Nordisk venstrefløj om 2003

Lad 2003 blive et år, hvor vi giver politikken og freden en chance.

Internationalt vil året, som ligger bag os, formentlig gå ind i historien som et af de blodigste år i Mellemøsten. Mange frygter, at 2003 bringer en ny stor krig i Mellemøsten og øget international usikkerhed.

Store styrker er nu ved at blive opbygget i Golfstaterne. Statsledere i flere lande optrapper samtidig ordkrigen i forhold til Iraq. Tolv år efter at den første golfkrig brød ud, planlægges det endelige opgør med Saddam Hussein i Irak. Tonen bliver stadig mere uforsonlig.

Krig foregår ikke bare med kugler og krudt, men også som en kamp om at definere virkeligheden. Propagandakrigen mod Irak er allerede i gang. En ny demokratisk styreform i Irak er et nytårsønske, som deles af ganske mange. Det er et ønske fra irakere, som er drevet i eksil efter forfølgelse og tortur. Det er et ønske fra alle som har oplevet vold og undertrykkelse i Irak. Det er også vort ønske, men det må virkeliggøres på en sådan måde, at international fred og sikkerhed ikke sættes i fare.

USA lader nu til at have bestemt sig for at gå i krig mod Irak. FN's sikkerhedsråd presses til at være med på marchen, vel vidende at alternativet kan være, at USA afskriver FN, og at FN bliver stillet magtesløs på sidelinjen i tiår fremover.

De nordiske venstrefløjs-partier
Formændene

Forbedring af den politiske og fredsmæssige situation i Irak må være et langsigtet mål, som en demokratisk opposition i Irak med international støtte må gennemføre. Langvarigt politisk og økonomisk pres kombineret med støtte til oppostion har været vejen frem for at vælte en række forhadte regimer igennem historien, og sådan må det også være for Irak.

Sikkerhedsrådets opgave i dag er ikke at ændre regimet i Bagdad, men at få gennemført nedrustning i Irak, sådan som det har været pålagt landet siden 1991. For at opnå dette må våbeninstruktørerne få tid til at arbejde og tid til at vise resultater.

USA's rolle i Golfen
USA lader nu til at have bestemt sig for at gå i krig mod Irak. FN's sikkerhedsråd presses til at være med på marchen, vel vidende at alternativet kan være, at USA afskriver FN, og at FN bliver stillet magtesløs på sidelinjen i tiår fremover.

Dermed skriver USA et nyt kapital i sin utrolige Golf-historie. Det er på sin plads at minde kort om tidligere kapitler: Allerede i 50'erne fastlagde USA grundlaget for sin politik overfor staterne i Golfen, baseret på amerikanske interesser knyttet til de enorme oliereserver i regionen.

I en årrække var Iran USA's nære allierede i området, men Irak overtog denne rolle efter at shahen blev væltet i 1979. USA bidrog til at bygge Saddam Hussein op som den stærke mand i Irak, og i den meget blodige og langvarige konflikt mellem Irak og Iran forsynede USA Irak med våben. På samme måde som Taleban langt hen ad vejen var et produkt af amerikansk politik i Afghanistan, er Saddam Hussein i høj grad et amerikansk produkt. Har vi så ikke noget andet valg end at stille op for USA?

Nej til en ny krig
Vi mener, at de nordiske lande må sige klart og tydeligt nej til en ny krig mod Irak. Vi er oprørte over den kortsynethed og uansvarlighed, som USA viser.