Svar på fiskerispørgsmål om bl.a. tonnage og kvoter

"Hvor mange ansøgninger om nybygningsstøtte/tilladelser til fiskekuttere er indgået i år."

Direktoratet for FødevareErhverv har frem til december modtaget 55 ansøgninger om støtte til bygning af nye fiskerfartøjer.

Der er heraf foreløbigt meddelt tilsagn om støtte på 38,5 mill. kr. til at bygge 39 fartøjer. Det forventes, at årets tilsagnsramme på 60 mill. kr. til nybygning vil blive udnyttet fuldt ud.

"Hvilken tonnage danner grundlag for de enkelte fartøjer?"

For så vidt angår fartøjer der bygges og indsættes med støtte, stilles der krav om, at der udtages mindst tilsvarende kapacitet målt i tonnage og motorkraft. Kapaciteten der udtages skal udtages uden ophugningsstøtte.

Som grundlag for at udbetale nybygningsstøtten forudsættes, at der projekt for projekt foreligger en kapacitetstilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Det er i tilladelsen angivet, hvilke fartøj/er, tonnage og motorkraft, der er udtaget af fiskerflåden som grundlag for, at det ny fartøj og den ny kapacitet kan indsættes i fiskerflåden.

"Er den tonnage, der skal tages ud før nybygningstilladelse gives, "kendt?"

Fiskeridirektoratet kan ikke udstede en tilladelse til, at et nybygget fartøj anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, medmindre ansøgeren i forvejen har oplyst, hvor meget tonnage, der til gengæld skal udgå af fiskerflåden, og fra hvilket fartøj denne tonnage stammer.

Dette fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 19 af 17. januar 2001 om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri (kapacitetsbekendtgørelsen).

"Stammer tonnagen der tages ud, fra samme type fiskeri, som der gives nybygningstilladelse til?"

Som udgangspunkt er der i de generelle kapacitetsregler ikke hjemmel til at stille krav om, at en nybygningstilladelse kun må anvendes til et fartøj, som skal drive den samme type fiskeri, som det fartøj, som den udtagne tonnage stammer fra.

Der er dog undtagelse for særlige fartøjer, nemlig muslingefartøjer, bomtrawlere og notfartøjer. Der kan således kun gives nybygningstilladelse til et muslingefartøj, en bomtrawler eller et notfartøj, hvis henholdsvis et muslingefartøj, en bomtrawler eller et notfartøj udgår af fiskerflåden.

Specifikke regler for så vidt angår silde- og makrelfiskeri fremgår af reguleringsbekendtgørelsen for 2003 jf. mit svar på spørgsmål 58.

"Kan den "frie" tonnage fra et silde/makrel fartøj efter fradrag for sild/makrel frit anvendes til konsumfiskeri, selvom tonnagen aldrig har været brugt til konsum?"

Alle fartøjer, der modtager mere end ubetydelige overdragelige sildekvoteandele bliver omfattet af særlige begrænsninger i deres øvrige fiskerier.

Jeg forstår imidlertid spørgsmålet således, at det drejer sig om genanvendelse af kapaciteten for de sildefartøjer, der efter den nye reguleringsbekendtgørelse overdrager mindst 500 t sild (dog mindst 50% af fartøjets samlede kvoteandele) og de makrelfartøjer, som det tillades, at der overføres makrel fra. Disse fartøjer skal efter bekendtgørelsen som hovedregel udgå af fiskeriet. For genanvendelse af kapaciteten gælder nedenstående.

Når et fartøj, der har fået tildelt kvoteandele af sild udgår af flåden, kan fartøjskapaciteten i form af tonnage og motorkraft bruges til at indsætte andre fartøjer i flåden. Den disponible kapacitet bliver dog nedskrevet med en procentdel, der svarer til fartøjets omsætningsandel fra sildefiskeri. Efter nedskrivningen kan restkapaciteten anvendes efter de almindelige regler i bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Efter det almindelige regelsæt knyttes kapaciteten ikke til bestemte fiskerier. Eneste undtagelse er som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 57 de regler, der gælder for muslingefartøjer og fartøjer, der anvender bomtrawl og not. Det betyder, at det fartøj, der indsættes kan benyttes til konsumfiskeri, selvom den restkapacitet, der er tilbage efter reduktionen, senest har været anvendt til industrifiskeri.

Hvis det tillades, at der overføres makrelmængder fra et fartøj til et andet og fartøjet udgår, reduceres den disponible kapacitet som hovedregel med en procentdel, der svarer til fartøjets omsætningsandel for makrel. Tonnagen kan i alle tilfælde udelukkende genanvendes til fartøjer, der må fiske industriarter og sild og makrel.

"Var det ikke lettere og mere retfærdigt, at give silde/makrel fartøjer (139) individuelle kvoter på alt deres historiske fiskeri, som talsmændene for de 20 største redere har anmodet om de sidste 15 år?"

Baggrunden for at kun sild er omfattet af et flerårigt system med overdragelige kvoter er Folketingets Vedtagelse V117. Vedtagelsen omfatter kun sild. De tillempelser, der er sket af makrelreguleringen, er foretaget for at muliggøre, at de sildefartøjer, der også har makrel på årsmængdevilkår, ikke udelukkes fra at disponere, som det har været hensigten med silderegelsættet. Det vil bl.a. sige, at det bør være muligt at foretage ejerskifter i fartøjerne, sammenlægge fiskeriet fra flere fartøjer og foretage fartøjsudskiftninger, uden at en vigtig del af grundlaget for fartøjernes fiskeri falder bort. I forbindelse med mulighederne for i højere grad at overføre makrel fra et fartøj til et andet, er der indført begrænsninger for genanvendelse af det fartøj, og kapaciteten fra det fartøj, der overføres makrel fra.

Sildefartøjerne har ikke fået ret til individuelle mængder på andre arter, der er derimod indsat begrænsninger på deres fiskerimuligheder i en række andre fiskerier. Det ville næppe være blevet opfattet som retfærdigt af andre danske fiskere, hvis silde- og makrelfiskerne frem for andre var blevet sikret individuelle rettigheder til alle de arter, de har fisket på hidtil.

"Hvor mange handler med sildefartøjer er indgået i 2002 som legaliseres med sildebekendtgørelsen?"

Danske fiskerfartøjer kan frit erhverves af personer og selskaber, der opfylder betingelserne for at drive erhvervsmæssigt fiskeri.

De i 2002 gældende regler forbyder ikke ejerskifte, men for sildefartøjer med årsmængde, har der kun kunne ske fornyelse i ejerkredsen med 10% årligt, hvis ikke beregningen af årsmængderne det følgende år skulle beregnes efter et andet regelsæt og ikke baseres på fartøjernes historik.

De overdragelige kvoteandele på sild tildeles i 2003 til fartøjerne under forudsætning af, at ejerne er de oprindelige i forhold til det tidspunkt, hvor det sildefiskeri, der lægges til grund, har fundet sted. Der er således ikke behov for at legalisere eventuelle tidligere ejerskifter.

"Vil det pres, der med sildebekendtgørelsen skubbes over i konsumfiskeriet, øge ulovligt fiskeri, omskrivninger, sort fisk m.m."

Med sildebekendtgørelsen, nu indarbejdet i reguleringsbekendtgørelsen for 2003 er der indført begrænsninger på det fiskeri, som fartøjer, der har ret til at fiske sild eller som har overdraget tildelte kvoteandele kan udøve på andre arter. Fartøjer, som har ret til at fiske sild, eller som har overdraget op til 200 tons sild, må bl.a. ikke øge deres fiskeri i en række vigtige konsumfiskerier, samt helt generelt de arter, der vil blive omfattet af EU's genopretningsplan for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Det har været hensigten, at sildefartøjerne ikke skulle presse de andre fiskerier. Til gengæld har det også været hensigten, at sildefartøjerne skulle have et fortsat eksistensgrundlag og derfor ikke udelukkes fra hidtidige fiskerimuligheder i urimeligt omfang.

Det er min opfattelse, at den balance der er tilvejebragt i bekendtgørelsen for så vidt angår sildefartøjernes fiskerimuligheder betyder at den nye silderegulering ikke vil give anledning til øget ulovligt fiskeri, omskrivninger, sort fisk m.m.

"Hvilke industrifiskerier er der plads i til, at fartøjsejere kan øge deres fiskeri bl.a. ved frasalg af silde/makrel?"

I 2001 blev kvoterne på de danske industriarter i alt opfisket med ca. 60%. I 2002 vil kvoterne heller ikke blive opfisket. Det industrifiskeri, hvor der hidtil har været behov for begrænsende regulering, er brislingefiskeriet, og her er der indført regler om, at sildefartøjerne ikke kan øge deres fiskeri.

Mariann Fischer Boel

/Mogens Schou