Partikelfiltre på tunge køretøjer

Et af de store temaer i de seneste års miljødebat er partikelforurening fra dieselkøretøjer. Spørgsmålene har været mange og svarene få. Det der først og fremmest har optaget sindene er, hvor mange danskere der dør for tidligt af dieselos? Hvor mange astmaanfald skyldes, at partikler har banet sig vej ned i luftvejene? Og hvor stor en del af indlæggelserne for hjerte/kar sygdomme kunne være undgået, hvis danskerne var forskånet for partiklerne fra trafikken?

Videnskaben har dokumenteret, at der eksisterer en sammenhæng mellem luftens indhold af partikler og befolkningens helbredstilstand, men det har vist sig vanskeligt præcist at vurdere problemets omfang. Den megen medieomtale har lagt pres på politikerne for en løsning af problemet, men de meget omkostningsfulde løsninger og den manglende viden har hidtil hindret, at der er blevet lovgivet på området. Institut for Miljøvurdering har med sin seneste rapport samlet al hidtidig viden på området og kan dokumentere, at det er overvejende sandsynligt, at der vil være en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved at påmontere partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer.

Naturlige kilder til luftpartikler
Luftens indhold af partikler kommer fra mange forskellige kilder - også fra naturlige kilder. Det helt centrale, både hvad angår partiklernes oprindelse som de helbredsmæssige konsekvenser, er størrelsen af partiklerne. Der er tre størrelsesklasser: grove, fine og ultrafine. De grove partikler kan forholdsvist nemt udskilles af kroppen, så set i et sundhedsmæssigt perspektiv er det især de fine og ultrafine partikler, der er skadelige. Spørgsmålet er, om ultrafine partikler er væsentlig farligere end fine partikler. Dette vil nemlig have en betydelig indflydelse på, hvor stor effekt et indgreb i udledningen af partikler fra dieselkøretøjer vil have på danskernes sundhed. Langt størstedelen af de ultrafine partikler kommer fra dieselkøretøjer, og de har den højeste koncentration tæt på trafikken, altså i byområder hvor der bor mange mennesker.

Den mest effektive måde at nedbringe dieselkøretøjernes udledning af partikler på er ved at påmontere partikelfiltre. Hvis man sætter partikelfiltre på alle tunge køretøjer, dvs. busser og lastbiler over 3500 kg, vil der være mellem 22-1274 færre dødsfald pr. år i Danmark, udover færre luftvejssygdomme, hjerte/kar sygdomme og kræft. Det store interval er et udtryk for, at det ikke vides med sikkerhed, hvilke partikler der er de farligste.

Som resultat får vi, at samfundet kan få en samlet gevinst på op til 83 mia. kr. over de næste 15 år ved at eftermontere partikelfiltre på tunge køretøjer.

Bjørn Lomborg og Tommy Larsen
Direktør og Cand. Scient, Institut for Miljøforskning

Færre dødsfald ved filtre
Hidtil har stort set alle undersøgelser set på sammenhængen mellem dødsfald og fine partikler, som i Danmark årligt fører til 22 færre dødsfald ved påmontering af filtre på alle tunge køretøjer. Grunden til dette er først og fremmest, at det først er indenfor de seneste par år, at man har fået mistanke til de mindre ultrafine partikler. Undersøgelserne giver videnskabeligt belæg for den nedre grænse på de 22. I mangel af tilsvarende undersøgelser for ultrafine partikler kan man ikke give et eksakt bud på, hvor mange der dør af ultrafine partikler. Det er derfor kun muligt at give et estimat for den størst mulige effekt, som er 1274 færre døde.

Alligevel må man tage de ultrafine partikler alvorligt, fordi den almindelig opfattelse indenfor sundhedsvidenskaben er, at ultrafine partikler spiller en væsentlig rolle for befolkningens helbred. Dette skyldes, at de i højere grad end fine partikler kan gennemtrænge lungernes væv, og dermed trænge ind i blodbanerne, hvor de kan være årsag til såvel kræft som en række hjerte/kar sygdomme, som igen kan føre til dødsfald.

Det samfundsøkonomiske regnestykke At partikelfiltre vil kunne redde menneskeliv, samt forhindre en række sygdomme i at udvikle sig, er selvfølgelig væsentligt. Men politikerne har også brug for at vide, hvordan det samfundsøkonomiske regnestykke ser ud. For at lave dette regnestykke kræver det, at vi både ser på omkostningerne og fordelene. Partikelfiltre i øjeblikket er ganske dyre – ca. 40.000 kr. per styk. Situationen i dag er, at produktionen af partikelfiltre på verdensplan er meget begrænset. I forbindelse med en pludseligt stigende produktion og standardisering af eftermonteringer forventes det, at indkøbsprisen hurtigt vil falde. Det er svært at sige, hvor langt ned prisen kan komme. Vi har bl.a. på baggrund af en sammenligning med prisudviklingen for oxidationskatalysatorer, som er en lignende teknologi, antaget at prisen vil nå ned på 12.000 kr. Et dieselkøretøj med påmonteret partikelfilter forventes at få et lettere forhøjet brændstofforbrug.

Ganske vist viser de praktiske erfaringer ingen stigning, men teoretisk set er der beregnet et forhøjet forbrug på ca. 0,5% svarende til en merpris på lidt under 1 øre pr. km. Et partikelfilter skal desuden renses 1 – 2 gange om året, hvilket medfører en serviceudgift, som er af størrelsesorden 1.500 kr. pr. år. Selv om dette også er medregnet, er det dog udgifterne til indkøb af filtrene, der samlet set dominerer på omkostningssiden.

Prisen på et menneskeliv: 1,5 mio.
For at beregne de økonomiske gevinster ved påmontering af filtre kræves det, at der bliver sat en pris på tab af menneskeliv. Der vil altid være knyttet en væsentlig usikkerhed til en sådan værdisætning. Vi har derfor benyttet to metoder til formålet: Den ene stammer fra en arbejdsgruppe under Færdselsstyrelsen, som har værdisat et menneskeliv på baggrund af løntab plus et tillæg. Hermed værdisættes et tabt menneskeliv til 1,5 mio. kr., hvor det er iberegnet, at alderen for de mennesker, der dør af partikelforurening normalt er mellem 75 og 85 år.

Udover dødsfald er der også værdisat en række andre helbredseffekter. En anden opgørelse er udarbejdet af WHO, og giver en noget højere værdi – 7,4 mio. kr. for et tabt menneskeliv. Denne værdi bygger på folks villighed til at betale for at undgå en for tidlig død. Hermed værdisættes også den smerte, og de følelser der er knyttet til et dødsfald. WHO har udover dødsfald værdisat de samme helbredseffekter som Færdselsstyrelsen, men ved brug af betalingsvillighed. Den første metode er bedre set fra et nationaløkonomisk synspunkt. Styrken ved betalingsvillighed, som er blevet anvendt ved WHO’s opgørelse er imidlertid, at den medtager befolkningens præferencer – hvad befolkningen ønsker at betale for at undgå at blive udsat for risici. Set ud fra et velfærdsøkonomisk synspunkt er værdien af denne metode derfor mere realistisk end værdien fra Færdselsstyrelsen. Vi hælder derfor mere til WHO’s værdisætning.

Samlet gevinst på 83 mia.
Som resultat får vi, at samfundet kan få en samlet gevinst på op til 83 mia. kr. over de næste 15 år ved at eftermontere partikelfiltre på tunge køretøjer. Dette tal angiver den højest mulige gevinst, fordi den fremkommer ved at bruge det øvre skøn for sundhedseffekterne værdisat med WHO’s metode. Den højeste gevinst, der kan opnås med den mere konservative værdisætningsmetode er 17 mia. kr. Dette er selvfølgelig stadig en betragtelig gevinst, men det må huskes, at gevinsten er fordelt ud over 15 år. Udgifterne til partikelfiltre kan imidlertid godt være større end de sparede sundhedsomkostninger. Dette sker, hvis ultrafine partikler ikke har betydning for helbredet, altså hvis det viser sig, at de sparede helbredseffekter ligger nær det nedre skøn.

Hvor store skal de sparede sundhedseffekter være, for at samfundet får en nettogevinst? Selv med den mest forsigtige af de to værdisætninger for et menneskeliv opnår samfundet en nettogevinst, såfremt indgrebet resulterer i mere end 200 færre dødsfald pr. år. Det er mange dødsfald, men det skal ses i relation til, at ultrafine partikler fra tunge køretøjer i værste fald er årsag til 1274 dødsfald årligt. IMV’s undersøgelse når på den baggrund frem til, at en investering i filtre til tunge køretøjer med stor sandsynlighed vil kunne betale sig ind via færre dødsfald, foruden andre helbredseffekter. Instituttet pointerer derfor, at det vil være overvejende sandsynligt, at det vil være samfundsøkonomisk rentabelt at eftermontere filtre på samtlige tunge køretøjer.

Få gevinster på taxaer og varebiler
Instituttet har også set på varebiler og taxaer. Der er stadig en mulighed for, at det vil give en positiv nettogevinst at sætte filtre på disse køretøjer, men det er meget mere tvivlsomt. For varebilernes vedkommende er udslippet af partikler pr. køretøj mindre end for tunge køretøjer, men samlet set udgør de stadig en væsentlig del. På trods af at et filter til en varevogn koster mindre end et filter til et tungt køretøj, bliver de samlede udgifter til montering af partikelfiltre væsentligt større for varebiler. Grunden til, at det tilsyneladende ikke kan betale sig at montere filtre på taxaer er, at de samlet set står for en meget lille del af udslippet.

Opfordring: Partikelfiltre på tunge køretøjer
Institut for Miljøvurdering’s nye rapport har analyseret de resultater, der i dag findes for sammenhængen mellem partikelforurening og sundhedseffekter. Det foreliggende materiale peger i høj grad på, at pengene til partikelfiltre på tunge køretøjer vil være givet godt ud, og at vi her står med et miljøproblem, som bør prioriteres langt højere end tilfældet er i dag. En samlet udgift på 3 milliard er naturligvis et betragteligt beløb, men de potentielle fordele er anseelige – både de økonomiske og rent sundhedsmæssige. I værste fald vil de 3 milliard give omkring 300 færre dødsfald i løbet af 15 år – i bedste fald vil man kunne spare i titusindevis af dødsfald fra partikelforurening. Bedre odds skal man lede længe efter. Instituttet opfordrer derfor til, at der gøres en indsats for at få partikelfiltre på tunge køretøjer.