I februar kunne I kære læsere her på webloggen læse et lille portræt af Saabs JAS 39 Gripen, der er den ene af de nu tre officielle kandidater i kapløbet om at blive det danske flyvevåbens afløser til F-16 flyet.

Nu er tiden kommet til at kigge nærmere på den anden officielle kandidat (Eurofighter trak sig som bekendt ud af konkurrencen i december sidste år, og Boeings F-18 er netop officielt trådt ind i konkurrencen), der er Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter, blandt venner bare kaldet JSF.

Der er dog så mange aspekter af JSF-programmet, at jeg har valgt at dele præsentationen op i flere afsnit.

Vi starter således med et overblik i dette indlæg, hvor jeg overordnet ridser projektet op. I næste indlæg vil jeg kigge nærmere på flyets helt store akilleshæl i forhold til at blive det fly, som de danske forsvarspolitikere nikker ja til at indkøbe for mellem 30 og 40 mia. kroner, og det er den fortsat stigende forventede stykpris for isenkrammet. Prisen per fly er nemlig tordnet i vejret som en F-16’er på afterbunner – og gør det fortsat.

I et tredje indlæg vil jeg forsøge at holde tungen lige i munden og kigge nærmere på det industrisamarbejdsprogram, som gør at en lille kreds af danske forsvarsvirksomheder formentlig bliver underleverandører til flyet. Og til sidst runder vi af med en opsamling og en opremsning af hvad der taler for og imod JSF’eren.

Men lad os starte med det store overblik. JSF, hvis fulde navn egentlig er Lockheed Martin F-35 Lightning II (Joint Strike Fighter var det oprindelige projektnavn, da det amerikanske forsvarsministerium sendte projektet i udbud hos Boeing og Lockheed Martin), er tiltænkt rollen som fremtidens primære all round mulit-role kampfly til det amerikanske forsvar, og forsvarsministeriet har således bestilt ikke mindre end 2443 JSF-fly til levering i 2014 og frem. Oprindeligt havde man dog planer om 2852 fly. Derudover er der forventninger om at partnerlande som Australien, England, Holland, Norge og formentlig også Danmark aftager mindst 650 fly. Set over de næste 25 år, er det håbet at producere op mod 5000 fly i alt.

JSF’eren forventes at komme i tre varianter:

– The conventional takeoff and landing (CTOL) variant will primarily be an air-to-ground replacement for the Air Force’s F-16 Falcon and the A-10 Warthog aircraft, and will complement the F-22A Raptor.

– The short takeoff and vertical landing (STOVL) variant will be a multirole strike fighter to replace the Marine Corps’ F/A-18C/D and AV-8B Harrier aircraft.

– The carrier-suitable (CV) variant will provide the Navy a multi-role, stealthy strike aircraft to complement the F/A-18E/F Super Hornet. DOD is planning to buy a total of 2,458 JSFs. The F-35 JSF was christened Lightning II in July 2006.

Indtil videre er kun et enkelt testfly af den almindelige variant på vingerne, men Lockheed Martin forventer at det andet fly, en short takeoff and vertical landing-variant, går på vingerne i slutningen af maj. Det første testfly gik på vingerne i december 2006, men var grounded i syv måneder fra maj til december 2007 på grund af seriøse problemer med styretøjet. Nu er man oppe på 48 flyvetimer med flyet og forventer at have alle 19 testfly på vingerne ved udgangen af 2009.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *