50 ud af de 76 industrisamarbejdsinitiativer, som Lockheed Martin havde foreslået, blev dømt ude og ikke medtaget i evalueringen af de tre kampflykandidaters forslag til industrisamarbejde med danske forsvarsvirksomheder. Det svarer til lige knap to ud af tre projekter.

11 forslag blev dømt ude, da kampflykontoret vurderede, at de lå udenfor afviklingsområdet. Yderligere 39 forslag fik det røde kort, da de enten er eller forventedes at være afsluttet inden den forventede kontraktindgåelse senere i år. Det efterlader Lockheed Martin med 26 projekter mod Airbus/Eurofighters 30 forslag og de 68 ud af 85 forslag, som Boeing fik godkendt.

Lockheed Martin kommer alligevel bedst ud af evalueringen, da kampflykontoret vurderer LM’s initiativer til bedst at kunne varetage danske sikkerhedsinteresser.

Først ser kontoret på hvordan producenterne selv bedømmer sine projekters relevans for varetagelsen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser:

Styrke sikkerhedsforhold

Styrke egen tabel

Dernæst ser kampflykontorets eksperter på forslagene. Og de er ikke helt enige i projekternes robusthed. Især Eurofighter får nogle hak i tuden, men har alligevel flest projekter, der bliver bedømt til at være af betydelig relevans. Lockheed Martin (eller Joint Strike Fighter, som kampflykontoret konsekvent kalder Lockheed Martin og F-35) får mindst rykket over i kategorien “mindre relevant”.

Styrke sik ekspert

Styrke ekspert tabel

Desuden har kampflykontorets eksperter set på kandidaternes samlede industripakker ud fra otte kriterier:

Kriterier

På den baggrund giver eksperterne producenterne karakterer fra A til E indenfor hvert kriterium:

Karakter kriterier

At JSF/Lockheed Martin vinder eller spiller uafgjort indenfor alle otte kriterier kan virke en anelse besynderligt, når kampflykontoret samtidig tænder en advarselslampe i forhold til den måde industrisamarbejde helt generelt er skruet sammen i F-35’s tilfælde:

Svaghed1

Svaghed1a
Svaghed1b

Det her med de få virksomheder og snævre teknologifokus ser vi på i dette indlæg.

Kampflykontoret har desuden gennemført en virksomhedsundersøgelse, hvor man blev bekræftet i industripakkens svagheder med hensyn til realiserbarhed:

Svaghed2

På trods af det, så holder man fast i at Joint Strike Fighter/Lockheed Martin har den bedste industripakke – selvom der ikke er nogen garantier for, at projekterne overhovedet bliver til noget:
Indledning2
Indledning3

 

 

 

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

6 Comments for this entry

  • Jeps siger:

    Ud fra kampflykontorets top-evaluering af JSF, må der jo være vild jubel i dansk industri. (Min. 10001 arbejdspladser)

  • E. Petersen siger:

    Kagen er delt for F-35 og der er kun småkrummer tilbage til dansk industri.

    For Boeing er det ikke bedre. Deres løgn om 10000 arbejdspladser blev heldigvis hurtigt skudt ned.

    Mit bud er er det kun er Terma der får glæde af F-35 programmet og det bliver som Boeing tale om 500 reelle arbejdspladser over 20 år (10000 årsværk)

    Det giver samlet 10 milliarder – mere kommer der ikke.

  • Schmidt siger:

    Det ville nok have givet meget mere. Hvis vi skulle samarbejde med en nabo. Både hvad angår udvikling og produktion.
    Husk at se den første nye Gripen i morgen.
    Hvis alt var gået korrekt til, ville vi være med her (Saab).
    De bedste fly til DKs opgaver. Flest jobs og udvikling. Billigste fly=det antal vi har brug for. Billigste i deres levetid.

  • Dan siger:

    De her papirer rummer alt for mange parametre, der efterlader lidt for meget plads til spekulation omkring “urent trav”, og det vil desværre være det som står tilbage, når de første fly lander engang.

  • Bates siger:

    @Dan,

    Sådan har det været siden Chef FMK inviterede Terma og DI til møde i 1998. Her skulle mestergrisen planlægges og resterende industri holdes ude ved at fraskrive sig modkøbsaftaler – faktisk er det godt gået, at det er lykkedes til d.d.

  • Thomas Larsen siger:

    Hvordan defineres “varetagelsen af de væsentlige danske sikkerhedsinteresser” mere præcist? Hvordan kan f.eks en større (og bedre) produktion af kulfibre-konstruktioner hos Terma understøtte dette?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *