Debat

NNF forsvarer Arlas størrelse

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Poul Kronvold,
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet
forbundsskretær på mejeriområdet

Der tegner sig et politisk flertal for at se nærmere på mejerigiganten Arla Foods monopollignende status. Fødevareordførere fra både SF, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti er bekymrede over, at små mejerier bukker under, rappoterer Radioavisen.

Men politikernes kritik er helt forfejlet. Arlas størrelse gavner både beskæftigelsen og tjener forbrugernes interesse.

Politikerne har tilsyneladende ingen føling med dansk mejeribrug, når de melder så drastisk ud. En naturlig følge af globaliseringen er større virksomheder. Vi kan ikke sætte verden i stå.

Hvis Arla ikke har mulighed for vækst i Danmark, så kan de så let som ingenting flytte til Polen, Tyskland eller Sverige. Det koster danske arbejdspladser, og samfundsøkonomisk er det i hvert fald en dårlig forretning. Så jeg vil være bekymret, hvis Arla ikke får lov at vokse sig stor.

Politikernes kritik er helt forfejlet. Arlas størrelse gavner både beskæftigelsen og tjener forbrugernes interesse.

Poul Kronvold
Forbundssekretær, NNF

Vi er nødt til at tænke i større baner end Danmark. For de fem millioner mennesker her i landet kan ikke selv konsumere den årlige danske mælkeproduktion på 4,5 milliarder kilo.

Små mejerier udvikler kun få nye produkter Jeg er lodret uenig ned politikerne, der mener, at Arlas monopollignende status går ud over forbrugerne.

De små mejerier har næsten alle lavet det samme - mælk, smør og lidt ost. Så hvad går tabt ved, at nogle små mejerier lukker? Det giver jo ikke mangfoldighed, at de alle laver det samme. Produktudviklingen er langt større hos Arla.

Konkurrencen mellem supermarkederne er også så stor, at priserne bliver holdt nede. For nylig meddelte Aldi-kæden, at de vil sælge tyske mejeriprodukter i deres butikker. Så der er jo også konkurrence fra udenlandske firmaer. Derfor kan Arla ikke misbruge sin størrelse til at presse priserne op.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00