Efter knap 11 års arbejde med at evaluere og diskutere hvad der skal være Danmarks nye kampfly skete det så torsdag ved middagstid. Et politisk flertal blev enige om at indkøbe 27 F-35 kampfly, sådan som regeringen foreslog for fire uger siden.

Detaljerne i aftalen fremgår af forligsteksten.

Bemærkelsesværdig er denne passus i forligsteksten, som betyder, at vi i sidste ende kan lande på 21 fly:

“Partierne bag aftalen er enige om, at der forud for kontraktindgåelse om de sidste seks fly gøres status i den til enhver tid siddende forligskreds. På dette tidspunkt kan kredsen træffe beslutning om at anskaffe færre fly, hvis de første fly ikke er leveret rettidigt og til den forventede pris, som ligger til grund for nærværende aftale.”

At det blev F-35 og at vi landede et sted i midten af 20’erne er ikke overraskende.

Foruden K, så er SF heller ikke med i aftalen. Det var dog mere forventet. Bag aftalen står derfor Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale og Liberal Alliance – der derfor må betragtes som den nye forsvarsforligskreds. Så bliver det spændende at se om K kan/vil/får lov til at melde sig ind i kredsen igen i forbindelse med det nye forlig, som skal forhandles næste år.

Men interessant er det i hvert fald, at regeringen satte K stolen for døren og til sidst sagde stop.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

9 Comments for this entry

  • Simon Petersen siger:

    @Svend-Erik Hansen

    Jeg tror, at man skal passe på, hvilken værdi man tillægger forskellige udsagn, der kommer fra aktørerne i hele processen. Et godt eksempel er jo hvordan Boeings 10.000 årsværk svarende til 500 jobs, pludselig blev fremstillet som 10.000 jobs.

    Min pointe er, at selvom Airbus hævder, at han svaret 8.300 i RBI’en, så er det ikke til at vide, hvilke forbehold de har taget. Hvis de har svaret, at de garanterer 6.000 timer, men at man under de “rette forhold” kan opnå 8.300, så er det jo interessant at finde ud af, hvad “de rette forhold” er.

    Jeg synes, at det er helt korrekt, at bruge tallet 6.000 timer, hvis det er det som Airbus ville garantere. Hvis de ikke har villet garantere 8.300, uden forbehold, så skal man bruge de 6.000.
    Hvad tænker du eksempelvis, der ville være sket, hvis man havde lagt de 8.300 til grund for bedømmelsen, endt med at vælge Airbus og de så brød sammen efter 7.300 timer? Hvilken skandale ville det ikke være?

    Omvendt vil jeg sige, at hvis man endelig skulle vurdere Airbus på baggrund af 8.300 timer, så skulle F35 også vurderes på deres “op til” tal. Hvis man sammenligner én leverandørs “op til” tal med en anden leverandørs garanterede tal, så får man ikke et retvisende billede. Man bliver nødt til at sammenligne æbler med æbler :-)

    Når Lockheed Martin vil garantere at F35 kan flyve i 8.000 timer, så kan den sikkert også flyve væsentlig længere “under de rette forhold”.

    Regering tog beslutningen baseret på en vurdering lavet af et sæt eksperter, der vurderede F35 som vinder i samtlige kategorier. Hvordan skulle man kunne argumentere for noget andet?
    Jeg tilhører så også den gruppe, der mener at implementeringsplanen og financieringen er fuldstændig vanvittig. Men det havde den været uanset, hvilket fly, der var blevet valgt, for de andre havde været endnu dyrere at indføre.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ Simon Petersen

    jeg er enig i mange af dine antagelser, men hvis Airbus har svaret 8.300 timer i RBI’en, bør man bruge dette tal.

    Hvis kampflykontoret går ind, og vurderer, tallet skal være lavere, bør de jo også vurderer, at tallet skal være højere for Super Hornet, som vil få et design lift på 9.500 ved brug af den samme model, som bruges til at bregne F-35s 8.000 timer.

    F-35s design life vil også have nogen forbehold ift. brug og last.

  • Simon Petersen siger:

    @Svend-Erik Hansen

    Har det været dokumenteret nogen steder, at Airbus vitterlig har svaret 8.300 timer som et garanteret tal og ikke som et “vi garanterer 6.000 timer, men med det danske brugsmønster vil det kunne være op til 8.300 timer”? Jeg mener ikke, at have set det nogen steder, men det er jo ikke garant for, at det ikke er sket.

    Dog er det bestemt ikke unormalt, at man fra “kundens” side selv validerer det, leverandøren skriver og tillægger den værdi man mener er rigtig. Jeg har været med til at skrive et utal af tilbud, både til det danske og flere udlandske forsvar, hvor kunden har tillagt en anden værdi end den vi havde angivet, baseret på deres vurderinger. Hvis de kan retfærdiggøre det, så synes jeg, at det er okay.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Der er if. Airbus ingen tvivl ingen om, at de har svaret 8.300 timer i RBI’en:

    #22
    http://nytkampfly.dk/wp-content/uploads/Airbus-Clarification-Request_240516.pdf

    Kampflykontoret bør netop validerer de oplysninger, de får ind. Man savner det på F-35, hvor de ikke har angivet hvilken Block, der er brugt i rapporten. Vi får formentlige F-35 flyene i Block 3F, som er den eneste BLock. der er lagt fast på nuværende tidspunkt.

    Men Block 3F har ikke de samme kapaciteter, som Eurofighter besidder i Tranche 3. Så her kunne man ønske sig en uddybning af deres ræsonnement.

    Som jeg skrev tidligere, hvis man har mandskabet til at vurdere svaret fra Airbus i RBI’en ikke matcher vores brug herhjemme, burde man også have kapaciteten til at vurdere forskellen på Super Hornets brug i USN og herhjemme.

    Så jeg er helt enig, at kampflykontoret skal vurdere svarene i RBI’en, men de skal vurdere alle svarene og ikke kun “cherry-picke”.

  • Simon Petersen siger:

    Svend-Erik,

    For det første giver deres spørgsmål ikke svar på, hvad de rent faktisk har skrevet ordret i deres RBI besvarelse.

    For det andet, hvis de virkelig har skrevet “8.300 fh, when applying a Danish usage spectrum”, så er det præcis den type forbehold, som man i min mening ikke kan bruge til noget. Hvis flyene begyndet at brække sammen efter 7200, så kommer diskussionen mellem kunde og leverandør om, hvordan flyene er blevet fløjet og hvorvidt det er indenfor det “Danish usage spectrum”, der har været forventet.

    For det tredje, så skulle man også bruge et tilsvarende tal for F35 og hvis vi antager, at det er tilsvarende højere, så ville Airbus’s 8.300 timer skulle sammenlignes med et sted mellem 11.000 og 12.000 timer – så beregningerne stadig til F35 fordel.

    Jeg har ikke indtryk af, at du tilhører gruppen af hard-core F35 hadere, men lad os sige at situationen var lidt anderledes: F35 var blevet valgt fordi man havde brugt Lockheed Martin’s “Danish usage spectrum” tal over Airbus’s garanterede tal…. Kan vi være enige om, at det ville være en kæmpe “SKANDALE” og der ville være protester til højre og venstre? Hvorfor skulle situationen være anderledes når man vælger at bruge Airbus’s garanterede tal?

    Jeg kender et antal mennesker, der arbejder (eller har arbejdet) i NytKampfly kontoret og der er i hvert fald ikke nogen af dem, der mener at de ikke har lavet et sobert og uvildigt stykke arbejde, uden nogen form for politisk indgriben eller pres mhp at vælge en bestemt kandidat.
    Jeg synes, at der tegner sig et mønster af, at alle F35 haderne griber efter samtlige halmstrå de kan finde mhp at finde den rygende pistol der afslører urent trav, men jeg mener helt sikkert ikke, at den findes. Jeg mener, som mange andre, at det arbejde som er lavet er fuldstændig gennemarbejdet og sobert og den eksterne kvalitetskontrol, har bekræftet dette igennem hele forløbet – hvis det virkelig skulle være politisk bestillingsarbejde, hvorfor er der så ikke én medarbejder ved projektkontoret eller de eksterne auditører, der har lækket noget til pressen? Den slags kan aldrig holdes hemmeligt, når det kommer op i den skala, det ville kræve.

  • Tor siger:

    @Simon Petersen
    Att klumpa ihop alla som är kritiska till JSF som “F35-hatare” är ett orättvist retoriskt trick. Man kan vända på det och kalla andra för “F35-älskare” eller “F18-hatare”. Det är föga konstruktivt och leder enbart till polariserad debatt i kulörerna svart eller vit. Verkligheten är ofta grå.

    Man ska vara försiktig när någon är helt ensidig. Till exempel figurerar här debattörer som hävdar att F35 är bäst på allt och som inte ser förmågor i andra koncept utan helt och hållet svalt en doktrin från andra sidan Atlanten där man inte vet mycket om Europeisk teknologi.

    Jag brukar titta var gråskalorna finns. Dina egna inlägg är klart en höjdpunkt på forumet.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Simon, alle flyene har forbehold ift., hvor mange steltimer, de har.

    Eurofighter ift. den brug af flyet, de har fået oplyst.
    F-35 ift. den model, USAF har brugt til at beregne steltimer.
    Super Hornet ift. USNs brug af flyet.

    Hvis man bruger flyene hårdere end disse forbehold, går steltimerne ned.

    Det er helt fint med mig, hvis man har vurderet Eurofighters timer til ikke at holde vand. Det er godt arbejde så længe, man har augmenterne i orden.

    Det er også fint, man holder sig til USAFs model for brug af F-35. Vi kommer vel til at flyve det meget lig USAF.

    Men hvorfor har man så vurderet, vi havde villet bruge Super Hornet på samme måde som USN? Det giver ikke nogen mening. Vi har ingen hangarskibe, eller sender vores F-16 afsted med katapulter.

    Måske havde de forestillet sig, at vi konsekvent ville lande Super Hornet sådan her: :)
    https://www.facebook.com/flyvevaabnet/videos/vb.172261662786259/1096600873685662/?type=2&theater

    Med andre ord er det et meget simpelt spørgsmål, man kan stille.

    Hvis kampflykontoret har været i stand til at vurdere Eurofighters timer, hvorfor har de ikke været i stand til dem samme med Super Hornet?

  • UR siger:

    Flere klare tegn på bestilt arbejde af kampflykontoret, og dermed på, at flyenes egenskaber ikke har været afgørende for beslutningen, som nok var truffet på forhånd. Kampflykontorets egentlige opgave har ikke været at evaluere flyene objektivt, men at fabrikere argumenter for F-35.

    http://www.b.dk/nationalt/ministerium-udelod-detaljer-om-f-35-rivalers-flyveevne

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Det er noget rigtigt skidt :(

    “Af rapporten fremgår det, at Forsvars­ministeriet har udeladt oplysninger om Boeings og Airbus’ flyvetid med henvisning til, at producenterne ikke har leveret oplysningerne i tide.

    Det til trods for at de to flyproducenter rent faktisk havde leveret oplysningerne inden for ministeriets svarfrist.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *