Fogh: Øget selvstyre mod lavere tilskud

Konference mellem Grønland og Danmark i dag - parterne er enige om, at den massive danske statsstøtte på 2,9 mia. kr. årligt skal nedtrappes. Til gengæld får Grønland øget selvstyre. Den danske regering er parat til at ændre på den gældende hjemmestyre-lovgivning fra 1979.
Rasmus Nielsen
Grønland får øget selvstyre indenfor Rigsfællesskabet de kommende år - til gengæld nedtrappes det nuværende bloktilskud på 2,9 mia. kr. årligt til de 56-57.000 grønlændere.

Det gav parterne hinanden håndslag på, at politikere fra Danmark og Grønland i dag var samlet på Christiansborg til konferencen "Grønland, Danmark og fremtiden".

Regeringen er på vej med lovforslag for Grønland - og for Færøerne - der vil tillade, at de såkaldt "mellemfolkelige anliggender" i stigende grad overtages af Grønlands Landstyre (regering). Det oplyste den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i dag i nogle bemærkninger, der gik uden for hans skriftlige tale (se link nederst).

"Jeg forstår fuldtud det grønlandske ønske om at blive inddraget mere. Regeringen er indstillet på at drøfte en ordning, hvor Grønland bemyndiges i mellemfolkelige anliggender. Det kan ikke ske indenfor den nuværende Hjemmestyrelov fra 1979 - derfor ønsker vi at gennemføre en sådan lovgivning", sagde statsministeren.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00