Når de prækvalificerede våbenproducenter i morgen tirsdag skal aflevere deres første tilbud til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i forbindelse med konkurrencen om at sælge artilleripjecer til det danske forsvar, så kommer der ikke noget tilbud fra BAE Systems.

Det bekræfter den britiske våbenproducent overfor nytkampfly.dk. Dermed får artilleriindkøbet sit eget lille Brexit*.

Som nogle læsere sandsynligvis vil kunne huske, så forlod BAE Systems også den første artillerikonkurrence. Ikke af egen fri vilje, men fordi man blev diskvalificeret. Den tilbudte kanon var nemlig ikke i stand til at skyde de 40 km., som danskerne kræver. De 28 km., som er nok for det amerikanske forsvar, var ikke nok. Det skal være 40 km!

Om det er danskernes fortsatte insisteren på 40 km., der har fået briterne til at forlade konkurrencen, vides ikke. Vandrørerne fortæller, at det kan skyldes danskernes forventning til driftsprofil, som i fleres øjne favoriserer hjulbaserede pjecer.

Tilbage i konkurrencen er så Elbit Systems (Israel), Hanwha Techwin (Sydkorea), Huta Stalowa Wola (Polen) og Nexter Systems (Frankrig).

Elbit spås at ville komme med et særdeles lavt bud, da det danske udbud ville være en billig vej ind på det attraktive NATO-marked. At sælge 15 pjecer til spotpris ville sandsynligvis godt kunne betale sig, hvis det kunne åbne døre i andre NATO-lande i fremtiden. Bag Elbit står blandt andet en israelsk rigmand, der har råd til det.

Desuden var det jo netop israelerne der vandt det oprindelige udbud, som blev annulleret på målstregen. Så hvis ikke de vinder igen, så kunne det sagtens tænkes, at de gerne ville have Klagenævnet for Udbud til at se på sagen.

I visse dele af den danske forsvarsindustri er man dog bekymret for at det modkøb, som Elbit ville skulle placere i Danmark, ville svække de danske virksomheders muligheder i Mellemøsten.

Polakkernes pjece er stadig under test hos det polske forsvar, mens Nexter har flyttet CAESAR-kanon over på en 8×8 undervogn i stedet for den tidligere 6×6 vogn. For flere besøgende på Eurosatory-messen for to uger siden virkede det desuden som om der også var tale om en helt ny kanon.

Spændende bliver det i hvert fald om Elbit vinder igen, om franskmændene tager den sejr de føler sig så sikre på, om koreanerne kan tage stikket hjem i denne omgang eller om polakkerne overrasker alt og alle.

* Skal det være helt korrekt, så er det faktisk BAE Systems’ amerikanske afdeling, BAE Systems Land & Armaments, der stod som prækvalificeret leverandør. Men muligheden for at lave en Brexit-parallel slår fakta.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

41 Comments for this entry

  • Nielsen siger:

    Elbit har ikke tidligere “vundet” konkurrencen. Forsvaret havde bare, tilsyneladende peget på den pga. at den var billigst. Men politikerne kan vælge at prioritere andet end prisen, og istedet lægge vægt på hvem forsvaret samarbejder med af allierede og hvad de bruger. Ingen kandidat har vundet før end at politikerne har besluttet sig.

  • leif siger:

    Nu må vi se,om der er rygrad i de danske politikere!!Jeg tillader mig ast tvivle.Som det fremgår af artiklen,så er ELBITS tilbud et forsøg på at infiltrere NATO,da det efter mine oplysninger er første gang et Israelsk våbensystem så bliver solgt til NATO.Ved at vælge det Sydkoreanske tilbud vil vi elegant kunne undgå alle politiske snigløb,og ingen vil betvivle at Sydkorea har evne og vilje til at levere kvalitetsprodukter.

  • Tumms siger:

    Synes jeg fornemmer en vis irritation og/eller uforstående fra redaktøren over for, at DK ønsker et fremtidig artillerisystem der kan skyde 40 km.
    Personligt forstår jeg ikke denne indstilling. For det første: Er det et krav i udbudsmaterialet, så er det jo sådan der er. Ens for alle producenter og kan de ikke leve op til det krav, ja har de ikke det vi efterspørger. Ingen problem i det. For det andet: Artilleri er jo som oftest indsat adskellige km bag fronten, hvorfor dets rækkevidde bestemt ikke er ligegyldigt. Og hvorfor skulle man i øvrigt “nøjes” 28 km, når der nu findes andre systemer der rent faktisk kan levere længere rækkevide, når man nu skal ud og finde/købe nyt.
    Ganske vist er der indenfor granat- området i de seneste år sket en betydelig udvikling, bl.a. med forøget rækkevidde til følge. Men denne ammunition er heller ikke billig, hvorfor det for størstepartens vedkommende fortsat vil være almindelige “dumme” granater der primært anvendes.
    I vore dage hvor der bl.a. snakkes meget om droner og missilsystemer med meget lang rækkevidde, kan en forskel på 12 km måske synes uvæsentlig og af meget lidt. Men det er det altså ikke i artillerisammenhæng, især ikke i forbindelse med klassisk rørartilleri og granatammunition.

  • Christian siger:

    Det er jo ærgerligt at have kanoner der kun kan skyde 28km, hvis modstanderen har nogen der kan skyde 40km. Så kan modstanderen skyde på dine kanoner på en afstand, hvor du ikke kan skyde igen. Og nu er 40km jo blevet standard, så man må jo regne med at det er det modstanderen har.

  • Andreas siger:

    @Tumms: Det forlyder fra redaktionslokalet, at redaktøren generelt er uforstående overfor hvad vi skal med artilleri.

  • Hansen siger:

    Eller i det hele taget hæren, synes meget at tyde på.

  • Hansen siger:

    Hvad har russerne artilleri for? Hvad har alle vores nabolande artilleri for? Hvad har alle lande med et militær artilleri for?

    Hvad ved redaktøren om moderne krigsførsel som resten af verden ikke ved?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Andreas

    “hvad vi skal med artilleri ?”
    Det er ret simpelt meget hurtigere og billigere, at hidkalde et lag 155 mm granater over et mål, end at få ildstøtte fra luften.
    Med nyeste teknologi er de også GPS styrede. Og svære for fjenden at skyde ned :-).

  • Simon Petersen siger:

    @LHA

    Ja, det er sværere at skyde ned, men ikke umulige 😉

  • TomK siger:

    Nu er det ikke helt sådan artilleri virker i praksis :)

    Konventionelt artilleri kan skyde maksimalt omkring 25-30 km med de nyeste kanoner (artilleri pjecer). Men det er en ren teoretisk maksimal rækkevidde.

    På den afstand er spredningen stor, påvirkningen fra vind og vejr ekstrem og dermed sandsynligheden for at ramme noget dermed ekstremet lille, men mindre man skyder på et stort mål spredt over store arealer.

    Skal man skyde endnu længere er det ammunitionen der går forskellen. for at nå 40 km skal man (mindst) bruge såkaldte base bleed granater. De har en lille raketmotor, som ikke giver fremdrift som sådan, men som forbedrer aerodynamikken ved at fjerne det vacuum der ellers opstår bag granaten. Her er så problem nr. 2. FOr Danmarks vedkommende, så har vi ikke råd til at have de dyrere base bleed granater i stort antal, så de 40 km. for os er ren teori.

    Skal mange endnu længere ud kan man få granater med egentlige raketmotorer og med styrefinner. Så kan A109M7 også nå 40 km og i øvrigt på en meningsfyldt måde, da en sådan granat rent faktisk rammer. Men igen er det meningsløst for Danmark, for vi har ikke råd til den type granater.

    Så igen ser man et mønster i forhold til kampfly debatten. Forsvaret indkøbere bliver forelskede i papir data og stiller krav, som er ude af trit med, hvordan vi har råd til at bruge våbnene i praksis.

    Det svarer til at jeg vælger min bil til daglig transport i København ud fra et krav om, at bilen skal kunne køre mindst 300 km/t. Det er godt til at prale med, men jeg får det aldrig brugt i praksis.

    TomK

  • TomK siger:

    Og til den generelle debat om artilleri…

    Artilleri er ved at få et comeback, fordi artilleri virker og det er omkostningseffektivt.

    Med moderne gps teknologi og laser afstandsmålere kan man stedbestemme både kanonens placering og fjendens placering på 1/10 sekund, og så rammer man altså bare i første skud (så længe man opgiver utopien om at skyde på 40 km afstand).

    Enhver der har set hvad et moderne batteri af 155mm pjecer kan udrette vil ikke være i tvivl om, at man ikke ønsker at være i modtagerenden.

    TomK

  • Jørgen Nielsen siger:

    Tjaa….selvom egenspredningen på 40 km. afstand nok er reel, så er effekten af bare et enkelt batteri 155´ere, der hamrer løs med maks. skudkadence (og bliver ved og ved og ved!) næppe noget, man ville ønske selv sin svigermor udsat for! Det vil da ligesom nok reducere antallet af overlevende, der enten fortvivlet prøver at komme ind på deres skudafstand af 15-20 km……eller bare synes det er en kedelig fremrykkevej og synes, de har andet at lave den dag…

  • Jørgen Nielsen siger:

    PS: Er der nogen, der har nogen anelse om, hvad base bleed granater faktisk koster i fht. øvrig ammu.?

  • TomK siger:

    Godt og vel dobbelt pris.

    US Army betalte for nogle år siden ca. 333 USD for M795 som er deres standard granat og 700 USD for M795E (E for extended range) som er base bleed versionen af samme.

    Herudover kan vi købe gamle ubrugte konventionelle granater endnu billigere, men det er sværere at gøre det samme med base bleed fordi der ligger færre rundt omkring på lagre.

  • TomK siger:

    Tallene er rene produktionsomkostninger for USA som køber ret mange.

    Vi skal nok betale lidt mere :)

  • Christian siger:

    Alt andet lige, så kan en kanon der kan skyde 40km med basebleed skyde længere end en kanon der kan skyde 30km med basebleed.

  • GD siger:

    Så brugte granater er måske endnu billigere og leveres med en tube lim?

  • CP siger:

    Næppe, men man har vel overvejet brugte artilleri enheder..

    Hvis det er Russerne vi er bange for er kanoner vel ikke en dårlig ide, hvis det er for at kunne støtte landtropper i Syrien (gys) eller andre hotspots er jeg personligt helst foruden, både artilleriet og landtropperne i hotspottet.

    Men må man lige anbefale noget jord til luft skyts i samme åndedrag, ellers er det en temmelig dyr måde at få slået Danske soldater i dyrt grej ihjel…

  • TomK siger:

    Hej Christian

    Ja en kanon der kan skyde 40 km kan skyde længere end en der kan skyde 30 km. Det er godt set.

    Pointen jeg prøver at nå frem til er en anden, nemlig at man skal passe på med at fokusere på teoretisk rækkevidde og i stedet se på praktisk anvendelighed.

    Jeg vil hellere have en kanon (hawitzer) der er præcis, hurtigskydende og hurtig til at komme ind og ud af affyrings positionerne end jeg vil have en der skyder lidt længere, da de sidste kilometer i rækkevidde gør sig bedre i brochurerne end i kamp.

    Dette ikke for og imod Elbit, A109A7 eller nogen af de andre deltagere, da Elbit sagtens kan være den bedste kanon på alle parametre. Det er mere imod tendensen til at stille enkelte parametre op som eneafgørende i udbudsmaterialet i stedet for at lave en helhedsvurdering af de bud man får ind.

    Kanoner (hawitzere) er jo i bund og grund ret simple konstruktioner, og alle bruger den samme ammonution, så skal man skyde længere er der kun en vej frem. Mere jern. Jo længere og kraftigere røret er jo længere kan man skyde.

    Så rækkevidde har en pris i form af vægt og mobilitet.

    Eksempelvis er Elbit Atmos caliber 52 (løbet er 52 x 155mm) og M109A7 er caliber 39 (løbet er 39 x 155mm). Det kan direkte overføres til længere rækkevidde men også til (alt andet lige) mindre mobilitet.

    Det er jo ikke fordi USA ikke kan bygge længere løb. Det er fordi de vælger ikke at gøre det.

  • Schmidt siger:

    Troede næste alt andet var lige meget, bare det var lavet i USA.
    Hvorfor kan vi så ikke få de bedste fly for Danmark, bare fordi de er lavet i Sverige.

  • Tumms siger:

    @ Andreas

    Ja, mente jo nok det forholdt sig således med tanke på bl.a. nogle af dine tidligere artikler, så som: “Artilleri – hvad skal vi med det?”. Så egentlig ingen overraskelse. Din holdning til artilleri er klar, fair nok.

    Jeg taler formentlig for døve ører…Men næppe “overraskende” ser jeg altså helt anderledes positivt på artilleriets rolle og fremtid. Jeg kan kun tror din manglende tiltro til artilleri, skyldes en entydig tiltro til nyt i form af føreløse- fly, droner og andet “spændene isenkram”, og en generel manglende forståelse for eller interesse for landbaserede militæroperationer.
    Ja, artilleriet som opfindelse og våbenart er bestemt af ældre dato, endda meget gammel. Men ligesom eksempelvis fly og andet militær materiel, så er artilleriet fortsat ligeså vigtigt, og har naturligvis også gennemgået en sideløbende nyudvikling. En udviklingshistorie som for utrænede eller uinteresserede måske ikke synes hverken særlig interessant eller teknisk revolutionerende, i forhold til eksempelvis flyudviklingen. Men ikke desto mindre har denne udviklingen altså fundet sted. De haubitzere vi ser i dag er altså milevidt fra dem fra 1800-tallet eller under Første Verdenskrig.

    Her lidt genbrug af hvad jeg tidligere har skrevet om artilleriets vigtighed:
    Artilleri er = tung ildstøtte, og her kan hæren altså langtfra nøjes med mindre granatkastere og mortere. Og det har igennem historien gentagende gange vist sig, at flystøtte langtfra altid vil være til stede. Selv med en meget lille hær som den danske har man behov for fuldspektret ildstøtte i form af langtrækkende haubitsere. I hvert fald hvis man også i fremtiden vil kunne løse opgaver a la dem i eksempelvis Afghanistan. Selv hvis man udelukkende tænker i mindre fredsbevarende og fredsskabende missioner i FN regi kan artilleri være en nødvendighed. Jeg har selv – i Dwor/Kroatien i 95 – stået i en situation hvor vi/DK ikke kunne få flystøtte grundet vejret.
    Og tror man i den forbindelse, at man fremover evt. bare kan forlade sig på allieredes artilleri så holder den ikke i længden. Man er nødt til selv at have artilleri så man kan TRÆNE SOM MAN KÆMPER. Det kan ikke siges tit nok. Da det er et faktum og fortsat helt alm. anvendt princip, at hærstyrker ageren er baseret på ILD OG BEVÆGELSE, og det uanset den pågældende styrkes størrelse.

  • Cphmoose siger:

    @Jer der ved noget om kanoner

    Hvor stort et problem er det at ARTHUR blev udfaset for snart længe siden?

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Tumms

    Du har rigtig mange og rigtige gode pointer omkring behovet for artilleri!

    Faktum er, at ildstøtte er med til at sikre hæren manøvrefrihed baseret på ild og bevægelse. I modsætning til mange af de andre mindre ildstøttemidler, e.g. morterer og granatkastere, så har 155mm også effekt mod pansrede køretøjer.

    At have sit eget artilleri er med til at sikre, at man får ildstøtten, når man skal bruge den og ikke risikerer at stå med styrker i kamp uden mulighed for at få præcis ildstøtte.

    Som Tumms også er inde på, så mister man evnen til at træne og uddanne, hvis man ikke har sit eget artilleri. Ikke bare kan man ikke træne samspil mellem våbenarterne, men man mister også muligheden for at træne sine observationsofficere/-teams i at påkalde og lede ilden. Ja, man kan sende dem til udlandet og træne den slags, men når man ikke kan træne sammen med de enheder man skal samarbejde med, så mister man meget.

  • Michael Nielsen siger:

    Er det sværere at stedbestemme rørartilleri på 40 end på 20 kilometer?

    Hvad med raketartilleri, er det for dyrt for DK forsvar. Jeg mener at Serberne havde noget af den type isenkram, som kunne skyde både 90 og 120 kilometer, dengang vi var på Balkan?

    Men så igen, måske alt nyt materiel er for dyrt med indførelsen af F-35 overkill, i forhold til suverænitetshåndhævelse?

  • don siger:

    I de gode gamle dage havde vi jo Mlrs systemet:-)

  • Schmidt siger:

    Michael Nielsen
    F-35 overkil. Det kan ikke siges bedre.

  • Tumms siger:

    DK havde indtil forsvarsforliget (2005-2009)
    også et artillerisystem – kaldet MLRS (Multiple Launch Rocket Systems). Det officielle navn var M270 Raketkaster.

    Der anskaffedes fra 1998 og frem i alt 12 stk. M270, hver udrustet med 12 raketter med en rækkevidde på 45 km. En standart raket pod indeholdt 6 glas fiber rør med 227 mm raketter. Uden af forlade kabinen kan mandskabet på 3 pers. i løbet af et minut affyre 12 raketter (2 pods), dækkende et målområde på 500 x 500 m, på afstande op til 45 km. Til sammenligning ville en 155 mm haubitzer skulle bruge 88 granater for at dække et tilsvarende område.

    Den selvkørende bæltedrevne MLRS blev indkøbt til erstatning for ældre trukne 155 and 203 mm haubitzere, som især var meget mandskabskrævende. MLRS behøvede kun et mandskab på 3, og som kunne foretage al betjening indefra den sikrede kabine.

    Et I mine øjne fantastisk artillerisystem, som vi fortsat burde have i vores arsenal. Men den er som nævnt udfaset og systemerne i 2013 solgt til Finland.
    Endnu et eklatant eksempel på, at politikkerne indkøber og få år senere i deres visdom udfaser. Efter sigende nåede vi aldrig at modtage al den bestilte og dyre ammunition, inden vi udfasede systemet.
    Husker jeg ret, var en af grundene til, at politikkerne pludselig ikke længere var så vilde med M270, så var det netop de dyre raketter, kontra billige granater. Plus det faktum, at MLRS ikke var tænkt som etpræcisionsvåben, men tværtimod skulle dynge store områder til med bombletter/klyngebomber, for på den måde at udslette russisk panser. En måde den i øvrigt blev anvendt på med meget stor succes under Første Golfkrig.

    M270 havde som nævnt ikke mange år på bagen da systemet udfasedes, hvilket kunne have været undgået. Mange andre lande har istedet opdateret deres software og fået andre mere langtrækkende og præcise raketter.

  • Ole siger:

    @Tumms det lyder som om du ved noget om artilleri.

    På internationale missioner ville 155mm trukne felthaubizer ikke være bedre ??
    De kan flyves ind, så de vil være mindre udsatte for vejsidebomber.

  • Tumms siger:

    @ Ole

    Tak for roserne. Er gammel artillerist og forsøger efter bedste/ringeste evne at holde mig lidt opdateret. :-)

    Kan i og for sig godt følge din tankegang. Men synes alligevel ikke det er helt let at svare entydigt på. Synes det afhænger meget af det pågældende missions- setup og aktuelle trussels niveau.
    Jo, klart en fordel hvis artilleriet kan flyves ind til forberedte,fast og velbeskyttede ildstillinger/baser. Hvis du er vel og mærke er oppe imod en fjende som i Afghanistan, der ikke magter counter- batteri skydning. Skal du forskyde dit artilleri til uforberedte stillinger ude i “fjendeland”, så er situationen pludselig helt anderledes, og dit mandskab pludselig meget mere udsatte under betjening af skytset.
    I øvrigt beror hele hypotesen jo også på om man rent faktisk har helikopter- kapacitet til rådighed. Jeg mener, hvor tit vil man kunne regne med denne løftekapacitet. Lidt samme problematik som med flystøtte. Man kan jo ikke altid regne med at denne vil være til rådighed, og hvad gør man så…Kører selv haubitzerne ? Så er baghold og – som du siger – vejsidebomber, igen en risiko.

    Helt generelt må vi dog også forholde os til det faktum, at man jo fra dansk side har udfaset det trukne artilleri, og i det nye udbudsmateriale udelukkende efterspørges et selvkørende artillerisystem. Så trukne løsninger er næppe overhovedet i spil. Men personligt havde jeg gerne set et miks af flere systemer, heriblandt gerne en let trukken haubitz.

  • Ole siger:

    @Tumms
    Hvis man ser på hvilket artilleri der har været brugt i Afghanistan (via de tilgængelige kilder), så er det netop et system som M777 (https://www.youtube.com/watch?v=nfESvQIpdz8 ), som har en rækkevide på de 40-50km med excalibur granater.
    Merlin transport helikopteren kan løfte denne type (5.2tons løfteevne/ haubitzer 4.2tons).
    Umildbart så ville det give et mere fleksible våbensystem i forhold til de opgaver som har været.

    Så kan man selvfølgelig se på konflikten i Ukraine, hvor Russiske raketbatterier har været anvendt med klyngebomber.
    I det tilfælde ydre en selvkørende haubitzer ikke meget beskyttelse.

    Jeg undre mig bare over den måde der er prioriteret på (på samme måde som med F-35 valget).

  • Tumms siger:

    @ Ole

    Ja, bl.a. M777 er blevet anvendt i Afghanistan, men det blev også M270 MLRS af briterne i Camp Bastion til bl.a. dansk artilleristøtte.

    https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b7/MLRS_%28Multiple_Launch_Rocket_System%29_Vehicles_at_Camp_Bastion%2C_Afghanistan_MOD_45148148.jpg/1024px-MLRS_%28Multiple_Launch_Rocket_System%29_Vehicles_at_Camp_Bastion%2C_Afghanistan_MOD_45148148.jpg

    Tror det, at de trukne artillerisystemer kræver mere personel og derfor vil være en del dyrere i lønomkostninger, taler imod sådanne systemer. Netop det større mandskab var formentlig også en af grundene til at man/DK udfasede disse.

    Tillad mig at gentage:…”Skal du forskyde dit artilleri til uforberedte stillinger ude i “fjendeland”, så er situationen pludselig helt anderledes, og dit mandskab pludselig meget mere udsatte under betjening af skytset.
    I øvrigt beror hele hypotesen jo også på om man rent faktisk har helikopter- kapacitet til rådighed. Jeg mener, hvor tit vil man kunne regne med denne løftekapacitet. Lidt samme problematik som med flystøtte. Man kan jo ikke altid regne med at denne vil være til rådighed, og hvad gør man så…Kører selv haubitzerne ? Så er baghold og – som du siger – vejsidebomber, igen en risiko”.
    I Afghanistan opperede man fra sådanne gode og velforberedte baser, hvorfor personellet kunne betjene skytset i forholdsvis god dækning. Men udenfor sådanne lejre vil lukkede og selvkørende artillerisystemer være en fordel.
    Tror også man fra dansk side har erkendt samme forbehold overfor omtale løftekapacitet, som jeg kort skitserede ovenfor. Konklusion: Har man ikke selv nok løftekapacitet i form af helikoptere og kan man ikke være sikker på at “låne” denne af allierede, hvad gør man så? Ja, så køber man nok et artillerisystem der kan det “hele” selv. Altså er selvkørende/transporterende og selv kan bringe sig hurtigt ind og ud af stilling, kan afgive skud samtidig med at personellet sidder beskyttet i selvsamme køretøj.

  • Andreas siger:

    @Tumms: Jeg har bare svært ved at se hvad vi skal med artilleri ved den slags opgaver, som det danske forsvar skal løse i fremtiden. Vi ved ikke præcis hvad der bliver brug for i de kommende 20-30 år, men erfaringerne fra de forgangne 40-50 år viser, at vi ikke har brugt vores artilleri en eneste gang(!), mens vi flyver og sejler solen sort med vores kampfly, transportfly, støtteskibe, fregatter og inspektionsskibe.

    Danmark er ikke længere en frontlinjestat, så kanoner, der kan skyde sølle 40 km ind over Skåne, bliver nok ikke så relevant. Og en “boots on the ground”-mission i stil med Irak eller Afghanistan tror jeg ikke ligger i kortene de næste mange år. Primært fordi politikerne ikke ønsker at bruge boots on the ground i de aktuelle konflikter, hvor DK er involveret.

    Og skal vi en dag afsted, så kan vi sandsynligvis låne af andre, da vi næppe går alene i krig på jorden i Mellemøsten eller lignende.

    Arktis-rapporten fra i mandags peger på en masse andet isenkram, som er langt mere relevant for DK i den aktuelle situation. Satelitter, transportfly, skibe osv.

  • Simon Petersen siger:

    @Andreas

    Jeg forstår egentlig fint dine tanker og argumenter, men jeg er ikke enig :-)

    Vi ved netop ikke, hvad der bliver brug for om 20-30 år, så at skære hæren yderligere ned og fjerne den specialiserede våbenarter, kan vise sig at være en stor fejl. En hær skåret så langt ned til benet mister evnen til at træne og kæmpe selvstændigt.

    Nedlæggelsen af ubådsvåbnet, søminevåbnet og det jordbaserede luftforsvar har vist sig at være store fejl, og alle tre våbenarter efterlyses nu – men de kommer nok aldrig igen.

    Udover at give mulighed for egen kontrol over ildstøtten, så giver artilleri en anden fordel: Det giver politikerne muligheder, hvis man en dag står i en “boots on the ground” situation igen. Hvis man skærer hæren helt ned til rene kamptropper med minimal støtte, så kan politikerne kun indsætte danske kamptropper, hvis behovet for boots on the ground skulle opstå igen.
    Med artilleri (og andre våbenarter), så har politikerne pludselig andre valgmuligheder. Danmark kunne være det land, der udsendte artilleri til støtte for andre nationer istedet for at sende kamptropper ud i forreste linie. Flere våbenarter betyder flere valgmuligheder i værktøjskassen, så man kan sprede byrden mellem flere enheder.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Andreas

    Simon Petersen skriver vi ikke véd hvad der sker om 20-30 år.

    De seneste 25 år burde have lært de fleste at vi ikke véd hvad der er brug for om 5-15 år. Ex Jugoslavien, Irak, Afghanistan – Ingen af disse steder var indsatsen forudset bare 5 år før den skete, og hvert sted var der forskellige krav til hvad vi indsatte. Så det er nødvendigt at have alle de mest grundlæggende elementer i hæren.

  • Tumms siger:

    @ Andreas

    Kan på nogle områder i og for sig også godt følge visse af dine argumenter, men synes samtidig du laver en række fejl- slutninger/konklusioner.
    Ja, synes faktisk du i nogen udstrækning modsiger dig selv.
    1).Du gør eksempelvis selv opmærksom på, at det er meget svært at forudsige den sikkerhedsmæssige situation om 20-30 år, alligevel foretager du selv den tvivlsomme konklusion, at du ikke finder artilleri relevant i fremtiden. Hvordan hænger det sammen?
    Som også andre har gjort opmærksom på, bør man være meget varsom med, hvad man tror, man kan forudse i krystalkuglen. Og især være varsom med at tro, at man kan foretage sin militære materielanskaffelser på så tvivlsomme forudsigelser. Og ja, som andre også har gjort opmærksom på, så har vi/man indtil videre ikke engang kunnet forudsige store sikkerhedspolitiske ændringer. Vær derfor varsom med hurtigt med rund hånd at nedskære og især helt afskaffe militære kapaciteter. Det tager lang tid at genindføre og genopbygge diverse logistikstruktur.

    2). Du gør også opmærksom på, “at vi ikke har brugt vores artilleri en eneste gang(!)”.
    Her til må jeg delvist give dig ret… Vi har ikke udsendt vores artilleri, men det kunne vi sagtens have gjort der har været rig mulighed derfor. Tænk bare på store og årelange konflikter som dem i Jugoslavien, Irak og Afghanistan. For nu blot at nævne nogle få. Artilleriet kunne såmænd også sagtens have været udsendt og indsat i andre og mindre missioner. At artilleriet ikke har været udsendt skuldes et politisk fravalg, og man har kunnet forlade sig på andre landes/allierede allerede tilstedeværende artilleri. Så behovet for artilleriet har bestemt altid været det, og vil fortsat også være der.

    3).”Danmark er ikke længere en frontlinjestat…”.
    Vi er lige så meget eller lige så lidt frontlinjestat, som vi altid har været. Jeg mener, vi ligger hvor vi ligger rent geografisk. Eller sagt på anden måde, skal den russiske Østersø- flåde ud skal den igennem de danske bælter. Ligeså stor et sikkerhedsmæssigt faktum, som det altid har været.

    4). “Og en “boots on the ground”-mission i stil med Irak eller Afghanistan tror jeg ikke ligger i kortene de næste mange år. Primært fordi politikerne ikke ønsker at bruge boots on the ground i de aktuelle konflikter, hvor DK er involveret”.
    Nej, ligesom politikkerne er der vel ingen der ønske væbnede konflikter. Men når det er sagt, så ligger mange af verdens konfliktområder altså fortsat i Mellemøsten og Afrika. Og uanset nuværende års bombekampagner mod diverse stater og terrororganisationer, så har de sidste mange års konflikter vist at luftherredømme gør det ikke alene. Der skal et miks til, heriblandt hærstyrker og dermed også tung ildstøtte, altså artilleri.

    5). “Og skal vi en dag afsted, så kan vi sandsynligvis låne af andre, da vi næppe går alene i krig på jorden i Mellemøsten eller lignende”.
    En problematisk og i mine øjne usympatisk tankegang. At låne for så slipper vi jo selv billigere. Jamen så er der jo et behov for artilleri. Vi gider åbenbart bare ikke have/betale for det. Ikke særligt troværdigt af en alliancepartner, heller ikke en “lille” som DK. Jo også andre nabolande, som ser til os for hjælp. Og hvad får i øvrigt os til at tro, at andre “igen” gider komme redde os, hvis vi ikke selv gider gøre en indsats.
    Og uden eget artilleri kan vi heller ikke træne i det daglige som man kæmper, hvorfor man heller ikke vil kunne samarbejde med andre landes artilleri, hvis det altså overhovedet er til vores rådighed.

  • Simon Petersen siger:

    @Tumms

    Hvor og hvornår var du ved artilleriet? Jeg var selv i Varde fra 2002 til 2007 – godt nok som
    Luftværnsartillerist :-)

  • Tumms siger:

    @ Simon Petersen

    Jeg var ved KAR – Kongens Artilleriregiment, Sjælsmark fra 1994-1996. Det være sig værnepligt og efterfølgende internationale udsendelser.

  • Simon Petersen siger:

    Mine fem år var i Varde som officer, inden turen gik ud i det civile…

  • pron siger:

    Finner ikke noen opplysninger om det norske valget av artilleri her hjemme enda, men krigeren.dk opplyser følgende:

    FMA’s samlet evaluering viser at Hanwha Techwin (K9 Thunder) og Ruag (M109G opgradering) scorer højest, og er dermed finalister i konkurrencen om at levere fremtidens artillerisystem til Norge.
    Både Nexter (Caesar) og KMW (Panzerhaubitze 2000) er blevet meddelt, at de er sat på vent i konkurrencen.

    Finland ønsker å anskaffe K9 ser det ut til.

    http://krigeren.dk/norge-opgradere-m109-koebe-k9-thunder/

  • Christian siger:

    Må da bare håbe at Danmark følger rigtig godt med i hvad der foregår i Norge og Finland. Hvis nordmændene også vælge K9, så vil der være en unik mulighed for stordriftsfordele og samarbejde i Norden som Danmark burde hoppe med på.

  • Halken siger:

    Det må man håbe, Christian, men det er det danske forsvar vi taler om, og vi kan bestemt ikke bruge samme kanoner som finnerne eller nordmændene. De bruger ikke den samme brune farve 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *