Debat

Køn afgør velfærds-sympati

68’erne er stadig venstreorienterede, de unge fra Schlüter-årene er fortsat meget borgerlige – men nutidens unge er spaltet på kryds og tværs. Det viser en Gallup-undersøgelse, der fremlægges i LOs ugebrev A4. Mellem velfærds-kritiske drenge og velfærds-positive piger. Og mellem de veluddannede, der griber globaliseringen med kyshånd – og de unge arbejdere, som er langt mere skeptiske. Politisk er generationen svagt højreorienteret, men potentielt venstreorienteret.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Studenteroprør, flower-power og Vietnam-krig satte ikke blot sit præg på Danmark i slutningen af 1960’erne, men formede også en hel generations syn på politik. De »røde unge« fra årene efter 1968 er stadig den mest venstreorienterede aldersgruppe, selv om tindingerne er blevet grå og politikken lidt mere lyserød.

1980’ernes unge – »Schlüter-generationen« - gik den modsatte vej. Det handlede ikke blot om karriere og personlig selvudfoldelse, mens de var unge i yuppie-80’erne. Også i en mere moden alder trækker de Danmark markant til højre.

Nutidens unge har ikke en tilsvarende dominerende politisk kultur. Flertallet stemte på centrum-venstre-partierne i 1998, på de borgerlige i 2001 og er politisk tæt på gennemsnittet. Men deres holdninger og værdier er dybt polariserede – både mellem mænd og kvinder og mellem unge med forskellig uddannelse og social baggrund.

Det fremgår af en omfattende kortlægning af vælgere under 30 år, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4, der udgives af LO. Globaliseringen er ikke bare en sællert blandt de unge, sådan som det ofte antages i debatten. Tværtimod skaber den nye skel:

Næsten halvdelen af de unge arbejdere ser indvandringen som en trussel, mens det kun gælder 21 procent af de unge med studentereksamen. Knap halvdelen af de unge er imod regeringens nedskæringer på u-landsbistanden, men lige så mange er enige i besparelserne.

Især er en del unge mænd kritiske over for velfærdsstaten og de høje skatter, mens kvinderne langt mere entydigt bakker op om velfærdssamfundet

LOs ugebrev A4
Om Gallup-undersøgelse

De unge er generelt langt mere positive over for EU end de ældre generationer, men Europa-begejstringen er størst blandt unge med studentereksamen. Derimod er unge arbejdere mere skeptiske. De unge er også stærkt polariserede i det generelle samfundssyn, men hér er køn mere afgørende end uddannelse. Især er en del unge mænd kritiske over for velfærdsstaten og de høje skatter, mens kvinderne langt mere entydigt bakker op om velfærdssamfundet.

A4’s kortlægning bygger på to meningsmålinger: En ny Gallup-undersøgelse af 463 vælgere under 30 år. Og den omfattende analyse af danskernes syn på EU, som Gallup i sommer gennemførte for Ugebrevet.

Læs hele artiklen via linket nedenfor

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00