Danmark skal senest den 23. april sende EU-Kommissionen en forklaring om lovligheden af de modkøbskrav, som Danmark har stillet i forbindelse med tre konkrete materielanskaffelser. Det fremgår af et brev, som generaldirektøren for EU-Kommissionens generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV’er den 23. februar sendte til Danmarks EU-ambassadør Kim Jørgensen.

Han sendte brevet videre til Erhvervsstyrelsen, som administrerer de danske modkøbsregler. Styrelsen har været så venlige at udlevere brevet til nytkampfly.dk. Heraf fremgår det, at det er modkøbskravene i forbindelse med sidste års anskaffelse af pansrede mandskabsvogne og de to igangværende udbud om indkøb af pansrede patruljekøretøjer og artilleri, som EU-Kommissionen har spørgsmål til.

De skriver:

”De bedes præcisere, hvorvidt der blev fremsat krav om modydelser (eller tilsvarende kompensationskrav, returordrer til industrien, industriel deltagelse eller industrielt samarbejde), eller om sådanne er planlagt i forbindelse med ovennævnte tre indkøb. Blandt andet beder vi Dem om at præcisere, om de nye danske retningslinjer for industrielt samarbejde, der trådte i kraft den 1. juli 2014, er blevet eller vil blive anvendt. I bekræftende fald bedes De forklare, hvordan forpligtelserne for industrielt samarbejde er blevet eller vil blive udmøntet i praksis, og hvordan disse begrundes i lyset af den restriktive fortolkning af artikel 346 TEUF, som Domstolen for Den Europæiske Union har fastlagt.”

På godt dansk: Forklar os lige hvordan I får det I har gang i, til at passe ind under den strikse lovgivning på området.

Som bekendt ville EU-Kommissionen frygtelig gerne have haft Danmark til at afskaffe modkøbskravet fuldstændigt. Men vi fik landet et kompromis, hvor vi godt må kræve modkøb, hvis det er vigtigt af hensyn til danske sikkerhedsinteresser. Brevet her tyder imidlertid på, at EU-Kommissionen godt lige vil tjekke, om vi ikke fortolker det for bredt og derfor reelt har lige så megen modkøbsforpligtelse, som vi hele tiden har haft.

EU-Kommissionen har sendt lignende breve til 12 andre medlemslande, hvor landene bliver mindet om et direktiv fra 2009. Det pålægger landene at sende indkøb af forsvarsmateriel i EU-udbud, medmindre helt særlige vilkår gør sig gældende. Og det er lidt for ofte tilfældet, synes EU-Kommissionens holdning at være.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

9 Comments for this entry

  • Jim siger:

    “hvis det er vigtigt af hensyn til danske sikkerhedsinteresser”

    Her kunne NATO-landene udvikle deres samarbejde og pleje deres sikkerhedsinteresser.
    Fremadrettet kunne man med fordel kun handle våben indenfor alliancen med tilhørende modkøbsaftaler. Dette ville entydigt styrke NATO og medlemslandenes egen våbenudvikling og forskning. Nato-lande som er med i EU, vil hermed overholde lovgivningen. Det vigtigste i den sammenhæng er, at lægge vægt på at forsvarsmidler bliver indenfor alliancen, og at modkøbsaftaler skal EU ikke bekymre sig om.

  • Dan siger:

    Nu er NATO og EU groft sagt to forskellige størrelser, der varetager hver deres resort. At der kan være tale om overlap er der jo ingen tvivl om, men da EU også har med arbejdspladser og varer at gøre, varetages kontrollen af dette af EU-kommisionen. Det har Danmark i kraft af vores EU-medlemsskab accepteret, og derfor er der ingen vej udenom en rigtig god forklaring fra Erhvervsstyrelsen. Det er besværligt, men det nytter ikke noget af vi i Danmark kræver dette og hint af vores EU-partnere, og samtidig tolker reglerne for bredt og gør det modsatte af hvad vi forlanger andre skal gøre. Det er dumt, og det lægger alt andet lige besværligheder på tværs af alt europæisk samarbejde.

    Hvis der er foregået kreative ting i disse handler bør det frem i lyset, og fremadrettet må Erhversstyrelsen sikre at det ikke gentager sig – fx ved indkøb af kampfly, hvor det så vidt jeg har forstået kun er Boeing og Cassidian, der har tilbudt modkøb?

  • CP siger:

    Man kan så kun spekulere over hvad de vil sige til det her….
    http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/137607/artikel.html

  • Dan siger:

    Og for alle os der ikke abonnerer på Børsen står der helt konkret hvad?

  • CP siger:

    Ja okay, det er selvfølgelig ikke nemt…

    Jeg håber ikke der bliver for meget bøvl med ophavsretten.

    “Konkurrencen har vendt opmærksomheden mod Danmark, men selskaberne har gjort sig fortjent til kontrakterne. Faktum er dog, at de fik mulighed for at byde pga. vores intentioner med kampflyene,” siger Jeffrey Hurst, der er ansvarlig for Boeings industrisamarbejde i Danmark.

    Så hvis vi skærer ind til kernen, er det her så et reklamefremstød for jeres kampfly på 115 mio. kr.?

    “Det er selvfølgelig en smagsprøve på, hvad vi kan gøre. Men de kontrakter, der blev underskrevet i dag, er vundet på, at virksomhederne gav mest værdi for pengene.”

    Boeings vicepræsident og chef for kampflydivisionen, Debbie Rub, lægger vægt på, at samarbejdet ikke kun omhandler arbejde på kampfly.

  • c'moi siger:

    Forsvarsmässigt er Danmark medlem af NATO og ikke EU. Saa hvad rager det EU?

  • Jim siger:

    En gang til for Prins Knud 🙂

    “Vi skal tro på Nato. Ikke på hensigtserklæringer og løst samarbejde alt efter hvilke regeringskonstellationer der måtte regere.
    Vi bør kun handle våben indenfor NATO alliancen, og det er af grundlæggende årsager. For at støtte vores partnere med våbenproduktion, forskning og udvikling inden for alliancen. Hvilket i sidste ende er med til at styrke Danmarks sikkerhed.”

    Det er kun politikere der er uduelige i deres embede, eller utilladeligt dumme
    som vil købe F-35! (Venstre)
    “I den store stad, hvor han boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom der mange fremmede. En dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være vævere og sagde, at de forstod at væve det dejligste tøj, man kunne tænke sig. Ikke alene farverne og mønstret var noget usædvanligt smukt, men de klæder, som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum.”

    Fra “Kejserens nye klæder” H.C. Andersen.

    IC4 og de andre hjemlige skandaler er petitesser i forhold til F-35´s fulde katastrofe potentiale.
    F-35 truer vores forsvarsbudget som en anden økonomisk gøgeunge, og dermed mange danske arbejdspladser i forsvaret, og i sidste ende også vores bredspektret forsvarsevne i de næste årtier.
    Først skulle vi måske genopfriske hukommelsen på hvilket projekttype vi har støttet med mia. og gjort os forhåbninger til skulle sikre os et gedigent kampfly til en god pris, fordi flere lande gik sammen.

    F-35 er aftalt som værende et Concurrency Project. Det betyder at F-35 bliver sat i produktion, og fløjet, før, man ved om designet er kompetent…. Et dansk “drømmeprojekt” på alle måde, og helt sikkert også derfor F-35 aldrig blev solgt til Tyskland.

    Hvilke ekstra udviklingsomkostninger og uforudsete problemer det kommer til at dreje sig om er svært at spå, men F-35 er allerede blevet 2 gange så dyrt som planlagt i indkøb, hvorfor den samlede pris stadig kan blive væsentligt højere. Der er heller ikke modkøbs klausul på JSF F-35 projektet, hvorfor næsten alle pengene ryger ud af landet, medmindre vi køber Eurofighter eller Super Hornet F-18. Normen ved kampfly er, at prisen for driften bliver 2-3 gange højere end købsprisen. Hvorfor den samlede pris for F-35 bliver astronomisk høj fordi F-35 er 3 til 6 gange så dyr at drifte end flere af de fly som vi har fået tilbudt.

    Hvis vi kigger på Super Hornet F-18 som er det billigste fly i drift af de 3 tilbageværende kandidater og medregner modkøbs klausulen som Boeing skal honorere, og indkøbsprisen på ca. 30 stk. Så kommer F-18 til at koste statskassen under 50 mia. i indkøb og drift over 30 år.
    Men fordi F-35 er så meget dyrere i drift, og at det derfor springer driftspris-normen på 2-3 gange indkøbsprisen med op til Faktor 4. Og at vi ikke har krav om modkøbs klausul, og at der er tale om stor usikkerhed pga. Concurrency Project setup’et, så ender den samlede pris for F-35 i et uforudsigeligt område på over 100 mia for statskassen…
    -Det er dybt rystende at man fra politisk side bare overvejer at købe F-35. Det er nærmest som en ADHD dreng der hovedløst vader ind i den ene katastrofe efter den anden. Og nu planlægger at købe det sidste nye ustabile og dyreste Auto HI-FI, selv om hans bil er en gammel rusten spand som ikke kan klare et syn, og som han dybest set godt ved han ikke har råd til at vedligeholde, hvis han køber Hi-FI…(vores Forsvar er pt en gammel rusten spand!)

    Er vores sikkerhed truet hvis vi ikke køber F-35??
    -Pssst vi lever i sikkerhed under den amerikanske “Atomraket-Paraply”,
    og er medlem af NATO. Et mindre ambitiøst kampfly kan gøre det. Og hvis vi skal være ærlige, har vi så noget forsvar nu, hvor alt er sparet væk, og vores kampfly og deres mekanikere er ved at revne midt over?

    Vores hovedfjende Rusland er en stabil fjende som har gennemført flere regimeskift og politiske kovendinger siden 1989, og kun til det bedre og vores fordel.
    Til forskel fra fjenderne i den mellemøstlige verden som man overhovedet ikke kan stole på, fordi de bomber og angriber os fra tid til anden; Så ved vi altid hvor vi har Russerne. De angriber os først den dag, vi ikke har et troværdigt forsvar.

    F-35 er et 5. generation kampfly, men kun på papiret. F-35 er således også sat i produktion uden flyet har bevist, at det er et 5. generation kampfly.
    Husk det er et Concurrency Project, man bygger først og finder ud af om det virker bagefter, eller prøver at få det at virke efter hensigten.
    Hvordan definere man at et fly er 5. generation kampfly? Det kan jo syntes lidt svært pga. af hemmelighedskræmmeriet som netop disse top fly er omgæret med. Endeligt er det meget omdiskuteret hvad definitionen på et 5. generation kampfly er for en størrelse.
    Og der er helt sikkert også lande, der ikke har et 5. generation kampfly, selv om de påstår det.

    Lad os starte med F-35’s store hemmelighed, som sammen med gode stealth egenskaber på papiret skulle gøre F-35 til et 5. generation kampfly.
    Slaget om England blev vundet fordi englænderne havde et godt overblik over angribende tyske flys kurs, højde, og antal. Takket været et radarnet på jorden. De engelske piloter fik bla. kodede meddelelser over radioen så de vidste hvor tyskerne var. Det tyske luftvåben havde ikke noget tilsvarende, kun den tyske flåde havde satset på radar.

    Det som F-35 har tilfældes med de engelske jagerfly fra starten af anden verdenskrig, er adgangen til afgørende informationer om fjenden, uden selv at bruge radar. F-35 kan ikke bruge radar under et angreb fordi man i vores tid kan spore fly der bruger radar. F-35’s store hemmelighed er omfanget af informationer flyet får via satellitter. Vi kender det fra smartphones samlende teknologi med en masse informations apps.
    F-35 piloten får live stream informationer som er bearbejdet via særligt software og kraftige cumputere, men som først er indsamlet fra jord baseret radarer, andre kampfly, AWACS NATO’s radar fly, og overvågnings satellitter med forskellige egenskaber. Disse data omsættes til informationer om fjendens position og det generelle trusselsbilled mod flyet, samt mål prioritering på jorden og i luften på en og samme tid.

    Det er rigtigt smart, men også en ældre teknologi som har været brugt i F-22 Raptor i over 10 år. Vi kan være helt sikre på, at USA beholder de sidste 10 års udvikling på dette felt for sig selv, og sælger os den første version i skrabet udgave.
    Der er ikke skyggen af tvivl om , at denne luftkamps informationsteknologi er banebrydende og generation 5. Men dette alene gør ikke F-35 til et generation 5. kampfly. Det kan sættes i alle fly f.eks. F-18!
    Super luftkamps informationsteknologi er ikke et uovervindeligt super våben i sig selv. Det kan gøre en godt fly bedre, men ikke et dårligt fly godt som i F-35’s tilfælde.
    Endeligt sprøjter denne luftkamps informationsteknologi ud på Kinesiske samlebånd inden for få år.

    For at skære igennem alle påstande og rygter om F-35, og hvilke egenskaber flyet besidder, bruger vi her en variant af Ockhams ragekniv(det filosofiske princip, at den forklaring, der kræver antagelse af færrest forudsætninger, er den bedste) Vi sammenligner F-35 med eksisterende generation 5. kampfly. Et Russisk, Sukhoi PAK T50, og et US, F-22 Raptor, hvis data og egenskaber er tilgængelige. For at se om F-35 matcher andre 5. generation fly.

    Joint Strike Fighter F-35

    1. Lille radarsignatur, ca. på størrelse med en grapefrugt. Tjek
    2. Non radar super luftkamp informationsteknologi. Tjek
    3. Supercruise uden at bruge efterbrænder. Minus
    4. 6 til 8 stk bomber eller antifly missiler båret internt i flyet. Minus
    5. Tophastighed over 2500 km/t. Minus
    6. Ekstreme manøvreegenskaber. Minus
    7. Svært detekterbar motor. Minus
    8. Dobbelt motor, mere sikkert, +Thrust Vector. Minus
    9. Evne til at støtte jordtropper solidt. Minus
    10. Evne til at gå på vingerne og kæmpe akut ved ved overrumplende angreb. Minus
    11. Guerilla egenskaber som gør flyet bedre egnet til at bide sige fast ved forsvarskamp. Minus (Det har alle russiske fly, samt SAAB Griben)
    12. Dogfighter egenskaber generelt. Minus

    Man må tørt konstatere at F-35 ikke er, hvad Lockheed Martin udgiver det for at være!
    Sukhoi PAK T50 har 11 af disse egenskaber, og man kan kun have tvivl om flyet også har nr. 2. Super luftkamps informationsteknologi.
    F-22 Raptor har alle disse egenskaber, bortset fra nr. 11.

    Hvad er F-35 så med sin Super luftkamp informationsteknologi og marginalt bedre stealth egenskaber? F-35 er en stealth bombemaskine!
    Den er i sit mest rette element hvis den skal kante sig rundt mellem radarer i et fjendtligt område og levere sine kun 2 bomber. F-35’s påstået egenskaber som Jagerfly, air superiority fly er stærkt overdrevne, eller ikke eksisterende.
    At øse mange penge i stealth, er det samme som at piske på en død hest, det er spildt! Selv om et stealthfly har en meget lille radarsignatur så kan det følges på radar. Fordi der er ingen objekter på størrelse med en grapefrugt eller en citron der flyver omkring med 2000 km/t.
    Pierre Sprey, designeren af F16. Mener at den måde stealth bliver markedsført på er rent scam.

    KONKLUSION

    Man siger, at F-35 ikke behøver dogfighterevner, at det er old school.
    F-35 piller sine modstandere ned fra stor afstand uden at blive set med sine kun to missiler.
    Meget heldigt for F-35 er en håbløs dogfighter, med sin mangel på vinger og en slatten motor. Vi må bare lige huske at aftale med russerne hvordan de skal angribe os, således at de ringer først, og derefter sender deres missiler og kampfly i små håndterbar bølger. Men på den anden side, sådan har russerne aldrig nogensinde angrebet. De har for vane at kaste alt ind i et kvantitativt og overrumplende angreb på deres modstandere.

    Hvad kan man betegne et kampfly som IKKE kan gå i luften og kæmpe akut ved et overrumplende angreb i eget luftrum f.eks. lige over basen, efter nedslag af fjendtlige krydsermissiler og luftrummet derefter fyldes med fjendtlige kampfly..?
    Det er ikke et jager fly, og det er heller ikke et kampfly som er egnet til forsvarskamp.

    F-35 er et bombefly, et first strike bombefly. At påstå andet er så optimistisk, at det næsten er løgn.

    Hvad skal Danmark med et ikke færdigt udviklet first strike bombefly som F-35, der er behæftet med fejl fra A til Z. Og som er komplet uegnet til forsvarskamp, air policing, flyvning over Arktis, og som truer med at ruinere vores beskedne forsvarsbudget.?

    Danmark er et lille land, nærmest en niche. Men vores store indbildte behov for at eje ting hvis kapacitet overgår mange gange vores faktiske behov og reelle bruger niveau, er noget hele samfundet er gennemsyret af.
    Det er bare ekstra pinligt hvis vi skal smide 100 milliarder ud af vinduet af samme årsager. Hvis man her i landet ønsker first strike capabilities over for Rusland, så kan man med fordel indkøbe missiler til kun 10 millioner kr. stykket til vores Fregatter, deres missilbrønde er stadigt tomme!

    Vi burde stoppe denne store 10 års indkøbs-farce af kampfly , og ganske enkelt lease nogle kampfly, f-eks. F-18, eller F-15.
    Der er heller ikke blevet lagt penge til side til at købe kampfly for, pinligt i sig selv, politikerne har haft 30 år til det

    Næste generation kampfly bliver kampdroner, som kommer på markedet hurtigere end man tror. Hvorfor det er en meget dårlig investering at købe nyt kampfly når vi er på vej ind i tidsalderen med kampdroner. Dette skyldes at kampdroner vil bliver en game changer, fordi de vil komme til at flyve og kæmpe væsentligt bedre uden piloter. Væsentligt!
    De vil få Krydsermissil lignende egenskaber og evnen til at nedskyde fly, mål på jorden, samt affyre antimissil våben. Det sidste kan F-35 sandsynligvis også, men det er ikke nogen big deal. Israelerne har udviklet samme type forsvars våben bl.a. til deres Tanks.
    kampfly eksperter udtaler konstant, at vi risikere at stå som eneste bruger af f.eks. F-18 om 30 år hvis vi købte dette fly. Men, alle direkte-pilotstyret kampfly har fremtiden bag sig om allerede 10-15 år. Dette gælder også F-35.
    Vi er i dronernes tidsalder, og hvordan det? De store kampfly producenter tegner pt. kun på 6. generations kampfly som Drone.

    Hvorfor der ikke er nogen fornuft i, at købe et tvivlsomt generation 5. kampfly til fuld overpris.

    Det bedste Danmark kunne gøre var, at lease et solidt gennemprøvet US-kampfly på kontrakt i 15 år evt. med 5 års forlængelse option.
    Danmark er USA’s ældste allierede og vi er partner med dem i NATO, hvorfor vi selvfølgelig tager en samtale med dem om leje af f.eks. F-18 eller F-15.
    Og derefter overgå til kampdroner om ca. 20 år uden et kæmpe tab både økonomisk og på vores forsvars evne.
    For man kan være helt sikker på, at en evt. kommende socialdemokratisk ledet regering, med de Radikale som parlamentarisk grundlag, vil aflive resten af Forsvaret med besparelser når F-35 viser sig at være det dårlige køb som alt tyder på. Flyvevåbnet skal heller ikke selv vide sig sikker på at gå ramt forbi.

    Men hvis det ender med et køb af et af de 3 kandidater, så håber jeg man køber 30 stk. F-18 i den tosædet model F/A-F18 Super Hornet Advanced.
    Glem alt om at kunne first strike bombe russerne med F-35 indkøbt til formålet. Vi skal i stedet koncentrere os om Arktis de næste årtier, og til det skal vi bruge et robust all weather multirole kampfly med en god økonomi.
    Det er der kun et af de tre kampfly der lever op til, og det er F/A-F18.

    Ved F/A-F18 får vi mest for pengene og får opfyldt vores reelle behov. F-18 er heller ikke et fly som er økonomisk farligt for resten af Forsvaret. For man kender sit budget på dette yderst robuste kampfly. F-18 er et godt og sikkert valg som overgangs-fly til tidsalderen med Kampdroner.
    Endeligt er eurofighter typhoon også et langt mere “sikkert” køb, og er at foretrække fremfor F-35 hvis politikerne vælger at gå den vej…

    NB.
    SAAB Griben har en pris og profil der passer perfekt til det forsvar vi burde opbygge. Prisen fordi den ikke smadre resten af forsvaret, og profilen fordi den kan dogfighte og har guerilla egenskaber og dermed bedre egent til at bide sige fast ved forsvarskamp.
    Men Griben er også Svensk, hvorfor vi absolut ikke skal købe det. Vi skal ikke støtte neutrale lande som sælger våben til hvem som helst.
    Historien har det med at gentage sig selv, uanset hvilke garantier man måske vil udstede på at det er forkert.
    Sverige er ikke med i vores alliance, og befinder sig i et politisk parallelunivers som gør det til udfordring, at spå om hvad Sverige udvikler sig til på sigt. Sverige har ingen ægte alliance venner, kun interesser. Så længe Sverige ikke er medlem af NATO skal våbenhandler med dem begrænses til et minimum. Endeligt skal vi have de historiske fakta i mente om, hvad Sverige har bedrevet under dække af neutralitetspolitik.
    Sverige har uden at blinke to gange, leveret alt det stål til Tyskland som i to verdenskrige blev brugt til at knuse blomsten af en generation. Svenskerne lod også tyskerne køre igennem Sverige og lånte dem sine jernbaner under angrebet på Norge. Den svenske Rigsbank ligger stadigt inde med tons af guld taget fra jøder på forskellige måder bl.a. tandguld for at betale svensk jernmalm. Jeg nævner ikke dette af emotionelle årsager, men man skal vide hvad Sverige er i sin substans. Støtter vi sverige ved at købe deres våben, så støtter vi også andre køber-lande, og det kan være hvem som helst.
    Vi skal tro på Nato. Ikke på hensigtserklæringer og løst samarbejde alt efter hvilke regeringskonstellationer der måtte regere.
    Vi bør kun handle våben indenfor NATO alliancen, og det er af grundlæggende årsager. For at støtte vores partnere med våbenproduktion, forskning og udvikling inden for alliancen. Hvilket i sidste ende er med til at styrke Danmarks sikkerhed.

  • Finn Jensen siger:

    Amen !!

  • CP siger:

    Vi har da købt alt fra fly til panserkøretøjer fra Sverige..

    Jeg er ikke F35 fan på nogen måde. Men det meste af det Jim skriver er lige at stramme den.. Det er ikke 3-6 gange dyrere end konkurrenterne i drift. Der er rigtig mange i forsvaret, både i DK og udenlands som gerne vil have flyet og droner som kan afløse fly er nok mindst 20 år ude i fremtiden.
    Men overdrivelse fremmer forståelsen.

    Ellers er jeg enig i de fleste af konklusionerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *