Fogh foreslår EU-præsident

Den danske statsminister ønsker en egentlig EU-formand valgt af stats- og regeringscheferne for en årrække som erstatning for de roterende, nationale formandskaber. Den stærke Frankrig-Tyskland akse er blevet enige om et udspil, hvor EUs formand skal vælges med kvalificeret flertal i Ministerrådet og EU-Kommissionens formand af EU-Parlamentet (læs original-talen via link nedenfor).
Rasmus Nielsen

Jeg kan se en række argumenter for en valgt formand. Det vil skabe kontinuitet. (.) Herudover forholder det sig også til et konkret problem, som jeg og mine kolleger i Det Europæiske Råd i stigende grad vil stå over for. Nemlig arbejdsmængden som formand.

Anders Fogh Rasmussen (V)
Statsminister
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) foreslår, at EU udstyres med en fast præsident i Bruxelles. Han er parat til at erstatte den nuværende model, hvor formandskabet går på skift mellem medlemslandene, med en præsident, der vælges af EU's stats- og regeringschefer og skal styre hele unionen i en årrække.

Tanken lanceres, når Anders Fogh Rasmussen i eftermiddag i en tale til det nyoprettede Institut for Internationale Studier fremlægger regeringens visioner for fremtidens EU. Her vil statsministeren - som foretrækker betegnelsen formand frem for præsident - give et samlet bud på regeringens linje i forhandlingerne om en ny EU-traktat.

Frankrig og Tyskland er samtidig blevet enige om et udspil, hvor EUs formand skal vælges med kvalificeret flertal i Ministerrådet og EU-Kommissionens formand af EU-Parlamentet. Dette udspil er der særlig grund til at lægge mærke til, da Frankrig-Tyskland aksen i EU i de senere år har vist sig at være den helt afgørende magtfaktor. Hvad de to lande bliver enige om føres ofte ud i livet. Det sås senest, da den fremtidige landbrugsordning skulle handles af, før østudvidelsen kunne vedtages på Københavns-topmødet.

Hidtil har Anders Fogh Rasmussen afvist tanken om en fast præsident, men nu peger han på, at den nuværende model med skiftende formandskaber får svært ved at fungere, når EU i 2004 udvides fra 15 til 25 lande.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00