærmere analyse af hele transportflystrukturens opgavekompleks og prioriteringen heraf, herunder både nationale og internationale opgaver, vil det derfor være hensigtsmæssigt at inddrage spørgsmålet om lufttankningskapacitet på danske C-130-fly. En sådan kapacitet indgår for nærværende ikke i Forsvarets langsigtede materielplan.”

For det tredje kunne en generel oprustning af lufttransportkapaciteten være hensigtsmæssig.

”Forsvarets lufttransportkapacitet er begrænset og har mange andre opgaver end flyvning i Arktis, herunder internationale operationer. Lufttransportkapacitet er i dag alene til rådighed for Arktisk Kommando i korte perioder, og det må vurderes, at rådighed over tilstrækkelig lufttransport tilstrækkeligt hurtigt vil være en udfordring i forbindelse med katastrofesituationer i Arktis.

Det kan samtidig konstateres, at der også i det daglige vurderes at være behov for at styrke lufttransportkapaciteten til rådighed for Arktisk Kommando, således at opgaveløsningen generelt kan tilføres mere mobilitet, herunder i relation til Slædepatruljen Sirius. I øvrigt bemærkes det, at der i dag udføres langt mere lufttransport til Arktis, end den der udføres som under kontrol af Arktisk Kommando. Det meste udføres som støtteflyvninger fra Danmark. Dertil kommer, at behovet for lufttransport til Arktis er tiltagende.

På baggrund af analysen er det vurderingen, at der er behov for at styrke lufttransportkapaciteten til rådighed for Arktisk Kommando både i den daglige opgaveløsning og i tilfælde af katastrofesituationer. Lufttransportbehovet ved Arktisk kommando består til dels af behov for store transportfly som C-130 i forbindelse med rutinemæssige forsyningsflyvninger eller i tilfælde af redningsaktioner, hvor større personel- og materielmængder hurtigt skal transporteres til og fra katastrofeområdet. Det vurderes imidlertid, at såvel i den daglige opgaveløsning som i forbindelse med indsættelser vil en lang række transportopgaver kunne løses af mindre fly, herunder især kortbanefly, da mange af transportopgaverne ikke kræver et stort transportfly. Styrkelse af lufttransportkapaciteten vil derfor kunne omfatte såvel C-130-fly som kortbanefly. Sådanne anskaffelser indgår imidlertid ikke i Forsvarets langsigtede materielplan.”

Med hensyn til ekstra C-130 kapacitet, så henviser analysen til, at det ville skulle indgå i forhandlingerne i forbindelse med et nyt forsvarsforlig:

”Eventuel anskaffelse af yderligere C-130-fly vil derfor under alle omstændigheder alene være et emne til eventuel overvejelse i forbindelse med kommende forsvarsaftaler. Som led i disse overvejelser kan der gennemføres en analyse af hele transportflystrukturens opgavekompleks og prioriteringen heraf med henblik på at afdække, hvilke muligheder der eksisterer for styrkelse af den arktiske lufttransportkapacitet, herunder ved omprioritering mellem nationale og internationale opgaver.”

Forsvaret lejer i dag fly hos blandt andre islandske Norlandair. Foto: Kenett Nikolai Petersen.

Forsvaret lejer i dag fly hos blandt andre islandske Norlandair. Foto: Kenett Nikolai Petersen.

Til gengæld ville det være mindre kompliceret og billigere at anskaffe kortbanefly, der alene er dedikeret til Arktis-opgaver:

”Tilvejebringelse af kortbanefly vurderes imidlertid at kunne være en attraktiv løsning, som vil give relativ stor effekt for pengene, og som vil gavne løsningen af en række opgaver. Kortbanefly har relativ lang rækkevidde og kan løse en række opgaver, herunder eftersøgning og landsætning af redningspersonel og evakuering af reddede. Flyene kan i kraft af deres udholdenhed opholde sig i mange timer over operationsområdet, og kan udover transportopgaver løse opgaver som for eksempel ledelse af en redningsaktion (On-Scene Coordinator (OSC)). Flyene kan endvidere bære kommunikations-relæudstyr, hvorved flyene i en periode kan afhjælpe de kommunikationsproblemer, som erfaringerne viser, er karakteristiske for operationer i Grønland.

Forsvaret råder i dag ikke over kortbanefly, men chartrer fra gang til gang fly fra private selskaber, som fx islandske Norlandair. Den nuværende mulighed for at anvende kortbanefly svarer dog erfaringsmæssigt langt fra til behovet. Arktis-analysen juni 2016 205 Rådighed over kortbanefly vil endvidere muliggøre beflyvning af langt flere landingsbaner, end C-130 eller store civile transportfly kan beflyve. Der findes således over 70 baner i Grønland, der kan anvendes af kortbanefly.

Kortbanefly vurderes at kunne være en økonomisk attraktiv løsning, såfremt der fokuseres på, at Arktisk Kommando alene skal have rådighed over kapaciteten, som vil kunne leveres af en civil leverandør, fx i form af en rammeaftale om køb af flyvetimer. Den civile leverandør forudses at eje og drive flykapaciteten på sædvanlig vis – Forsvaret indgår blot en aftale om køb af flyvetimer. På denne baggrund vurderes, at det er et muligt og meget hensigtsmæssigt tiltag på kort sigt at købe yderligere flyvetimer med civile kortbanefly, som stilles til rådighed for Arktisk Kommando.”

I forlængelse af dette, kommer analysen ind på muligheden for at udstyre Sirius Patruljen med netop kortbanefly og hurtige både.

”Analysearbejdet har påvist, at der kan udarbejdes et nyt koncept for Slædepatruljen Sirius, hvor Sirius’ særlige kompetencer udvikles og konsolideres, samtidig med at der udnyttes en række nye muligheder, herunder adgang til et styrket situationsbillede, bedre overvågningsmuligheder og øget anvendelse af luftmobilitet med kortbanefly samt mobilitet ad søvejen med hurtige både.”

En fjerde kapacitet, som det på sigt kunne være hensigtsmæssig at se på, er Forsvarets egne landbaserede Seahawk SAR-helikoptere stationeret på Grønland. I dag er den opgave udliciteret til Air Greenland.

”Endvidere kan det overvejes, om det ville være hensigtsmæssigt, om Forsvaret selv løser en del af opgaven med egne helikoptere, hvilket dog i givet fald vil indebære en anskaffelse af yderligere helikoptere, fx i form af en udvidelse af antallet af SEAHAWK-helikoptere.”

Opremsningen her understreger i øvrigt i redaktørens øjne med al tydelighed, at der er andre kapaciteter, som er langt vigtigere at anskaffe i fremtiden, end artilleri. Kapaciteter, som der rent faktisk er brug for til forsvarets opgaveløsning indenfor Kongerigets grænser. Og ikke blot kapaciteter, som vi måske en dag får brug for i en landkrig langt væk hjemmefra.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

41 Comments for this entry

  • Lars R. Hansen siger:

    SAR i Arktis er ikke en for forsvaret af Danmark vigtig opgave – mens det at kunne kæmpe er det – derfor er artilleri uendeligt vigtigere end SAR-kapacitet på Grønland.

    Hvis redaktøren ønsker dansk forsvar nedlagt – og erstattet med et civilt beredskabsorgan – så er artilleri naturligvis ikke en relevant kapacitet.

    Redaktøren har en ret radikal sikkerhedspolitisk opfattelse.

  • Halken siger:

    Jeg kan kun være enig med Lars. I øvrigt understreger en opremsning af en ønskeliste ingenting og kan ikke bruges til at holde det ene frem for det andet og det er slet ikke det rapporten forsøger at svare på. Redaktøren skal passe på sine kæpheste.
    Det de skriver er at der ved store katastrofer…. Læs krydstogtskibe der kommer i vanskeligheder. For min skyld er det ikke vores problem, ingen har bedt dem om at komme.

    Det sagt, hvorfor så udskifte er fungerende SAR redskab med seahawks? Jeg tvivler på at forsvaret kan gøre det billigere en AG, men man kan sende opgaven i udbud og se om forsvaret byder på den. USCG bruger i øvrigt en civil udgave af Seahawken til SAR, så ideen er dog ikke helt dum, da de vil kunne serviceres sammen med søværnets maskiner i Karup.

    Som kortbanefly kunne de kigge på et par USCGs HC-144, evt udbygget med mere militært isenkram, hvis det ønskes.

    De danske isbrydere er vist ikke egnet til Arktiske opgaver og er også sat til salg.

  • Lars Duelund siger:

    Selv om jeg også gerne så et par HC-144 på Grønland, så er den nok lidt for stor til det foreslåede brug. Hvis man ser på Norlandair flåde så har de Twin Otter og King Air B200 og de er dog lidt mindre.
    En eller to Twin Otters burde kunne anskaffes til Grønland for en rimelig penge og kunne give både transport og SAR kapaciteten et løft.

  • Andreas siger:

    @Lars: Den fremtidige opgaveløsning for forsvaret i Arktis er meget mere end SAR. Det er blandt andet suverænitetshåndhævelse og havmiljøovervågning. Ligesom med kampflyene, så kommer de nationale opgaver i første række. Air policing over DK er need to do for kampflyene. INTOPS er nice to do. SAR og suverænitetshåndhævelse indenfor Kongeriget er need to do. Artilleribeskydning under varmere himmelstrøg er nice to do.

    Jeg ønsker ikke forsvaret nedlagt og erstattet med et civilt beredskabsorgan. Jeg ønsker det bare indrettet, så det passer til de opgaver vi ønsker det skal løse i fremtiden.

    Jeg er godt klar over at mange (især hærfolk) synes det er pokkers usexet med det her Arktis og meget hellere vil kæmpe “rigtige” krige med boots on the ground og artilleri. Men Danmark er en stormagt i den region i verden (Arktis, red.), hvor der de næste 10-30 år kommer til at ske flest omvæltninger.

    Isen smelter, nye sejlruter åbner op, der findes måske olie o.a., Kina og andre presser sig på. Det bliver det nye sikkerhedspolitiske hotspot (sammen med det Sydkinesiske Hav).

    Og det er den virkelighed, som det danske forsvar bør indrettes efter. Samtidig med at vi fortsat deltager aktivt i et stærkt forsvar i Østersøregionen.

  • Andreas siger:

    @Halken: Du zoomer ind på den ting, som analysen beskriver mest løst som en mulighed et stykke ud i fremtiden. Analysen opremser en række argumenter for hvorfor det kunne være hensigtsmæssigt.

    Mht isbrydere, så taler man i første omgang ikke direkte om egne skibe, men om isbryderkapacitet. Altså muligheden for at indleje isbrydere i længere perioder end i dag.

    Læs evt. afsnittene om SAR og isbrydere. De forklarer det meget godt.

  • Halken siger:

    @LD, det kunne jeg se i rapporten, men jeg må fastholde min ide om HC-144 eller tilsvarende maritimt patruljefly. Selv lille Island har et. Grunden er at de i rapporten efterlyser fastvingefly til SAR, et fly der kan bære noget last (evt mindske behovet for C130 og Challenger i Arktis) herunder evakuere tilskadekommene og nedkaste udstyr eller redningsfolk til de nødstede, samt at de mangler situational awareness, samt command & control ved større ulykker. Man kan derfor slå flere fluer med et smæk i de svært fremkommelige områder af Grønland med et mere kapabelt fly som HC144 eller tilsvarende. Man kan i øvrigt rydde lastrummet for udstyr og bruge det rent som lastfly, da det er multimission og kan flyve i 9 timer+. Det forstærker dermed de andre redningsassets vi har, da manglende koordinering vil være et af de største problemer ved en større ulykke i ødemarken samt koordinering med JRCC. Det kan sikkert også vidersende sit billede til andre enheder, herunder forsvarets fly og skibe samt koordinere en indsats. Det virker derved som en force multiplier/enabler. Desuden kan det også overtage miljøovervågningen, men også skibsovervågning, så vi frigør faktisk en del andre aktiver. Sådan en ligger i omegnen af 250 mio kr eller halv pris af en C130 eller det samme som en civil 604 og der skal to-tre stykker til for at have kapabiliteten.

    @Redaktøren
    God pointe. Jeg kan godt se at det så giver mening at bruge seahawken og forsvarets mandskab i stedet for AG, da det giver en øget kapabilitet i SAR opgaver.
    Men det er ingen undskyldning for at aflyse indkøbet af artilleri.

    Jeg tror at det store slag bliver det næste forsvarsforlig.

  • Tumms siger:

    Må endnu engang konstatere, at jeg er dybt uenig i redaktørens konklusioner, men jeg er jo også tidligere hærmand (artillerist)og derfor vil nogen måske nok mene, at jeg ikke magter/ønsker at se ud over “eget” værn. Selv mener jeg nu tværtimod sagtens at kunne anskue hele materielanskaffelses processen både nøgtern og velbalanceret.
    Jeg kan sagtens se og i nogen grad forstå, at det i øjeblikket er meget oppe i tiden, at beskæftige sig med grønlandske og arktiske forhold. Klart mere “sexet” – for nu at anvende et af redaktørens egne udtryk – end også at skulle forholde sig til dansk territorial forsvar. Fantastisk som redaktøren har evner til at se ud i fremtiden, hvad og hvor meget materiel man får brug for. Bestemt ikke noget vore politikere har haft held med rent historisk.

    Jeg forstår langt hen af vejen godt den øgede interesse og fokus på det grønlandske og arktiske område. Der er helt bestemt et øget behov for mere militær tilstedeværelse, overvågning og redningsberedskab. Et stort behov der sikker primært skyldes mange års manglende investeringer, ligesom i det øvrige forsvar. Løsningen er i min optik bare ikke at fortsætte slagtningen af andre dele af forsvaret. Jeg ser gerne flere både små overvågningsfly, helikoptere og skibe, men ikke bekostning af andet stærkt tiltrængt materiel. Nej, man kommer altså ikke udenom, at der helt generelt må tilføres flere midler til forsvaret. Og her bliver det spændene, at se om politikkerne har lysten og viljen når det kommer til stykket. Fin stor ønskeseddel man der har udarbejdet vedr. grønland og arktisk, men tvivler fortsat stærkt på om politikkerne vil meget af det, når der skal betales. Vi har pengene i DK, hvis vi VIL, men spørgsmålet er jo så om vore politikker vil. Nok ikke nemt/sexet at skulle sælge vælgerne, samtidig med der spares så mange andre steder.

    Vedr. artilleriet:
    Der er et behov, for selv at kunne træne, som man kæmper. Og lån/leje kan altså ikke altid gøre det, og det kræver også træning mellen mandskab og artillerisystem, samt mellem infanteri og artilleri. De gamle danske M109A3 er nedslidte og burde forlængst have været udskiftet. Nu kan nyanskaffelsen altså ikke udskydes/syltes længere.

    Trods øget interesse og fokus på det arktiske også fra russisk side, så tror jeg desværre fortsat mere potentielle konflikter i Baltikum, Østeuropa og Mellemøsten, samt Afrika. Især Mellemøsten og Afrika, hvis fortsatte og mangeårige problemstillinger i disse år bestemt ikke synes ved at løses eller indikere fred. Derfor finder jeg det fortsat også langt mere sandsynligt, at vores tropper, fly og skibe, i større og mindre grad, i perioder vil være indsat i disse regioner. Men bevares, jeg kan heller ikke forudsige fremtidens trussels- billede, hvilket sådan set er min hovedpointe. Derfor bør vi også opbygge et stærkt og bredspektret forsvar, som kan anvendes både i det kolde nord og herhjemme, samt under varme himmelstrøg.

  • H.B. siger:

    Hej Tummes.
    Dejligt at du tager kampen op med redaktøren.
    Det du skriver er godt skrevet og jeg støtter din holdning 100%.

    Når vi nu kan prale med at vi næsten bruger 1,2 % af bruttonationalproduktet på forsvaret
    Hvor meget går så til miljø skibe osv. Nogen der ved det ?
    Og betaler de andre lande også Miljøskibe mv. Af deres forsvarsbudget.

  • Cphmoose siger:

    @H.B

    Sammenlignet med Norge og Sverige så snyder vi.

    Indsatsen i nord atlanten, miljøberedskabet, dele af farvands overvågningen er kystvagtopgaver og burde pilles ud af forsvars budgettet. Det samme gælder redningshelikopter beredskabe i syd Danmark som også afholdes over forsvarsbudgettet. I Norge betales SAR beredskabet af justitsministeriet.

    Skal man være en lille smule perfid – så er rapportens anbefalinger tæt på fri fantasi i og med at at hele investerings rammen de næste 10-12 år går til JSF. Og så er vi fremme ved den første levetids forlængelse af JSF plus (gen)opbygning af ammunitions beholdning.

    Så vil man prioritere Artis så skal der ufattelig mange ekstra penge til – før man får lukket de huller som er vigtigere end Arktis.

    Cphmoose

  • Lars R. Hansen siger:

    Der er ikke behov for at forstærke dansk forsvars kapacitet til redning, miljø eller suverænitetshåndhævelse i Arktis.

    De forventede øgede kommercielle aktiviteter i Arktis må pålægges selv at tilvejebringe den øgede redning- og miljøberedskab dets aktiviteter måtte skønnes at nødvendiggør – sådan må det være, når man opererer ens private virksomhed i ufatteligt fjerne, øde og ufremkommelige områder – her kan man ikke forvente, at myndighederne opretter et serviceniveau som i Sund og Bælter.

    Det forhold, at indtægter fra koncessioner og øgede beskatning af øgede kommercielle aktiviteter på Grønland alene tilfalder Selvstyret – mens udgifter forbundet med en eventuel forstærket rednings- og miljøberedskab påhviler staten -bør også indgå i ens overvejelser som dansk folkevalgt og skatteborger.

    Hvad angår suverænitetshåndhævelse – så kræver det ikke en øget militær tilstedeværelse, da samme, nuværende lille styrke kan løfte opgaven uagtet om den skal håndhæve suveræniteten over for en mindre eller større trafik, 2 russiske orlogsskibe eller 20 gennem grønlandsk område – på Grønland er og forbliver den dansk suverænitetshåndhævelse symbolsk.

    Danmark ville aldrig kunne dække hele Grønland og grønlandske farvande effektivt – om vi så fordoblede forsvarsbudgettet og brugte hele forsvarsbudgettet på Grønland – vores faktiske muligheder for at håndhæve rigets suverænitet over Grønland er marginalt bedre end vores muligheder for at lave suverænitetshåndhævelse på månen.

    Det er med andre ord tale om et bundløst hul – som tilmed ikke er alvorligt truet af fremmede magters krænkelser eller angreb – der er ikke så meget at angribe i dette enorme, tomme område.

    Og det er et hul, der ikke er vigtigt for dansk sikkerhed at fylde – dansk sikkerhed hviler på vores alliancegarantier – for at opretholde vores alliancegarantier skal vi selv bidrage proportionelt til det kollektive allianceforsvar.

    Vi skal selv kunne bidrage med kampkraft til NATO’s kollektive forsvar, ikke redning og miljø i Arktis.

    P.S.

    Glem venligst det slogan: ‘Danmark er arktisk stormagt’ – Danmark er en småstat i såvel Arktis som Nordeuropa – det er fjollet.

  • Halken siger:

    @LRH

    “Der er ikke behov for at forstærke dansk forsvars kapacitet til redning, miljø eller suverænitetshåndhævelse i Arktis.”

    SAR er i nogle dele af Grønland begrænset til at foregå mellem kl 8 og 16. Det er ikke et acceptabelt niveau, og slet ikke et sted hvor de fanger mm uden for normal arbejdstid.

    Jeg er enig i at vi bør beskatte dem der sejler kommercielt i farvandene, så de er med til at betale for både den øgede miljøovervågning og SAR kapabiliteten, men faktisk skal vi efter international lov sørge for SAR – også når nogle tussede turister lader en cruiseliner sejle i isfyldt farvand. Falder et fly ned med 340 mennesker på indlandsisen og de overlever, så er det os der har ansvaret. Hvis en masse mennesker overlever ulykken, men vi bagefter ikke kan få dem ud, så vil det politiske fall-out og tab af goodwill være massivt. Så er en halv mia kr småpenge.
    Miljøet har vi selv en interesse i, da det til dels handler om at fange miljøsvin, særlig skibe. Så der kommer hønen foran ægget.
    Jeg mener ikke at vi skal opruste meget i Arktis, men at anskaffe det omtalte maritime patruljefly som kan dublere i andre roller, herunder troppetransport, passagerfly, flyve med bårer mm. Det kan altså frigøre challengeren og 130’erne til andre opgaver, samtidig med at det er bedre til SAR, overvågning og kan koordinere indsatsen for et uheld hvor der ikke er anden logistisk støtte, herunder fungere som information og relay.
    Det handler om at plukke de lavthængende frugter.

    Jeg er enig i at det også er det vi skal bruge på det, sammen med nogle af de andre forslag om at etablere informationslink mm. Der er nogle gode forslag i rapporten.

  • Lars R. Hansen siger:

    Forsvaret holder ikke mere lukket på Grønland end det gør i Danmark.

    Danmark har ikke forpligtet sig til et bestemt niveau af redning- eller miljøberedskab på Grønland eller i Arktis – Danmark har forpligtet sig international på de områder i danske farvande med bl.a. helsingfors-konventionen, der gælder østersøområdet (og som vi ikke lever op til og hvor truslen om oliespild er tusindfoldigt større) men altså ikke i vores nordatlantiske besiddelser og deres enorme vidder.

    Det ændrer en øget trafik ikke på – ej heller lokale fangere og fiskere har noget retlig eller moralsk krav på en forstærket serviceniveau – der er dog intet til hindre for Selvstyret forstærker deres lokale rednings- og miljøberedskaber, hvis de grønlandske folkevalgte mener det er relevant måde at bruge deres skatte- og støttekroner på.

    Danmark har ikke en reel chance for at redde 340 nødstedte på indlandsisen – kun under de allerheldigste omstændigheder – og skal vi opbygge et beredskab, der kan hente så mange nødstedte fra indlandsisen ville vi skulle mangedoble vores budgetter til Grønland – det ville være en ganske tåbelig prioritering af beredskabsressourcer, at forsøge at dække det fjerne, vidde, øde område, når vores beredskab i Danmark med dets højintense søtrafik ikke er tilstrækkeligt dækket – vi bør prioritere evt. yderligere ressourcer (som jo udspares fra forsvarets øvrige kapaciteter) der hvor risikoen for ulykker og katastrofer er størst, ikke efter hyp om Danmark som arktisk stormagt og den (hidtil marginalt) øgede trafik i Arktis eller andet pjat.

    Dermed ikke sagt, at man ikke kan finde fornuftige tiltag, der kunne gøres i de nordatlantiske områder fra dansk side.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Air Greenland ejer 25 % af det islandske flyselskab. Nordlandair – De har 3 Twin Otter – så behovet for kortbanefly kunne let dækkes, indenfor en ren civil indsats – Nordlandair har jo i mange år arbejdet sammen med forsvaret – mest i forb med Sirius. Og samarbejdet kunne genopfriskes og evt udvides. Det ville ikke koste milliarder.

  • Lars R. Hansen siger:

    Det vil i al væsentlighed ikke forstærke kapaciteten, at regner civile fly i regionen med fremover – for de har hele tiden været tilgængelige i en katastrofesituation – men man kan måske lave nogle bedre aftaler, der vil få beredskabet til at se bedre ud på papiret.

  • Anders Thomsen siger:

    Enhver snak om matarielindkøb er vel meningsløs, så længe vi skal indkøbe de der 21 F-35. Navnlig når forsvaret i forvejen ikke har penge til at udstyre thethis klassen og helikopterne ordentligt.

    DH-6 har for kort rækkevidde til Grønlandstjeneste. CN-235 er et bedre bud, den er selvfølgelig dyrere, men koster stadig kun cirka 1/5 af timeprisen for en Hercules.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Anders Thomsen

    “DH-6 har for kort rækkevidde til Grønlandstjeneste.”

    Da har den immervæk fungeret upåklageligt i mange årtier på Grønland. Og kan lande og starte cirka 70 forskellige steder i Østgrønland.(Spørg de erfarne: Nordlandair)
    Spørgsmålet er hvad man ønsker er det overvågningsfly ? Så er vi tilbage ved om det skal være P-8, flere Challenger eller Satelit eller anden kombination. Men det blir sammenligning af pærer og bananer.

  • Bandbulle siger:

    Interessant med analysen omkring Grønland/Nordpolen. Men vi er vel enige om, at budgettet skal øges betragteligt, hvis vi skal ud af fantasiland?

    Overvågning, transport, tankning og redning som en del af et generelt forhøjet beredskab? Hvor mange flytyper skal der til? Og ekstra helikoptere?

    Man kommer til at prioritere, selv med flere milliarder til alle tre værn. I modsætning til F35A skandalen, så anbefaler jeg KISS og value for money, som ledetråd i indkøbsprocessen.

  • Bandbulle siger:

    C295 uagtet at det kan mere en twinotteren har også brug for cirka 300m mere landingsbane – har alle 70 småbaser deroppe knap 700m?

    P8 – Jo men er det ikke lidt dyrt i forhold til en eksempelvis svensk løsning? Eller hvis C295 også kan konfigureres til tankning samtidigt med overvågning, så var det måske bedre valg?

  • Bandbulle siger:

    C27J Spartan kunne være et bud – kan klare under 500m og bruges til mange forskellige opgave herunder som tanker.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Bandbulle

    Om alle 70 landingspladser har 700 meter – Det har de HELT sikkert IKKE. Check selv i bogen: http://www.xsirius.dk/en/node/69

    Jeg nævnte P8 mest for spøg, og understregning af at der er flere funktioner fly kan bruges på, overvågning og transport f.eks. – så helt enig med KISS. Derfor også min henvisning til Norlandair – så skal man ikke fra statens side stille med hele systemet for at holde et fly. Som vi også gør nu med miljøflyvninger i DK, hvor et norsk firma flyver miljøflyvning i DK.

  • Halken siger:

    @B HC-144 er bygget på C295 og en USCG udgave af det til SAR mm.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Nu skal vi ikke glemme hvad der står i rapporten:

    ” i den daglige opgaveløsning som i forbindelse med indsættelser vil en lang række transportopgaver kunne løses af mindre fly, herunder især kortbanefly, da mange af transportopgaverne ikke kræver et stort transportfly. Styrkelse af lufttransportkapaciteten vil derfor kunne omfatte såvel C-130-fly som kortbanefly. Sådanne anskaffelser indgår imidlertid ikke i Forsvarets langsigtede materielplan.”

    Det behøver man ikke anskaffe, men kan leje på f.eks. en rammeaftale med f.eks. Norlandair – hedder Twin Otter.

  • Halken siger:

    “Analysen peger på, at opgaveløsningen hensigtsmæssigt kan styrkes i følgende hovedspor:
    • Overvågning
    • Kommando, kontrol og kommunikation”

    Det er præcis det en HC-144 kan, da den kan hænge over et område i 8-9 timer, samtidig med at den er stor nok til at kunne overtage noget af 130’erens last og al overvågning som challengeren udfører, men til en langt lavere pris pr flyvetime.

    Hvorfor er ccc vigtigt? Fordi at det ikke nytter meget med andre aktiver i fx en redningsaktion, hvis der ikke er nogen til at koordinere indsatsen de første timer, indtil kavaleriet når frem.

  • Schmidt siger:

    Er her nogle der ved noget ang. den nye Saab GlobalEye. Som sagt er den ret ny. Hvad med pris. Vil den kunne bruges på Grønland ???.
    Nu gik vi jo glip af Gripen desværre.

  • Schmidt siger:

    Hvis man købte 2 GlobalEye vil man og kunne bruge den i Danmark. Den kan vist lidt af det hele ???.

  • Halken siger:

    Det er en militær udgave. Boeing har MSA som er baseret på challenger 605, og det er faktisk ikke et dumt alternativ, da den så har lidt overlap med de eksisterende fly. På den anden side ved jeg ikke om den kun er maritim eller mere generel. Det sidste vil passe bedre.

    Bestemt ikke uinteressante for Arktis, men de kan ikke tage transportrollen og vi har ikke så meget brug for deres militære evner deroppe.

    Der skal man nok prøve at afklare behov og sammenligne med GE og HC144 hvis at det var.

    http://saabgroup.com/sv/media/news-press/news/2016-02/saabs-globaleye-redefines-the-airborne-surveillance-market/

    http://www.boeing.com/defense/maritime-surveillance/maritime-surveillance-aircraft/index.page

    https://en.wikipedia.org/wiki/EADS_HC-144_Ocean_Sentry

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken

    Hvad kan HC-144 som de nuværende Challenger ikke kan – specielt efter de får den planlagte nye radar. Det er vel sensoren og rækkevidde der er afgørende.
    Hvis der er forskel, er den så stor, at det kan betale sig at introducere en ny flytype i flere eksemplarer – Det er jo ikke billigt.

  • Halken siger:

    @LHA

    Det er et militært transportfly, så man kan fjerne konsoller mm og bruge det i stedet for C130’eren til både pikpak og patienter.
    Det kan lande på kortere baner end 130’eren.
    Overtages en del af 130’ernes rolle, kan de frigøres til at støtte vores tropper i udlandet.
    Du citerede selv:
    “Styrkelse af lufttransportkapaciteten vil derfor kunne omfatte såvel C-130-fly som kortbanefly. Sådanne anskaffelser indgår imidlertid ikke i Forsvarets langsigtede materielplan.”
    Så der er øget behov for transport med kortbanefly, og C130’eren er en dyr løsning.

    Da den har diverse maritim overvågning, så kan den lave det samme som challengeren, men med større udholdenhed og den kan smide udstyr ned til nødstedte, samt udføre SAR og command and control ved større ulykker – fx koordinere helikoptere ved redning fra et krydstogtskib, da den har en udholdenhed på mere end 10 timer. Meget kan reddes, hvis man hurtigt får fundet de forulykkede, og hvis man kan holde dem i live til kavaleriet når frem.
    Det gør den velegnet til de store afstande i Arktis. Den koster cirka det samme som en civil challenger, så det handler om at løse opgaven billigere og så kan den frigøre challengerne til andre opgaver. Den kan desuden dele sit billede med fx skibe og helikoptere, men også med Arktisk kommando i Nuuk.
    Den er udstyret med radio og satellitkommunikation og er derfor en enabler for andre enheder, da den kan fungere som relay og etablere fx link 16 i et område. USGC skriver:
    “The Ocean Sentry is particularly effective at locating objects in large search areas, and vectoring other military, government and first responders to these locations. The aircraft has the capability to perform aerial delivery of search and rescue equipment (such as rafts, pumps and flares) and, with its sophisticated command and control system, can serve as a platform for an on-scene commander during homeland security missions.”

    Så i mine øjne slår den flere fluer med et smæk, da den kan afløse/mindske behovet for både 130’erne (der koster det dobbelte) og challengeren (der koster lidt mere), og kan den ting som de to andre platforme ikke kan.

  • Halken siger:

    With multiple voice and data communications capabilities, including UHF/VHF, HF, and Commercial Satellite Communications (SATCOM), the HC-144A will be able to contribute to a Common Tactical Picture (CTP) and Common Operating Picture (COP) through a networked Command and Control (C2) system that provides for data sharing via SATCOM. The aircraft is also equipped with a vessel Automatic Identification System, direction finding equipment, a surface search radar, an Electro-Optical/ Infra-Red system, and Electronic Surveillance Measures equipment to improve situational awareness and responsiveness.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken

    Kommunikationsmæssigt behøver der bestemt ikke være forskel – HC-144 er langsommere og har derfor ikke muligheden f.eks. at starte i DK og kontrollere hele østkysten før den skal tankes i Thule. Challenger har adskillige gange droppet udstyr til folk på jorden.
    M.h.t. hvad et kortbanefly egentlig er, så er HC-144 IKKE et sådant i mine øjne – den skal ned under 200 meter i landing og startbane behov for at passe ind i det billede man har af kortbanefly i Østgrønland.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken

    Helt grundlæggende vil du blande “kortbanefly” med overvågning – det mener jeg er en grundlæggende fejl.

  • Halken siger:

    @LHA, selvfølgelig behøver der ikke være forskel kommunikationsmæssigt, men skal challengeren opgraderes til samme niveau, så ender vi i en single user IC4 situation. Det bliver ikke kønt.
    En redningsvest? Den anden kan droppe en hel palle hvis der er behov for det.
    Nej, det er ikke nogen afløsning for et rigtigt kortbanefly son twin otter, da det kræver en startbane på 700m.
    Den behøver ikke kunne starte i DK og flyve til Thule. Det vigtige er at den kan loiter i +10 timer og stadigvæk komme rundt i Grønland.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken

    Det er nu ikke en redningsvest, men optil et par flåder + nødforsyninger:

    http://www.forsvaret.tv/#!/video/8A475887

  • Halken siger:

    @LHA

    Hvis det er en fisker i jolle der er i nød, så er det fint. Er det et krydstogtskib, så er sagen lidt anderledes.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken

    I tilfælde af et krydstogtskib med flere hundrede ombord har du brug for et andet skib – Da vil en CN-235 eller Twin Otter gøre samme nytte. Sidstnævnte vil dog med stor sandsynlighed kunne lande meget tæt på, og sætte hjælpemandskab af.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Og Challenger kunne indledningsvis fungere som “On Scene Commander”

  • Halken siger:

    @LHA

    Nej. Den anden kan smide et par paller med udstyr ned på enten isen eller en nærliggende ø, eller måske findes de så de kan flyde? Det kan en challenger ikke.

    Ja, det kan den, men det kan en jolle med en vhf radio så også. Det er ikke derfor at USCG har købt HC144.

    I øvrigt koster en HC144 det samme som en civil udgave af challengeren – det er altså en billigere og langt mere kapabel platform til både transport, kommunikation, SAR og C&C end challengeren nogen sinde bliver.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ halken

    Ja den er billig, men den mangler rækkevidden og deployeringshastigheden.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken

    Skal vi ikke stoppe det her – tror ikke vi bliver enige.

  • Halken siger:

    Det er af mindre betydning når den er stationeret i Grønland, plus at det er vigtigere at der har bedre SAR. Den har lige så lang loiter.

    Ja, det kan vi godt sig :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *