Ny opgørelse af Thor P. fradragsarealer

Fødevareministeren beder Jordbrugskommissionen om at undersøge opgørelsen af samtlige fradragsarealer, som indgår i forbindelse med finansminister Thor Pedersens erhvervelse af landbrugsejendommen Tranbjerggård. Det sker efter, at der er opstået tvivl om fradragsarealerne. Det oplyser fødevareministeren i dette svar til Kristen Touborg (SF).
Dokumentation
Spørger: Kristen Touborg (SF)
Stillet 3/1-03, besvaret 9/1-03.

Spørgsmål: "Vil ministeren sikre, at Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt foretager en kontrolopmåling af fradragsarealer, som indgår i forbindelse med finansminister Thor Pedersens erhvervelse af land- brugsejendommen Tranebjerggård beliggende ved Rørvig?"

Begrundelse: "Naboen, Uffe Jensen, har sendt en klage til Jordbrugskommissionen og bedt om en sådan kontrolopmåling.

Der henvises til artikel i B.T. den 20. december 2002, side 6 og 7."

Fødevareministerens svar: "Opgørelse af fradragsarealer foretages normalt af en privat praktiserende landinspektør. Landinspektøren redegør for størrelse og karakter af arealer. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af S 877.

Hvis der i en konkret sag opstår tvivl om, hvorvidt betingelserne for en landinspektørs opgørelse af fradragsarealer er korrekt, kan Jordbrugskommissionen anmode landinspektøren om at fremsende en redegørelse m.v. Jordbrugskommissionen træffer så afgørelse i sagen.

Da der er opstået tvivl i den konkrete sag, vil jeg foranledige, at jordbrugskommissionen undersøger opgørelsen af samtlige fradragsarealer, som indgår i forbindelse med finansminister Thor Pedersens erhvervelse af landbrugsejendommen Tranbjerggård m.fl."


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00