Lykketoft: Fogh svigtede euroen

Jo før danskerne får en folkeafstemning om de danske EU-forbehold, jo bedre. Det mener Mogens Lykketoft, der anbefaler statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at udskrive en hurtig folkeafstemning om de danske forbehold.

I et usædvanlig hårdt personangreb beskylder Socialdemokraternes sandsynlige nye formand Mogens Lykketoft den daværende oppositionsleder Anders Fogh Rasmussen for at have brugt mere tid på at undergrave Nyrups troværdighed end at få et ja til euroen. Som oppositionsleder lover Lykketoft ikke at udvise »samme dårlige karakter« og anbefaler Fogh snarest at udskrive folkeafstemning.

»Folkeafstemningen skal komme så hurtigt som overhovedet muligt. Forbeholdene bliver et stadig større handicap for Danmark,« siger Mogens Lykketoft, hvis ambition som ny socialdemokratisk partileder er at bringe Danmark tilbage i europæisk og international førerposition.

Samtidig bebrejder han den daværende oppositionsleder Anders Fogh Rasmussen (V), at han på det tidspunkt, da danskerne i 2000 skulle tage stilling til euroen, havde mere travlt med at køre sig i stilling som Venstres nye leder end at arbejde seriøst for at få et ja til euroen.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00