Nu hvor vi har fået præsenteret de tre nuværende kandidater i jagerfly-konkurrencen (Gripen, F-18 og JSF (del 1, 2, 3 og 4)), så kan vi passende lige samle op med en pausestilling.

Som de trofaste læsere efterhånden ved i søvne, så bliver Forsvarsministeriets indstiling til politikerne i foråret 2009 baseret på fem faktorer:

• Den militære anbefaling,
• omfang og karakter af industrisamarbejde med dansk industri,
• økonomiske forhold,
• strategiske overvejelser og
• sikkerhedspolitiske forhold

Lad os se på hvem af de tre kandidater der fører på de fem delelementer.

I den militære anbefaling vil jeg vædde en flaske vintage portvin på at vinderen bliver JSF’eren. Den er teknisk set, når man ikke skeler til prisen, i en helt anden liga end de to andre. Det er bare en helt anden generation, og det kommer man ikke udenom.

I forhold til industrisamarbejde er løbet mere tæt. Gripen gør meget ud af hvor alvorligt de tager denne forpligtigelse, mens JSF’eren som bekendt har deres særordning, hvilket gør det svært at udpege en vinder. Men i kraft af deres sene indtræden i konkurrence og generelt ringe tilknytning til dansk forsvarsindustri, så er Boeing og F-18’eren i hvert fald hægtet helt af her. Så lad os sige uafgjort mellem JSF og Gripen.

Med hensyn til de økonomiske forhold, så har Gripen som bekendt meldt klart ud med en helt konkret stykpris på 452 mio., mens JSF’eren er noget mere usikker. F-18’eren kan med garanti også præsentere en nogenlunde fast pris, da der jo som bekendt er tale om en hyldevare, som er udviklet og solgt til andre lande. Så et point her til Gripen og F-18 her.

I de strategiske overvejelser er JSF’eren den klare vinder, da en som bekendt er fremtidens standard jager hos amerikanerne, briterne og sikkert en del andre gode Nato-allierede.

Når det kommer til de sikkerhedspolitiske forhold er billedet noget mere grumset, medmindre man tror en svenskekrig er nært forestående, så lad os kalde den for uafgjort.

Det giver en stilling der hedder JSF 8, Gripen 3 og F-18 2 point, hvis man tildeler 3 point for en sejr og et point for uafgjort. Det er naturligvis de to klare sejre på den militære anbefaling og de strategiske overvejelser, der kører JSF’erens sikre sejr i hus, mens Gripen ikke vinder nogle kampe, men kun formår at spille uafgjort, mens F-18’eren kommer lidt ufortjent til sine to point.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

8 Comments for this entry

  • Anonymous siger:

    Så har Boeing afleveret deres slagtilbud:http://forsvaret.dk/FKO/Nyt+og+Presse/Øvrige+nyheder/Boeing+afgiver+bud+på+nyt+kampfly.htmHvis F18 virkelig kan fås for mindre end 50 millioner US$ så er den handel vis hjemme.Specielt hvis styk prisen på Grippen NG er 458 mio kroner.http://www.andreaskrog.dk/2008/02/nye-jagerfly-saab-jas-39-gripen-ngDet er den slags der får folk som mig – der følger nogenlunde realmæssigt med – til at tænke grimme tanker om kommunikationsmedarbejdere og journalister. Og det er absolut ikke en krtik af dig – for du gør en fremragende indsats. Men logisk set er mindst en af de to priser udtryk for politisk spin eller forsøg på manipulation.En bil med to motorer bør koste mere end en bil med kun en enkelt motor og sådan er det normalt for kampfly hvor prisen normalt stiger med vægten (Et af SAAB’s salgsargumenter).Cphmoose

  • Finn siger:

    Det er virkelig noget pjat at påstå, at amerikanerne har et mere avanceret fly. Det med fjerde og femte-generation er noget Lockheed har fundet på og endda gjort til trademark. Fald ikke for den slags marketing gejl. Er der nogen, som kender den internationalt anerkendte flyekspert og redaktør Bill Sweetman? Han redegør meget klart og simpelt for, at JSF’s eneste unikke egenskab er stealth og at stealt-designet giver flyet en masse begænsninger på dets klassiske performance: Det kan ikke supercruise ligesom Gripen NG og har ikke manøvreevne til at klare sig imod russiske jagere (er lige blevet afsløret i australske medier via simuleret luftkamp). Danske piloter bliver til grin i en JSF, hvis de skal prøve at konkurrere med russerne om dominans over Arktis. Russerne vil være hurtigere, mere manøvredygtige og kunne være længere tid i operationsområdet end danskerne i JSF. Det helt store problem med JSF er, at det, når sensorteknologien indhenter stealth-teknologien, bliver totalt forældet fra den ene dag til den anden. Derved er 20 mia kr. spildt.Lad os vælge et fly, som er gennemtestet og som har fået den nyeste teknologi som opgradering. Så er der sikkerhed for at skidtet fungerer. Hvad skal vi med stealth, når vi ikke har en sikkerhedspolitik, der går ud på at angribe uden varsel? JSF har en motor, som er dobbelt så kraftig og tørstig som den motor, der sidder i Gripen og Hornet (Hornet har dog to stk.). Det har den, fordi det buttede stealth-tværsnit er meget svært at accelerere gennem luften. Vi bør ikke flyve rundt og patruljere med dobbelte driftsomkostninger til brændstof? Noget som over flyets 30-årige levetid kommer til at koste milliarder.

  • Anonymous siger:

    Du bør måske overveje at vægte efter hvad der sker i andre lande (læs: Norge / Schweiz).DK kan ikke gå enegang med F18 (N) eller Grippen NG (N/CH evt. NL). Det politiske valg vil altså afhænge af hvad vores naboer gør.Merlin havde ikke været en politsik skandale hvis vi havde købt NH-90 i det der skulle have været et fælles nordisk køb. Våben /budget fejl er ok bare de andre har begået fejlen. Så mit bud vil være: 20% for Grippen NG sammen med N / CH (Den mest interesante løsning for Norsk industri)30% for F18 E/F sammen med Norge(Er interoperabel med USAF / US NAVY). 50% Man beslutter, at vi ikke har råd til et nyt kampfly. Jeg håber, jeg tager fejl og at man politisk finder penge til 48 JSF uden for budgetrammen. Det er den eneste teknologiske, millitære og udenrigspolitiske fornuftige løsning men den er ikke sandsynlig. cphmoose

  • Anonymous siger:

    Jeg er pessimistisk udfra en hurtig mental beregning.Norsk planlægning regner med mindst 20 mia til 48 nye kampfly. Penge man agter at finde uden for det normale budget. Vi må antage at fly koster det samme uanset om DK eller N er køberen. Forsvarets materielkonto er pt. rundt regnet 2.5 mia om året. Et kampflyprojekt vil altså meget forenklet kræver mindst 8 års materiel investeringer. Vi er i en situation hvor der skal købes nye helikoptere og ammunition til søværnet ( måske også redningshelikoptere og nye hærhelikoptere) forskellige former for pansrede køretøjer og artelleri til hæren, nye link systemer for at sikre at vi kan samoperere, og en eller anden form for strategisk lufttransport kapacitet. Du kan selv fortsætte listen over absolut nødvendigt militært udstyr. Pointen er at listen er lang og at den rigeligt optager den nuværende økonomiske ramme. Og det helt uden at man bruger penge til kampfly. Jeg kan ikke se en socialdemokratisk eller borgerlig regering komme med en pose ekstra penge til kampfly.Venstrefløjen eller DF behøver jo bare at spørge hvor mange hofteoperationer, hjemmehjælpere eller plejehjemspladser man kan få for en enkelt Grippen eller en JSF? Bevares jeg håber, at man har både modet og viljen til at tage det klassiske “guns or butter” valg men jeg tror det ikke. Derfor tror jeg at der er 50% chance for ingen kampfly.Vi har nogle alliance forpligtigelse omkring luftovervågning og air policing som vi ikke kan løbe fra. Og et suverænitets håndhævelsesbehov som forudsætter egne jagerfly. Det er groft sagt derfor at Flyvevåbnet snart skal spille sin tid i Baltikum frem for at yde CAS i Afghanistan.Men man kan sagten lave en Østrig og nøje med 12-16 fly i en ren suverænitets rolle. Jeg tror JSF økonomien løber totalt af sporet og flyets kapaciteter er ikke nødvendige, hvis vi bare skal tjekke rusiske fly over Bornholm og 737ere med defekte radioer eller sovende piloter i Dansk luftrum. Derfor kan vi nøjes med 12-18 Grippen eller F-18. I det scenarie bliver det nok Grippen. Norge er fornyligt blevet lovet 180 procent modkøb. Personligt foretrækker jeg F18 fordi det er en hyldevarer og fordi USN hænger på at videreudvikle og understøtte den i de næste 25 år og det i et antal som Grippen NG aldrig kommer op i. cphmoose

  • Anonymous siger:

    Ingen tvivl om at JSF er det mindst egnede til danske forhold, derfor bliver det sikkert valgt.Danske piloter bliver til grin, økonomien løber løbsk, og forsvaret får en ny skandalesag med penge ud af vinduet og ubrugeligt materiel. Hvad går der egentligt galt for dansk forsvar og danske politikere ? Vi kan bygge en storebæltsbro og sende en minisattelit i omløb som virker bedre og længere end nogen kunne have troet. På rum navigations området overgår de danske nørder straks amerikanerne ved at opfinde stjernekameraet. Så hvorfor i alverden bygger Danmark dog ikke selv et specielt dansk jagerfly skræddersyet til lokale forhold, evt. i samarbejde med Norge og Sverige ?En mand bygger fine ubåde på hans lille værksted, så kan man altså også bygge jagerfly !Sæt et par millioner af til et forsøgs projekt og sæt de rette nørder til at ordne det. så får både Gripen og amerikanerne snart baghjul igen !

  • Andreas siger:

    Vældig interessante betragtninger. Tak for det – selvom det gør mig en anelse nervøs. For jeg kan godt se dine pointer. Men så længe der er så tæt på ingen mediedækning af indkøbet, så er det svært at vide hvor de forskellige partier står. Vi må håbe at det nye folketingsår gør os klogere.

  • Andreas siger:

    Sjovt hvordan den med at Lockheed selv har opfundet fjerde og femte generations betegnelsen, er ordret det samme jeg hører fra Gripen-folkene 🙂Men det vender jeg tilbage til, ligesom jeg også har læst Sweetmans analyse. Furoren om SAS er bare kommet i vejen.

  • Andreas siger:

    Hej CphmooseJeg deler bestemt ikke din pessimisme med hensyn til at der slet ikke skulle blive råd til nye kampfly af den ene eller anden fabrikat.Hvad bygger du den på? Og hvorfor tror du slet ikke at JSF har en chance?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *